I. Anders Sandøe Ørsted og Familien paa Asmild.

HoJesteretsassessor, Landstingsformand P. D. Bruun til Asmild Kloster har efterladt sig et betydeligt Familiearkiv, der nu for sterste Delen er i hans Sonnesons, Kaptajn Daniel Bruuns Besiddelse. Med hans Indvilligel.se meddeles her nogle af Brevene angaaende Anders Sandoe orsted og P. D. Bruun. Brevet af 18. Juni 1836, hvormed Brevvekslingen begynder, og som ved sit interessante Viborg-Billede har givet den ferste Anledning til Offentliggorelsen, var i P. D. Bruuns i Aaret 1909 afdode Datters, Bispinde Swanes Besiddelse, der for sin Dod havde givet Tilladelse til Offentliggorelsen.

Den 11. April 1836 aabnedes de norrej}_:rske Provincialstaendersforste Sammenkomst i Viborg og varede til d. 30. Juli s. A. Det var en Begivenhed for den stille By, ligesom en Genopliven af fordums Storhed. Det var lasnge siden, der havde vasret noget Liv i Byen. Alt, hvad det gamle Landstlng havde fort med sig, var forlaengst forsvundet efter det store Systemskifte i 1660. Ingen Kongehyldninger, ingen Adelsmoder medforte laengere

storre Tilstromninger til Byen. Landstinget var sunket ned til at blive en slet og ret Domstol. Vel skulde alle Dokumenter angaaende de jyske Hovedgaarde tinglasses ved Landstinget. Dette havde medfort en sta^rk Tilstromningtil Byen til det saakaldte Snapsting og gjort det samtidige Snapstingsmarked til en almindelig Pengetermin for hele Jylland. Hertil strommede mange Folk; store Summer omsattes eller — tilsattes ved Spil og Svir. Men ogsaa denne Herlighed var forsvunden, da Landstinget 1805 blev omdannet til Landsoverret for Norrejylland og Tinglaesningen henlagdes til Hjemtingene. Snapstingsmarkedettabte nu efterhaanden sin Betydning som Omsaetningstermin,og selv om Domkirkens Klokker endnu den Dag i Dag »ringer Snapstinget ind«, er det dog isasr under de daarlige Tider efter 1820 sunket ned til at blive et ganske almindeligt Marked.

Hertil kom saa den almindelige Folge af Statsbankerotten.Ejendommene sank i Vaerdi og solgtes for Spotpris; intet, eller i al Fald meget ringe, Handelsliv rorte sig. Et Lyspunkt var dog den Virksomhed, som den driftige Kobmand og Fabrikejer Bertel Bruun af de Fredericia Bruuners Slaegt gav Anledning til, idet han 1809 foruden sin store Virksomhed i Fredericia og andensteds,efter Regeringens Tilskyndelse havde anlagt en Klaedefabrik i Viborg ved hvis Drift han benyttede Tugthusfangerne.Samme Aar havde han kobt Asmild Kloster med Sondermolle og Aalemolle, hvor der ogsaa anlagdes Fabrikker¹). Men dette vedkom dog ikke nsermest ViborgBy. Her var ode Stilhed. Kun den private Selskabelighedmellem

---

1) Om Justitsraad Bertel Bruun (1767^—1827) henvises, foruden til Hjort-Lorenzen: De Fredericia-Bruuners Slaegtbog, Biografisk Leksikon osv., til L. Schroder: Danmarks Hjselpekilder og Naeringsveje I, i6off. Bauer: Jydske Haandvaerkere og Fabrikanter, S. 33^—18 (med Portrast).

skabelighedmellemEfyens Honoratiores gay noget Liv,
ligeledes de i Frederik Vl's Tid ret hyppige Kongebesog.

Saa kom Staendertiden med nyt Liv. Hele 55 Deputerede tillige med en kgl. Kommissarius med Sekretser osv. samledes her en 3—43^—4 Maaneder. Det var jo ligesom den rigtige Snapstingstid var bleven fornyet! Man kunde jo atter faa sine Vaerelser lejet ud til \w] Pris. Selskabeligheden fik nyt Liv. I den netop i 1834 stiftede Klub samledes de Stasnderdeputerede til Diskussioner om Dagens Begivenheder eller Kortspil; her sivede meget ud til By ens Borgere om, hvad der var foregaaet i Forsamlingen; Moderne var jo ikke offentlige. og Stasndertidenden, der skaffede Bogtrykker Dons en laenge tiltraengt god Fortjeneste, kom i sin om'cielle Form, undergiven den kgl. Kommissarius' Censur, ikke ret hurtig ud — de sidste Nummere af Staendertidenden 1836, der rigtignok blot indeholdt Komitebetaenkninger og lignende, kom forst ud i December! —, og i de forste Samlinger nsevnedes ikke engang Taleren ved Navn! Og saa de officielle Dineer, som den kgl. Kommissarius holdt i Klubbens Lokaler, og hvortil ogsaa andre indbodes. Her, ja maaske en almindelig Klubaften, kunde man jo endogsaa faa sig en L'hombre med selve den kgl. Kommissarius. Saaledes gik det i al Fald Bogtrykker Dons's Efterfolger, Redaktor H. Wissing. Det var noget! Thi den kgl. Kommissarius havde ogsaa i Kobenhavn sine stadige L'hombre-Partier; men Deltagerne heri var — vistnok netop paa denne Tid — Navne som Oehlenschlager, F. C. Sibbern, J. P. Mynster eller H. C. orsted, eller lignende Storheder paa Aandslivets Omraade.

Til Viborg modte nemlig i Anledning af Staendermodetde
to Maend, der paa den Tid maa anses for de

mest populaere i Danmark, Prof. Joachim Frederik Schouw, der som Universitetets kongevalgte Repra^sentant var bleven President i den foregaaende Staenderforsamling i Roskilde, og som ogsaa blev valgt til den jydske ForsamlingsPraesident, og — ikke mindst — den kgl. Kommissarius,den beromte Retslaerde, davaerende Generalprokurorog Kancellideputeret, Konferensraad Anders Sandee Qrsted, »Kongens og Folkets Ven«, der den Gang stod i sin fulde Kraft, i sit 59. Aar. Hans Optraedensom Kommissarius i Roskilde havde bidraget til Folkegunsten. Begge disse Maend kom til at saette stor Pris paa Jyderne og Viborg. For Schouws Vedkommendehenvises til hans varme Udtalelser herom ved det sidste Staendermodes Slutning i Juni 1848, som tidligere er meddelte i dette Tidsskrift *), og for orsteds Vedkommendevil der forekomme mange Vidnesbyrd i det folgende.Man faar det Indtryk, at orsted, skont han havde flere personlige Venner i den roskildske end i den viborgskeForsamling, har folt sig saerlig vel i den viborgske Forsamling. Modsaetningerne her var mindre skarpe end i den roskildske Forsamling, og den mere liberale Tone, som i det hele fandtes i denne Forsamling, savnede ingenlunde paa dette Tidspunkt Tilknytninger i hans egen Stemning og i hans gennemhumane og elskvaerdige Personlighed. Stemningen blev gensidig; baade de jydske Stasnderdeputerede og Viborg By kom til at saette overordentligPris paa orsted.

Da Samlingen vilde komme til at vare flere Maaneder, havde baade Schouw og orsted taget deres Familier med, Schow, der boede i Pastor Zartmanns Ejendom i Skt. Mogensgade, sin Hustru, og orsted, der da allerede paa 12. Aar var anden Gang Enkemand, sin beromte Broder

---

1) 3. R. V, 459-60.

Hans Chr. Orsteds to Dotre Karen (allerede da forlovet med Fysikeren Scharling) og Marie. orsted var nemlig, i al Fald efter Baggesens overdrevne Skildring, i hoj Grad distrait og kejtet, saa at han, som F. C. Sibbern i et af sine Breve naivt-elskvasrdigt udtrykker sig, »er en Mand, der mindre end andre kan vaere uden Fruentimmer«v). Broderdotrene skulde hygge om ham og fore et Slags Hus paa hans Vegne. orsted, hvem der forovrigti det til Stasnderhus ombyggede add re Domhus som kgl. Kommissarius var anvist tre V^erelser til Forretningslokale,opslog med dem sin Bolig i den store Gaard paa H)ornet af Store og Lille Skt. Hansgade. »Det glseder mig meget at hore«, skriver H. C, orsted d. 18. Juni til dem, »at I begge have saa megen Lejlighed til at seeder om og at se det selskabelige Liv saa vel som Naturen under saa mange Skikkelser. Jeg tasnker, at denne Rejse i mange Maader vil vaere endnu frugtbarere end en Udenlandsrejse; nu maa I kun ikke, naar I kommerhjem, altfor meget laenges efter hine manfoldige Afvekslinger.«— »Hils nu Onkel Anders paa det hjerteligste,«slutter han Brevet, »ligeledes Prof. Schouw, Fru Bruun osv.« 2).

A. S. orsted havde nemlig haft, tidligere Tilknytningspunkter med Viborg, dels gennem sit andet iEgteskab med Mathilde Rogert, dels med Familien Schonheyder og derigennem ogsaa med Familien Bruun paa Asmild.

orsteds forste Hustru, Oelenschlagers for sin Aandrighedbekendte
Soster Sofie, var dod 19. Februar 1818.
Allerede 27. Marts 1819 giftede orsted sig anden Gang

---

1) L. Koch: A. S. orsted, S. 25 og 29; Breve nl og fra Sibbern, 11, in.

2) Breve til og fra H. C. orsted, udg. af Mathilde orsted, 2. Saml., Kbhvn. 1870, smlgn. et lignende Brev af 11. Juni smstds.

med Mathilde Elisabeth Rogert, der var fiadt i Viborg 25A 1782 og Datter af Landfysikus, Dr. med. Johan Filip Kneil Rogert (f. 13/i2 1745, fi Viborg ao_/i :794) °g Henriette Benedikte Rosenstand-Goiske (f. 21/i 1757, f 13/b 1832, Datter af Konrektor ved Viborg Katedralskole, senere Sognepnest og Stiftsprovst, tilsidst Professor i Theologi ved Universitetet Peder Rosenstand-Goiske, f 1769)^l).

