Af Kornumgaards Historie

Et lille Stykke vest for den opblomstrende By V. Bronderslev ligger i Sognet af samme Navn den anselige Kornumgaard, der nu ogsaa i Medfor af Udviklingens Krav er kommet under Udstykningens Kniv, og hvis Dage som Storbedrift vel derfor snart ville vaere endte. Men samtidig med, at denne Forvandling fra Storbrug til »de tusind Hjem« foregaar, vil det vaere af Interesse at se tilbage paa Gaardens Historie i de svundne Aarhundreder og fremdrage noget om de Slaegter, der have haft Hjem der; thi vel har Gaarden ikke vasret adelig Sasdegaard eller huset Stormaend i nogen Retning, den har end ikke vaeret skyldsat med Hovedgaards Taxt, men den har fra Middelalderen af vaeret en jordegen Gaard og vasret beboet af ansete Selvejerbonder, hvis Forhold hidtil kun har vasret lidet kjendt.

Det havde oprindelig vaeret min Hensigt i naervaerendeAfhandling at give en ret indgaaende Fremstilling af en Del nordjydske Selvejerbonders Slaegthistorie (Kjaerulf,Galskyt m. fl.), idet jeg vilde gaa ud fra KornumgaardsBesiddelse som det centrale; men Bestyrelsen for det jydske historisk-topografiske Selskab har ikke ment at kunne give Plads for saa megen Personalhistorie, og Storstedelen af mine Undersogelser vedrorende de her

omhandlede Slaegters Personalia vil derfor blivc forsogt
publiceret ad an den Vej.

Yderligere maa jeg bemasrke, at naar jeg i saa vidt Omfang, som sket er, har kunnet benytte utrykte Kilder, skyldes det den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Velvilje, idet den har sat mig i Stand til at foretage ret vidtgaaende Arkivstudier vedrorende Nordjyllands indre Historic

Anders Bonde i Koinum var 1470 sammen med Jens Mork i Saltum og flere Udsteder af et Sognevidne af Hjortdal (i Hanherred) angaaende et Mode paa Hjortdal Kirkegaard, hvor 12 Maend vidnede om en Vurdering af noget Korn paa Marken, hvilket Sognevidne Anders Griis i Slettegaard havde forlangt.¹)

Han er utvivlsomt: den samme Anders Bonde, som 1446 og 1459 udstedte Breve af Jerslev Herredsting²) og derfor maa formodes at have vaeret Herredsfoged der i Herredet, og naar vi andet Sted erfare, at Herredsfogden i Jerslev Herred 1450 hed Anders Jeg³), maa det antages, at Anders Eg (jydsk Jeg) i almindelig Tale har vasret kaldt Anders Bonde, fordi han var Selvejer. Dyrskjot siger, at han var af Adelstand, men denne Udtalelse tor nasppe tillaegges absolut Gyldighed, da Dyrskjot synes at bruge Udtrykket »Edelstand« i en videre Betydning end nyere Genealoger anerkjende; han bruger saaledes denne Betegnelse om Efterkommere af en ufri Mand og en adelig Kvinde.

1506 naevnes Hans Andersen i Kornumgaard, vel
Formandens SOll, der naevnte Aar erkjender at have den
Jord Sonden for Vejen, som lob i ost og Vest til Vester

---

1) Nyt hist. Tidsskrift V. 241.

2) lE. d. A. 11l 14.

3) Ny kgl. Saml. 40,4⁰, 746

Brenderslev, af (p: i Freste af) Provsten i Borglum.¹) Maaske er det denne Jord, der omtales i en Prassteindberetningaf1533, nvor der siges, at 2 Agre vare tagne fra V. Bronderslev Kirke til oster Kornumgaard.²) 1532 var Peder Han sen i Kornum — maaske Hans AndersensSon— Rebsmand til Lendum Mark sammen med Jens Kjaerulf i Halne og flere,³) og 1546 blev han og Hans Andersen i Gjerndrup (0. Bronderslev Sogn} indstaevnede for Kongen af Godske Lauridsen i Outved for Arv efter Godske Lauridsens Hustrus Fader Jesper Steffensen,saadet kan maaske antages, at Peder Hansen har vasret gift med Jesper Steffensens Datter. lovrigt vides der ikke mere ora denne Familie. Peder Hansen har dog ikke vasret Eneejer af Kornumgaard, og formodentligeren Part af den med en Datter af Hans Andersen kommen til Jens Andersen Kjserulf (Son af HerredsfogdeniKjaer Herred, Anders Andersen Kjcerulf i FogedgaardiVadum), der ligesom Anders Jeg siges at vsere af Adelstand, men hvis Adelskab iovrigt er lige saa ukjendt som den forstna2vnt.es.⁴) Ora Jens Andersen Kjierulf, der na;ppe er identisk med den ovenfor naevnte Jens Kjaerulf i Halne, siger Dyrsk]ot: »Han eigede stort gods I Jersleff Herridt I wester Brondersleff och fliere Sogner. Hans Hustrus Naffn weed jeg icke, dog vaar hun Edelstand och beholt deris Gods frij.⁵) Haffde mange

---

1) JE. d. A. 11l 88.

2) Wulff: Stat. Bidrag til Vendelbo St. S. 155.

3) Erslev og Mollerup: Frederik I.s Registr. 442, Kerudt er en Fejlskrift eller Fejllassning for Keruell el. 1.

4) Det vilde fore for vidt her at komme ind paa en naermere Undersogelse af dette Forhold, men i en anden Af handling om Slaegten Kjserulf vil der saavidt muligt blive gjort Rede for Slaegtens sociale Stilling i Tiden omkring Aar 1500.

5) Det maa formodes, at hun har siddet Enke under Grevefejden. Dyrskjot havde sin Viden om de addste Kjaerulfer fra gamle Bertel Kjzerulf paa 0. Aslund, f. 1582 f 1672, der havde syslet med Familiens Historic og skrevet en Del derom. (Universitetsbibl. Additam. 117 in fol., Side 3).

born, mens jeg finder Icke fliere neffnet uden 2 Sonner
1 Doter«.

De af Dyrskjot nasvnte Born ere: Vogn Jensen Kjaerulf. om hvem der kun vides, at han havde Born; Anders Jensen Kjaerulf, om hvem mere nedenfor, og en unavngiven Datter, der blev gift i Hundslund (Dronninglund) og efterlod sig et stort og anset Afkom. (Maaske er hendes Mand den Bonde, som Skipper Klement 1534 forlaenede med Hundslund Kloster). Foruden disse 3 Bora har Jens Kjaerulf formentlig haft en Son Hans, thi 1568 naevnes en Hans Kjaerulf som Ejer af 1 Bondegaard i V. Bronderslev Sogn.¹)

Henimod Midten af det 16. Aarhundrede ejedes i hvert Fald en Del af Kornumgaard af den ovennaevnte Anders Jensen Kjaerulf,²) som forhen havde boet i Borglum Bispestols Gaard KJolskegaard (Hallund S.), men som nu boede i Kornumgaard, Han naevnes 1534 og var i Aarene omkring 1540 Herredsfoged i Jerslev Herred ,³) men da han ikke naevnes som Selvejer i Indberetningen1568, er han formodentlig dod inden dette Tidspunkt,en Antagelse, der bestyrkes ved, at hans Eftermandi Fogedembedet, Peder Jensen i Kjolskegaard, alleredenaevnes 15 54.*) Af Anders Jensens Born kjender jeg kun Jens Andersen Kjaerulf, se nedenfor, og

---

5) Det maa formodes, at hun har siddet Enke under Grevefejden. Dyrskjot havde sin Viden om de addste Kjaerulfer fra gamle Bertel Kjzerulf paa 0. Aslund, f. 1582 f 1672, der havde syslet med Familiens Historic og skrevet en Del derom. (Universitetsbibl. Additam. 117 in fol., Side 3).

1) Prassteindberetn. 1568.

2) Kjasr H. Tingbog 163₁ 7/₃. Jydske Tegnelser 111. 125 f., Kancelliets Brb. 1580 14/s.

3) Ny kgl. Saml. 40, 746 og Additam. 117, fol.

4) Ny kgl. Saml. 404⁰ 746 og Ny kgl. Saml. in fol. 558.

Anne Andersdatter Kjasrulf,¹) men der var i hvert Fald 2 Dotre til, hvoraf den ene var gift med Anders Thomsen i Kongensgaard i V. Bronderslev, der vel med hende havde faaet den jordegne Gaard, som han 1568 anfores som Ejer af, og den anden Datter »Jens Kierulffs Soster* havde 1568 en Bondegaard »som hendes egen«.²) Hun er maaske bleven gift med Peder Mork i Musted(Jerslev S.), thi han ses fpr 1580 at have solgt en Sosterlod i Kornumgaard til Admiral Peder Munk.³)

Og endelig maa vi nasvne, at Christoffer Galskyt skal have boet paa Kornumgaard (Wibergs Praestehistorie I. 529), men det har dog nasppe vasret paa den her omhandlede Gaard. Han naevnes 1584 blandt Adelen i Viborg Stiff, og maa snarere antages at have boet i Kvorninggaard i Kvorning Sogn, hvis Wibergs ukjendte Kilde da ikke har laest Bodum for Quornum under Paavirkning af, at ChristofFer Galskyts Sonneson ejede Kornumgaard. Vi skulle senere komme tilbage til dette Emne.

Efter Anders Jensen Kjaerulf fik hans Son Jens AndersenKjasrulfKornumgaard,som han synes at have beboet alene, og hvoraf han vist ved sin Dod var Eneejer. Han kaldes ogsaa »Adelsmand« af Dyrskjet,⁴) og o. 1575 blev han Herredsfoged i Jerslev Herred efter Lars Mork, hvilkenStillinghanbeklasdte til ca. 1600, da han efterfulgtesafJensMikkelsen i Sterup Norgaard (Jerslev S.).

---

1) Hun var gift med Anders Skriver i Hals Fogedgaard, f 1589, fra hvem den norske Familie Hals nedstammer. Anders Skriver naevnes i Praesteindberetning som Ejer af 3 smaa 80l Bondegods i V. Branderslev Sogn; dem havde han antagelig faaet med sin Hustru.

2) Praesteindberetn.

3) Jydske Tegnelser 111. 125 f.

4) Ny kgl. Saml. 404⁰ 746.

Han naevnes 1568 som Ejer af den Gaard, som ban iboer (Quorning) og 2 Huse, frit Bondegods, i V. BronderslevSogn .¹) I hvorvel det ora hans Bedstemoder er sagt (af DyrskJot), at hun beholdt Slaegtens Gods frit efter Grevefejden, maa det dog betnaerkes, at der af KornumgaardsvaredesHerlighedsafgifttil Kronen (til AastrupLsen),ogatKongen 1576 9/₆ tilskiftede Admiral Peder Munk Kronens Rettighed saavel i Kornumgaard som i 2 andre jordegne Gaarde i Jerslev Herred, nemlig Rogelhede²)

---

1) Prsesteindb. Onsdag efter vor Frue Dag 1574 oprettedes dei paa 0. Kornumgaard Forlig mellem Jens Kjaerulf paa den ent Side og hans Svoger Anders Thomsen i Kongensgaard mec flere paa den anden Side antagelig om Arvesager. Forliget vai 1710 i Gaardens Arkiv, men findes ikke nu (Aalbh. Skiftepro tokol 1710, fol. 64).

2) Rogeihede i Hellevad Sogn tilhorte 1465 Clemen Slage, og nsevnte Aar toges Tingsvidne af Jerslev Herredsting, at han undte Poul Nielsen i Horsens 1 Gaard i Hvorup og 1 Gaard : V. Hassing for Medgift med hans Soster (.E. d. A. 111. 56) Samme Aar toges Sognevidne af Hallund Kirkegaard om der Lovhrevd, Clemen Hansen havde gjort paa Rogelhede og be naevnt Sted fra Sted, at han eller hans Foraeldre aldrig havde det udi deres Haand og Hsevd (JE. d. A. 111. 21). 1480 vai Clemen Slage i Rogelhede Herredsfoged i Jerslev Herred og regnes af Dyrskjot for adelig (Ny kgl. Saml. 40,4⁰, 746). 1483 gav han en Bogeskov paa 12V2 Svins Olden til sin Sognekirke i Hellevad (Danske Atlas V, 291) og 1489 udstedte han Stad faestelsesbrev paa det Gods, som hans Foraddre havde afhasnde¹ til Hundslund Kloster, i Sairdeleshed paa en Gaard i Hellevac (JE. d. A. 111. 4). P. Dyrskjot, der bl. a. ogsaa nedstammedt fra Familien Slage (Langebeks Exc, 187) siger, at Clemen Slagt solgte sit Gods; til Landsdommer Mogens Munk, hvorved han: Medarvinger bleve tvungne til at saelge deres Parter til Sonnei Admiral Peder Munk, fordi de vare gifte i ufri Stand, og Dyr sk]ot havde herom et gammelt Skjede (Jy. S. 1 111 252). 156): stod Rogelhede som Selvejergods og bestod af 2 Gaarde, ( 80l og 1 Molle (Pnesteindbr.). Vist er det, at Peder Muni 1576 9/5 ftk Kronens Ret i Rogelhede (Herlisrheden), og at har 1580 2-/4 fik endeligt Skjode derpaa (Kronens SkJoder), og se nere kom den til Bjorn Ulfeld. Den beboedes i en lang Aar raekke af Familierne Mork og Kjaerulf.

og Kjaersgaard,¹) dog med det Forbehold at maatte indlose dem igjen, om Kongen senere onskede det.²) En af Bonderne, vist Jens Andersen Kjserulf, havde nu klaget til Kongen over, at han forfulgtes stasrkt fordi en Kvinde, som blev henrettet, havde beskyldt ham for at have ombragt en Pige, som endnu levede, hvilket han havde bevist med et andet Sted taget Tingsvidne, da han ikke paa sit eget Vasrneting havde maattet faa det beskrevet, og da Kongen mente, at Bonden var bleven hojlig forurettet, og at Peder Munk — som hans Forsvarer—ikkehavde hjulpet ham, som han burde, onskedehan158012 /₄, at Handelen gik tilbage, og Kronen overtog derefter ogsaa den Del af Bondeskylden, som Peder Munk ejede, nemlig den Sosterlod i Kornumgaard, som Admiralen havde kobt af Peder Mork i Musted,³) hvorefter Gaarden skulde lasgges under Aastrup Lasn, men 10 Dage efter fik Peder Munk dog Skjode af KronenpaaR.ogelhedeog Kjasrsgaard.⁴) En Maanedstid efter fik Jens Kjasrulf Sk]ode af Kronen paa den omhandlede Sosterlod i 0. Kornumgaard og Gods, og han betake den strax med 500 gamle Dalere og fik iovrigt Kongens Tilsagn om at beholde Kornumgaard og Gods med samme Frihed, som hans Foraeldre tidligere havde haft

---

2) Rogeihede i Hellevad Sogn tilhorte 1465 Clemen Slage, og nsevnte Aar toges Tingsvidne af Jerslev Herredsting, at han undte Poul Nielsen i Horsens 1 Gaard i Hvorup og 1 Gaard : V. Hassing for Medgift med hans Soster (.E. d. A. 111. 56) Samme Aar toges Sognevidne af Hallund Kirkegaard om der Lovhrevd, Clemen Hansen havde gjort paa Rogelhede og be naevnt Sted fra Sted, at han eller hans Foraeldre aldrig havde det udi deres Haand og Hsevd (JE. d. A. 111. 21). 1480 vai Clemen Slage i Rogelhede Herredsfoged i Jerslev Herred og regnes af Dyrskjot for adelig (Ny kgl. Saml. 40,4⁰, 746). 1483 gav han en Bogeskov paa 12V2 Svins Olden til sin Sognekirke i Hellevad (Danske Atlas V, 291) og 1489 udstedte han Stad faestelsesbrev paa det Gods, som hans Foraddre havde afhasnde¹ til Hundslund Kloster, i Sairdeleshed paa en Gaard i Hellevac (JE. d. A. 111. 4). P. Dyrskjot, der bl. a. ogsaa nedstammedt fra Familien Slage (Langebeks Exc, 187) siger, at Clemen Slagt solgte sit Gods; til Landsdommer Mogens Munk, hvorved han: Medarvinger bleve tvungne til at saelge deres Parter til Sonnei Admiral Peder Munk, fordi de vare gifte i ufri Stand, og Dyr sk]ot havde herom et gammelt Skjede (Jy. S. 1 111 252). 156): stod Rogelhede som Selvejergods og bestod af 2 Gaarde, ( 80l og 1 Molle (Pnesteindbr.). Vist er det, at Peder Muni 1576 9/5 ftk Kronens Ret i Rogelhede (Herlisrheden), og at har 1580 2-/4 fik endeligt Skjode derpaa (Kronens SkJoder), og se nere kom den til Bjorn Ulfeld. Den beboedes i en lang Aar raekke af Familierne Mork og Kjaerulf.

