1. En Tyvebande 1598.

I sidste Hsefte af nservaerende Tidsskrift har Hr. Arkitekt F. Uldall i sin Af handling om » Norreporttaarn i Randers, Graven derved og de naermest liggende Bygninger« i Forbigaaende (Side 211 f.) omtalt en Tyvebande 1598, idet han som Kilde anfarer nogle Notitser, indforte i et Eksemplar af Stadfeldts Beskrivelse over Randers. Om denne Sag hedder det i Tingbogen under 24. Juli 1598 (p. 228 ff..):

Dom offr den mijsdeder Anders Pedersen praest.

Christin Lydicksen paa kong. Matt, wegne haffde ladet i rette fare en mijsdeder, som kaldis Anders Pedersen praest, som haffde werit vdi rochte ath haffue verit staldbroder meth Jens langknyff, och fremlagde hans bekiendelse, som hand sielffr goduilligen vdi Raadhusit for mange Erlige got folck bekiendt haffr.

Forst ath hand ihielslo en potmagersuend ved krympellstropuden for Lybck, och udi 2 Aar haffr hand omlobit udi Student kledning och sagt sig forbistrit ath haffue werit. Udi Bregning i Sielland haffr hand stullit en lagen, udi Aaelborgstall hand iiij Mk. fra Johan strygers, och iiij ft fra en quinde. Item nogen kieltringer meth deris quinder, som er Las Reent haar och Christen snur om, och Las Reent haars Son, Maette Draabys, barnfod i Draaby, och hinders

Soster Marine Draabyes, Maette Abis, och derhos folger dennom en anden quinde, som han icke vid naffn paa. Disse forn? meth hannem slo en kremmer vdi lystrup ved Aars atten aaben saar, och tog fra hannem hans kram och XViij Par knyffue och xj Daler rede Pendinge, och de alle hafFue sig forloffuit og forbunditt at skal findis thill dett brollupi Koudall nu paa Sondag forst kommer, och der skulle de giffue hannem en skiorte for hand skulle thiie och dollie meth dennem, och fick hand iiij Daler at samme Pendinge. Item paa. Giessingholm thill begraffuelse der stall Christen snur om V thintalerken och skar alt lederit aff en Hermands Vogen. Sammeledis bekiende han, at per koen, som nu ligger i Slottens fencksil, og dends Kone Elen, som fencklit er i Liimhusit, och nogle saadanne Parti, nar de icke andledes kand komme til Naering, saa gior de dennem en salffue aff seeb ock veleskit kalch, och ehuor som de smor dett paa sig. da eder dett sig ind i kioddet och sidder altid tidigt och rinder som dett vor kraefft, dog det eder sig icke dybtt ind i Kioddett, och siden gaar de om dermed och trygler guds almisse, och nar de vil hafFue dett heelt igienn, saa kand de lsege dett meth raeent Vand. Och effter saadannehans mijsgerning var fornf Christin lydichsen den dom och reth offuer hannem begierindis som lougen hannom thilfinder.

Tha effter saadanne Anders Pedersens mijsgerninger och egen bekiendelse, som hand idag for tingsdom haffr werit bestendig effter som forskrevit stander, haffer Hans Byriall den tid i fogedens Sted, Peder Lassen, Jens Kare, Borgemestere, Las Snur, Anders Bay, Mogens Skou, Pouell Nielsen och Pouell Andersen, Raadmend, tilfundet Anders Pedersen at straffis paa sin Hals och liff effter lougenn. —

Denne Kriminalhistorie er ret interessani;, ikke mindst fordi den kaster Streiflys ind over et Emne, som ellers kun glimtvis og sparsomt kendes, nemlig Livet blandt det overordentligtalrige Proletariat af Forbrydere, Landstrygere og Tiggere, som — med overhsengende Fare for at lobe i BoddelensStrikke — stovede Landet rundt paa Kryds og tvaers, tryglende, rovende og rapsende, rottende sig sammen i Banderog

derogdrivende deres Spil overalt, indtil Retfaerdighedens
Arm — som Tilfseldet er her — endelig langt om lsenge
naaede dem.