Mathilde Rogert var Veninde af Sofie orsted og styrede orsteds Hus efter Sofies Dod. I Litteraturen stilles hun altid i Skygge af Oehlenschlagers Soster, men omtales rosende af Husvennen F. C. Sibbern (der ogsaa forst giftede sig efter Sofie orsteds Dod, 29. Maj 1819) og af andre, saaledes den bekendte P. Hjort. der omtaler orsteds lykkelige med den »saa gedigne« Mathilde Rogert²). At H. C. orsted og andre af Bekendtskabskredsen opkaldte deres Dotre efter hende, tyder ogsaa paa, at hun har nydt Anseelse blandt orsteds Venner. Et Par Breve fra hende til P. D. Bruuns senere Hustru, den unge Reinholdine Schonheyder, faar derfor nogen Interesse. Der kastes deri Lys over et og andet i det orstedske Privatliv, dets Jasvnhed og Tarvelighed og dets Omgangskreds.

Reinholdine Vilhelmine Christiane Schonheyder, for
hvem Mathilde Rogert efter Familietraditionen havde vaeret

---

1) Efter en Stamtavle om Familien Rosenstand-G., med de deri indgiftede Slaegter (Rogert, Paludan-Miiller osv.), der har vseret mig tilgaengelig.

2) L. Koch: A. S. orsted, S. 28—29, og de der anforte Kilder. — Nik. B0gh: Fra Oehlenschlagers Kreds, S. 181. — I orsteds Breve paa Universitetsbibl. findes ogsaa et meget venskabeligt og morsomt Brev til hende af 24. Juli 1821 fra Sibbern, hvori han skildrer sin lille Datter Grethes Pudsighede::, deres Ophold i Farum osv.

Laererinde (i Fransk?), var fodt d. 18. Juni 1804 og Datter af senere Stiftamtmand i Viborg Johan Franciscus Gottlieb Schonheyder, der var en Son af den fra Digteren Johs. Ewalds Livshistorie bekendte Hofprsest, senere Biskop i Trondhjem Joh. Christian Schonheyder, og fodt i Kobenhavn1773. Moderen, Engelke Marie Smith (1770^—1847), var en Datter af Sognepraest i Ringsted, Dr. theol. Morten Smith. Faderen var en hojt anset Embedsmand, der baade for og efter sin Ansasttelse i Viborg kom til at indtage hoje juridiske og administrative Stillinger. Han var 1800 bleven Justitarius og Assessor i Kobenhavns Soret, navnligunder Krigen mecl England 1807^— ₁₄ en sasrdeles ansvarsfuld Stilling. 181₃ blev han Direktor for den ny oprettede Rigsbank, fik derpaa i Begyndelsen af 1820 fast Ansasttelse som Assessor i Hojeste Ret; men da kort efter Stiftamtmandsposten i Viborg blev ledig, og her trasngtes til en kraftig Haand, fik Schonheyder paa Foranledning af Rentekammerets Direktor, Mosting, af Kongen indtrasngendeOpfordring til at soge dette Embede. Med Lofte om atter at kunne indtrsede i Hojeste Ret, overtog han Stiftamtmandsposten og udviste stor Virksomhed som saadan, indtil han 1831 atter kaldtes til Kobenhavn som Mostings Efterfolger som Rentekammerdirektor og blev tillige 2. Deputeret for Finanserne, med meget mere. 1845, i sit 727²- Aar, trak han sig tilbage med Titel af Gehejmekonferensraad.

At Schonheyder har staaet i nOJe Forhold til orsted og hans Kreds, fremgaar af flere Breve fra Schonheyder til orsted fra den Tid. han var i Viborg. let af Brevene omtales saaledes en Samtale om et juridisk iEmne, han i 1817 har haft med orsted under en Spaseretur i FrederiksbergHave, og som han nu finder besvaret i en Afhandling,orsted har sendt ham, og lignende Ytringer forekommeri flere af Brevene, der forovrigt mest indeholder

juridiske og administrative Sager. I Anledning at* orstedsFodselsdag
d. 21. December skriver han d. 17.
Decbr. 1827 b. a.:

»Naar De paa Festens Dag er omgivet af Deres Kobenhavnske Venner, saa glem ikke, at jeg en Gang horte til deres Tal, og bevar mig, som maa savne Plads ved Deres Bord, dog stedse Plads i Deres Hjerte . . . Det vilde vasre mig et vigtigt Held, om jeg i det tilkommende Aar igen skulde se Dem. Jeg skulde da endelig mage det saaledes, at jeg bedre end sidst kunde nyde godt af min Naervaerelse . . .^x).

Det forste af Fru Mathilde Qrsteds Breve til den da i6aarige Reinholdine Schonheyder, er skrevet 23. September 1820, altsaa kort Tid efter Ankomsten til Viborg. Vi fores straks ind i den orstedske Kreds:

Dine venlige Linier, mit Sode Dinebarn, havde fortient en hurtigere Besvarelse, og saa var det min faste Beslutning at skrive strax tilbage med Tante²), der var saa god personligat bringe mig Dit Brev . . . Det glaeder mig, at Du dog finder min Fodeby ganske taalelig, lad mig endelig noiere vide, hvilke Familier Du heist omgaaes med, og hvorledes Du for det meste tilbringer Tiden; maaskee noget ensformigt, men hvad mig angaaer, siger jeg med Md. Stael: le temps devise nest jamais long^z). Formodentlig har Du nu meget at bestille i Huset, thi jeg har hort, at Tante Mine kommer herover i Vinter⁴). Jeg veed ikke, om Du holder

---

1) orsteds Papirer paa Universitetsbiblioteket. (Et Lasg uden Paaskrift, da man ikke har kunnet laese den utydelige Underskrift under Brevene.)

2) Frederikke Vilhelmine Schonheyder, f. 13. Nov. 1778 i Kobenhavn, f 13. April 1871 i Viborg.

3) Den delte Tid falder aldrig lang.

4) Se Note 2.

af Huusvsesenet, men jeg vil onske, at Du maae vinde Interessederfor, thi betragtet fra den rette Side er det en interessant Beskieftigelse, og det vilde vaere mig en saa kier og smuk Forestilling at taenke mig mit Sode Barn i denne smukke Virksomhed, som horer Qvinden til. Du vil dog nok itnellem faae Tid at skrive mig til, og da Du nu ikke mere er bange, Din lille Tosse, Gud veed, hvorfor Du nogensindehar vaeret det, saa haaber jeg saa ofte Du kan at hore fra Dig. Nyt veed jeg som saedvanlig Intet, dog jo, jeg kan fortaelle Dig, at vi have faaet en ny Acteur i Lieutenant Nielsen, han har debuteret i Axels Rolle og vundet Bifald; deter nok forste Gang I Verden, at en Bonderose er traadt op som Helt; Du kiender maaske Personen, deter en Son af Stutmester Nielsen¹). Om Comtesse Danneskiolds Forlovelsehar I vel hort i Jylland, hun emu gift og reist. Brudekiolen var af Knipling og har kostet, siger man, 2000 Rdl., der er ikke et eneste Nul for mange, det vil jeg sige Dig, men man kan her sige med Mad. Sevigne: on ne le crois pas a Paris, comment le croiroit on en Bretagn e²).

. . . Ibsens og Siblerns ere raske og hilse dig meget3),
ogsaa fra Grevinde Danneskiold4^) har jeg en venlig Hilsen

---

1) Den beromte tragiske Skuespiller Nicolai Peter Nielsen, SOll af Stutmester i Frederiksborg Fr. C. E. Nielsen, debuterede 12. Septbr. 1820 som Axel i »Axel og Valborg«, efter at han 9. Aug. s. A. havde taget sin Afsked som Lojtnant i Artilleriet.

2) Man tror det ikke i P3.ris, hvorledes skulde man saa tro det i Bretagne. — Komtesse Louise Danneskjold Samso var 18. Septbr. paa Gisselfeld bleven viet til Hertug Chr. August af Augustenborg.

3) 29. Maj 1819 havde Filosofifen Fred. Chr. Sibbern aegtet Christiane [»Sanne«] Ipsen, Datter af Havneskriver I. i Kobenhavn, jfr. et senere Brev. Familierne I. og Sibbern horte til den orstedske Kreds' nsermeste Omgang.

4) Grevinde Danneskjold, f. Kaas, Moder til den ovennasvnte Hertuginde af Augustenborg.

til Dig, vi var paa Gisselfeld paa vores Hjemreise i Sommer, og Du blev omtalt og erindret af dem Alle med Godhed, det var mig ret en Nydelse at hore, jeg synes altid, at Du ogsaa er mit Barn. Mynsters har jeg intet sect til i lang Tid, dog troer jeg nok, de ere alle vel¹) ... Jeg spiste der [i Naestved] i stort Selskab hos Schonheyders \ Nu har jeg fortalt Dig baade Lost og Fast. Farvel Du sode Barn, hils dem Alle fra Deres og Din

Mathilde orsted.

Inden et Par Aar senere var Reinholdine Schonheyder bleven forlovet med Landsoverretsassessor Lie. juris Peter Daniel Bruun, Son af den tidligere nasvnte Justitsraad Bertel Bruun i Fredericia, Ejer af Asmild Kloster m. m., og Magdalene Barbara Brochner (Datter af Konsistorialraad og Provst Hans B. i Spentrup). Han var fodt i Fredericia 18. December 1796, blev Student 181₃ og vandt et Par Aar efter Universitetets Guldmedaille for en historisk Opgave: »Naar og ved hvilke Lejligheder indtoge slaviske Folk visse Dele af Holsten« (osv.). fik 1818 juridisk Embedseksamen med Laudabilis og Februar 1820 den juridiske Licentiatgrad for en latinsk Alhandling (om Kontrakters Natur og Vaesen). I Slutningen af samme Aar blev den endnu ikke 24aarige Mand konstitueret som Assessor i Viborg, og 1822 ansat som surnummeraer Assessor i samme Ret (1826 udnasvnt forst til anden og siden til forste Assessor).

Fru Mathilde orsteds 2. Brev er skrevet 75. Septejnber1823.
Hun omtaler heri Bruun, og baade hun og

---

1) Ja. Peter Mynster, den bekendte Biskop, da 1. Kapellan ved Vor Frue Kirke i Kobenhavn.

2) Morten Smith Schonheyder (1782^—1835), Faetter til Reinholdine S.'s Fader, var siden 1809 Borgmester og Byfoged m. m. i N?estved.

orsted sender Hilsener til ham; men foravrigt er det maaske tvivlsomt, om orsted allerede paa denne Tid har kendt noget til ham. Brevet indeholder, ligesom det tidligere,adskillige ret interessante Oplysninger om Livet i det orstedske Hus:

Min kiere lille Dine.