1) Kjaersgaard i Hellevad Sogn synes at have vseret ejet af de samme, som ejede Regelhede, og den brugtes i mange Aar af Familien Kjasrulf.

2) Kronens Skjoder 1576 »/_6. Kancelliets Brb. 1580 12/_4.

3) Se S. 470.

4) Kancelliets Brb. 1580 12/₄. Kronens Skjoder 1580 22/₄. 1580 fik Peder Munk sit Pant i Hundslund Kloster og Gods forhojet med 524 gl. Dalere, som Kronen skyldte ham fordenne Sosterlod i Kornumgaard (Kancelliets Brb.)

den og mod at svare sasdvanlig Kronskyld, Herlighed og Rettighed deraf.¹) Dette Tilsagn er indfort i Skjodet fra Kronen til Jens Kjaerulf, men samrae Dag udfasrdiges ogsaa et kongeligt aabent Brev, at Jens Kjasrulf herefter maatte forblive under Kronen, og at hverken ban eller hans Gaard Kornumgaard med Gods maatte bortskiftes til nogen.²)

Ved denne Tid var der Strid mellem Otte Banner til Asdal og Godslev Budde til Rodslet angaaende nogle Huse, som Otte Banner mente, han havde faaet tilskiftet af Kronen, medens Godslev Budde, der var Lasnsmand paa Borglum Kloster, mente, at de horte til dette Lasn. Jens Kjaerulf havde demt i Sagen og tildomt Kronen dem, da de ikke vare naevnte i Mageskiftet, men de vare byggede paa nogle Gaardes Grund, som Otte Banner skulde have. Kongen tog da Sagen overtvasrs og gav 1581 13_/n Otte Banner SkJode paa Husene,³) idet han samtidig fik den Ordning truffet for at undgaa Herredsfogdens odela2ggelse, at Otte Banner frafaldt Tiltale mod denne for den urigtige Dom.⁴)

1585 havde Jens Kjaerulf den Tort, at en Kvinde, som han mente, at hans Son skulde have haft, gik hen og trolovede sig med en anden. Misfornojelsen hermed har aabenbart vaeret stor, thi Jens Kjaerulf Sogte at trumfe sin Sag igjennem, som det vil ses af nedenstaaende kongelige Brev af 1586 u/iu/i til Befalingsmanden paa Aalborghus Ove Lunge.

For Kongen var fremkommen Anders Pallisen

---

1) Kancelliets Brb. isBo u/5.u_/5.

2) Admiral Peder Munk fik dog 1589 23/s ForLeningsbrev paa Kronens Ret i Kornumgaard. kvit og frit. a. St. 1589 og */6.

3) Kronens Skjoder.

4) Kancelliets Brb. 1581 is_/n.

med en Supplikats, hvori ban berettede, at ban i Overwerelseaf
Sognepraesten, sin og Pigens Slaegt og Venner
og and re Godtfolk var bleven trolovet med en Pige, alt
i Overensstemmelse med Forordningen om
handel, men Jens Kjasrulf, Herredsfoged i Jerslev Herred,
havde bos nogle af Pigens Soskende og andre erhvervet
Breve og Viden om, at hun i hendes Sosters Hus havde
lovet bam paa hans Sons Vegne yEgteskab, og derfor
vilde ban nu forbindre Trolovelsen mellem bende og
Anders Pallisen, skjont Pigen nasgtede Rigtigheden deraf.
Anders Pallisen mente desuden, at selv om Jens KjasrulfsAngivende
var rigtigt, kunde dog det af ham paaberaabteLofte,
der var sket i 01smaal og Drukkenskab
uden Niervasrelse af den, som Pigen skulde troloves med,
og uden Naervaerelse af Pigens aeldste Broder og Lovvasrgeog
Sognepraesten, ikke vaere saa lovligt, at det
kunde forhindre Anders Pallisens Trolovelse med Pigen.
Sagen havde siden vaeret for Tamperretten i Aalborg og
var bleven opsat til nasste Tamperdag, formedelst nogle
modstridende Vidnesbyrd, men Anders Pallisen mente, at
Dommerne nok af disse Vidnesbyrd kunde maerke, hvilkenaf
Trolovelserne der var lovlig eller ej, og ban bad
derfor Kongen om en Forskrift til Stiftsbefalingsmanden
om uden vidtloftig Rettergang at blive hjulpen til Rette.
Ove Lunge iik derfor Ordre til, naar Sagen skulde for
Tamperretten paany, da at tage en 3 andre af Adel til
sig og i Forening med dem og Tamperretsmedlemmerne
undersoge Sagen og afsige Dom om, hvilken af Trolovelserneder
skulde staa ved Magt.')

Resultatet kjendes ikkc, men sandsynligvis har Anders
Pallisen faaet Medhold, thi den Pige, Sagen drejede sig
om, var formentlig den Anne Pedersdatter Kjaerulf

---

1) Kancelliets Brevboger 1586 '♦,!.

(Datter af Peder Andersen Kjaerulf i 0. Halne [Vadum S.] og Karen Bertelsdatter), som aegtede Anders Pallisen, der var Byskriver i Aalborg, hvor han 19. Juli 1588 tog Borgerskab og dode 1602, efterladende sig 2 Born.¹) Efter Anders Pallisens Dod flyttede hans Enke til Raevsgaardi Vadum Sogn, og i Aalborghus Jordebog 1617 — 18 an fores him som Bruger af en Gaard i dette Sogn. Hun aegtede senere Bagge Jensen Kjaerulf i Kornumgaard ,³) saa det har maaske vasret ham, der samtidig med Anders Pallisen mente at have Fordring paa hendes Haand.

Jens Kjaerulf var gift med Anne Niels datter Griis af Slette,³) vist Datter af den Niels Griis (gift med Bodil Svendsdatter Orning), der 1505 sammen med Faderen Palle Griis boede i 0. Mellerup (Jerslev S),⁴) og som 1545 tiltaltes, fordi han ikke havde berigtiget sin Halslosning efter Grevefejden.⁵) Hun levede endnu 1596, da him sammen med sin Mand gav 2 Alterstager af Messing til V. Bronderslev Kirke. Paa disse findes folgende Indskrift: DISE . LIVSE . STAGER . GAF . IENS . KERVLF . I . KVORNVM . OCH . ANNE . GRIS . TIL . WESTER . BRONDERSLOF . 1596. Derhoser

---

1) Anders Pallisen blev 1587 Medlem af Guds Legems Lav i Aalborg og kJobte 1593 en Kaalgaard af Lavet, hvilken han dog ikke betalte, og da Arvingerne oplioite med Renteerlceggelsen 1604, blev den 1605 solgt til en anden (Gildets Regnskabsbog, fol. 1). Hans Eftermand i Embedet Hjeronymus Madsen. der tidligere var Underskriver paa Slottet, blev 1602 Byskriver paa Laensmandens Anbefaling til Magistrates

2) Landt. Dombog A. 1621. S. 333 og 348. Rasvsgaard i Vadum var da en jordegen Gaard, som Lars Jensen besad. Han var gift med Anders Pallisens Datter Anne.

3) Additam. 117, fol.

4) JE. d. A. 111, 47. J. S. IX. 308.

5) Danske Magazin 4. I. if?.

hoseranbragt to Skjolde — dog uden Hjelme — paa hver sin Side af et Jesumonogram. Det ene viser en mod hojre gaaende Hanulv med udrakt Tunge og under Skjoldet Bogstaverne I. K. V.; det andet Skjold basrer en mod venstre springende Vildbasse og under Skjoldet Bogstaverne A. G.

Skifte efter Jens Kjaerulf og Hustru blev afholdt 18. Novbr. 1606.¹) Jens Andersen Kjaerulf og Anne Griis skal have haft 9 Born,²) af hvilke jeg dog kun kjender de 6, nemlig: 1) Anders Jensen Kjaerulf, 2) Morten Jensen Kjaerulf, 3) Bagge Jensen Kjaerulf, 4) Vogn Jensen Kjaerulf, 5) Peder Jensen Kjasrulf, 6) Dorte Jensdatter Kjaerulf.

Jens Kjaerulf og Anne Griis' ovrige 3 Born ere
maaske dode som unge og for Foraeldrene.

Efter Jens Andersen Kjaerulf synes hans Son Anders Jensen Kjasrulf at have haft Besiddelsen af Gaarden, vist endog for Foraeldrenes Dod, thi da der 18. Novbr. 1606 skiftes mellem Jens Kjaerulfs Born efter Faders og Moders Dod, var Anders Kjaerulf allerede afgaaet ved Doden og havde efterladt sig 2 Born, der som Arv efter Bedsteforaeldrene fik udlagt det halve af Kornumgaard og af et Afbyggersted, medens den anden Halvdel blev udlagttil Morten Jensen Kjaerulf, som paa den Tid sad for Gaarden, og de ovrige Arvinger fik formodentlig Udlaeg i andet Gods. Om Morten er der ikke meget at sige, han dode i Tidsrummet 1606 18/ii_—1608 % og efterlod sig ikke Livsarvinger, men arvedes af sine Soskende .³) Derimod vides om Anders, at han var gift med Benedikte(Bendit)Porsdatter, Datter af AdelsmandenPors Nielsen Borialsen i Kastrup (Rinds H.), med hvem han havde Sonnen Anders Andersen

---

1) Herredagsdom 1635 21/u

2) Additam. 117, fol.

3) Herredagsdom 1635 £1/n

Kj asru If, der dode ung og ugift, samt Datteren Anne, der aegtede Anders Sorensen Kjasrulf i V. Holtet i Ajstrup Sogn (se senere). Benedikte Porsdatter aegtede efter Anders Kjaerulfs Dod Oluf Munk, der 1610_— 1623 boede i Attrup i Hammer Sogn,¹) men var dod for Kejserkrigen, under hvilken bans Enke, der vedblev at bo i Attrup og endnu boede der 1643, blev udplyndret .²)

Da Oluf Munks Born ved at arve deres afdode Halvbroder Anders Andersen Kjserulf bleve Medejere af Kornumgaard, bliver det nodvendigt at omtale denne Familie lidt nojere. Oluf Munks Herkomst kjender jeg ikke, men rimeligvis var han Broder til den Christen Munk i Gjettrup (Ulsted S.), der var gift med en Soster til Benedikte Porsdatter, og de vare vist paa Spindesiden beslaegtede med Familien Munk fra Havbro, hvis kvindelige Medlemmer ofte indgik iEgteskab med uadelige

Oluf Munk og Bendit Porsdatter havde folgende
Born:

1) Peder Munk, dod ung for 1631.3)

2) Inger Munk, opholdt sig 1632 i Kornumgaard,⁴) var 1635 gift med Niels Christensen Kjaerulf af Hornsgaard ved Nibe,⁵) der var kongelig Tolder og Havnefoged i Bursvig paa Gulland.⁶) Efter Gullands

---

1) V2 Attrup, beboet af Oluf Munk, tilhorte Predbjorn Gyldenstjernes Enke Mette Hardenberg, der ca. 1620 mageskiftede den til Jorgen Lunges Enke Sofie Brahe (Hanckes Saml. til Vends. Hist, i kgl. Bibliotek).

2) Jerslev H. Tingbog 1632 1?/₅ og 1631 10/₂

3) Kjasr H. Tgb. 163₁ V 3V_3-

4) Jerslev H. Tgb. 1632 1~/s.

5) Sennesan af Seren Christensen, Herredsfoged i Kjasr Herred, og Else Andersdatter Kjaerulf.

6) Kjajr H. Tgb. 1636 */« og 1631 «/₇.

Afstaaelse til Sverige 1645 flyttede de til Danmark og boede 1650 i Kjoge,¹) men senere i Saeby, hvor de dode. I Saeby Kirke findes eller fandtes forhen en Gravsten over Laurits Tamstrup og Hustru Karen Pedersdatter. Om den skrives ca. 1696; »Er ehn smuch liden guldlandsche Steen afF sal. Niels Christenson och Inger Munch paa Guldland bekosted och siden hid fort, mens i deris Trang thill bemeldte Thamstrnp affhasnt. Er ehn blod Steen, der paa vdhogen Bogstauer vlaesselig ehr. Bemeldte Niels Christensen wahr ehn goed, erlig, fredsommelig Mand, haffde vieret Tholder och foged paa Guldland, och dode hand saavel som bemeldte hans Hustrue her sammesteds.²) Medens han var Havnefoged paa Gulland var han undertiden paa Besog i Vendsyssel, saaledes var han her 1636 og 1640,³) forstnaevnte Aar fik han Skjode paa en Gaard i Vester Halne i Vadum Sogn, af hvilken han allerede 163¹ 26A havde kjobt en Del af sine Medarvinger.

