Skolelærer Povl Henrichsens Selvbiografi. Med indledning og anmærkninger

I aret 1881 dode i Flade sogn pa Mors forhenvaerende skolelaerer og kirkesanger sammesteds Povl Henrichsen i en alder af over 82 ar. Han efterlod sig et ikke helt ringe antal manuskripter, for langt tilbage i tiden havde han flittigt syslet med pennen; et af disse var den selvbiografi, hvoraf det vaesentligste her skal meddeles; den var bestemt til at trykkes efter hans dad, som det fremgar af en ytring nedenfor (ved ar 1833), men forst nu, efter i 30 ar at have ligget hen, kommer den til at opfylde sin bestemmelse; imidlertid er en lille del af den gaet tabt, idet to sma hsefter betegnede nr. 16 og 17 — rimeligvis 16 kvartsider — er forsvundne. De ma have omfattet tiden omkring 1850. Biografien spaender iovrigt over forfatterens liv og levned fra hans fodsel til aret 1865, da han skrev den paa Fur, hvor han dengang boede som pensionist; senere er der gjort nogle tttfejelser og knyttet nogle betragtninger til den, dels da han fyldte 60 ar, dels en del ar senere, men disse afsnit er af ringe interesse.

Povl Henrichsens liv formede sig i de store traek saledes:Han blev fodt i Hvidbjaerg sogn pa Mors 1799 tit fattige kar, fik som ganske lille en Mrdhjsertet stemoder, hvorfor han tidligt lob bort fra hjemmet og voksede op i

Elso sogn. Nogle fir efter sin konfirmation kom han til Glomstrup, hvor han dels virkede som huslaerer, dels som skriver og sidst som forvalter, men 1822 giftede han sig og kobte en gard i osloS. Her kunde han dog ikke klare sig i hine vanskelige tider, hvorfor han besluttede sig til at ga skolevejen. Han tog sa eksamen ved Snedsted seminarium 1828, blev straks efter laerer i Gronheden ved Seeby, men drog 1833 til Flade pa Mors, hvor han virkede som skolelasrerog kirkesanger til 1856, da han ved sin hvasse og übesindige pen bragte sig selv i en situation, der tvang ham til at Soge sin afsked. Han boede derefter en halv snes ar pa. ©en Fur, hvor hansom ovenfor berort forfattede den her meddelte selvbiografi, men flyttede sa tilbage til Flade, hvor han levede resten af sit liv.

Povl Henrichsen var ikke nogen overlegen and — langtfra;menhan var en mand med mange interesser og et betydeligtstorrekvantum kundskaber, end der var almindeligt blandt hans standsfaeller pa den tid. At han var flittig og laerelysten vidner hans biografi om pa mange steder og det fremgar da ogsa af de karakterer og vidnesbyrd, han fik i sin seminarietid; men nar forstanderen ietaf disse sidste tilfojer: »noget mere ligelighed var onskelig«, vil vist enhver, der laser Henrichsens levnetsbeskrivelse, give ham ret deri, for man ser ofte eksempler pa, at han mister balancen i sine handlinger, at han dommer mserkelig ensidigt om mennesker og forhold og at han optraeder pa en made der vidner om, at han helt har tabt herredommet over sig selv. Henrichsen bliver derfor ofte übillig mod andre, hvadenten han nu skamroserellerskamskaender dem, og man ma ofte undres over, at en mand pa 66 armed mange bitre erfaringer, ikke i arenes leb har tilegnet sig mere livsvisdom, mere aevne til af domme retfaerdigt og se med andres ojne, mere tilbojelighed til i sine medmenneskers handlinger at soge efter gode motiver. Det synes, at modgangen og de bristede illusioner har gjort

ham bitter og skarp. Man ml derfor Soge at baere over med ham og ikke laegge for megen vaegt pa. de ensidige og h§rde domme, han udtaler over mange af sine samtidige, og da navnlig over dern, der var af gejstlig stand, for dem havde han altid haft et sserlig godt oje til; praesten og provsten var jo lsererens nsermeste foresatte, hvilket var nok til at den temmelig egenr&dige og lidenskabelige mand fattede en glodendeuviljemod dem. Skulde nogen af disses efterladtefolesigbrostholden ved, at disse domme optrykkes, er kun dertil at sige, at en hsederlig mand forringes ikke ved en andens uoverlagte ytringer, og skulde Henrichsens manuskript overhovedet trykkes, kunde man dog ikke udelade alt, hvad der pS. en eller anden m&de indeholder kritik over andre; for hvad blev der s§. til syvende og sidst tilbage. Disse dea gamle mands erindringer indeholder dog en del, der fortjsener at komme frem, og det ma ikke overses, at deter skrevet af en, der fcler sig forurettet. Deter et forsvarsskrift. Audiatur et altera pars! Lad end vaere, at hans forsvar undertidenermagert nok, n&r man ser nogternt pa. sagerne, og lad vaere, at laeseren undertiden ret tydeligt mserker, at den gamle mand i Irenes lob har bakset saa Isenge med sine erindringer, at han har filet vendt og drejet begivenhederne saiedes, at de passede i hans kram; indrammes ni& det dog, at han bestrseber sig for Bt vaere Sbenhjaertig og lader den for ham selv übehagelige sandhed komme tilorde i adskillige tilfaelde. — lovrigt er vi pa mange punkter i stand til at kontrollere ham. En del af de personer, forhold og begivenheder,hanomtaler, er tidligere blevne berorte i den trykte litteratur og langt flere findes der oplysninger om i arkiverne. I indflettede bemserkninger og noter til selvbiografien er en hel del af disse oplysninger fremdragne, sli at Iseseren i de fleste tilfaslde gennem dem vil vaere i stand til at skonne over, hvor naer Henrichsen i sin fremstilling har truffet det

rette, og til at se, hvor nsermere oplysninger om den omhandledepersoneller
begivenhed kan findes.

Alt i alt ma det indremmes, at Henrichsens optegnelser giver adskillige gode bidrag til hans standsfaellers og hans samtidiges historic Mange af de personer, han omtaler, var i hans tid saerdeles velkendte msend, en del af dem kendes endnu af enhver, der har syslet lidt med den tids forhold, f. eks. provst Schade i Nykobing, stiftsprovst Stochholm i Alborg, proprietaer Anders Gjedde til Glomstrup, provst I. C. Sarensen i Karby, P. K. Algreen m. fl. Deter da ikke uden interesse at se, hvordan de bederates af en mand i Henrichsens Stilling, for hvor mange af den tids skolelaerere har vel fundet det umagen vaerdt at efterlade sig sadanne tyldige optegnelser; hvoiTneget kender vi vel til, hvorledes alle disse personer tog sig ud, sete nedenfra?

Udgiveren har fundet det heldigst at tage sa lempeligt som muligt pa denne biografi; derfor fremtraeder den i alt vsesentlig ganske saledes som den forela fra forfatterens hand, ogsaa med hans retskrivning, selv hvor den indeholder ortografiske og lignende forsyndelser. Pa tegnsaetningen er der dog aendret lidt hist og her, enkelte vitterlige fejlskrivninger er blevne retted e og nogle forkortelser er blevne oploste. Hvor forfatteren fortaber sig i almindelige betragtninger, er disse i reglen udeladte, dog saledes, at der kortelig gores rede for, hvad de gar ud paa; undertiden er udeladelsen dog kun antydet ved nogle prikker; det gaelder navnlig, hvor det oversprungne kun bestar i en af de sma moralske eller belaerende sentenser, som forfatteren er tilbojelig til at anbringe overalt, hvor der kan findes en anledning til det.