Endskiondt E>u neppe er hiemme, naar dette Brev kommer til Viborg, saa veed jeg dog af Frue Jorgensen x), som er saa god at tage det med, at Din Bruun er reist for at hente Dig, og jeg har alt for laenge laengtes efter at takke Dig for Dit sidste Brev, at jeg ikke med Fornoielse skulde gribe denne Leilighed . . . Saa Isenge jeg havde det Haab, at jeg mueligt kunde med orsted komme til Viborg, som vi nu i to Aar have glsedet os til, opsatte jeg at besvare Dit Brev . . „ men nu er desvserre alt Haab ude for i Aar. orsteds Embedsreise var ogsaa meget kortere, end vi havde ventet, og en Reise til Hamborg for at modes med Professor orsted, som nu er kommet tilbage fra en interessant Reise ... til Paris, London og Skotland, blev der slet intet af. Den storste Del af Sommeren have vi altsaa tilbragt hiemme, som ikke har vaeret mig saa kiert, da orsted befinder sig saa saercleles vel ved at reise; han er det nu mindre, men Gud skee Lov i det Hele dog langt mere vel end for nogle Aar siden.

Jeg veed ikke, om Du veed, at Frue Ipsen ifjor fik en sod lille Pige; jeg holdt hende over Daaben og hun er opkaldtefter mig. Denne lille Unge kommer river Dag herindog er lige saa hiemme her som i hendes rette Hiem, Du kan ikke troe, hvor megen Glaede vi har af hende; isser er det rarende, hvor forelsket hun er i orsted²). Gid

---

1) Navnet utydeligt; rimeligvis Overretsassessor Jorgensens Hustru.

2) Mathilde (»Tilla«) Ipsen, yngste Soster til Fru Sibbern og til nedennaevnte Edvard Ipsen (senere Organist ved Garnisons Kirke). f ugift. — Oni Familien Ipsens forskellige Medlemmer findes ogsaa Oplysninger i F. C. Sibberns Brev af 24. Juli 1823 til Fru Math. orsted (orsteds Papirer paa Un. BibL).

Du snart kom her til Byen, er der slet intet Haab derom?
Jeg laenges saa meget efter Dig, og jeg vilde ogsaa gierne
have, at Du skulde see den lille sode Mathilde.

En stor Glsede venter jeg mig ogsaa til Vinter. orsted, som er altid saa sod og god at opfylde ethvert af mine onsker, har tilladt mig at faae et Instrument her i Huset, hvad der mange Gange vil skaffe mig en Nydelse, jeg i saa mange Aar har lajngtes efter¹); thi endskiondt jeg ikke spiller selv, saa kiender jeg dog saa Mange, som kan skaffe mig den Fornoielse, og Edvard Ipsen, et lille musikalsk Geni, er vores daglige Giest her i Huset.

Gid Dn nu snart vilde skrive mig til, min Sode Dine, og fortselle mig, hvorledes Du lever, jeg har rigtignok ikke fortient det, men Du kan troe mig, mit Sode Barn, at enten jeg skriver til Dig eller ikke, saa kan ingen Mocler med mere Kierlighed taenke paa sin Datter, end jeg paa Dig . . . . Mynsters ere vel, Fru Mynster har ogsaa faaet en lille nydelig Pige omtrent paa Mathildes Alder. Vi leve ellers som saedvanligt saa stille hen, og seer saa lidt til hvad der foregaaer i Byen, at jeg intet Nyt har at fortaelle Dig . . .

Farvel, hils Dine Forseldre saa kierligt fra os Begge,
ogsaa vores bedste Hilsener til Din Bruun. Endnu engang
farvel.

Din

Mathilde orsted.

Fru Mathilde orsted skulde ikke opnaa Opfyldelsen
af sit onske, sammen med sin Mand at gasste sin Fodeby,
heller ikke opleve sin Yndlings Bryllup, der fandt Sled

---

2) Mathilde (»Tilla«) Ipsen, yngste Soster til Fru Sibbern og til nedennaevnte Edvard Ipsen (senere Organist ved Garnisons Kirke). f ugift. — Oni Familien Ipsens forskellige Medlemmer findes ogsaa Oplysninger i F. C. Sibberns Brev af 24. Juli 1823 til Fru Math. orsted (orsteds Papirer paa Un. BibL).

1) Ogsaa Sofie orsted havde dog haft et Instrument, som orsted 1806 havde foneret hende (L. Koch, a. Skr. S. 2,7).

den 18. November 1824. 26. April samme Aar var him dod, hvorpaa hendes asldre Soster, Anna Wilhelmine Rogert (f. 1778, f 12. Januar 1854) sty rede Huset for sin Svoger og dennes Plejeson af samme Navn, den senere Professor i Botanik, Anders Sandoe orsted, der var fodt 1816 og Son af orsteds Broder, Kobmand i Rudkobing Jakob Albert orsted (f 1829) og som det barnlose iEgtepar 1820 havde taget i Huset.

Kort efter Dodsfaldet skrev Schonheyder folgende
Brev til orsted:

»Viborg, d. 1. [Maj 1524].

Min elskede Ven!

Om det haarde Stod, det alt styrende Forsyn har tilladt at ramme Dem, tillader jeg mig ikke at skrive. Hvad Fornuften derom dommer, veed De tilfulde. Hvad Folelsen ikke kan tilbageholde, er for helligt til at forstyrres. Derfor kun dette, at hvad der trcefFer Dem, deri deeltager paa det oprigtigste jeg og mine, navnlig den kjasre Reinholdine, som er den eneste, jeg har hos mig, og som meget beder at blive naevnt her«. (Han beklager derpaa ved sit sidste Ophold i l\obenhavn ikke at have nydt meget godt af orsteds Selskab, »men jeg levede selv ikke for mig selv«. Takker for den ham tilsendte Gave af »Eunomia« og flere Afhandlinger af orsted. Han har straks haft praktisk Brug heraf i en Politisag. Derpaa om flere juridiske Sporgsmaal)^x).

P. D. Bruun og hans unge Brud fik Bolig paa AsmildKloster. Kort Tid efter knyttedes en ny Forbindelsemellem de to Familier, idet P. D. Bruuns Soster, Maren Pagh Bruun, 31. Decbr. 1826 i Fredericia asgtede

---

1) orsteds Papirer, Un. Bibl.

Fru Reinholdines Broder, Fr. Aug. Schonheyder, fra 1825 Assessor i Viborg Overret (1832 By- og Raadstueskriveri Odense), saa at Rentekammerdirektor Schonheyderogsaa efter sin Forflyttelse til Kobenhavn 183₁ havde stierke Tilknytningspunkter med Viborg. Ogsaa dette Par fik Bolig paa Asraild, der efter Justitsraad Bertel Bruuns Dod (1827) ved en Skiftedeling 1830 gik over til P. D. Bruun.

Da orsted 1836 kom til Viborg, fandt han Fru Reinholdine Bruun, som han havde kendt som i6aarig ung Pige og maaske senere set under kortvarige Besog i Kobenhavn, som en fuldt udviklet Kvinde, Moder til 4 Born, ved sin Aandslivlighed Midtpunktet i en ogsaa i hans ojne interessant Kreds. I hendes iEgtefrelle traf han en dygtig Jurist, der beundrede ham som den nyere Retsvidenskabs Mester og saa op til ham som Menneske.

— Forbindelsen med Vennens Datter blev straks atter knyttet. Efter Familietraditionen lagde orsted paa sine daglige Spasereture Vejen over den lange Da^mning over Soen op forbi Asmild og gjorde et Besog hos Familien. — Spaseaevejen forte den Gang lige forbi Havestuen og var paa den Tid omtrent den eneste Spaserevej. »Onkel Anders« modtoges altid med Glaede baade af Store og af Smaa. Ogsaa Broderdotrene fandt her deres bedste Hjem, og da Fru Reinholdine d. 18. Juni fyldte sit 34. Aar og han selv var forhindret i at give Mode, sendte han sin »asdle Veninde« folgende for den romantiske Tidsalder karakteristiske Brev:

Viborg, den iBde Juni 1836.

Det var et levende onske hos mig, paa denne Dag at kunne bringe Dem, min aedle Veninde, en Übetydelighed, der kunde tjene til stundom at kalde mig tilbage i Deres venlige Erindring. Laenge forlegen for at finde en hertil

nogenlunde passende Gjenstand, har jeg maaskee ikke vseret ganske uheldig ved at vaere sat i Besiddelse af en nye tydsk Oversaettelse af alle William Shakespears Vserker. Vel tvivler jeg ikke paa, at de vigtigste af disse Vserker jo forlsengst ere Dem bekjendte, sandsynligviis tildeels i Originalsproget. Men den magelose Digteraands uendelige Rigdom og Dybde aabenbarer sig stedse i nye Herlighed ved enhver gjentagen Laesning af hans Arbeider, og det vil maaskee og interessere Dem at gjere Bekjendtskab med de nye Kraefter, som atter have sat sig i Virksomhed for at gjengive Shakespears udodeligeDigtning i det tydske Sprog.

De onsker og Bonner for Dem og Deres kjsere Kreds, som i dette ojeblik rarer sig i mit Indre, formaaer jeg ikke at give Ord. Jeg skal derfor indskrsenke mig til at udtrykke den egennyttige Deel af samme, at nemlig Forsynet snart vil foie det saaledes, at De kommer til at fortssette Deres skjonne og lykkelige Liv paa et Sted, der stadigen giver mig Adgang til den Nydelse, der nu for nogen Tid er faldet i min Lod, ideligen at kunne slutte mig til denne sedle Kreds.

Anders Sandoe orsted.

Den medfolgende Bog, der fra Fru Reinholdine Bruun gik over til hendes asldste Datter, Bispinde Swane, og som. endnu er i Familiens Besiddelse, er en anselig Stor-Oktav med Titel: »W. Shakespeare's samtliche Werke in einem Bande. Im Verein mit mehreren iibersetzt und herausgegeben von Julius Korner. Schneberg und Wien 18365.

Med fin Opmasrksomhed har orsted til Brevet valgt et Papir, hvorpaa der er afbildet den af alle Viborg- Rejsende saa hojt beundrede Udsigt fra Asmild-Hojderne ud over Soerne til den bjerglignende By, — det gamle Vebjorg, Middelalderens Viberg^. Dette Brevpapir synes at have vxret saerlig brugt ved lignende Lejligheder paa

denne Tid; endnu 1839 findes der i Familiearkivet et Brev med ganske den samme Tegning —; men det ©rstedske Eksemplar har et saerligt »Fortrin« fremfor Brevet fra 1839: deter farvelagt! Rigtignok er det langt fra noget Kunstvaerk. Baade Traserne i Forgrunden (der endnu staa i deres fulde Pragt) og Farverne ere raedsomme; men det giver et sasrdeles tydeligt Billede af Byens Beliggenhedog har ogsaa i topografisk Henseende ikke ringe Interesse.