3) Gjertrud Munk blev gift raed Herredsfoged i Kj<er Herred Morten Laursen Kjaerulf, men dode kort efter Brylluppet, og 13. Oktober 1641, som kaldes rette 30. Dagen efter Dodsfaldet, blev Boet registreret, hvorefter det 1642 5/u blev skiftet mellem hendes efterlevende Mand paa den ene Side og hendes Moder og Soskende paa den anden (Kjasr H. Tgb. 1643 10/i-).

4) Dorte Munk, gift I for 1639 med Hans Pedersen
i Attrup, der dode o. 1646 og havde en Datter Mar-

---

1) a. St. 1650 21/s.

2) Borgmester Chr. Rhuus' Manuskr. om Saeby, i Saeby Praestearkiv, jvf. »Vendsyssel Folk og Land«, 111, 33.

3) Kjjcr H. Tgb. 1636 */io og 1640 ■■»/,.

grete, gift II o. 1646 med Hr. Erik Nielsen, Sogneprasst
i Hammer-Horsens, ingen Born.

Foran er naevnt, at Anders Jensen Kjasrulf allerede for 1606 havde haft Brugen af Kornumgaard, og efter ham fik hans Broder Morten Jensen Kjaerulf den, thi i Skiftebrevet efter Forasldrene af 18. Novbr. 1606 hedder det: Efterdi Morten Kjserulf haver Besiddeisen af Kornumgaard, skal han nyde og beholde for en Broderpart til sin Anpart Halvparten af Kornumgaard med al sin rette Tilliggelse, dertil ligget haver og bor at tilligge med Rette, med Halvparten af det Bygge, som Anders Pedersen tilforne udi boede. Derimod skal sal. Anders Kjaerulfs Born, Anders Kjasrulf og Anne Andersdatter, have den anden Halvpart udi forskrevne Kornumgaard og forskrevne

Morten dode som naevnt ca. 1607 uden Livsarvinger, og efter Laensmanden Axel Gaits og Samfraenders Dom af 3. Marts 1608 imellem Vogn Kjjerulf og hans Broder Bagge, blev Bagge Kjasrulf tilkjendt at vasre naermest til at besidde den halve Gaard efter Broderen Mortens Dod.¹)

Kort for denne Dom blev afsagt eller maaske rettere kort efter Jens Andersens Dod Sogte hans Sonner at faa kongelig Stadfsestelse paa det kongelige aabne Brev af 1580 14/₅, hvorved der tilsagdes Jens Andersen Kjasrulf, at han og hans Gaard og Gods maatte forblive under Kronen og ikke blive bortskiftet til nogen. Dette lykkedesogsaa, og 1607²) udfaerdigedes et saalydende Brev: Vi Christian 4. med Guds Naade o. s. v. gJore alle vitterligt,at

---

1) Herredagsdom 1635 21/n. 1608 afsagdes Landstingsdom angaaende Afgiften af Kornumgaard, formodentlig i Anledning af Arvestriden, men Dommen haves ikke laengere (Aalbh. Skifteprotokol 1_{7 10,} fol. 64).

2) Datoen mangier (Tingbogen for Jerslev Herred 1632 2/_£).

terligt,atefterdi disse Bevisere, afgangne Jens Kierul, Herredsfoged i Jerslev Herred, hans Sonner haver underdanigstvaeret af os begjaerende at maa blive hos os og Kronen og ikke derfor at skulle [skatte?] nogen af Adelen?]eller da haver vi af vor [synderjlig Gunst og Naade lovet og tilsagt og med dette vort Brev lover og tilsiger, at forskrevne Jens Kieruls Sonner her efter ligesom]deres udi Kornumgaard for dennem skal blive hos os og ikke vi dennem eller forskrevne deres Gaard Kornumgaard [. . .] skulle [. . .] [fraj os og Kronentil nogen bortskifte [eller af] hasnde. Givet paa vort Slot Kjobenhavn den . . . 1607 under vort Signet. Christian. «x)«^x)

Bagge Jensen Kjasrulf, som efter Broderen MortensDodved Dom 1608 3/₃ fik tilkjendt Besiddelsen af den halve Kornumgaard, var som foran naevnt antageligdenSon af Jens Kjaerulf, der skulde have vaeret gift med Pigen, som trolovede og giftede sig med Anders Pallisen i Aalborg 1585. Han tabte jo Slaget og aegtede en anden,²) med hvem han havde en Son Niels Baggesen Kjasrulf, f. o. 1592, men da han var blevenEnkemand,aegtede han Anders Pallisens Enke, Anne Pedersdatter Kjaerulf, med hvem han ingen Born havde. Hun levede endnu 1632.³) 1621 havde Bagge Proces med Hospitalsforstanderen i Aalborg angaaende Penge, som Anders Pallisen skulde vasre Hospitalet skyldig,menBagge hasvdede, at han ikke havde modtaget noget af Anders Pallisens Gods med sin Hustru, men at

---

1) De manglende Ord ere borte i Tingbogen af Fugt og daarlig Behandling. Brevet blev 1632 2/a fremlagt i Jerslev H. Ret af Peder Jensen Kjaerulf i Kornumgaard.

2) Maaske Datter af Niels Poulsen i Sondergaard i Aasendrup i Vrensted Sogn.

3) Jerslev H. Tgb. 1632 »/₈-

LoSoret var bleven staaende i Raevsgaard (i Vaclum), da han aegtede Enken.¹) Ved en ikke endelig Dom af Jerslev Herredsting 1621 12/7, hvori citeredes en tidligere Dom af Kjasr Herredsting, blev Bagge Kjaerulf kjendt skyldig, saalasnge den tidligere afsagte Dom og nogle Basnke- og Stuebreve, hvorpaa den grundede sig, stod uryggede, men ved Landstingsdom blev Sagen hjemvist til fornyet Behandling, og 1623 blev han frifunden.²) lovrigt vide vi om Bagge Kjaerulf, at han 16₁₄ var Vaerge for V. Bronderslev Kirke, men denne Stilling fratraadte han Aaret efter og var da kommen til at skylde Kirken 48 Daler.³) Han synes i det hele taget at have haft okonomiske Vanskeligheder, og det lader til, at baade han og hans Soskende vare ret uformuende; dog naevnes han 1630 som Kreditor i Boet efter hans Faetter, Raadmand Jens Andersen Hals i Aalborg. 1617^— 20 var han indblandet i en lidt delikat Sag; Niels MikkelsenMork,der tjente Bagge, havde set, at Jens Poulsen i Molgaard og hans Broderdatter Kirsten Nielsdatter af Sondergaard i Aasendrup havde ligget i Seng sammen, og et andet Vidne havde set dem ligge sammen, afklasdtesaanasr som til Skjorte og Saerk.⁴) Bagge Kjaerulf var Pigens Lovvserge, og Niels Mork berettede, at Bagge havde kaldt ham til sig og sagt, at hvis han vilde tilbagekaldesitafgivne Vidne, vilde Jens Poulsen i Molgaardforskyldeham hans Umage, saa han skulde takke ham, saa l*enge han levede. Vidnet vilde dog ikke tilbagekaldenoget,og

---

1) Bagge Kjaerulf er maaske den Bagge Jensen, der tillige med en Morten Jensen staar som Bruger af en Gaard i Vadum S. 1617 (Aalbhus Jordebog 161₇ —18).

2) Landst. Dombog 1621, fol. 33^ og 348 og 1623, fol. 43.

3) Kirkens Regnskabsbog.

4) Brugen af Skjorte og Saerk synes da at have vseret almindelig her paa Egnen, hvilket fremgaar af lignende Retsakter.

bagekaldenoget,ogBagge maatte med Ed fri sig for Beskyldningen. Det af Niels Mork afgivne Vidne forte ogsaa til, at han blev stukkel med en Kniv af en anden Mand, men hele den uhyggelige Sag (Blodskam) l©b dog ud i Sander. (Landst. Dombog 1620, fol. 439.) 1621 erkjenderBaggeat vaere bleven Borger og Handelsmand Johan Ertmann i Aalborg 400 Slettedaler skyldig og gav derfor Pant i den Femtedel af Kornumgaard og Gods, som han ejede. Bagge misligholdt dog sin Forpligtelse, og ved Dom af Jerslev Herreds Ting 1623 27/₃ fik JohanErtmannIndforsel i Pantet.¹)

Elter Ertmanns Dod kom den bekjendte Aalborg- Stormand Jens Bang i Besiddelse af Pantet, men Bagge Kjaerulf, der jo foruden den her naevnte t/& af Gaarden ogsaa havde Brugen af sin Broder Vogns og sin Soster Dorthes Parter og desuden en Eng paa 30 Lacs HO, som var bevilget ham forlods af Medejerne, saa laenge han levede, vedblev maaske ogsaa at bruge den Del, som Johan Ertmann havde faaet tilskjodet, og invert Fald blev Indlosningsretten hos Bagge Kjaerulf og Arvinger.²) Imidlertidtog det en uheldig Ende med Bagge. Sondag Aften 13. Maj 1632 kom han ind til sin Son Niels Baggesen, der paa hin Tid ogsaa var Bruger af en Del af Kornumgaard ,³) og han vilde have Sonnen med sig, hvorhenmeldes ikke. Antagelig har Bagge vaeret beruset,⁴) og da Sonnen ikke synes at have vaeret villig til at gaa med, tillod Niels Baggesens Tjenestepige, Sophie Mortensdatter,sig

---

1) Hertil herte Stedet >Dammen« iV. Bronderslev. Jerslev H. Tgb. 1631 22/₉ og Herredagsdom 21/u 1635. Johan Ertmann var Kjobmand og Raadmand i Aalborg, han dode 1632.

2) Jerslev H. Tgb. 1632 2/_8, 1640 »/« og 1642 21/_4.

3) Faderen har vel da vseret paa et Slags Aftjegt.

4) Der var Rygter om Drikkeri og Perlament hin Dag, men de indkaldte Vidner vidste dog intet derom. Tgb. 1632 */₆.

tensdatter,sigat sige til den gamle, at han hellere skulde gaa hjem og i Seng og lade Niels Baggesen vaere i Fred¹. Herover blev den gamle saa opbragt, at han vendte sig om mod Pigen og jog sin Kniv i venstre Side af hendes Hals, og him dode strax.

Stillingen var efter dette Overfald paa en v£ergelos Kvinde ikke saa gunstig for Bagge, og han fandt det raadeligst at flygte, forinden Sagen blev forfulgt. Han kom nasppe nogensinde mere til Kornumgaard, og det vides ikke, hvor han ffygtede hen, men det ligger naer at antage, at han har sogt Tilflugt hos SUegtninge udenlands,enten paa Agdesiden i Norge eller i Halland. ..I hvert Fald har hans Familie faaet Underretning om ham, thi det vidstes 1634 80_{/i 0}, at han var dod.¹) Saavel Laensmanden som den drasbte Piges Farbroder og EftermaalsmandMogens Andersen i Holte tog strax fat paa Sagens Forfolgning ved Herredstinget og Landstinget; der blev optaget Syn over den dr^ebte Pige og afgivet Forklaringom Drabet af de fire Personer, der havde ove.rvaeretdet, nemlig Niels Baggesen Kjjerulf og Hustru og deres to Tjenestepiger. Ved Sandemandstov blev Bagge Kjasrulf" svoren fredlos, men ogsaa Niels Baggesen, bans Hustru og deres to Piger kom til at bode, fordi de ikke havde hindret Manddraberen i at rorame, og Niels Baggesenudlagde 1632 23/₈ paa Jerslev Herredsting til MogensAndersen i Holte 18 Rigsmark, som var hans Andelaf Lovboden i Henhold til Jydske Lov 2. Bog, 22. Kap., Bagge Kj^erulfs Hovedlod blev forbrudt til Herskabet,i naervaerende Tilfaslde Laensmanden paa Aastrup Jorgen Orning paa Kongens Vegne, idet Herligheden af Kornumgaard horte under dette Laen, men Bagge var

---

1) Jerslev H. Tgb. 163:1 «/₅, 21/₆, 12/₇, 9/₈. 23/₈. Herredagsdom 21/n 1635.

paa hin Tid naeppe Ejer af ret meget, eftersom han jo havde maattet afhaende sin Part af Gaarden til Johan Ertmann, og desuden havde hans Son en Fordring paa 200 Sletdaler af sin Modrenearv, som havde vaeret erlagt til Bedstefaderen, Jens Kjasrulf, men som denne atter havde udbetalt til Bagge Kjasrulf. Han havde kun den her omhandlede Son Niels, der var fodt o. 1592 og dode i Damsgaard i 0. Bronderslev 1672, begr. 8. Aug.

Vogn Jensen Kjasrulf, som efter Broderen MortensD©d gjorde Forsog paa at faa Besiddelsen af Kornumgaard,men maatte give tabt overfor Broderen Bagge, boede i Vester Branderslev¹) og var vist i Aarene 1606 —10 Foster af dette Sogns Kirketiende eller maaske Kirkevaerge. Han opfetres baade 1606_—16₁₀" som vaerendeKirken over 35 Daler skyldig.²) Vogn Kjaerulf levede endnu 1642 og boede iV. Bronderslev.⁸) Ved Kontraktaf 5. Marts 16₁₇ udstedt i oster Bronderslev og underskrevet til Vitterlighed af Prassten Hr. Laurids, Oluf Munk i Attrup og Anders Kjaerulf (Sorensen) i Holte (Ajstrup S.) og Sk]ode af 21. Aug. s, A. afhaendedeVogn Jensen Kjasrulf sin Part af Kornumgaard (Vs) med Gods for 900 Speciedaler til }orgen Pedersen, Borgeri Thisted, hvem han skyldte en Del Penge, vist fra den Tid af, dajorgen Pedersen var Foged i Hjermeslevgaard .⁴) Jorgen Pedersen, der var gift med Ane Jensdatter,fik imidlertid ikke megen Gla;de af denne Erhvervelse,thi som Enevold Kruses Ridefoged over Sejlstrup Lien, Hjermeslevgaard og Norholm var han i nogle Aar paa sit Regnskab bleven Husbonden en stor Sum Penge skyldig, og da han ikke kunde betale, havde Enevold

---

1) Paa Kornumgaards Gods.

2) Kirkens Regnskabsbog.

3) Tgb. 1642 373.

4) Han var Foged her 1608.