Denne dybt indgroede Samfundsbrost, hvis kulturhistoriske Baggrund jeg i store Traek har skitseret i min Bog »Boddel og Galgefugl«,¹) var for en vaesentlig Del affodt af det Snaeversyn, hvormed hver enkelt Jurisdiktion — uden Tanke for Helheden — smaaligt nejedes med at feje for sin egen Dor og kun brod sig om at vaerne sin egne Graenser og sin egen Pengepung. Thi den Forbryder, som forlaengst var moden til Faengsel eller Galge, braendemaerkede man kun og forviste ham under Dodsstraf fra Kobstadens, Herredets eller Lenets Omraade, det ovrige Samfund maatte saa selv se at vaerne sig mod disse losslupne Forbrydere, som det bedst kunde, og hele den rodtese, omstrippende Galgefuglesvaerm voksede derfor i uhyggelig Grad, indtil man endelig — ved Oprettelse af Tugt- og Tvangshuse og hyppigere Brug af Frihedsstraffe — mere rationelt tog Kampen op mod det overhaandtagende Onde.²)

Ovenstaaende Tingbogsudvalg giver et godt Indtryk af, hvor vidtstrakte Landstrygernes Farter var, og ret interessant er det at se, at Manien for at give ogenavne eller selv at operere under et saadant blomstrede lige saa frodigt for 300 Aar siden som den Dag i Dag, hvor den er saa rigt udviklet i Forbryderverdenen, at moderne Politi- og Faengselsmyndigheder har set deres Fordel ved at fore sserlige Registre over den Slags Navne. Anders Pedersen Praest, Jens Langkniv, Las rent Haar og Christen snur om udgw jo en udsogt lille Buket.

Naar Tiderne var saerlig sloJe for disse farende Folk, slog
de sig paa Tiggerhaandvaerket, men da Landet var oversvommetaf
Tryglere og Stoddere og Konkurrencen folgelig

---

1) Kbh. 1910. Side 77—92 o. a. St.

2) jfr. Dyrlund: Tatere og Natmandsfolk.

saare skarp, — endnu i det ißde Aarhundrede gik der ikke en Dag, skriver en fynsk Prsest, uden at Gaarden gsestedes af 16 til 18 Tiggere¹) —, maatte man finde paa noget ekstraordinaertfor at gore Indtryk paa Godtfolks slovede Medlidenhed .²) Anders Pedersen Praest slog Mont som fattig Student eller fsegtede sig frem under Foregivende af at vaere »forbistret«, o: sindssyg; thi ogsaa vanvittige rekrutterede i hine Tider Landevejenes Tiggersvaerme.³)

Endnu bedre var dog Paafundet med den Blanding af Saebe og ulaesket Kalk, som gjorde Huden rindende som Krseftsaar, og naermere Oplysning om dette Kneb faar man af et Forhor, som under 24. Juli 1598 er indfort i Randers Tingbog,⁴) og hvori ogsaa andre af Bandens Medlemmer

Denne Dag bekendte aemlig et Kvindfolk ved Navn SidselOlufsclatter, barnefod i Halland, at bun, da nun fjorten Dage ind i Fasten var undervejs til Byslet, kom i Fserd med den Peder Koen, som naevnes i'aengslet paa Slottet, samt hans Kone, der nu sad bag Laas og Slaa i Liimhuset. Og denne /Elle bad hende da tage sig i vare for Tyve, som var der i Byen, hvorfor Sidsel sluttede sig til Parret og anden Dagen fulgte det til Skive. Der traf him Jens Langkniv med Hustru, og han spurgte hende, om hun vilde folge ham og baere et Bam for ham, saa skulde han intet Ondt gore hende, men klaede hende vel. »Af

---

1) Rasmussen Sokilde: Holstenshus og Nakkebolle (1875) 294.

2) I Kalo Lensregnskaber 1639^— ₄₉ naevnes en Udgift til Skarpretteren i Aarhus paa 6 Daler for at kagstryge t:n Kvinde ved Thorsager Birk, fordi hun havde lasrt sin Datter at falde ligesom de, — »der haver den onde Syge; og derved haver hun Trolddom brugt«. Severin Kj^r: Praesten i Vejlby, Seren Jensen Quist. hans Slaegt og Samtid (1894) Side 21.

3) se £ Eks. Zeitscbrift fiir Schlesvig-Holstein-Lauenburgische Geschichte XXXI (1901) 126 f.

4) bag i Tingbogen 1598.

stor Frygt, fordi him befrygted, han skulde sla hinder«, sagde Sidsel Ja hertil, og saa drog hun af Byen med Peder Koens. Men da de vare komne udenfor Staden, satte Jens Langkniv og Kone efter dem, slog Peder Koen og og jog dem ud i et Kaer, medens Sidsel »skreg og gav sig hart«. Da gik Jens Langknivs Kvinde hen til hende og skar hendes Kilterbaand sonder paa hendes Bag og affbrte hende hendes gode Vadmelsklgeder, Stykke for Stykke, og gav hende i Stedet »et Stykke gammel, forsleden Saerk«. Og imens sad Jens Langkniv med Barnet, undsagde og sagde, at hun havde fulgt ham i seks Aar og avlet to eller tre Born med ham.

Baade Peter Koen, og Sidsel stod til Vedermaalsting
og bekendte, at yElle havde fodt Jens Langkniv et Barn
for 4 Aar siden.