Tydeligt fremtneder paa Billedet isaer den smalle
Dasmning, der dengang, lidt nordligere end den 1854
anlagde brede Randers-Chausse, var den eneste Adgang

til Asmild. Tidligere var der nemlig kun Baadfart over Soen. Efter Tegningen i Resens Atlas fra omtr. 1677 var Overfartspladsen oprindelig i Sonderso iid for det davaerende »Mellemsostraede«, den Vej, der riu forer ned til det saakaldte »Ny Braenderi« (anlagt 1842). Senere foregik Overfarten ifolge Planen over Viborg By i Pontoppidans»Danske Atlas« fra en lille Tange i Norreso ud for »Noresogyde« omtrent ved den nuvaerende Danse-

salons Plads. Denne Tange ses tydeligt paa et Billede fra
omtr. 1730.

At en direkte Forbindelse var af Vigtighed ikke blot for Asmild, men ogsaa for Byen, der derved kom i lettere Samkvem med sit store Opland mod ost, var indlysende. Ved et Reskript af 18A 1805 tillodes det den davasrende Besidder af Asmild, Landsdommer HofF, at anlaegge en Vase med en Flydefasrge over til Faergehuset ved Asmild; men da HofF gik fallit, blev Planen ikke fuldfort, for Bertel Bruun i December 1809 ved Auktionen kobte

Asmild Kloster. I Aarene 1810_{— 12} anlagdes derpaa en Daemning ud for den ovennsevnte Tange i Norreso. I Begyndelsen benyttedes endnn paa et Stykke en Flydefcerge.Dette ses tydeligt paa et Stik, der i og for sig er det bedst udforte Billede, man har af Viborg paa dette Tidspunkt. I al Fald maa Broen vaere bleven faerdig 1814, thi 15. Marts dette Aar fik Besidderen af Asmild Kloster Ret til at hasve Bropenge, 181₅ ogsaa af Gaaende (1 Sk. pro persona)¹).

Deter denne Bro, der fremtneder saa. tydeligt paa orsted-Brevets Billede. Det var den Vej, han og hans Broderdotre gik paa deres Spasereture. Ja selv Asrnild- Karossen, hvori de maaske af og til har kg>rt, er bleven »foreviget« paa Billedet. Heri sad endnu med Angst og Baeven P. D. Bruuns Dotre, naar de en mork Aften i Storm og Regn kerte tilbage fra Viborg, af Frygt for fra den smalle Vej at vaelte ned i Vandet, og en lignende Frygt skal Kong Kristian VIII have nseret, da han en Gang besogte Asmild Kloster og der imidlertid havde rejst sig en Storm.

Paa orsted-Brevets Billede savner man en Ting, som findes i Grosch's Stik, men heller ikke paa a^ldre Billeder, og som gor dette Billede saerlig interessant: det store og smukke, med Spiret 47V2 Alen hoje Taarn paa NorresognsKirke (den tidligere Graabrodre Kirke). Samtidig med en storre Reparation var den tidligere kuldede Kirke 1760^—61 bleven smykket med dette Taarn, til en Pryd for hele Byen, som det ogsaa fremgaar af Billedet. Men Glaeden blev kun kortvarig. Da Norresogn lagdes under Domkirken og Kirken 18₁₂ blev lukket, blev Taarnet 181₃ nedrevet. Kirken stod som Ruin til 1830, da den

---

1) Ursin, Stiftsstaden Viborg, S. 41 ff. — Hjort-Lorenzens Stamtavle (1894, S. 45).

solgtes til Nedbrydning. Paa dens Plads indrettedes 1835
Anlaeget »Tausens Minder*).

Paa orsted-Brevets Billede ses ogsaa her en torn Plads, medens det ved Siden af »Tausens Minde« liggende Hospital (Graabradreklosteret) tydelig ses. Som Baggrund paa dette Billede ser man her selve Stederne i Skt. Mogensgade, medens der Nord for Domkirken paa det tidligere Billede endnu ses flere Bygninger. Det staar i Forbindelse med, at den sidste Bygning af Benzons Kloster, en Stiftelse, der omtrent 1730 var opfort paa den gamle katolske Bispegaards Grund, men atter nedlagt iBoj, nedbrodes 1834 for at gore Pladsen foran det til Stasnderhus ombyggede Landstings-Domhus ryddelig²). Selve denne Bygning ses tydeligt paa Billedet lige Nord for Domkirken; men det synes at vaere Billedet af det gamle Domhus, der ses, ikke det ny Stasnderhus³). Dette kunde tyde paa, at Tegningen paa orsted-Brevet ikke er fra selve Aaret 1836, men et Par Aar tidligere.

Mserkeligst er dog Billedet af Borgvoldpartiet. Medensnu Randers Chausseen skraaner ned ad den hoje Bakke og derpaa gaar over Soen Syd for (Store-) Borgvold,gik Vejen den Gang Nord for (Lille-) Borgvold og fremtraeder meget tydeligt paa Billedet. Nu er den gamle Dsemnings vestlige Del indlemmet i »Salon.en«s Anlaeg, medens den ostlige Del og Broen har maattet give Plads for den nye Chausse. — Langs med Sonderso ses den

---

1) Den paa Grosch's Stik anforte Melle ses ogsaa paa Tegningen c. 1730. Det maa vaere den af Ursin S. 38 omtalte MOIIC — Tugthuset, anlagt 1740^—42, ses paa begge Tegninger fra 1810 —12 og 1836. Paa Billedet fra c. 1730 ses endnu paa dets Plads de af Ursin S. 43 omtalte Haver, Huse og Boder.

2) Ursin, S. 13, 219^—20, 250.

3) Smlgn. Billederne af Staenderhuset i dette Tidsskr. 3. R. V, 399 og 461 (Saertryk S. 31 og 93).

prasgtige Alle, som nu for storste Delen er forsvunden, men som dengang fortsattes med en Raskke, til Dels endnu bestaaende hOJe Traeer, der adskille de to Hojder, Store og Lille Borgvold.

Lille Borgvold ses paa alle Billederne som en sasregen Hejde lidt Nord for Store Borgvold. Paa det asldste Billede er Store Borgvold endnu übeplantet; paa Billedet 1810^—12 synes Bakkens Bepiantning at vaere begyndt, 1836 er den helt udvokset; men samtidig er Lille Borgvold begyndt at blive en Grusgrav; den forsvandt forst helt omtr. 1859^x). Lille Borgvolds Plads blev omdannet til det addste Borgvoldanlasg. Men naar der har ligget to Hojder saa naer ved hinanden, inden Pileskuds Afstand, opstaar det Sporgsmaal, om den oprindelige Befaestning ikke ogsaa har omfattet den nordlige Ho], saa her har vasret et: lignende Forhold som ved Klejtrup Voldsted og den i Litteraturen og Traditionen f©rst meget sent fremtraedende saakaldte »Valdemarskanse«, der endnu i Resens Atlas kaldes »Brattingsborg« og som nu anses for det aeldste Hald. Begge disse Steder var der lignende Naturforhold²).

Den 30. Juli 1836 holdtes Stasnderforsamlingens Slutningsmode. orsted og Schouw hold Taler, hvori de begge i varme Ord bevidnede deres Glaede over Modtagelseni Jylland. Aldersprassidenten, Moller Wulf fra Norre Nebel, ytrede sin Glasde over orsted o. s. v., og da Billedhuggeren, Professor Bissen, i Vinteren 1836 modellerede orsteds Buste, blev denne senere udfort i

---

1) Viborg Jordebog af 1878, S. 30 ff (trykt).

2) Emil Madsen: E^leitrup Voldsted, i dette Tidsskr. 3. R. V, navnlig S. 173.

Marmor efter Bestilling af de jyske Stsender og opstillet i Staenderhusets Forsal. Alt var rosenrodt! orsted befandtsig jo, efter hans afdode Hustrus Skildring, aldrig saa vel som paa Rejser. Nu benyttede ban Lejligheden til med sine Broderborn — Plejesonnen Anders Sandoe var ogsaa kommen raed — at foretage Hjemrejsen gennemJylland ned til Haderslev og derfra over Fyen og Langeland hjem til Kobenhavn, som man naaede den 19. August Kl. 2 Nat. Det havde vasret en meget oplivendeRejse. Ikke blot den talrige Schoheyder-Bruunske Familie og de forskellige Staenderdeputerede havde modtagetSelskabet med aabne Arme; det blev til en Slags Triumfrejse for »Kongens og Folkets Ven«, isaer paa Fyen og Langeland, hvor han efter 22 Aars Forlob gagstede sin Fodeby Rudkobing. orsted bar selv i et Brev af 20. August til sin »aedle Veninde« skildret Rejsen og udtalte sig Glasde over Opholdet i Viborg:

Kisere, gode Frue Bruun!

Det var aftalt, at Karen i Dag skulde tilskrive Dem, for at bringe hendes og Sosters saavelsom min hjertelige Tak for alt, hvad Deres Venskab har gjort for at glaede os under vort evig uforglemmelige Ophold i Viborg, og jeg skulde da have jopsat at skrive til en ngerpaafolgende Postdag. Men da hun og Marie bleve forhindrede fra efter deres Bestemmelse at gjore Deres Moder et Besog i Formiddags, saa vilde hun heller udsaette sit Brev til hun tillige kunde bringe en Hilsen fra Deres Moder, og jeg vil derfor heller, at De i Dag tager til Takke med et Par Linier fra mig end at De intet skulde hore fra os, og derved enten bringes til at vsere bekymret for os, eller til at tiltroe os den Utaknemmelighed at have glemt al Deres Godhed og Velvillie for os.