Kruse »af kristelig Medlidenhed og Fromhed« samtykt i bl. a. at tage JFyldest i Jorgen Pedersens Part af Kornumgaard,og ved Skjode af 20. Novbr. 1620 afstod Jorgen Pedersen med sin Hustru Ane Jensdatters Samtykkeatter denne Part til Enevold Kruse,¹) men Bagge Kjaemlf vedblev dog at have Brugen, eller som det da kaldtes Besiddelsen, af denne Gaardspart, saalaenge han var paa Kornumgaard. Vogn Jensens Familieforhold kjender jeg ikke videre til, men han var gift og havde 1632 Sonnerne Soren Vognsen Kjaerulf og Niels Vogn sen Kjasrulf²) og muligvis var ogsaa Thomas Vognsen eller Thomas Krasmer, der naevnes 1642, en Son. Sidstnjevnte var i Dimelugen (0: Ugen for Paaske) 1642 paa Kornumgaard, og efter en i Norden udbredt Skik holdes der paa denne Aarstid Lege, hvori Heste spillede Hovedrollen. Oprindelig var det vel Hingstekarnpe, saaledessom de kjendes paa Island og i Norge, men her i Landet var man vist paa hin Tid kommen fra disse vilde Skuespil til de mere fredelige Vasdderidt, »Rendinger«.

Thomas Vognsen og Lars Andersen Kjasrulf (fra Knaepholt i Vadum Sogn?) slog da et Vaeddemaal. Thomas skulde »rende« sin egen brunblissede Hest, og Lars skulde ligeledes »rende« sin brune Ganger, og den, der kom sidst til Maalet i Rendingen, skulde give den vindende 1 Tonde 01. Vaedderidtet fandt Sted Paaskedags Eftermiddag; Thomas Vognsen tabte det, og naar Historien er bleven bevaret gennem Aarhundrederne til vore Dage, skyldes det den Omstsndighed, at han undlod at betale det tabte 01.³) Thomas Vognsen boede 1654 paa Bronderslev Kjaer og var Faester under Kornumgaard.⁴)

---

1) Jerslev H. Tgb. 1632 'V 5.V_5.

2) a. St.

3) Tgb. 1643 m_U-

4) Tgb. 1654 5/io.

Peder Jensen Kjaerulf var antagelig yngste Son af Jens Andersen i Kornumgaard; jeg bar ikke truffet ham som Ejer af nogen Del af Gaarden, men dels har han maaske faaet sin Arvepart udlagt i andet Gods, og dels kan han allerede tidligt have afhaendet: en eventuel Arvepart i Kornumgaard til andre Medarvinger, uden at det nu lader sig oplyse.¹) Deter maaske ham, der 1610 —11 boede i Nibstrup, og da var Kirkevasrge, thi da han 1617 boede i Kornumgaard, skyldte han V. Bronderslev Kirke 34 Daler.²).

Antagelig er han kommen til Kornumgaard, da hans Broders Enke Bendit Porsdatter giftede sig med Oluf Munk i Attrup, og den Halvdel af Gaarden, som han brugte, tilliorte hende og hendes Born.

O. 1627 blev han Herredsfoged i Jerslev Herred og beklasdtesaaledes dette Embede i den trange Tid, da de kejserlige Tropper oversvommede og udplyndrede Jylland.Sammen med sin Svoger Oluf Pedersen i Rogelhede,den bekendte Lars DyrskJot i orum og flere andre af Egnens mere fremragende Bonder blev han 1628 faengslet af Fjenden og sat i Arrest i Saeby, fordi en Mand havde angivet, at de ponsede paa at afkaste det ijendtlige Aag ved en Folkerejsning; at noget saadant kan have vasret paa Tale, er ikke usandsynligt,³) men nogen Plan til Rejsningen synes der dog ikke at vaere bleven lagt, og efter nogle Ugers haardt Faengsel slap de

---

1) Han indstaevnes i hvert Fald 1632 17/s saramen med den ovrige Familie, da Jergen Kruse begjasrede Indvisning i Gaarden (se senere).

2) Kirkens Kegnskabsbog.

3) IJ. Krebs: Aus dem Leben Melchiors v. Hatzfeldt (Breslau 1910) omtales oftere Gjaeringen blandt de vendsysselske Bonder.

atter ud.¹) 1629 fasstede han Jerslev Bro.²) I Foraaret 1635 fraflyttede Peder Jensen Kornumgaard og tog Opholdpaa Norgaard i Sterup, hvilken horte under Aastrup I.asn og var tillagt Herredsfogedembedet. Af et Synsvidn e³) fremgaaf det. at Norgaard da var ien meget daarlig Forfatning, idet alt Trasvaerket, der for en stor Del bestod af Bog, var raaddent.

Her boede han til sin Dod, der fandt Sted 1655.⁴) Han optraadte endnu i Juni og Juli naevnte Aar som Domraer ved Tinget, men i forste Halvdel af Aaret ses han kun at have fungeret som saadan en enkelt Gang, saa han har vel da vasret en gammel svagelig Mand. Ellers fungerede i Reglen Peder Pedersen og Niels Pedersen skiftevis som Dommere; den forste var Peder Jensens Son, den sidste rnuligvis ogsaa. Peder Jensens Segl viserBogstaverne P. I. og derunder et delt Skjold med 2 Kors. I hans Tid naaede man saa vidt i Jerslev Herred, at man fik bygget et Tinghus, tidligere havde Tinget vel, som Skikken var, vaeret holdt under aaben Himmel. Herom indeholder Tingbogen folgende: 1640 23/i stod Peder Jensen, Heirredsfoged, for Tingsdom, eftersom Herredsmasndenehavde begaeret at faa bygget et Tinghus ved Tinget, hvilket de vilde betale, begjaerede han paa det venligste, at Peder Galskyt i 0. Kornum vilde paatagesig at opfore Huset for Betaling, hvilket denne lovede.Det Tinghus laa antagelig mellem Bogen (asldre Form Bogerum) i V. Bronderslev S.⁵) og Stubdrup i 0. Bronderslev Sogn, men det vedblev n^eppe at bestaa,

---

1) Jydske Saml. I. IX. }8, jvf. Borgervennen 1799

2) Aastrup L^ens Jordebog.

3) Jydske Saml. I. IX. 52.

4) Ny kgl. Saml. 40,. 746.

5) Bogen kaldes ogsaa Tinghullet.

thi senere holdtes Tinget, naar Vejret var daarligt, i Storstueni
Mellergaard i Stubdrup.1)

Peder Jensen Kjaerulf var gift med Mar in Pedersdatter, Datter af Peder Jensen i R.ogelhede i Hellevad Sogn. (Hendes Sester Maren var gift med Peder Kjserulf i Agdrup i Sulsted S., en anden Soster var gift med Jens Kjasrulf i 0. Gjerndrup i 0. Bmiderslev S. [Ny kgl. Saml. 4° 746] og en tredie Soster — Johanne — var formodentlig gift med Niels Baggesen Kjaerulf af Kornumgaard, se foran).

De synes at have haft 4 B0rn: Peder, Jens og Johanne
og Niels, der dog ikke staa i Forbindelse med
Kornumgaard.

Dorte Jensdatter Kjasrulf var vist et af de aeldste af Jens Kjasrulfs Born, hun var gift men en Soren . . . „ antagelig i Aalborg, hvor hun boede, da Faderen dode o. 1606, og hun var 1620 Enke i Slotsgade og havde 3 voxne Dotre, nemlig Sidsel Sorensdatter, gift med Herredsfogden i Han Herred Rasmus Jensen i V. Thoru p²); Anne Sorensdatter, gift med Praesten i Ellidshoj Mads Sorensen (Borch?) og Bodil Sorensdatter, gift med Byskriver Hjeronimus Madsen i Aalborg.³)

Allerede det Aar, hendes Fader dode, synes Dorte Kjaerulf at have givet sig af med hemmelige Kunster, og senere kom hun i Ledtog med den Bande »Hexe«, der i Aarene omkring 1620 drev deres Spil i Aalborg, og hvoraf de fornemste vare Christence Kruckow, AppoloneIbsdatter, Guldsmed Anders Jensens Hustru og MarenKneppis

---

1) Antikv. Annaler 111. 325.

2) Han havde 1617 Kongetienden af Haverslev Sogn i Fasste (Aalbh. Jordebog 161_7—18).

3) Landst. Dombog A. 1620, 337—352 og 1621, 6. Jerslev H. Tgb. 163₁ «/, og «•/..

renKneppis.¹) Dorte Kjserulf blev bl. a. beskyldt for at have vaeret med til at forgJore Magister David Klynes Hustru, og 1620 blev hun »rettet for Aalborg« forTrolddomskunst ,³) en Skaebne, hun delte med mange andre i og omkring Aalborg, og hun er sikkert bleven braendt, thi det var jo kun fordi Christence Kruckow var adelig, at hun nod den Naade at blive rettet med Svasrd. DortesBondegods blev ved uendelig Dom af Jerslev Herredsting16. Novbr. 1620 tillagt hendes Arvinger, og Dommenblev 1621 indanket for Landstinget, hvorfra den henvistes til forrtyet Behandling ved Hjemtinget.³)

1603 gav Dorte Kjaerulf en Solvkande til Alteret i Vor Frue Kirke i Aalborg, den blev omstobt 1649 og 1841 og vejede sidstnaevnte Aar 93 Lod.⁴) Formodentlig er hendes Mand bleven begravet i Kirken 1603. Yderligere ses det, at hun var skrivekyndig, hvilket naeppe var aimindeligt for hin Tids Kvinder.

Betragte vi Ejerforholdene paa Kornumgaard ved Tiden omkring 1630, finde vi, at Gaarden, der brugtes af Peder Jensen Kjaerulf og Niels Baggesen Kjaerulf i Forbindelse med hans Fader Bagge Kjaerulf, som var den egentlige Besidder, havde folgende Ejere:

i) Anders Jensen Kjaerulfs Arvinger, nemlig Enken Bendit Porsdatter (Borialsen) i Attrup og hen-* des Dotre: Anne Andersdatter Kjaerulf, gift med Anders Kjaerulf i V. Holtet, Inger Olufsdatter Munk, gift med Niels Christensen Kjaerulf paa Gulland, Gjertrud Olufsdatter Munk,

---

1) Jvf. Danske Magazin 2.1. u&ff. og Landst. Dombog A. 1618_—22

2) 81. a. havde hun taget Lykke fra andre og givet til sin Slaegtning, Raadmand Jens Andersen Hals.

3) Landst. Dombog A. 1621, fol. 6.

4) Brun: Vor Frue Kirkes Kapitaler, S. 60.

paa hin Tid ugift, og Dorte Olufsdatter Munk,
ligeledes da ugift,

2) Bagge Jensen Kjasrulf, hvis Part i Gaarden dog ved Dom af 1623 27/3 var tildomt Johan Ertmann, fra hvem den 1632 kom til Jens Bang, men hvortil Indlosningsretten synes at vaere bleven bevaret for Familien Kjserulf,

3) Jorgen Kruse til Hjermeslevgaard og Moderen Else Marsvin, der som Arvinger efter Enevold Kruse havde faaet den Part af Kornumgaard, som Vogn Jensen Kjasrulf 1617 havde solgt til Kruses Ridefoged Jorgen Pedersen, og som denne derefter 1620 paa Grund af Underbalance havde afstaaet til Enevold Kruse, samt endelig

4) Dorte Jensdatter Kjaerulfs Arvinger, Sidsel
Sorensdatter i V. Thorup, Anne Sorensdatter
i EllidslioJ og Bodil Sorensdatter i Aalborg, hvilke
maaske dog allerede paa hin Tid havde afhaendet
deres Arveparter til Anders Kjasrulf i V. Holtet.
1631 10., 17. og 24. Februar lod Beudit Porsdatter

og hendes to Dotre Dorte og Gjertrud Munk ved Jerslev Herredsting lovbyde deres Parter af Kornumgaard og gav tilkjende, at eftersom Bendit Porsdatter efter hendes Husbonds Dod haver siddet i sin Enkesaede en Tid lang med sine tvende Dotre tilsammen, og de formedelst ulykkeligt Tilfaelde haver mistet deres Kvaeg og Faemon og derover maattet nodes til Penge at laane igjen for Kvaeg og Kreaturer paa ny at kJobe, og hvad de havde beholdt tilbage tillige med det, de havde dem tilforhandlet,samt deres Boskab, Solv, Penge og andet, er derefteraf Landets Fjender i Ufredstid bortrovet, foraarsagesde en Part af deres Bondeeje at bortsaelge eller forpante,hvorfor de nu lovbod til naermeste Frasnder deres Part i Kornumgaard. Forinden dette Lovbud fandt Sted,

havde de 1630 18/i2 erhvervet Landstingsstaevning over Medejerne.¹) Der modte ingen, som vilde kJobe Ejendoramen,og Jens Bang i Aalborg synes derefter at have faaet den udlagt. Skjont Bendit Porsdatters Svigerson, Anders Sorensen Kjaerulf i V. Holtet selvfolgelig havde vaeret blandt de til Lovbudet indstaevnede, synes han senere at have gjort sig Anstrasngelse for at faa Afhaendelsenomstodt, thi 1637 7/_s stod Bendit Porsdatter og hendes Dotre indstaevnede for Kjser Herredsting for at paahore folgende skriftlige Tilbud fra ham: »Eftersom jeg forfarer, at min Hustrus Moder Bendit Porsdatter udi Attrup haver ladet til Jerslev Herredsting d. 24/2 sidst forleden lovbyde, hvis Jord, him efter hendes salig Sonnerarveligen er tilfalden udi 0, Kornumgaard, saa vel som hendes Dotre Dorte Munk og Gjertrud Munk udi lige Maade haver ladet lovbyde, hvis dennem efter deres salig Brodre er iligemaade arvelige tilfalden, saa efterdi, samme Gods haver vaeret min Hustrus salig Broders, saavel som hendes salig Faders og salig Farfaders og saa hans Faders Gods for hannem, saa stander jeg her i Dag for Ting og Tingsdom og tilbyder Guld, Solv og rede Penge enten til Pant at annamme eller og til slet Kjob at betale efter vores faslles Venners Samtykke, hvis billigtog ret kan v;ere.«²)

Bendit Porsdatter svarede ligeledes skriftligt, at da de tilfom 3 Gange havde lovbudt Ejendommen, som det sig burde, og ingen af deres nasste Fraender havde indfundetsig for at k)obe og betale, og da de formedelst den Ulykkelighed i Fjendernes Tid havde v^ret foraarsagetGodset at pantsaette og lade andre godt Folk bortsaelgeclet,

---

1) Jerslev H. Tgb.

2) Kjær H. Tgb.

saelgeclet,formente de ikke, at de nu vare pligtige at
tage Hensyn til Anders Kjaerulfs Tilbud.