JEWe bekendte desuden, at naar de tager Saebe og ulsesket Kalk og blander det sammen og stryger paa sig, da gaar Huden af, som var den braendt eller »kraft£eden«, og saa havde hun gjort ved sine Arme, og Kunsten havde de Isert af Anders Horbyes Kvinde, der tilforn fulgte Peder Koen, og hun og hendes Mand havde baaret det paa sig. — Anders Pedersen Praest beskyldte hende for, at hun og Jens Langkniv tog hans Kappe, som var en ny Vadmelskappe, fra ham og slog ham fordaervet i Miellerup By.

Om Bandens videre Skaebne tier Tingbogenl).

2. Nørreport-Fængslet.

Af det ovenfor anforte fremgaar, at Peder Koens Kone
sad faengslet i Liimhuset, et Fangerum i Norreport, som

---

1) »Gifvet for 2 ny hyffuell, Mestermanden slo sonder, da hand raettit Anders Praest, iV₂ M.« — hedder det 1597^—98 i Kastnnerregnskabet (p. 155),

Uldall (a. St. 21 if.) kalder »Lumhuset« eller »Lumbhuset«. Overalt, hvor jeg har fundet Fsengselet naevnt i Randers Tingboger fra det i6de Aarhundrede, forekommer dog kun Betegnelsen: »Liimhuset«.*)

At dette Rum fandtes i »Norrebaand« eller Norreport, vil blandt andet fremgaa af folgende Tingbogsuddrag, som fortjener at kendes, da de giver nye, hidtil upaaagtede Bidrag til Forstaaelsen af dette omstridte Bygningsvaerk.

Faengslet her harte — som Tilfaeldet ogsaa var i adskillige andre Kobstaeder²) — ind under Mestermandens Varetsegt, og han havde sin Bolig i Norreportkomplekset.³) Naar der saaledes 1599 afholdes Forhor over Misdaederen Soren Ibsen Baadsmand >udi Skarprichterens hus«, er det i Ncrreport, og Valget af Faengslet som Retslokale staar muligvis i Forbindelse med Anvendelse af Tortur eller i hvert Fald Trusel herom.⁴)

De to felgende Tingbogsuddrag, Syn foretagne i Anledning af en Kvindes Flugt fra Fasngselet, viser, at »Taarnet« er det samme som »Liimhuset«, samt at Randers Bys Vide og Vedtaegts Trusler om Indsasttelse i »Thaarnit eller Norrebaand* gaelder ikke 2 forskellige, men en og samme Lokalitet.⁵)

I August 1592 toges der Syn over Fsengselsdoren, som Anne Knudsdatter sad faengslet inde, og hun udbrod af. Og det viste sig: — at den Stabel, som har vaeret slaaet i Taarndoren, er inden paa Deren udboret med et Bor og

---

1) Om Fa:ngslet i »Norrebaand« se ogsaa Stemann: Randers Porte og Broer i sidste Halvdel af ijde. Aarh. (Saml. til jydsk Hist, og Top. 3. R. 11. 510).

2) Hugo Matthiessen: Boddel og Galgefugl. S. 34 ff.

3) I Odense boede Mestermanden i Vesterport. (Engelstoft:: Odensc Bys Historic 2. Udg. 1880. S. 527).

4) Randers Tingb. 15. Jan. 1599.

5) jfir. Stemann a. St, 510.

afskaaren med et Jsern eller Kniv, udi sit Videlse trindt omkringsamme Haspe ved et Kvarter bredt og udi Laengelsen mere end et Kvarter bredt og baade Stabel og Stykker af Doren er slet borte, og er samme Dcr i sig selv rundt 3 Finger bred.¹)

Atter i September toges der Syn over det Hus i Norreport, som Mester Jens Skarprichter iboede; — at paa Stueloftet. som er over Liimhuset, der var et firkantet Hul saa stort, at een kunde stikke et Stobs tieck (Tykkelse?) der neder igennem Loftet og ned i Liimhuset, og at Mestermandens Kvinde sagde, at Bysvendene kunde staa i Liimhuset og rsekke deres Arm derigennem op til deres Armhul, og den Tid Liimhusdoren blev ferdiget, som Anne Knudsdatter sonderborede, da blev og samme Hul ferdiget paa forn? Loft neden til.²)

---

1) Tingbog 21. Aug. 1592 (p. 255). — I Kaemnerregnskab 1569 nasvnes en Udgift til »stocken i Norbandt.« (Saml. til jydsk Hist, og Top. 3 11. 510, 3 IV. 28). Kasmnerregnsk. 1597: »Givet Poul Nielsen for en stor trind laas til stocken i Limhuset, 1 Mark« (p. 149).

2) Tingbog 4. Septb. 1592 (p. 271).