Vor hele Hjemrejse gik sserdeles heldig af og var rig
paa Glseder, som Venskab beredede os. Det forste ret

glaedelige, som modte os efter at vi vare skilte fra vor aedle Veninde, var at Frue E^obke og Mand¹) kora til os paa Gjaestgiverstedet i Veile, og med en hjertelig Venlighed; som bragte os saa meget andet venligt og godt, der er os vederfaretpaavorReisetil Viborg og Ophold sammesteds, i levende Erindring, indbod os til en Froekost paa et Sted naer ved Veile Hoienhule kaldet²). Her tilbragte vi et Par hoist behagelige Timer, hvori Erindringen om den Schonheyder-BruunskeFamiliestedsevarmig naervserende. Vi traf ogsaa flere kjaere og interessante Mennesker, hvoriblandt Frue Posselt³). Stedet Jigger paa Veien til Kolding, og vi fortsatteumiddelbartderfraReisen,paa hviilken vi besogte gamle Wulf⁴) og saavel der sora siden hos Estrups 5) tilbragte flere behagelige Timer. Nseste Dag (Torsdagen) gik vi over Christiansfeld, som vi besaae, til Hadersleben, hvor vi blev modtagne af Amtmand Tillisch 6) og indbudne til Middag hos

---

1) Davaerende Kaptajn, senere Oberstteijtnant af Ingeniorkorpset Niels Chr. Kobke (f. 1793. f 1849), gift med Mette Marie f. Bruun, nasstasldste Datter af Bertel 8., Soster til P. Dan. Bruun. — Kobke, der havde Bopcel i Fredericia, havde :". disse Aar Tilsyn med Vejene i Norrejylland.

2) Bekendt Udflugtssted i Hojen Sogn, Jerslev H., om.tr. 3/₄ Mil S. S. V. for Vejle, ad Vejen til Kolding,

3) Vistnok Birgitte Dorothea Posselt f. Hornemann (1779^—1861, Broderdatter af Prof. E»r. theol. C. F. Hornemann), 182₁ Enke efter Regimentskirurg H. A. Posselt i Naestved (Erslev: Forf.- Leks.). Rimeligvis har baade 0. og Fru Reinholdine B. kendt hende fra Schonheyders i Naestved (jfr. S. 10).

4) Stasnderdeputeret:, Landvcesenskommissjer Hans Andreas WulfF, f. 1764, Ejer af Nebel Molle ved Kolding (Brusk Herred, Vejle Amt), bekendt Landmand, Alderspraesident i Staenderforsamlingen.

5) Stjenderdeputeret Justitsraad Estrup, Bogmester i Kolding.

6) Christian Ludv. Tillisch, da Amtmand i Aabenraa, som tidligere Amtmand paa Faeroerne kongevalgt Medlem for disse oer i ostifternes Staanderforsamling; April 1841 Kabinetssekretaer hos Kristian VIII, f 1844.

Conferensraad Johansen 1), hvor vi tilbragte Eftermiddagen og Aftenen. Da vi nseste Dags Morgen kom til Aaroesund, modtogesviafFrueSchonheyde r²) og hendes sode Born saavelsomafAgentBruu n³) og af Deres anden Svoger med Frue⁴). At vi af alle disse gode Mennesker havde den venligsteModtagelse,behoverjegikke at sige; da jeg mserkede, at Frue Schonheyder, i Folge af sin overdrevne Godhed for mig, kunde vaere sindet at fremskynde sin Tilbagereise til Odense for der at modtage os, men det vistnok vilde vaere urigtigt, om hun forlod Aaroesund, saa laenge hendes Opholdderkundeveeretil Nytte for hendes desvaerre noget svsekkede Sundhed, opgav jeg at besage Odense og derimod at tage Veien over Svendborg til Rudkiobing. Med Agenten fulgte vi til Assens, hvor De vel kan tsenke at vi og fandt en venlig Modtagelse. Det var mig i Sserdeleshed kjaert ar gjore Bekjendtskab med to andre fortraeffelige Medlemmer af den Bruunske Familie, Agentens Kone⁵) og den Afdodes Enke 6).

---

1) Friederich Heinrich Chr. Johannsen, Amtmand i Haderslev siden 1818.

2) Maren Pagh Schonheyder, f. Bruun, aeldste Soster til P. Dan. Bruun, gift med Fru Reinholdine Bruuns Broder, Fr. Aug. Schonheyder, 1825 2. Assessor i Viborg, derpaa By- og Raadstueskriver i Odense.

3) Agent Hans Biochner Bruun, P. D. Bruuns Brocer, siden 1835 fremragende Medlem af ostifternes Stasnderforsamling, havde siden 1826 overtaget Assens Fasrgevsesen tillige med sin s. A. afdede yngre Broder, Agent Soren Wedege B.s Kobmandsforretning.

4) Agent Hans Christian Hansen Bruun, f. i Fredericia 9/₃ 1800, 1826 Kobm. i Nykebing F., havde 1833 kobt Aaresund Fasrgegaard, 1833 —64 Postmester og Transportforvalter i Aarosund, gift med Emilie Schierning, Datter af Kmd. Gregers S. i Nykobing

6) Hanne Antonie Jacobine Christiane f. Plum, Datter af Biskop P. i Odense.

6) Agent og Koomand i Assens, Soren Wedege Bruun, Broder til P. D. Bruun (f 1826), havde ligesom sin Broder, Agent Hans Brochner 8., vseret gift (siden 1820) med en Datter af Biskop Plum, Oline Cecilie. — Deres Datter, Magdalene Barbara Bruun (f. 1821) segtede senere (:to. Sept. 1840). P. D. Bruuns yngste Broder, den bekendte Politiker Mads Pagh Bruun (Landstingsformand efter P. D. Bruun).

De fulgte os nseste Dag til Frederiksgave og Dreslette, men Agenten gik med til Faaborg, hvor vi indtoge en Diner hos Ageut Voigt^l). I Faaborg skiltes vi fra Agenten og derved fra den hele Familie, som fra forst til sids: havde omgivet os med saa megen Kjserlighed paa den hele jydske Reise, og vi kom om Aftenen til Svendborg og nseste Morgen til Rudkiobing, hvor vi blev Sondag og Mandag over, dog at vi af Mandagen anvendte en stor Del paa Tranekiaer. Det var mig en stor Nydelse efter 22 Aars Forlob at see min Fodeoe igjen og i Saerdeleshed ogsaa mit Fodehuus. Jeg fandt paa Langeland den meest velvillige Modtagelse, kun onskede jeg, at man havde gjort noget mind re Vaesen af mig. Om Tirsdag Morgen, da vi skulde reise, niodte et Uheld, som let kunde blevet en Ulykke. Man vilde blandt andet haedre mig ved at lade Kanonerne affyre, og derved kom en Mand til Skade, dog, efter hvad man forsikkrede mig, ikke videre end at han om kort Tid vil blive restitueret, dog neppe uden en Beskadigelse paa sin ene Tommelfinger. Det var slemt nok, men, efter den Angst, hvori jeg havde vaeret for, at storre Ulykke var skeet, var det mig dog en Trast at det blev derved. I Svendborg blev jeg modtagen med sserdeles Beviser paa Godhed og Velvillie. Blandt andet gav Borgerskabet en Diner paa Christiansminde, hvor den skjonnesteNaturforhoiedeNydelsenaf de Beviser jeg modtog paa mine Medborgeres Hengivenhed. Paa Reisen til Nyeborgtogevi,efterIndbydelse,

---

6) Agent og Koomand i Assens, Soren Wedege Bruun, Broder til P. D. Bruun (f 1826), havde ligesom sin Broder, Agent Hans Brochner 8., vseret gift (siden 1820) med en Datter af Biskop Plum, Oline Cecilie. — Deres Datter, Magdalene Barbara Bruun (f. 1821) segtede senere (:to. Sept. 1840). P. D. Bruuns yngste Broder, den bekendte Politiker Mads Pagh Bruun (Landstingsformand efter P. D. Bruun).

1) Kebmand i Faaborg, Agent Lauritz Peter Voigt, fodt 1779, var Medlem af ostifternes Stasnderforsamling. — Frederiksgave tilhorte da Staten (efter Fainilien Ryberg); stor Have med mange Sevaerdigheder; Dreslette Kirketaarn, bekendt Udsigtspunkt.

borgtogevi,efterIndbydelse,hid paa Glorup og kom sildig til Nyeborg, hvorfra vi Onsdag Morgen gik over til Corsoer og siden i al Hast fortsatte Reisen til Kbhvn., hvor vi dog forst kom om Natten Kl. 2. Vi fandt her al Ting vel. Deres Fader fik jeg i Tale om Formiddagen derefter, men han forbodmigatkommehjem om Aftenen, da Deres Moder var paa fransk Comoedie, og igaar Formiddags var hun ikke visibel, da jeg, maaskee noget for tidlig, kom for at hilse paa hende.

Nu har jeg da givet Dem en kort Reisebeskrivelse, men jeg har ikke sagt Dem det, som jeg frem for alt onskede at sige Dem, og det hjaelper heller ikke at forsoge derpaa. Jeg haaber dog, at baade De og den kjaere Bruun veed, hvad jeg taenker og foler, og skal derfor ikke tale videre om, hvormeget jeg erkjender al den Godhed, De har viist mig og mine, og at baade mine Niecer og min Neveu ere gennemtraengte af samme Erkjendelse. De er vel og saa god at bringe mig i Erindring hos Tante Mine^x) og hos mine unge Venner, Deres sode Born. Ligeledes beder jeg Dem at hilse de mange andre, som have viist mig Godhed og Venskab under mit Ophold i Viborg.

Deres inderlig hengivne

orsted.

Blandt meget andet, som jeg her i min Hast har glemt, er de hjerteligste Hilsener fra min Broder og fra Wilhelmine R.²). At Landgreven af Hessen er dod, veed De vel³). Det, som gjor dette Dodsfald Sorgeligt for Kbhvn., er at den franske Comoedie derved standser.

---

1) Se ovenfor S. 8, Note 2.

2) Wilhelmine Rogert, hans Svigerinde (og Husstyrer).

3) Landgreve Carl af Hessen, Fr. VTs Svigerfader, var 17. Aug. 1836 dod paa Louisenlund, 92 Aar gl.

Ved Reformationsfesten d. 28. Oktober 1836 blev Bruun Justitsraad, orsted og Schonheyder Storkors. I den fiplgende Tid fortsaettes Brevvekslingen. Den 26. November 18j6 besvarer orsted et Brev af 18. s. M. (Bruuns Bryllupsdag), som Bruun har sendt ham, og omtaler ogsaa heri er Brev fra Fru Bruun af 19. September. Atter udtrykker orsted i dette Brev sin Ghede over Opholdet i Viborg:

Intet kunde vaere rnig mere velkomment end de venlige Linier af iBde sidstl., som sendtes mig fra Asmild Kloster. Dette Sted og dets aedle Beboere ere mig uafladelig i glad og taknemmelig Erindring, og det horer til mine kjsereste Udsigter atter at kunne finde alt der saaledes som det var i Sommer; dog vilde jeg, saa stort et Savn det end vilde blive mig, hvis jeg igjen kaldtes til Viborg, dog endnu foretraekke at see dets Beboere forplantede herfra, hvor jeg ikke blot til en enkelt Tid men vedvarende kunde have den Nydelse, som denne Kreds skjaenkede mig. Karen og Marie dele ganske de samme Irolelser, og de ville vist aldrig glemme Asmild Kloster; deres Hjerter tilhore ganske Frue Bruun.