Kort Tid efter (163₁ 22/₉) forlangte Fru Else Marsvin til Stenalt og Hjermeslevgaard ved sin Ridefoged ChristenHansen i Vestergaard Ejerne af Kornumgaard kjendte pligtige til at udlaegge hende den Femtedel af Gaarden, som i sin Tid havde tilhort Vogn Kjaerulf, men som hendes Mand Enevold Kruse havde overtaget for en Fordringpaa sin Ridefoged Jorgen Pedersen; hun fik dog ikke Indforsel i Gaarden denne Gang, fordi alle Medejerneikke vare lovligt staevnede,¹) og forst det folgende Aar (1632 17/s) lykkedes det Sonnen jorgen Kruse at faa Indforsel i Gaarden ved Dom, men da han derefter vilde lade udnaevne uvildige Maend til at skifte og afdele ham den femte Part af Gaardens Bygninger og Jord, blev der nedlagt Indsigelse af Medejeren Anders Kjasrulf i V. Holtet, der gjorde gjaeldende, at Kornumgaard var en Gaard og et Bondeeje, og Recessen formeldte, at en Arvingog ikke flere skulde besidde en Bondegaard, medensMedarvingerne skulde nyde Fyldest af Besidderen for deres Parter. Tillige fremfarte han, at Jorgen Kruse ikke var Arving til noget af Gaarden, men havde ladet sig indfiare i den som Kreditor efter salig Jorgen Pedersen,og dette var imod Haandfasstningens 21. Kapitel, hvorefter ingen Adelsmand maatte tilforhandle sig frit Bondegods uden kongelig Tilladelse, og Jorgen Kruse havde ikke forevist en saadan, hvorfor Anders Kjaerulf forlangte, at han inden Aar og Dag skulde afhaende den omhandlede Femtedel for billigt KJOb til en af Gaardens naermeste Arvinger. Ved samme Tid var Bagge Kjaerulf,der var Gaardens officielle Besidder, bleven svoren fredlos paa Grund af det foran omtalte Drab, og Anders

---

1) Jerslev H. Tgb.

Kjaerulf forlangte derfor, at Laensmanden og 12 Samfraenderskulde afgJore, hvem der nu skulde have Besiddelsesrettentil Gairden.¹) Resultatet blev da, at JorgenKruse fik forevist sin Femtedel af Gaardens Bygningerog Mark og Eng, men Besiddelsesretten blev ukrasnket. Den Eng til 30 Laes HO, som Bagge Kjaarulf havde vaeret bevilget forlods sin Livstid, blev delt i to Dele og den ostre tillagt den Gaardspart, som Peder JensenKjaerulf paaboede, medens den vestre Halvdel faldt paa den Part af Gaarden, som havde tilhort Vogn, Bagge og Dorte.²)

Det vilde blive for trasttende at omtale den uendelige Rettergang, som disse indviklede Ejerforhold medforte, og for Jorgen Kruses Vedkommende endte det med, at han afhiendede sin Indforselsret til Peder Galskyt 18. Oktober 1663, efter at Peder Galskyt havde faaet Indforsel i Pantet for 2000 Daler, som han havde til Gode hos Jorgen Kruse.³)

Anders Kjasmlf⁴) i Holtet i Aistrup Sogn havde med sin Hustru Ane Andersdatter Kjasrulf faaet en Del af Kornumgaard i Arv efter dennes Fader og hendes BroderAnders Kjaerulf og Halvbroder Peder Munk (se foran), og ligeledes synes han at have erhvervet den Del, der havde tilhort Dorte Jensdatter Kjaerulf samt at have haft Kjobebrev paa Besiddelsesretten til Jorgen

---

1) Tgb. 1632 s/_e.

2) Tgb. 1632 %•

3) Landst. Justitspr. 1663, fol. 210.

4) Han var Son af Herredsfoged i Kjaer Herred Seren Christensen Skriver, hvis 8 Born med Else Andersdatter Kjaerulf af Fogedgaard alle antog Moderens Familienavn. 161:4 synes han at have boet i V. Bronderslev og var da Kirkevserge sammen med Bagge Kjaerulf, men senere (1617) boede han i Holtet, nvor han dode 1641, efterladende sig Enke og 10 Bern (Kjaer H. Tingbog 1641 »/₆ og 1643 M/s og 2l/₂0

Kruses Femtedel, saa han o. 1632 ejede over det halve af Gaarden, der ialt var taxeret for 24 Tonder Hartkorn ved Soskendeskifte. Han overdrog dog samme Aar med sin Hustrus Samtykke ved KJobebrev (Skjodet synes forst udstedt 17. Juli 1634)^x) sin Andel af Kornumgaard (12 Tdr. 7 Skp. 1 Fk. Hk.) til sin Sosterson PederThomsenGalskyt .²) Men ved samme Tid kJobte Peder Christensen Munk i Gjettrup af Jens Bang i Aalborg den Del af Gaarden, som denne efterhaanden havde tilhandlet sig, nemlig den Part, som havde tilhort Bagge Kjaerulf, og som var bleven tildomt Johan Ertmann,efter hvem den atter kom til Jens Bang, og dernaestden Part, som havde tillwrt Bendit Porsdatter i Attrup som Arving efter hendes afdode Sonner, samt endelig den Part, som havde tilhort Inger Munk, der var gift med Niels Christensen Kjserulf i Bursvig paa Gulland.³)

Der opkom nu en bitter Strid, om hvem af Ejerne, der skulde besidde Gaarden, thi Peder Munk havde 4. Novbr. 1633 i Hammer Praestegaard udstedt K]obebrev til Peder Galskyt paa sin Andel af Gaarden og deri erklaeret,at han aldeles solgte og afhaendede den til Peder Galskyt, som havde givet ham fuld Fyldest og Vaerd derfor, og lovede at give ham SkJode, naar den paabudte Lovbydelse havde fundet Sted. Men samtidig fik Peder Munk folgende Brev af Peder Galskyt: »Kjender jeg underskrevnePeder Galskyt, forrige Skriver paa Hagenskov Slot og hermed for alle vitterligtgjor, at eftersom aerlige og velagtede Peder Munk i Gjettrup haver til mig udgivetet KJobebrev paa al den Lod og Anpart, som han ved K]ob er berettiget udi oster Kornumgaard ,

---

1) Aalbh. Skifteprotokol 17 id, fol. 64.

2) Se senere.

3) Jerslev H. Tingb. Tingsvidne af 30/io 1634, se Herredagsdom I6_3S 21/n-

og eftersom samme Kjobebrev var gjort og sluttet under et Skin, at jeg alene kunde ved samme Kjobs Middel erlange Besiddelsen paa forskrevne Gaard, saa skal samme gjorte dog ugjorte Kjobebrev ikke komme hannempaa sin Ejendom til Hinder eller Skade i nogen Maade, men jeg vasre forpligtet til hannem eller hans Arvinger [det] at igjenlevere, saa snart jeg har bekommet Besiddelsen. Dog forskrevne Peder Munk at vaere tilbundenat give mig et fuldkommen Faestebrev paa forskrevnePart i Besiddelse for den aarlige Afgift, hidindtil der af given er, om vi her forinden ikke om Kjobet paa samme Gaards Anpart kan forenes. Til Vitterlighed min egen Haand underskreven og venligen ombedet min kjasre Fader, haederlig og hojlaerde Mand, Mag. Erik Nielsen i Hammer med mig til Vitterlighed at underskrive. HammerPraestegaard, den 18. November 1633«.^x)

Peder Munk fortred dog, at han var gaaet ind paa
denne Ordning, idet han selv onskede at besidde sin Del
af Gaarden, men heri vilde Peder Galskyt ikke samtykke.

9. Aug. 1634 fik Laensmanden Jorgen Orning paa Aastrup kongelig Ordre til at forhandle mellem de stridende Parter: Peder Galskyt, Jens Bang i Aalborg, Peder Munk i Gjettrup og Bendit Porsdatter og hendes Dotre Dorte og Gjertrud Munk i Attrup²); at der blev saa mange inddragne i Striden, laa i, at Peder Galskyt bestred Gyldigheden af deres indbyrdes Skjoder.

Tingbogerne for 1633^— ₃₄ mangle desvaerre, saa Processen kan ikke folges i Enkelthederne, men den forlob saaledes: Ved Dom af Jerslev Herredsting af 18. December 1634, afsagt af Peder Jensen Kjaerulf, udtaltes, at Recessen vel formelder i sit 40. Kapitel, at en Arving

---

1) Herredagsdom 1635 21/n.

2) Jydske Tegnelser 9. Aug. 1634.

og ikke flere skulde besidde et Bondegods, men for ham var ikke bevist, at Peder Munk og Peder Galskyt vare besliegtede, og heller ikke havde de deres Dele af Kornumgaardved Arv, men ved Kjob, og desuden var det med gamle Samfraenders Dom og Skiftebreve bevist, at der i over 20 Aar havde vasret 2 Besiddere paa Gaarden, og den var stor nok til, at 2 Masnd kunde hjselpe sig der og endda bortleje noget af Gaardens Ejendom, som de ikke selv kunde overkomme at bruge. Peder Munks Adkomst der paa stander da urygget, og han kan gjore sig sin Part af Gaarden til Brugelighed nyttig.

Denne Dom indankede Peder Galskyt for Landsdommerne,der 17. Januar 1635 domte,¹) at efterdi det var bevist for Fogden, at Peder Galskyt var storste Lodsejeri Gaarden, og da det ydermere var bevist, at Peder Munk havde forbundet sig til at give Peder Galskyt Fasste paa sin Part, kunde Herredstingsdommen ikke staa ved Magt. Ydermere havde Herredsfogden domt i en Sag, som han ikke havde Myndighed til, thi i Folge Recessen skulde Laensmanden og Samfrasnder afgjore, hvem der skulde besidde Bondegods. Jens Bangs og Bendit PorsdattersSkjoder bleve endvidere domt magteslose, indtil der staevnes paany. Nu appellerede Peder Munk til KongensRetterting, og Sagen kom for paa Herredagen i Odense 21. Novbr. 1635. Her blev fremlagt en stor Del Dokumenter fra aeldre og nyere Tid, bl. a. blev det med Slotsskriveren paa Aastrup Jens Simonsens Udskrift af Skattebogen bevist, at medens Peder Jensen og Niels Baggesen boede i Kornumgaard svarede de begge Afgift til Laenet af hele Gaarde ligesom de andre Selvejerbonderi V. Bronderslev Sogn (Anders Lauritsen, Simon Andersen,Soren Andersen [Kjasrulf] og Jens Sorensen), og

---

1) Landstingets Dombog for nasvnte Aar mangier.

med samme Skrivers Kvittering beviste Peder Munk, at han til Aastrup havde udgivet i Tonde Srruar,:) 12 Rigsmarkfor 12 Hest.es Gjaesteri og 12 Skill. Ledingspenge, hvilket var den aarlige Herlighedsafgift af Kcrnumgaard.²) Endvidere fremgaar det af Sagen, at Peder Galskyts Andelaf Gaarden var 12 Tdr. 7 Skp. 1 Fdk. Hartkorn, Peder Munks 8 Tdr., 5 Skp., 1 Fk., og Resten tilliorte Sostrene Dorte og Gjertrud Munk.

Herredagsdommen gav Landsdommerne Medhold i, at de havde underkjendt Herredsfogdens Dom, men i Betragtningaf de hemmelige Skinkontrakter, der vare afsluttedemellem de stridende Parter og under Hensyn til, at Gaarden for sin Storligheds Skyld i over 20 Aar havde vaeret besiddet af 2 M^end efter Samfrgenders Tykke, ligesomder ogsaa var udgivet Skat af den som af 2 Gaarde, blev der afsagt den Dom, at Lsensmanden skulde tage Masnd til sig og udvise hver sin Andel af Gaarden, som saa af dem begge skulde besiddes. Denne Udvisningfandt Sted 1636 8/₄ af Lasnsmanden Jorgen Orningog efcernaevnte 8 Masnd:³) Lars Pedersen (Kjaeruli)i 0. Halne (Herredsfoged i Kjasr Herred), Jens Povlsen i Molgaard (Tolstrup S.), Christen Mork i Grindsted(V. Bronderslev S.), Jens Kjierulf i 0. Gjerndrup (0. Bronderslev S.), Christen Sorensen i Bronderslev, Jep (Thomsen) i Knolgaard (V. Hassing S.), Simon Anderseni Bronderslev og Christen Jensen i Brorholt

---

1) Der skulde staa 1/₂ Td., jvf. Jerslev H. Tgb. 1632 3/5, Matriklen 1662 og Aastrup Lasns Regnsk.

2) 1632 opgives, at der af Kornumgaard skal ydes til Aalborg Slot: 1/₂ Td. Smor, 12 Hestes Gjaesteri, to Skill, grot i Leding samt 2 lange iEgter om Sommeren og 2 om Vinteren (Jerslev H. Tgb. 1632 3/₆.)

3) jerslev H. Tgb. 1640 7/₅.

(Vadum S.), hvilke vist alle vare Ejere af jordegent
Gods.

Peder Munk havde 1635 tilbudt Peder Galskyt, at hvis han vilde betale ham ligesaa meget for hans Andel i Komumgaard, som han havde givet for det, han havde kjobt af andre, kunde han faa den, og vilde Peder Galskyt ikke det, vilde Peder Munk kjobe Peder Galskyts Part, men en saadan Ordning synes denne ikke at vaere gaaet ind paa, og det endte da med, at Peder Munk fra Paaske 1637 af fsestede sin Andel af Gaarden til Peder Galskyt.¹)

Deter foran omtalt, at Jens Bangs og Bendit Porsdatters Skjoder ved en »uendelig« Landstingsdom vare blevne kjendte ugyldige, og vi se derfor, at Lars Dyrskjot i Aagaard paa Bendit Porsdatters Vegne 1635 stod paa Jerslev Herredsting og i Naervaerelse af hendes kjsere Broderson Jorgen Pors til Kastrup og Jorgen Jorgensen (Kjaerulf) i Gjettrup med hendes fri Vilje og naeste Fraenders Raad og Samtykke mageskiftede med hendes kjasre Sosterson Peder Munk i Gjettrup paa den Maade, at hun fik hans Bondegaard >ved Dammen* i Vesterbronderslev By og derimod afstod sin Part af Kornumgaard til Peder Munk.²)

Derefter lovbod Peder Munk 1636 XXI% (3. Ting) paa egne og Niels Christensen (Kjaerulfs)³) Vegne deres Parteraf Gaarden, og 1636 17/3 sk)odede Peder Munk paa Niels Christensens Vegne til Jens Bang i Aalborg den Part, som Niels Christensens Hustru Inger Munk ejede, hvilken Andel Jens Bang samme Dag skjodede til

---

1) Jerslev H. Tgb. 1642 %.

2) Gaarden »Dammen« havde tilhort Bagge Kjaerulf og var fra ham kommen til Johan Ertmann, derefter til Jens Bang og videre til Peder Munk.

3) Paa Gulland.