Modtag derfor, gode Hr. Justitsraad, min hjerteligste Tak for Deres Brev. Jeg haaber, at Frue Bruun tillader, at jeg engang med det forste bringer hende min Tak for hendes herlige Brev af 19. Sept. Det har bedrovet mig meget, baade af Deres Brev og af hendes Forasldre at here, at hun ikke har befundet sig vel i den senere Tid. Dog haaber jeg, at den begyndte Forbedring er gaaet frem. Gud give at hun snart maa vinde fast Sundhed, det eneste, der mangier hende fra at vaere lykkelig og gJore Andre lykkelige. Jeg forudsaetter, at alle Deres Born befinder sig vel, og onsker, at De og vil bringe mig i Erindring hos disse kjaere Vsesener.

Blandt de mangfoldige Naadesbevisninger, som den tilendebragteFes

endebragteFest^J) forte med sig, var der kun faa, som glsedede mig saa meget som de, der gik til Viborg. Jeg er overbeviistom, at Alle ville finde dem anvendte paa rette Sted; jeg vilde kun onske, at de havde havt den fulde Betydning, som de burde have²).

Naar De seer [Justitiarius] Schionning, [Stiftamtmand] Ahlefeldt, [Biskop] 01gaard eller nogen af de Andre i Viborg, som De veed at jeg holder af, saa er De vel saa god at bringe dem min Hilsen, og sige dem, at den Godhed og Venlighed, som de have viist mig, er mig i levende Erindring. Men frem for alt kan De ikke bringe Hilsener nok til Deres Reinholdine, til Deres Born og til Fraken Schonhevder.

Deres inderlig hengivne

orsted.

Imidlertid naermede orsteds Fodselsdag d. 21. December sig. Fru Bruun sendte da under en spogefuld Form — som Gengaeld for Opmasrksomheden til hendes Fodselsdag — orsted en Gave, hvorfor hun d. 24. December 1836 fik en varm Taksigelse:

»Blandt flere kjsere Foneringer, som jeg modtog i Onsdags, var der isasr een, der glaedelig overraskede mig. Den var ledsaget af nogle Linier underskreven »Overcontrolleur«.Indholdet tyder og paa Overcontrolleuren for Jylland; imidlertid kan Gaven ei komme fra ham, thi, saa vakker en Mand han end er, saa kan dog hverken han eller nogen anden Overcontrolleur i Verden vaere saa elskvaerdig som den, der sendte denne Gave; det

---

1) Reformationsfesten 1836, 28. Oktbr.

2) Efter jßerlingske Tidende* 28._{— 29.} Oktbr. 1836 var der fra Viborg By ikke andre, der fik Naadesbevisninger, end Bruuns Udnaevnelse til Justitsraad, men orsted taenker maaske paa Jylland i Almindelighed.

vilde og vel see gait ud med Toldintraderne, hvis man gjorde saadanne Folk til Overcontrolleurer. Deter imidlertiden Trang for mig at bringe den a;dle Giver min inderlige Tak, og da en indvortes Stem me, der og bekraeftesved hvad jeg horer, siger mig, at De kjender Giveren, saa vover jeg, stolende paa Deres saedvanlige Godhed, at uleilige Dem med den Commission, at besargemin Tak til dette elskvaerdige Vaeseru.

Han glasder sig over, fortsaetter han, af hendes Foraddre at: liore, at det nu er bedre med hendes Helbred, og tilfoJer: »Ja i Sandhed, uagtet al den Kiaerlighed og Venlighed, som ogsaa her omgiver mig, foler jeg idelig Savnet af Asmild Kloster og sammes hele elskvserdige Befolkning, saa vel de addre som de ganske unge«. — Han sender de bedste onsker i Anledning af Julen og den forestaaende Omveksling af Aaret: »Blandt de Flere, der dele disse onsker, er der vist Ingen, hos hvem de ere varmere end Karen og Marie; disse glasdede sig og af Hjertet over den kj;ere Gave, deres C(nkel fik til sin Fodselsdag fra Jylland, og velsigne den Haand og det Hjerte, hvorfra den korru.

Frygten for Fru Bruuns Helbred varede ved gennem hele Vinteren, men fik en heldig Udgang. Derom, saa vel som om ors».eds og hans Broderdotres levende Interesse for Asmild vidner folgende Brev af j. Juni iBj? fra orsted til P. D. Bruun:

Skjondt allerede noget beroliget ved den Efterretning, som Mandagsposten havde bragt Deres Svigerforseldre, ventede jeg dog ikke uden Ang(;st paa de yderligere Tidender, som vilde komrae med Fredagsposten. Jeg kunde ikke blevet glaedeligere overrasket end ved de kjaere Linier, hvorved De, bedste Hr. Justitsraad, saa venskabelig meddelte mig umiddelbarEfterretning om det, der laa mig saa tungt paa Hjertet.

Nu er den Bekymring forsvunden, som flere fra Jylland modtagneEfterretninger Tid efter anden havde bragt paa hoiere og hoiere Punkt, og nu tor jeg gjore Regning paa ikke at hore andet fra Asmild end hvad godt og glsedeligt er. De kan og vsere forvisset om at jeg veed at ssette Priis paa det sserdeles Venskab, som De har viist mig ved at bringe mig det glade Budskab. De kan vel taenke, at dette ogsaa har udbredt Glaede i mine Omgivelser, hvoraf der ere nogle, som selv have havt Leilighed til at kjende det herlige Vaesen, for hvis jordiske Liv der var Frygt, og de andre ogsaa have hort saa meget om hende, at de ere naer ved at dele vor beundrende Kjserlighed og Hengivenhed. Hen paa Formiddagengik [jeg] hen til Deres Svigerforaeldre, for at tage Deel i disses Glaede; Karen havde vseret der noget forud, og havde forst der erfaret, hvad Posten havde bragt, da hun var gaaet ud inden hun fik Efterretningen fra mig_l). — Gud velsigne Dem og alle Deres.

Deres inderlig hengivne

orsted.

Den 13. Juni skrev orsted derpaa, i Anledning af Fodselsdagen d. 18., et Brev til Fru Bruun selv; han omtaler atter det meget Godt og Kjaerlige, hvortil han for et Aar siden havde daglig Adgang; han glasder sig over, Gud i sin Naade har sat en ny Beboerinde ind paa Asmild, der maaske en Gang vil give den Slaegt, som lever efter ham, et tro Billede af, hvad den nuvaerende ejer i Moderen, og i hvem han kan vente den samme kjaerlige Folelse, som de elskvserdige Foraeldre have forplantet paa deres aeldre Born, og ender tilsidst med folgende Ord:

---

1) 27, Maj havde Fru Bruun faaet en Datter (Engel, 1859 %• msin Faetter, Fabrikant Bertel Bruun til Bruunshaab).

»De veed, at jeg, under en vis Betingelse, gjerne vilde underkaste mig, at jeg, om Skjaebnen nogensinde igjen skulde fore mig til Viborg, da maatte finde Asmild Kloster ode og tomt; men Udsigten til at hiin Betingelse skal gaae i Opfyldelse er ikke rykket nsermere, siden vi skiltes ad. Jeg skal nu hverken trsette Himlen eller Demi med Bonner eller onsker om dette eller hiint; kun beder jeg, at den Gud, som har opholdt det Liv, hvorfor nylig saa mange Hjerter skjselvede, fremdeles vil holde sin msegtige og faderlige Haand over Dem og Deres«.

I Aaret 1838 holdtes atter Staendeimode i Viborg (fra 21. Maj_{— 23.} August), og denne Gang var Bruun selv Stsenderdeputeret, idet han 30. Januar s. A. som jysk Saedegaardsejer var bleven kongevalgt Medlem. Det venskabelige Forhold til Asmild fortsattes. Vel er der ikke noget Fodselsdagsbrev til Fru Bruun d. 18. Juni; men orsted har vel selv personlig ove.rbragt sin Lykanskning. Som sasdvanlig mindedes him og Asmildkredsen orsteds Fodselsdag d. 21. December og fik som saedvanlig en varm Taksigelse i et Brev fra orsted af 29. s. M., hvori han atter ytrer sin Glasde over Asmildkredsen og »dets fromme og elskelige Beboere«, og sender ogsaa de kaerligste Hilsener og onsker for det nye Aar fra Marie (orsted) og i det hele fra, hvad der horer til Broderens Hus. »Hvad jeg onsker over Dem og over Bruun og over alle de storre og mindre Engle, som omgiver Dem, kan De vel selv vide . . .«

Imidlertid gik det kenge nasrede onske i Opfyldelse. Den 6. Juli 1839 blev Bruun efter foregaaende Prove udnsevnt til Assessor i Hojesteret; og Asmild koni saaledes,i al Fald om Vinteren, til at staa »ode og tooit«. Da orsted d. 14. Juni, ledsaget af sine Broderborn Karen og Anders, skulde tiltrasde en Rejse til sin Svoger Bull

i Kristiania, sendte han allerede d. 8. Juni i Anledning af den forestaaende Udnaevnelse og Fodselsdagen d. 18. et Brev til Fru Bruun. Saa lasnge det var uvist, om Bruun opnaaede sit og hendes onske, fandt han sig torlegenfor, hvoriedes han skulde tage denne Sag; thi medens han ikke vilde svaekke et saa kjagrt Haab, var han ogsaa bange for at nsere det, hvis det mulig skulde glippe; Hensynet til, at hun kommer sine Forasldre saa user, at de Bekymringer, hun og Bruun vel nu begynde at fole for deres Boms fortsatte Opdragelse, derved vilde tabe sig, »og fremtor alt, at Deres Sundhed vil vinde ved at forlade det saa kjasre, men dog i den umilde Aarstidmeget betasnkelige Asmild, har vist ikke mindre Del i min Glaede, end det jeg selv vinder derved, hvilket jeg og, hvis jeg oftere skal til Viborg, vil komme til selv at betale«. Han haaber, at Bruun, trods sin Upasselighed, vil kunne komme tidsnok til at kunne fuldende Proven i Juni Maaned. »Denne Prove er iovrigt noget übehagelig for en Mand, der er kommet til en vis Alder, men Bruun kan dog vist, med al sin Beskedenhed, ikke have mindste Angst for den«.