Peder Munk.¹) Derimod fik Peder Munk ikke paany Skjode paa den Del af Gaarden, som var bleven tildomt Johan Ertmann fra Bagge Kjserulf for Gjaeld, og det ses, at Niels Baggesen Kjasrulf ved Skjode af 1642 21A overdrogdenne Gaardspart til Peder Galskyt, til hvilken han allerede tidligere havde givet Kjobebrev, mod at sidstnasvntebl. a. forpligtede sig til at udbetale de forhen omtalte400 Rdl. til Johan Ertmanns Arvinger.²)

1639 fik Peder Galskyt ligeledes Skjode af Niels Baggesen paa et Hus i Bronderslev,³) og 1640 ll/₆ fik han Skjode af Hans Pedersen i Attrup paa den Del af Kornumgaard, som tilhorte Hans Pedersens Hustru, Dorte Munk.⁴) Samme Dag fremkom Morten (Nielsen) Kjaerulf i Ravnstrup paa Gjertrud Munks Vegne i Attrup og med hendes Moders og Frasndes velb. Jorgen Pors's (til Kastrup) Raad og Samtykke saa og efter hendes fri Vilje og med kongelig Tilladelse under Dato Gliickstad 4. Febr. 1640 solgte og skJodede til Peder Galskyt hendes Part i Kornumgaard og Afbyggere.⁵)

Paa denne Vis var Peder Galskyt efter Haanden bleven
Ejer af 20 Tdr 2 Sk. IVS Fk. Hartkorn, og Peder
Munk havde altsaa kun knap 4 Tdr. Hk. af Gaarden.6)

1640 forte de Proces om den Fassteafgift, Peder Galskytskulde give Peder Munk af hans Part, og denne Proces fortsattes de folgende 2 Aar, baade ved Herredstingetog ved Landstinget.⁷) Efter en fornyet Strid med

---

1) Jerslev H. Tgb. 1636 v/_a og 17/_3.

2) Jerslev H. Tgb. 1642 15/i, 31/₃ og 21/_4.

3) Tgb. 1639 »/,.

4) Tgb.

5) Tgb. Gjertrud Munks Ansogning, dat. 1639 2Vi2, findes i Rigsarkivet blandt Indk. Breve til Danske Kane.

6) Tgb. 1642 »V₄.

7) Jerslev H. Tgb. 1640 6/₈, 1642 x*/b.x*/b. 2Vi- Herredets Tgb. 1641 haves ikke.

Peder Munk 1654 (se senere) fik Peder Galskyt endelig 2. Oktb. 1656 Skjode af ham paa denne Del af Gaarden,og omsider naaede Peder Galskyt saaledes sin Hensigt,at blive Eneejer af Kornumgaard, og han besad den derefter til sin Dod.

Deter foran (Side 470) nasvnt, at Christoffer Galskyt til Gammelgaard og Bodumgaard, der levede o. 1550^— 1590, skal have boet paa Kornumgaard, og der er ligeledes fremsat Tvivl om denne Beretnings Paalidelighed. Men derimod er der vist ingen Grund til at tvivle om, at Magister Thomas Christoffersen Galskyt, der 1585 til 1624 var Praest i Hammer og Horsens var SOll af ovennasvnte Christoffer, om end det maa formodes, at han var fodt udenfor

Magister Thomas Galskyt blev efter sin forste Hustru Margrete Jakobsdatters Dod 1599 gift anden Gang med Anne Sorensdatter Kjasrulf af V. Holtet i Aistrup Sogn,¹) og af sidste yEgteskab var bl. a. Sonnen Peder Thomsen Galskyt, der 1632 k]obte en Del af Kornumgaard og senere erhvervede Resten af Gaarden.

Han var formodentlig f©dt omkring 1605, og da han slog sig ned her paa Egnen, underskrev han sig som sforrige Skriver og Ridefoged over Hagenskov Slot«,²) hvilket giver os et Vink om, hvorledes han havde erhvervetsig den Indsigt i juridiske Forhold, som senere kom ham tilgode og bevirkede, at han blev en af sin Egns og sin Stands Forgrundsfigurer. I Aarene 1649^— 52 var han Fuldmaegtig hos Regnskabsprovsten over VendelboProvsti, og fra 1653 af var han i en lang Aarrcekke Vaerge for V. Bronderslev Kirke, der rnaaske har ham at takke for, at den 1653 fik et nyt Taarn forsynet med

---

1) Soster til den foran omtalte Anders Kjserulf i Holtet.

2) Kjser H. Tgb. 16^2 4/₉ og fl. Steder.

Spir, hvorpaa der var anbragt en stor Floj af forgyldt
Kobber »udi en Engels Gestalt och Wadding«*)

Deter foran omtalt, at Peder Galskyt 1640 paatog sig at bygge et nyt Tinghus i Jerslev Herred, og ligeledesses det, at han efter at vaere afgaaet som Kirkevsergevedblivende gjorde Udlaeg forKirken, samt at han 1667 gav den to store Voxlys for sin Sons Begravelse; han har vel derfor vasret en ret bemidlet Mand, hvilken Antagelse yderligere bestyrkes saavel af den Ornstaendighed,at han kunde indlade sig paa Kjobet af Kornumgaard,som ogsaa af, at han f. Ex. 1648 laante Mogens Kaas til Nibstrup 75 Rigsdaler, hvorfor han fik et 80l i Svennum i Jerslev Herred i Pant.²) 15. Oktober 1663 fik han ved Jerslev Herredsting som Fuldmsegtig for Hojesteretsassessor Villum Lange Dom overJorgen Kruse til Hjermeslevgaard angaaende Tilbagebetaling af noglePenge, som Jorgen Kruse havde laant af Asmild Kloster Kirke; naar Jorgen Kruse 3 Dage senere afhasndende sin Pantereti Vs Kornumgaard til Peder Galskyt, ligger det nasr at antage, at denne forarmede Herremand ogsaa tyede til Selvejerbonden paa Kornumgaard, naar det kneb; ja 1663 fik Peder Galskyt endog ved Laurids Lunov til Overklit og Rikard Munk til Hassinggaard Indforsel hos Jorgen Kruse for 2000 Daler, som han havde laant mod Pant i Jordegods.³) Peder Galskyt dode o. 24. Septbr, 1678⁴) og blev begravet iV. Bronderslev Kirke, hvilket fremgaar af Kirkens Regnskabsbog, hvor der for Aaret 1679 noteres: »Nok fores til Indtaegt for et Begravelsessted,som Kirsten Pedersdatter af hoje ovrighed er tilladt,som

---

1) Kirkens Regnskabsbog. Flejen forfaerdigedes ;if Klejnsmed Si mon Andersen i Viborg og Albret Kontrafejer i Aalborg.

2) Landst. S. & Pb. 1648, fol. 2

3) Landst. Justitspr. 1663, fol. 210.

4) 24. Okt. kaldes rette 30. Dag efter Dodsfaldet.

ladt,somSkjodet derpaa udgiven vidtloftigen forklarer, Penge 20 Rdlr.« Hans Hustru, som han asgtede o. 1639, var Kirsten Pedersdatter Kjasrulf, fodt i Kjobenhavn i3.Novbr. 1619, dod paa Kornumgaard 30. Novbr. 1688,¹) begr 7. Decbr. 1688, Datter af Professor ved Universitetet, senere Sogneprsest i Saeby-Hallenslev Peder Bertelsen Kjasrulf og Gjedske Helmiksdatter.²)

Hun havde — vel efter sin Mands Dod — ladet opforeet Kapel af Bindingsvasrk ved nordre Side af KirkensLangskib, og i dette blev hendes Ligkiste hensat, medens det maa antages, at hendes Mand og tidligere afdode Born have hvilet under Kirkegulvet, for en eventuelFlytning til Kapellet har fundet Sted. For sin Begravelsei Kapellet skjodede hun Herligheden af en Gaard i V. Bronderslev til Kirken. Denne Herlighed udgjorde 1 Skovsvin, 1 Gaas, 2 Hons, 1 Lam, 1 Lacs Limsten og 3 Tdr. Havre aarlig, og efter SkJodet fik hun 6 Alen Rum i Laengden og saa bredt, at der kunde staa 4 store Kister, til Begravelsen.³) 1688 u/su/s afstod hendes Son Helmich Galskyt til Kronen Herligheden af en Gaard i V. Bronderslev, som svarede Landgilde til dette Sogns Kirke, imod at afdode Peder Galskyts Arvinger fremdeles maatte nyde det udbyggede Begravelsessted og Kirken vilde bekoste Vedligeholdelsen.⁴) Senere blev det forandretsaaledes, at Familien Galskyt selv skulde holde Bygningen i Stand og Kirken dog beholde Refusionen⁵); men efter at Familien var uddod her paa Egnen eller i

---

1) Afskrift af Kistepladen i Bispearkivet Capsa B. Loc 4, Fasc 8 har 30. Marts, men det maa sikkert efter Begravelsesdagen og Registreringsdagen 7. og 29. Decbr. vaere 30. Novbr.

2) Additam. 117 in. fol., S. 37

3) Kirkens Regnskabsbog.

4) Kronens Skjade.

5) Kirkens Regnskabsbog &/$ 1689.

hvert Fald ikke lsengere sorgede for Vedligeholdelsen, der dog ogsaa hvilede som Hasftelse paa Kornumgaard, forfaldtKapellet, og o. 1855 blev det nedbrudt. efter at det dog 1840 var bleven istandsat paa danske Kancellis Forlangende.

Paa Kirkens nordre Side ses endnu Spor af denne
Tilbygning, og Fiiser fra Gulvbelaegningen kunne gjenfindes
i Kornumgaards Svinesti — sic transit — — —

I en Indberetning af 1809 fra Sognepraesten, hvori Kapellet omtales, fremsastter han Formodningen om, at Begravelsen har tilhort Familien Kjasrulf, men denne Antagelse skyldes kun den Omstaendighed, at Kirsten Pedersdatters Kiste har baaret en Plade med Paaskrift om hendes Navn m. v.

Peder Thomsen Galskyt og Kirsten Pedersdatter Kjasrulf skal have haft 18 Born, hvoraf dog en Del maa vaere dode som unge; en Del af de andre foraarsagede paa forskellig Maade Forasldrene Bekyrnring, men da deres Livsforhold paa en enkelt Undtagelse nser egentlig ikke staa i nojere Forbindelse med Gaardens Historie, skal man ikke her komme naermere ind paa deres Personalia, men kun naevne de Born, der kjendes, nemlig:

Thomas Pedersen Galskyt, der 1660 blev Student
fra Aalborg og vist dode ugift 1667.

Peder Pedersen Galskyt, f. o. 1640, res. Kapellan
i Saeby 1680—1691, dod som Gaardejer i V. Bronderslev

Anders Pedersen Galskyt, f. o. 1641, blev 1669
Sognepraest til Urlev og Stendrup og dode i V. Bronderslev

Soren Pedersen Galskyt, Ejer af Boslumgaard i
Draaby Sogn, dod 1681—1688.

Helmich Pedersen Galskyt, se senere.

Anne Pedersdatter Galskyt, gift I Borgmester

Mikkel Madsen Vendelbo i Hjoring; gift II SorenAndersen
(Kjaerulf?) i V. Bronderslev.1)

Gjedske Pedersdatter Galskyt, gift med Soren
Villumsen i V. Bronderslev.

Kirsten Pedersdatter Galskyt, gift I Anders Pedersen Grindsted, Sogneprasst til Tommerby-Lild, gift II Oluf Jensen Juul, Kapellan i Thisted og Sogneprasst i Skinnerup.

Else Pedersdatter Galskyt, gift med Bertel
Hans en i Vange i Torslev Sogn.

Johanne Pedersdatter Galskyt, gift med Jens
Pedersen i Bolskifte i Alstrup Sogn, senere Forpagter
paa Ssebygaard og Horbylund.

Karen Pedersdatter Galskyt, gift I Christian
Worm i Korslund i Hellevad Sogn2), gift II Peder
Therkildsen ostrup i Korslund.

Paa det Temen, hvor nu Byen Bronderslev med sine 3000 Indbyggere ligger, fandtes der indtil for o. 40 Aar siden kun nogle temmelig spredte Bondergaarde, og der har nasppe heller for Udskiftningstiden vasret nogen egentlig samlet Bebyggelse.

Disse Gaarde med tilhorende Gadehuse havde deres Uddrift paa det vidtstrakte Eng- og Kjasrdrag, der begynder tast syd og sydvest for den nuvasrende By og danner den store Vildmoses Overgangsbaslte.

For at naa ud til disse Graesgange maatte Bronderslev Bymaends vestre Hyrdelav imidlertid drive deres Kreaturer og Faar over Kornumgaards Ejendelsmark, og der var derfor anlagt en Vase med Grofter paa begge Sider, for at Kvaeget ikke skulde komme over paa Kornumgaards

---

1) Fra en Son af hendes 1. Jigteskab nedstammer en Familie Galskjot.

2) Se Personalh. Tidsskrift. 6. I. 264.

Ejendom, hvilken Vase dog ogsaa brugtes til Kjorsel til og fra Engene. For Peder Thomsen Galskyt kom til Kornumgaard, synes Beboerne her imidlertid ikke at have taget det saa noje med at holde Vasen vedlige, men da han blev Ejer af Gaarden, vilde han ikke finde sig i, at hans Ager og Eng nedtraadtes af andre Folks Fae, og han havde i den Anledning idelige Stridigheder med Bymsen

Saaledes tog han 1638 7/6 Tingsvidne om, at han forbod Bymasndene at »fortte« 0: drive med Kvasg, ride, age eller k]ore noget Steds uden om Vasen, saalangt Kornumgaards Ejendelsjord strakte sig, og 1638 14_/c fik han Tingsvidne om en Synsforretning, hvori Synsmaendene udtalte, at de havde synet Vester Bronderslev Bys Vase gjennem Kornumgaards Enemark, og det saa ud til, at der paa en lang Strsekning aldrig havde vaeret Grofter ved Siden af Vasen. Det var vel heller ikke en liden Skade, der tilfojedes Peder Galskyt ved, at Kvseget ikke holdt sig paa Vasen, vi se i hvert Fald, at Skaden 1638 taxeredes til 20 Lags HO.

Ved Dom af Jerslev Herredsting 1638 12/_r bleve Bymaendene naturligvis kjendt pligtige til at holde Vasen ved Magt, saa der ikke tilfoJedes Kornumgaards Ejendelsjord nogen Skade, men det folgende Aar var det lige gait igjen; da vidnede Synsmsendene 8/s, at fra Pudslets Bask og nord paa til Vasen var Engen nedkjort, sommesteds 60 Favne og sommesteds mindre, hvilket vel var sket i Hobjaergningen, og nu forbod Peder Galskyt derfor paany saavel Bronderslev Bymaend som andre at lade smaa eller store Kreaturer komme paa hans Mark eller i hans Eng saavel i hegnet som uhegnet Tid eller overhovedet paa hans Gaards Grund, og han forbod ligeledes at drive, ride, age eller gaa over den.