Efter derpaa at have givet nogle gode Raad om at auskultere i HoJesteret nogle Dage i Forvejen og at have omtalt den forestaaende Rejse til Kristiania, der vil vare til 4. Juli, og hvor hans og Broderbornenes Tanker d. 18. Juni ville vsere i Viborg, slutter han:

»Jeg veed ikke, om De kan bringe Bruun min Hilsen, men er han endnu hos Dem, saa bring ham den varm og hjertelig; er han alt paa Reisen, naar De modtagerdisse I.inier, saa faaer jeg uden Tvivl Leilighed til selv at bringe den. Deres sode Born maa De og hilse paa det hjerteligste. Det glaeder mig at kunne fortsatte de venlige Forhold, hvori nedarvet Kjserlighed har bragt mig til disse kjaere V^esener. Pigebornene [o: H. C. orstedsDotre]

stedsDotre]glaade sig og af Hjertet til snart at kunne
samles med Dem og Deres«.

Dette Brev sendte Fru Bruun til sin Mand, der allerede var afrejst¹). Der er jo intet skjult eller hemmeligt i orsteds Venskab for hans Vens Datter, i det hele for Familien paa Asmild. Alt ligger aabenr. og klart for Dagen. Den mere personlige Brevveksling horer nu op. Hvor hojt Bruun satte sin Hustru, og hun ham, vil fremgaa af flere Breve i del: folgende.

Fra 14. Oktober til 17. December 1840 holdtes atter Stcendermode i Viborg. Under dette foregik der nasppe noget mserkeligt i Forholdet mellem orsted og P. D. Bruun. En af Hovedbegivenhederne i denne Session var Samrnenstodet mellem orsted og Schouw i Anledning af Minoriteternes Ret til at indgive Vota i private Sager. Dette var blevet nasgtet i den roskildske Forsamling, hvorover der var indgivet en Klage af et Minoritetsmedlem. orsted havde som Kommissarius holdt sig meget tilbage i denne Sag, og han tilraadede Kongen at forelasgge Sagen til Stamdernes Afgorelse; men Kristian VIII afgjorde Sagen ved et Reskript af 4. Nov. 1840, hvori han gav Klagen Medhold og fastslog Minoriteternes Ret til ogsaa i private Petitioner at indgive Minoritetsvota. Denne Afgorelse vakte stor Forbitrelse i det liberale Parti; og Bankbestyrer Otterstrom fra Aarhus foreslog at indgive et Andragende til Kongen om, at Reskriptet atter maatte tages tilbage eller forelasgges Staenderne.

Sagen kom til Behandling d. 18. November (Bruuns

---

1) Fru Bruuns Brev er forelobig forlagt, saa det ikke kan meddeles for ojeblikket.

Bryllupsdag) og omtales nasrmere af ham i et Brev til
Hustruen fra Asmild Kloster d. 22. November 1840:

». . . Den 18. Nov. var jeg i en stadig Kamp i Stsendersalen,og det gjorde mig meget ondt, da jeg var kommen i Ro, at jeg kun havde kunnet vaere saa lidt for Dig .. .1)..¹). —■ Vil Du sige Din kjeere Fader, at jeg har bragt orsted hans venlige, deeltagende Ord, og at de kjendeligen rarte orsted, der efter alt at skjonne dog lader de Fortraedeligheder, man lader ham vederfares, glide over. ■— Som jag tidligere har skrevet Dig, blev her Dagen efter at Minoritets Reskriptet her var bleven bekjendt, af Otterstrem indgivet Andragende om, at Kongen enten vilde tage det tilbage eller forelaegge Staenderne det. I Gaar blev det overgivet til en Kommittee med 41 Stemmer mod 1 — denne ene var Christen Schouw²). — Det var aftalt blandt de Deputerede slet ikke at tale, men reise sig for Kommitteen; dog blev denne Aftaleuden al Anledning brudt af den forfsengel ige Prokurator Nyegaard 3). — Otterstrom motiverede sit Andragende meget gcdt, og derefter holdt orsted et langt Foredrag, hvori han sogte at retfserdiggjore sit eget Forhold og navnligen, at han ingen Deel havde havt i Forestillingen fra Kancelliet som fravaerende. —_■ Schouw, som selv er blandt de ved Rescriptet fornsennede Deputerede, sagde derpaa nogle faae Ord i en synlig bevaeget Tilstand og med en lid og Kraft, som man ikke tidligere havde seet hos ham, og lagde han fornemmeligenVsegt

---

1) En lang Skildring af hans uforandrede Folelser for hende og vatm Tak til hende for hele det forlobne Tidsrum.

2) Selvejer Christen Skov, valgt af de jydske Landejendomsbebesiddere.

3) Overretsprokurator, Justitsraad (senere Etatsraad) Malthe Bruun Nyegaard (1789^—1877) til Stenalt Gaard ved Flanders, valgt til Stsenderdeputeret 1836 og 1840. Senere Ejer af Kokkedal ved Hcrsholm; Ven af Ingemann (Biogr. Leks.).

ligenVsegtpaa, at Kongen maatte vsere urigtig Sagen forebragt,da han havde afgjort en naergaaende Klage uden at hore dem, mod hvem Klagen var rettet; han ventede paa, at adskillige af dem, som i Roeskilde havde voteret mod Minoritets Votum, vilde tage Plads i naeste Staendersession og kunne forsvare deres Fserd, men han, som var den eneste, som var her tilstede blandt hine Deputerede, maatte tage til Gjenmaele, den foje Stund, han endnu var Deputeret¹). Schouws Ord gjorde megen Indtryk paa. Forsamlingen, og et svagt »Bravo« hortes. — Der tales om i Forfatningssagen at anbringe et ultra Minoritets Votum, for at Vedkommende ret kunde have sin Forargelse af den Slags Vota. — Det er besynderligt nok, at Navnet Schouw skal i Forsamlingen betegne 2de Deputerede af saa hoist forskellige og modsatte Anskuelser (?); jeg har vseret den eneste Deputerede, som stemte mod Kommittee ved Navn, for at den stakkels Biskop ikke skal gjores Uret²). — Jeg skal endvidere tilfoje,, at i Castenschjolds opkeste Klage over at Minoritets-Vota vare naegtede i Stsenderne i Roeskilde, var bragt den Sigtelse, at Majoriteten havde brugt »den Vilkaarlighed o. s. v.«

Jeg fik i dette ojeblik et meget kjeerkomment Brev fra
Justitsraad Guldberg3), hvori han takker mig for den Varme,

---

1) Schouws Mandat som kongevalgt Deputeret for Universitetet udleb med denne Session.

2) With havde 28. Oktbr. indgivet et Forslag om Forandring Staenderanordningen. Dagen efter indgaves 6 andre Forslag i lignende Retning, om Skattebevillingsret og lign. Alle Forslag henvistes til den samrne Komite. Isser Biskop oUgaard fra Viborg havde talt staerkt imod Forslaget. Komite-Nedsasttelse besluttedes med 45 Stemmer mod 3, og derpaa med 44 Stemmer mod 4, at henlosgge Petitionen under samme Komite som Withs Forslag.

;!) Hojesteretsadvokat Ove Emmerich Hoegh-Guldberg (1798^—1843). I Sagen om HoJesteretsadvokaternes Salair havde Bruun vasret Referent (Ordforer).

hvormed jeg har talt Hojesteretsadvokaternes Sag i Stsendersalen,og
sender mig denne Taksigelse paa HojesteretsadvocaternesVegne
. . .«

Ogsaa i er Brev fra Asmild Klostei' af 2g, Nov. 1840 kommer Bruun tilbage til Minoritetssagen, foruden en ret interessant Udtalelse om den jydske Staenderforsamling i det hele, m. m.:

Jeg Soger nu fra mit Arbejde en Vederkvsegelse ved en Underholdning med Dig . . . Tak for Dit sidste Brev, jeg kunde heller ikke godt undvaere det; vi have nu paa det nsermeste vseret .2 Maaneder adskilte, og jeg har i den Tid maattet undvsere Din kjaerlige Omgang og alle de Goder, som en elsket Viv og gode Bom medbringe i et lykkeligt Hjem; min Erstatning herfor har vseret Slid og Slseb, mueligen til liden Nytte, irriterende Sammenstod med enkelte og ikke forstaaet af Flere; Du kan nu selv vurdere Erstatningen. De Lovtaler, man holder over den jydske Forsamling, hidrarer sikkert fra, at den sees i Frastand; den har vist nok ikke mange conservative Elementer; men for fiere Afstemninger kan jeg slet ikke rose den, da Pluraliteten gaaer i Blinde; jeg er ogsaa ganske anderledes vant til at hore Grunde for og imod i min nuvserende og tidligere Stilling end dem, man byder mig i Sta:ndersalen.

Jeg skulde i Aftes have hort Kellermann, som giver
Concert i Wiborg, men kunde ikke give saa megen Tid
bort; jeg mener imidlertid at faae ham at hore i Morgen.

Om Forsamlingen vil behove Prolongation og da om Bte eller /ire Dage; kan endnu ikke afgjores. Bliver det kun 4re Dage, saa kunde jeg endnu om Sondagen gaae med Dampskibet over Kalundborg; men der vil i den sidste Tid komme til at hvile saa meget paa mig, at dette naeppe vil vaere udforligt. Ved mine egne Sager har jeg endnu slet

intet kunnet foretage, og jeg vil saaledes rimeligviis blive
nodt til at gaae over Fyen, da Dampskibet kun gaaer hver
Sondag.

Et litographeret Portrait af Schouw efter det, som haenger i Roeskilde, er kommet hertil til Subscription; deter saerdeles smukt, og jeg onsker gjerne at eje det. Da de forste Exemplarer ere de bedste, vilde Du vel, rnin. kjsere Reinholdine, kjobe det itide . . .