Derefter synes det at have hjulpet i nogle Aar, og naeste

Gang, der klagedes over Brud paa Markfreden, var det ikke mest Koer og Faar, men Svin, som havde forvoldt Skaden. Det lyder meget imponerende, naar det i et Synsvidne af Jerslev Herredsting 1648 16/._u hedder, at Kornumgaards Enge vare saa oprodede af Svin, at Skaden blev vurderet til 60 Laes HO, og at Engene ikke kunde komme sig igjen i 3 Aar; det tyder paa, at Bymamdene have haft mange Svin paa Graes i Engene. De beskadigedeEnge bar Navnene »Kalum Eng« og »Laurs Laursens Enge«, maaske havde Htebjasrgningen der i tidligereTid vae-ret lejet ud til Folk fra Kalurn og til en Laurs Laursen.

1649 29/.s afsagdes der Dom over Svinenes Ejermaend, og samme Dag gik der ligeledes Dom over nogle Beboere, hvis 0g og Kvasg havde forvoldt Peder Galskyt Engskade for 12 Lies HO.

Gjennem Moderen, Anne Sorensdatter Kjaerulf, havde Peder Galskyt og hans Soskende arvet en Del af den jordegne Fogedgaard i oster Halne i Vadum Sogn, som Familien Kjaerulf havde ejet fra Middelalderen af. Denne Part, der stod for en Landgilde af 5V2 Td. Byg, afhasndede Peder Galskyt paa Soskendes og egne Vegne 1650 'i%/_h til Morten Laursen Kjaerulf, Herredsfoged i Kjaer Herred, der samtidig erhvervede en hel Del andre Parter i Gaarden, som tilhorte forskjellige Udarvinger i Himmerland og andet Steds.¹)

1654 havde Peder Galskyt igjen Strid med Peder Munk
i Gjettrup, denne Gang angaaende det saakaldte Kjaerboernes
Bygge, der senere kaldes Vesterkjaer.

Peder Galskyt beviste dog med et 24 Mands Tingsvidneaf
Jerslev Herredsting 1654 28/g, at dette Sted var
bygget paa Kornumgaards Ejendelsjord og ikke havde

---

1) Kj^er H. Tgb.

Ager, Eng eller Drift uden for denne Gaards Enemasrke, ligesom og at Stedet ikke svarede Tiende, men fra Arildstidhavde rettet under Gaardens Taxt og havde fulgt enhverArving og Ejer, saavidt de vare Lodsejere i Kornumgaardtil. 1654 f)/io afgav Niels Baggesen (Kjasrulf) i Damsgaard i 0. Bronderslev, Christen Pedersen i V. Mellerup, Lars Nielsen i V. Bronderslev og Peder Jensen(Kjasrulf) i Norgaard i Sterup en lignende Erklasring, og det siges om dem, at de ere fodte eller have boet i Kornumgaard.

Af Jerslev Herreds Tingbog 1632 2/₈ ses, at Kornumgaards Bygninger paa hin Tid bestod af et Vaaningshus (Rolling) nordligst i Gaarden, og ligeledes laa der et Fash us nord i Gaarden, hvilket antagelig sammen med det ostre F<ehus dannede en Vinkelbygning. Sydligst i Gaarden laa den sondre Lade, og mod Vest laa ligeledes en Ladebygning samt et an det Hus med Kvist vesten ud, maaske en Bygning til Ungkvseg, thi vesten for dette Hus laa Kalvehaven. Norden for Vaaningshuset, af hvilket Peder Jensen Kjaerulf beboede den ostre Del, laa Kaalgaarden.

Af Enge til Gaarden naevnes da: Prasstens Eng, den store Gungeng, Grundengen, Risengen, Storengen, Kjasrboengen, Stromengen og Molledamsmeden, og senere have vi jo — som foran nasvnt — truffet Navnene Kalum Eng og Laurs Laursens Enge (1648), ligesom vi i senere Tid desuden flnde nasvnt Vieengene, Klostereng ,¹) Groneng,¹) Kj;erboernes Eng, Kringeleng,¹) og Moldamseng ,¹) samt Fugleng.

I Matrikulsbogen over Vendsyssel m. m. 1662 anforesFol.

---

1) Klosterengen bestod vist af de saakaldte Gron-, Kringel- og Molledams-Enge. thi Hoslaetten af disse — 0. 100 Lacs — blev ved Midten af det 18. Aarhundrede af Oberstinde v. Hobe lagt fra Kornumgaard til Vrejlev Kloster.

foresFol.231 om Kornumgaard, at den var en eneste Selvejergaard,¹) hvortil der kunde saas 16 Tdr. Rug, 8 Tdr. Byg, 16 Tdr. Havre og avles 300 Lass HO, iberegnetden ode Gaards Eng i V. Bronderslev, som Peder Thomsen Galskyt havde lagt under sin Gaard, eftersom den var ode og ingen Landgilde kunde udgive.

Bondeskylden (Landgilden) var kun 12 Tdr. Rug eller
Byg =12 Tdr. Hartkorn, men efter Avl og Udsasd blev
Gaarden taxeret til 23 Tdr., 1 Skp., 1 Fk. og 1 Alb. Hk.

Herligheden af Gaarden tilhorte Kongen og erlagdes aarlig med: V2 Td. Smor, 12 Mark for 12 Hestes Gjaesteri i en Nat eller 6 Heste i to N_setter, 12 Skill. Ledingspenge og 2 lange /Egter om Sommeren og 2 om Vinteren.

Denne Ydelse var taxeret til Hartkorn 6 Tdr. 3 Skp. og blev som saa meget andet Gods efter Svenskekrigen 1658^—60 overdraget til den bekjendte Landsdommer Jens Lassen paa Dalum Kloster,²) men 27. Januar 1687 fik Peder Rodsteen, Sekreta^r i det danske Kancelli, Skjode af Kronen paa bl. a. Herligheden af Kornumgaard og de andre Selvejergaarde i Bronderslev Sogn, som var udlagt fra Landsdommer Jens Lassen.³)

Senere kom Herligheden til Holger Skeel til Birkelse,
der 1756 5/s solgte den m. m.4) for 5000 Rdlr. til den
davaerende Ejer af Kornumgaard, Helmiche Margrete Lassen.

Peder Thomsen Galskyt dode som foran naevnt 1678;

---

1) 0: ikke i Fasllig med andre.

2) Skjodet (med Reluitionsret) paa Herligheden af Kornumgaard med adelig Frihed er dateret Vs 1662.

3) Rigsark.: Kronens Sk]oder.

4) Det »mere« var Herligheden af »andre Selvejergaarde« i V. Bronderslev, men da den samlede Afgift svarer til Skyldsaetningen af Kornumgaards Herlighed, maa de andre Gaarde antagelig have vseret Afbyggere paa dens Grund (Landst. S. & Pb. 43)-

noget Skifte efter ham er desvaerre ikke fundet, saa det vides ikke, hvorledes hans okonomiske Forhold var i de sidste Aar, eller hvorledes Arven efter ham blev delt. Men Kornumgaard kom i hvert Fald til hans Son H elmich Pedersen Galskyt.

Om ham vides, at han 1680 3%i kjobte nogen Bondeskyld i V. Bronderslev Sogn, nernlig en Part af Gaarden Krogen og underliggende Afbygger og Gadehus (15 Skp. Byg) samt Part i et Bolig ved Kjaeret (4 Skp. Byg), hvilket Gods havde tilhort Gyde Laursdatter i Kjaersgaard i Hellevad S.,¹) Enke efter Niels Andersen Kjcerulf (f. 1592 f 1660}.²) Gyde Laursdatter (f. o. 1594, f 1680) var vist Barnebarn af Anders Skriver i Hals Fogedgaard og Anne Andersdatter Kjaerulf af Kornumgaard, thi dels siger Dyrskjot, at Anne Andersdatter boede i Kjasrsgaard en Tid, og dels er der Sandsynlighed for, at det Gods, som Gyde Laursdatters Arvinger solgte til Helmich Galskyt, var det, som 1568 ejedes af Anders Skriver i Hals (se foran S. 470).

Sandsynligvis erhvervede Helmich Galskyt ogsaa mere Gods, som blev lagt under Gaarden, thi omkring Aar 1700 laa der o. 58 Tdr. Hk. Bondergods til Kornumgaardforuden Gaardens eget Hartkorn 24 Tdr. Dette Gods bestod bl. a. af Gaardene Dam men, Krogen, Skor stst ensgaard,Dok to rgaarden,Ro ststo k, Dre jergaardog Gaarde paa V_ester-, oster- og Mellem- Kjaer samt en Del Huse, bl. a. Dovling, Frokjaer? Putten, Vasen, Roven og Gjolhuset, alt i V. BronderslevSogn; senere fik Kornumgaard ogsiia noget Gods

---

1) Jerslev H. Tgb. 1680 »/ia-

2) Han var Son af Herredsfogden i Kjaer H. Anders Sorensen Kjasrulf ft 1631) og Bodil Nielsdatter.

i 0. Bronderslev Sogn,1) bl. a. Stubdrupgaardene, og disse
Steder gjorde Hoveri til Gaarden.

I Helmich Galskyts Tid foregik den nye Matrikulering (1690), efter hvilken Gaarden kom til at staa for Hk. 26 Tdr. 1 Fk., af hvilke dog kun 9 Tdr. brugtes under den, medens Resten 17 Tdr. brugtes af 3 Afbyggere paa Vesterkjasr.²)

1682 gav Helmich Galskyt et Ligklasde med Kors paa til V. Bronderslev Kirke mod vedvarende at beholde de 2 Stole i Kirken, som fra Arildstid havde ligget til Kornumgaar d³); ligeledes have vi jo foran omtalt, at han opforte et Begravelseskapel paa nordre Side af Kirkeskibet. Ogsaa en af hans Sostre — der siges ikke hvem — gav 1679 en ny Messesasrk til Kirken.

Helmich Galskyt havde 1685 Strid med Strandfogden Lars Jensen i Blokhus, der havde vasret vel myndig over for en af hans Karle, som kom kJorende ad Stranden med noget Tommer; Strandfogden havde bl. a. truet Karlen med en oxe, og da Sagen kom for Retten, maatte han indgaa paa at give Galskyt 10 Slettedaler og 1000 Flynder for at faa Forlig.⁴) Forovrigt var Helmich Galskyt ligesom Faderen velbevandret i det juridiske Fag, og han optraadte jaevnlig paa andres Vegne ved Tingene i flere vendsysselske Herreder, og navnlig var han Reprassentantfor sin Svigerfader under de Forfolgelser, som Holger Pax og Fru Lisbeth Bille til Saebygaard gjorde

---

1) Faesteprotokollen.

2) Skatteafskrivningsbog o. 1714.

3) Kirkens Regnskabsbog. Det var de to overste Stole, og efter Sigende vare de endnu i forste Tredjedel af det 18. Aarhundrede prydede med Jens Kjasrulfs og hans Hustrus Vaabner, en Ulv og et Vildsvin. Dette Forhold synes at pege tilbage paa Tiden for Nibstrup blev adelig Sasdegaard.

4) Klitgaard: Hvetbo H. I. 150.

Praesten til Gjenstand for, og hvori Helmich Galskyts forannasvnte Svoger Forpagter Jens Pedersen reprassenteredenaevnte Herskab.¹) 1684 29/₅ fandt Helmich Galskytsig foranlediget til at forny Forbudet mod, at BronderslevBy m send havde Faerdsel paa Kornumgaards Tilliggende .²)

Helmich Galskyt dode 1694 og blev begravet 13.
Marts, antagelig hensat i det foran omtalte Kapel ved
Kirken.

Han var gift tried Kirstine Albrektsdatter Olsdorf
[Datter af Praesten Albrekt Christensen i Volstrup
(f 1712) og Margrete Ottosdatter (f 1703)3)], og
skabet var barnlost, hvorfor der 10. Juli 1694 oprettedes
Kontrakt mellem hende og Mandens Arvinger.

Efter fire Aars Enkestand aegtede hun 28. Juli '1698 Lars (Laurits) Jensen, hvis Herkomst er mig übekjendt,men han synes at have haft Slasgt i Thisted, thi ved hans Boms Daab trasffe vi som Faddere Jens Svendsenog Hustru af Thisted og Sr. Laelius af Thisted. Lars Jensen dode Natten mellem 29. og 30. Maj 1709, 49 Aar gammel, men Skiftet blev fprst begyndt 7. Febr. 1710, idet der forelaa kgl. konfirm. Testamente af 1704, i Folge hvilket den laengstlevende skulde arve det hele. Paa Grund af Svagelighed kunde Enken ikke bestyre Boet, og Skifte blev afholdt⁴) efter Begaering af 801-nenesFarbrodre og Morbrodre. Hun havde 4 Born,

---

1) Saebygaards Birketingboger.

2) Tgb.'

3) Albrekt Christensen havde 9 Sonner og 2 Dotre, hvoraf 6 Sonner og 1 Datter dode for Faderen. Af de efterlevende var Otto Forpagter paa Kornumgaard, Christ offer dode som Praest i Volstrup 1715, Christian dode 1712 i Kbhavn som Tjener hos President Hans Nansen, og Kirsten blev gift med Helmich Galskyt.

4) Aalbhus Skifteprotokol 1710. fol. 20. Boets stigrste Kostbar- heder vare i Guldkjaede, mrkt K. A. D., Vasrdi 102 Rd., 1 Solvske med en forgyldt Skuepenge »om Soslaget ved Kjoge Bugt< i Laaget, vog. 113 Lod; 1 Solvpotte med Navnene Peder Galschiott. Kirsten Kierulf, vog. 25 Lod. Endvidere fandtes der en Del gamle Dokumenter vedr. Gaarden.

nemlig: Helmiche Margrete, dobt 20. Maj 1700;
Christian Laelius, dobt 7. Juli 1701, Kirstine Marie,
dobt 9. Aug. 1702 og Sidsel, dobt 24. Novbr. 1703.l)

Efter Lars Jensens Dod bortforpagtede Kirstine Olsdorf Kornumgaard til sin Broder Otto Olsdorf, der boede her i en Aarraekke, indtil 1724, da han flyttede til Hjoring. Han blev 1688 Student fra Aalborg, dode 17**²) og ligger tilligemed sin Hustru Christiane Susanne Christensdatter Donaton eller Dannaton, f. o. 1660, begr. 10. April 1726, begravet i St. Katrine Kirke i HJoring,³) til hvilken han derfor 1727 legerede 200 Rdlr.

Hvad der iovrigt blev af Helmich Galskyts og Lars Jensens Enke er übekjendt. Hun synes ikke at va;re bleven boende i V. Bronderslev Sogn, og heller ikke 'er hun funden begravet i HJoring inden 1727; hendes Vasrge var Byfoged Anders Paulin i HJoring, og Bornenes fodte Vaerger (Farbrodre?) vare Mouritz Konig Laelius paa Ullerupgaard, Nikolaj Aagaard paa Ullerupgaard, Sr. Peder Madsen Jensen i Thisted⁴) og Forvalter Anders Larsen paa Borglum Kloster.

Vi ere hermed naaede op til det 18. Aarhundredes Begyndelse, og da det ligger uden for Hensigten nojere at folge de skiftende Slaegter, som i nyere Tid have ejet Gaarden, skal der desangaaende kun anfores folgende:

Af Lars Jensens og Kirstine Olsdorfs Born naaede

---

4) Aalbhus Skifteprotokol 1710. fol. 20. Boets stigrste Kostbar- heder vare i Guldkjaede, mrkt K. A. D., Vasrdi 102 Rd., 1 Solvske med en forgyldt Skuepenge »om Soslaget ved Kjoge Bugt< i Laaget, vog. 113 Lod; 1 Solvpotte med Navnene Peder Galschiott. Kirsten Kierulf, vog. 25 Lod. Endvidere fandtes der en Del gamle Dokumenter vedr. Gaarden.

1) V. Bronderslev Kbg.

2) Kirkebogen for Hjoring mangier 1727^—52.

3) Tauber: Biogr. Notitser om Studenter fra Aalborg I. 103, Hoimans Fund. IV. 342 og Hjoring Kirkebog.

4) Maaske Peder Mads Jensen til Ulstrup i Thy.

formentlig kun Helmiche Margrete og Sidsel Christop ha¹) den voxne Alder. Helmiche asgtede 2. April 1724 i Thisted Amtsfuldmaegtig Claus Edvard Ermandinger,f. 1690, dod 9. Juni 1755²) (Son af HofperlestikkerHenning Ermandinger og Cecilie von Rocho i Kjobenhavn), der altsaa med hende kom i Besiddelse af Kornumgaard. Han kobte endvidere 1744 Hovedgaarden Nibstrup med Tiender og Gods (Hk. 20, 14 og 267), og ligeledes kJobte han 1743 Vrejlevkloster og Ronnovsholmmed Tiender og Gods (ialt 639 Tdr. Hk.), saa han ejede over 1000 Tdr. Hartkorn paa en Gang, og o. 1744, da han forlagde sin Residens fra Kornumgaardtil Vrejlev Kloster, lod han sig da ogsaa pynte med en Kancelliraadtitel. Nibstrup med 228 Tdr. Hk. Gods solgte han dog igjen 1751, men det ovrige Jordegodsbeholdt han til sin Dod.

Hans Enke aegtede 18. Aug. 1758 Oberst Johan Vilhelm v. Hobe, d©d 1761, begr. V2, og efter hans Dod — saavel som vistnok ogsaa for — administrerede den virksomme og myndige Kvinde selv sine Godser indtil sin Dod 176 5.³) Foruden Jordegodset i Vendsyssel ses hun ogsaa at have haft Ejendom i KJobenhavn, thi 15. og 22. Juni 1767 holdtes der Auktion over den hende fcrhen tilhorende Gaard paa Hjornet af Montergade og Vognmagergade med tilhorende Have, Staid m. m. I Gaarden var flere Lejligheder og 19 Kakkelovne.⁴)

Af sit 1. yEgteskab havde hun kun en Datter Sidsel
Kirstine Ermandinger, f. i V. Brdslev 1739, dod paa

---

1) Saaledes kaldes hun i Helmiche Margretes Testamente 1765, da det oplyses, at hun var paa Kornumgaard, hvor hun skulde have anstasndig Forplejning til sin Dod.

2) Begravet i Vrejlev Kirke.

3) Hun er ligeledes begravet i Vrejlev Kirke.

4) Kbh. Adresseavis Nr. 83, 1767.

Vrejlevkloster 29. januar 1770,]) begravet i Vrejlev Kirke.
Hun aegtede o. 17572) Jesse Dytschou, f. i V. Hassing1726,
begr. i V. Bronderslev 5. Decbr. 1775.

Dette synes at have vaeret en stor Sorg for Kancelliraadinden, thi Jesse Dytschou, der da vist var Ladefoged paa Vrejlev Kloster, var af Bondestand, Son af Poul Christensen i Dodskov og Anne Christensdatter.

Det var da ogsaa meget mod den stolte Kancelliraadindes Vilje, at Forbindelsen kom i Stand, og hun bevarede lige til sin Dod sin Modvilje mod Svigersonnen, men der var sikkert tvingende Grunde for Jomfru Ermandinger til trods Moderens Modstand at indlade sig i iEgteskabet. I Folge kgl. Bevilling af 18. Juli 1755 hensad Fru Ermandinger i uskiftet 80, men ved kongeligt Brev af 22. Juli 1757 dispenseres derfra, antagelig efter Sr. Dytschous Foranledning, og ved Brev af 8. Septbr. 1757 kraevede han sin Hustrus Arv udbetalt af Svigermoderen, og Boet deltes saa lige mellem Moder og Datter.

Saalaenge den gamle Frue levede, boede Dytschous paa Kornumgaard og vare i hendes Unaade, ja selv da hun paa sin Sotteseng 8 Dage for sin Dod gjorde Testamente,blev dette affattet i Udtryk, der vise en staerk Uvilje mod Dytschou. Hun bestemmer, at Datterdatteren Claudine Margrete Dytschou skulde arve Vrejlevklosterog Ronnovsholm med Tiender og Gods, mod at hun antog Navnet Ermandinger i Stedetfor Dytschou, og Dytschous Hustru skulde derimod kun have Kornumgaardmed Gods, som hun dog ikke maatte faa Adkomstbrevpaa, saalaenge Manden levede. Sidstnasvnte Dispositionlod hun sig dog bevaage til at forandre 3 Dage for sin Dod. Hendes bitre Skuffelser med Hensyn til sit

---

1) Aalbh. Amts Skiftebg. Nr. 462.

2) Ikke viet i Vrejlev eller i V. Bronderslev.

eneste Barn syncs at gjenspejles i Ordlyden af Testamentets 6. Post: »I Fald bemelte Claudiane Margrete eller hendes Soster¹) som den naestfolgende Arving . . . sig paa en liderlig eller mod Kydskheden stridende Maade skulle opfore eller i uanstaendigt og nedrigt Giftermaal sig begive, skal de agtes som in liter mortuag og aldeles uvaerdige til Deel i dette mit Testamente«. - - - »Derfor bor besynderlig den forste at raadfore sig rned executore testamenti, naar hende foreslaaes noget Partie, som him siunes om, paa det hansom meere forfaren i Verden kand overlaegge om saadant kand vasre hende tienligt eller ikke.«

Deter forhen kortelig omtalt, at Helmiche Margrete Lassen, »den naadige Oberstinde«, lagde Hoslaetten af nogle af Kornumgaards Enge under Vrejlev Kloster, men Ejeren af Kornumgaard skulde passe Hoet, indtil det blev hjemkjort, hvilken Bestemmelse hvilede som Haeftelse paa Kornumgaard, og senere hen i Tiden gav den Anledning til megen Strid. Saaledes afsagdes 9. December 1790 en Dom ved Borglum-Jerslev Herredsting desangaaende; Domsakten fylder 294 Sider og Bilagene no Sider,²) men Ejeren af Kornumgaard opnaaede kun at faa sin Forpligtelse til at passe Hoet stadfestet.

Med Beboerne i V. Bronderslevs vestre Hyrdelav havde Oberstinden megen Traette angaaende deres Ret til Drift og KJorsel ad Vasen ud til Engene; him opsatte et Led med Laas for at spaerre Adgangen, men Beboerne nedrevdet: atter. Efter at Sagen havde staaet paa et Par Aar fik Gehejmeraad Holger Skeels Enke Regitze Sofie Giildenkrone paa Bymaendenes Vegne udvirket, at der

---

1) 0: Anne Cathrine Dytschou, som 21. Novbr. 1787 i Kbh. sej tede Bosfholder ved Brandassurancen Ole Pedersen Holm.

2) Kornumeaards Arki

ved kongelig Ordre af 13. Septbr. 1765 udmevntes Kommissaerertil
at afgjore Striden.

Kommissasrerne vare Oberst Jens Poulsen til Borglum Kloster og Forvalter Peder Hansen ved Aastrup, for Bymaendene fortes Sagen af Fru Skeel ved hendes Fuldmaegtig Johan Peter Woideman paa Birkelse, og for Oberstinde v. Hobe optraadte Fuldmiegtig Andreas Brychmann ved Vrejlev Kloster. Moderne holdtes i Handelsmand Soren Hauerslevs Hus i Lokken.

Efter vidtgaaende Undersogelser og Forbandlinger (Kommissionsdomsakten fylder 574 Foliosider og er bilagt med et Tingsvidne af Kjaer-Hvetbo H. 1764, der fylder 243 Foliosider) kom Kommissionen ved Dom af 24. Septbr. 1766 til det Resultat, at Bymasndene havde Ret til Drift og Kjorsel ad Vasen, men Vasen skulde indkastes og inddiges, og det maatte anses for formasteligt, at Oberstinde v. Hobe havde sogt at spaerre Vasen med et aflaaset Led. Fru v. Hobe var jo imidlertid da dod, men hendes Arvinger maatte betale Sagens Omkostninger.¹)

Efter Oberstindens Dod, ved hvilken Dytschous Datter blev Ejer af Vrejlev Kloster og Ronnovsholm, flyttede han til Vrejlev Kloster og bortforpagtede Kornumgaard til Christen Brondlund, der tidligere havde vasret Forpagter paa Linderumgaard. Han var Son af Jens Larsen i ostergaard i V. Bronderslev og Maren Nielsdatter Brondlund, og han var fodt 1727 og dode 1769. Han blev 1761 gift med Helene HansdatterWinde af Saltum Prasstegaard, f. 1732, dod 1782, med hvem han havde en Datter Birthe Brondlund .²)

Da Dytschous Hustru dode 1770, og Datteren ClaudianeMargrete

---

1) Kornumgaards Arkiv.

2)) Se Klitgaard: Hvetbo Herred I. 180 og 11. 251.

dianeMargreteDytschou (med antaget Navn Ermandinger),f. o. 1757, d. 15. Jan. 1808, omtrent samtidig(17 7₁ Vs)¹) aegtede Gehejmeraad Christian Carl Gab el, f. 1724, dod 1800, der 1770 var bleven udnaevnt til succederende Stiftamtmand i Aalborg med Lofte paa Stillingen som Direktor ved oresunds Toldkammer (men som dog ikke naaede videre end at blive Amtmand i Skive 1773^—89)* vendte Dytschou tilbage til Kornumgaard,idet han 1770 aegtede Forpagter Brondlunds Enke Helene Winde. Dytschou dode som foran omtalt i Slutningen af 1775, og 9. Oktober 1778 aegtede Helene Winde da Soren Pe der sen Thorup til Nibstrup, saa disse to Gaarde bleve nu atter forenede under en Ejer.

Thorup, der var Son af Peder Sorensen Thorup til Nibstrup, dod 1771, og Ane Jorgensdatter, dod 1776, boede paa Kornumgaard, hvor han dode 24. Januar 1791. Efter Helene Windes Dod 1782 levede han i Enkestand. Han havde ingen Born, men arvedes af sine Soskende, og disse solgte 1791 Kornumgaard ved Auktion til Christen Bronnum fra Randrup for 14.350 Rdl. Der laa da 92 Tdr. Hk. hoverigjorende Gods til Gaarden.

I bans Tid blev der (22. Marts 1792) afsluttet Hoveriforening med Gaardens Hoveribonder, men han havde dog en Del Bryderier med dem, da de ikke vilde efterkomme deres Forpligtelser; saaledes maatte han 1801 tage Dom over 13 af dem.²)

Han solgte 1803 u/eu/e Gaarden med 9 Tdr. Hk.
Bondergods til Selvejer Jens Nielsen Graven fra
Bagterpgaard i Vrensted Sogn.

Denne besad altsaa Kornumgaard i Statsbankerottens
Tid, og det skyldes vel nok de fortvivlede Forhold, at

---

1) Aalborg Budolfi Kbg.

2) Kornurngaards Arkiv.

en hel Del af Kornumgaards Gods kom til at staa ode fra Aarene 1817^—18 af. Ejeren angav dog i sin Opgivelsetil Amtet, at Godset var besat, men 1821 kom Amtet til Kundskab om, at de 4 Gaarde under Kornumgaard: Doktorgaard, Drejergaard, Rostok og Holmgaard bavde staaet ode 3—43^—4 Aar, og der blev saa rejst Tiltale mod Jens Graven for urigtig Angivelse for ovrigheden.

Far hans Tid blev der anlagt en Afbyggergaard ude paa Eugene sydvest for Kornumgaard, den saakaldte Enggaard, hvortil horer noget over 300 Tdr. Land med 13 Tdr. Hk., dog liar denne Gaards Tilliggende ikke altsammen hort under selve Kornumgaard, men er taget fra dens Gods. Enggaarden skal tidligere have ligget isengere mod ost (hvor der for faa Aar siden blev opfort den saakaldte Kornumgaards Afbyggergaard), men en Vinter bleve Bygningerne bortforte af Vand og Is, og Gaarden blev da gjenopbygget paa dens nuvaerende Plads.

Jens Graven solgte 1822 19/i Kornumgaard med
Gods (24V8 + 6767/8 Td. Hk.) til Jens Mathias Moller
(f 1864) og beholdt selv Enggaarden.

Moller bortsolgte ved Midten af Aarhundredet det meste af Godset. Efter Mollers Dad gik Gaarden over til Sonnen Carl Johannes Moller (f 1885), og dereftertil dennes Enke Anne Margrete Vahl, der 1903 skjadede den til sin Son Henrik Vahl Moiler, nu Branddirektor i Hjoring,¹) som 1909 solgte den for 210,000 Kr. til et Udstykningskonsortium, men som atter samme Aar tilbagekjobte Hovedparcellen med 235 Tdr. Land for 100.000 Kr. og derefter 19¹⁰ solgte den for 122.500 Kr. til Dyrlsege Th. P. Therkildsen af Bronderslev.Til Kornumgaard, hvis Bygninger alle ere fra Slutningenaf

---

1) Denne har godhedsfuldt ladet mig benytte Levningerne af Gaardens Arkiv, bl. a. en Faesteprotokol, og har derefter skjasnket disse Rester til Landsarkivet i Viborg.

ningenafdet 18. eller forste Halvdel af det 19. Aarh., laa endnu o. Aar 1900 noget over 700 Tdr. Land, skyldsatfor ca. 34 Tdr. Hk., og heraf var 250 Tdr. Land gammel Agerjord, medens Resten bestod af Mose, Kjaer og Eng. Til Gaarden horer fra det 19. Aarh. et Teglvaerkog en lille Molle.

I nyeste Tid er der paa Gaardens Grund opstaaet en stor Del Afbyggere, og den Tid er vel naeppe fjaern, da ogsaa Gaardens store Bygningskomplex forsvinder, saa kun Minderne om Kornumgaards Storhed blive tilbage.