Jeg har i Aften loest Kommittee-Beta::nkningen i Vejsagen.Vil Du sige Din kjaere Fader, at den er i det Vaesentligesom den Roeskildske, kun at Vejarbeidet in natura, naar Entrepreneurerne ikke melde sig, ikke derved afskaffes inden en bestemt given Tid, — at Parcellerne af Hovedgaardeogsaa fritages for eet mueligen indtnedende Naturalarbejde,og at adskillige Forandringer orlsls.es i Vejlinierne, deriblandt, at den fra Holstebro til Hobro laegges tilside og istedet derfor enten en Vej fra Holstebro over Wiborg til Randers eller fra Ringkjobing til Aarhuus over Skanderborg, dog sidste mindst anbefalet -1). —I Discussionen om disse to Vejlinier agter jeg ikke at tage Deel paa Grund af Forholdene,med mindre jeg skulde blive nodt dertil. — Forovrigter jeg oftest mere misfornoiet med at jeg har undladt at sige noget i Staendersalen, end med hvad jeg har sagt;

---

1) I et Brev til P. D. Bruun af 2. Nov. havde Schonhej'der (som Rentekammerdirekrer) i Anledning af den Stasnderne forelagte store Vejsag ytret: »Jeg har Intet imod, at man gjor Vejen fra Randers til Viborg til Hovedlandevei, naar man kun ikke vil, at den skal tra;de i Stedet for den fra V. til Hobroe, thi saadant er reen Pctlsesnak. Mine Colleger vilde imidlertid ved Veianordningens Udarbeidelse ei indlade sig derpaa. — Om Broen vil der i alt Fald ei saa snart blive Sporgsmaal. Stykket fra Veirum Broe til Lovskal over Koldbeck vilde naturligvis forst blive at gjore i Stand . . .«

men jeg er saa optaget med mine egne Sager¹), og det gaaer fra den ene Sag til den anden, saa man naeppe har Pusterumtil at tsenke sig om, for Ordet er flojet bort, som skulde have vseret modsagt . . .

Klokken er snart i, fortsaetter han, og deter blevet koldt i Vaerelset. Efter en varm Taksigelse til hende for al bans Lykke, fortsatte han derpaa naeste Aften (d. 30. Nov.); han har nu hort Kellermann, som har grebet ham staerkt, hvorfor him endelig maa hore ham, naar han fra Viborg kommer til Kobenhavn; fornyet Tak til hende for et nyt Brev. Derpaa tilfojer han om Minoritetssagen:

. . . Vil Du ligeledes takke Din kjaerlige omhyggelige Fader for hans Brev og i Anledning af dets Indhold sige ham, at jeg altid har fundet det tvivlsomt, om Anordningen hjemlede Minoritets Votum i private Petitioner; men deter heller ikke det, hvorom der egentligen i denne Sag er Sporgsmaal; Realiteten vil man sikkert slet ikke holde sig til; men Sagen er, at K[ongen] har gjort en i det mindste tvivlsom Fortolkning gjaeldende i Staenderanordningen, uden at hore Staenderne, i et Kabinets-Rescript, imod saa godt som alle Forestillinger, og saadant kan lede til meget betaenkelige Indgreb i Stsender-Institutionen; dersom Sagen havde vaeret forelagt Staenderne, kunde det jo gjerne vaere, at man havde fundet, at Minoritets Votum ikke bor udelukkes, skjondt jeg ikke troer det, da det svaekker Petitionens Kraft og leder til mange Synderligheder . . .

Stai'ndersamlingen skulde dog ikke slutte saa tidligt,
som Bruun havde ventet. Forst den 14. December kom

---

1) o: de Sager, han selv havde med at gore (som Komite-Medlem, Referent o. s. v.), ikke hans private Sager. — I Brevene omtales oftere, at han ikke har haft Tid til at beskseftige sig med disse.

Komitebetaankningen i Otterstroms Andragende til »forelobig«Behandling. Under denne beklagede orsted, at der skulde vaere Uenighed mellem ham og Prassidenten, hvorpaa Schouw svarede, at det heller ikke havde vaeret ham behageligt: »Men jeg har ved denne som ved alle andre Lejligheder haft Prever paa den hOJe Grad af Humanitet,hvormed den kongelige Kommissarius behandler den, der er af en anden Mening end han selv.« — Den endelige Behandling fandt derpaa Sted d. 19. December, og i det folgende Slutningsmode takkede orsted atter Forsamlingen for dens Velvilje o. s. v. og endte med en varm Tak til Schouw: ». . . ligesom jeg og tor tro, at vort personlige Venskab i det mindste intet har tabt ved de nye Berorelser, hvori vi herved ere komne med hverandre.« Schouw ytrede i sin Svartale sin Glrede over, at det netop var orsted, »der har bragt: og skal bringe vort Budskab (til Kongen); der var ingen, hvem vi hellere onskede dette Hverv.«^x)

Men Kong Kristian VIII havde en anden Mening end orsted. Ved de nye Udnsevnelser af Stasnderdeputerede (1842) blev Schouw, meget mod orsteds onske, forbigaaet som kgl. udnasvnt Reprassentant for Universitetet og var saaledes udelukket fra Staenderforsamlingen 2). Det var i den Anledning, at man i 1842 skaenkede Schouw en Gaard i Viborg, en gamtnel Klosterbygning, den nu saakaldte Karnapgaard i Skt. Mogensgade, for at hansom Grundejer kunde blive valgt til Deputeret i Norrejylland. Dette skete ogsaa ved de ny Valg i Jylland

I Aaret 1841 blev Bruun af de mindre Landejendomsbesidderevalgt

---

1) Viborg Stoendertidende 1840, Sp. 1300 ff.; 2204; 2335; 2832; 2834.

2) Koch: A. S. orsted, S. 139; Biogr. Leks. (Schouw).

besidderevalgttil Deputeret for 8. Valgkreds (Mols, Sonder- og osterlisbjerg Herreder i Randers Amt). Soni Deputeret herfor gav han Mode i den mindevaardige Samling d. 12. Oktober_{— 20.} December 1842. Til orsted havde Forholdet stadig v^eret venskabeligt, ogsaa fra det liberale Partis Side. Endnu i Maj 1842 opfordrede saaledesH. N. Clausen, Schouw m. fl. til at yde Bidrag til, at en afßissen :i 1838 udfort Gibsstatue af orsted kunde blive hugget i Marmor; ogsaa P. D. Bruun tegnede sig for et Bidrag.

Da P. D. Bruun i 1838 var bleven kongevalgt
Stasnderdeputeret, hed det om ham i den satiriske
Staendervise:

Fra Klosteret en Mand vi fik,
som vistnok meget vejer,
han kjender grant den fine Skik,
han hilser, smiler, nejer.

Verset er lavet af den som Selskabsmand bekendte Stiftsprovst Hald i Aalborg; Stasndervisens anden Forfatter, Herredsfoged With, oplyser, at Grunden var, at Bruun, »da han forste Gang var i Stsenderne, forekom os noget for zierlig«^x). orsted omtaler Bruuns store Beskedenhed. Hvor stor en Anerkendelse Bruun havde vundet i Stasnderforsamlingen i de forlobne Aar, navnlig som Ordforer (Referent) for flere juridiske og lignende Sager, viste sig nu. Med 48 Stemmer mod tre, der faldt paa Kammerjunker Liittichau til Store Grundet (den senere Krigsminister, 1864 Chef for Artilleriet i Dannevirkestillingen), blev han valgt til Forsamlingens President, hvorpaa Liittichau med 33 Stemmer valgtes til Vicepnesident.

orsted, der i Decbr. 1841 var bleven Gehejmestatsminister,udtalte

---

1) Dette Tidsskr., 3. R. V, 151; VI, 154,

minister,udtaltesom sasdvanlig sin Glaede over atter at skulle modes med de norrejydske Deputerede og haabede paa fortsat Velvilje. Hans gamle Ven, Kammerraad Wulft til Nsrre Nebel Molle, udtalte atter sin inderlige Glasde over at se »den asdle Mand i Forsamlingen, der i sjelden Grad besidder Hans Majestasts Tillid, som Nationens Hojagtelse og Kjasrlighed,,« Bruun selv takkede for ForsamlingensTillid og viste snart som Schouws Efterfolger de samme Egenskaber, der ogsaa senere udmaerkede ham som Landstingsformand og som af en politisk Tilhsenger, der kendte hans Fierd noje, skildres med folgende Ord: en skarp formel Sans, grundigt Kendskab til Lovgivningen og den politiske Udvikling, urokkelig Retsindighed og stor Humanitet og en sikker, om end i de mildeste Former klaedt Bestemthed i sin Afgorelse¹).

Hvorledes Bruun selv opfattede sin Stilling, liar han
skildret i et Brev til sin Hustru, dat. Asmildkloster, d.
27. Oktober [1842]:

. . . Jeg har i Aften undskyldt mig hos Scannings²) fornemmeligen for at skrive til Dig; deter vistnok ogsaa den Undskyldnings Grund, vedkommende vil finde antageligst. — Jeg har det med Undtagelse af mit Savn af og Laengsel efter Dig og Vore ganske godt, og kan vel med den anferteUndtagelse sige meget godt; naar jeg kommer hjem om Aftenen i min lille Stue med en snurrende The Maskine paa Bordet, kan jeg ikke nsegte, at ofte det onske paatraenges mig, at have Dig . . . ved min Side og Bornene omkring mig, men jeg gaaer da over til mine Forretninger. — Det er vistnok en hoist interessant Stilling, President i en Stsenderforsamling;gid

---

1) C. St. A. Bille: »Biog:rafisk Leksikon« 111, 179. — Norrejydske Staendertidende 1842 Sp. 140 o. fl. Steder.

2) Justitiarius i Overretten.

forsamling;gidjeg ogsaa maa sige det til Enden; det at lede og styre en Forsamling af 52 Msend, der lyde Lyden af den lille Klokke, har noget meget imposant hos sig, men at lede Gangen i Forhandlingerne og at iagttage, at i Forretnings- Ordenen Intet gaaer tabt, kraever ogsaa en Agtpaagivenhed og en Umsicht, som jeg ikke kan nsegte stundom gjor mig noget sengstelig. Mit Herredomme bruger jeg, som Du vel kan forudssette, med Mildhed og Moderation, og om end nogle kunde mene, at jeg skulde regjere noget mere, saa er jeg dog vis paa, at hvis Regimentet skulde komme til Anvendelsepaa denx, vilde de dermed kun vaere lidet tilfredse.

Endnu har jeg ikke besogt alle mine Venner i Viborg,
jeg har kun en Timestid at anvende dertil om Eftermiddagen,
og den er snart forloben . . .

Det glseder rnig, at din Fader er fornojet med de faae
Ord, jeg sagde ved mit Valg til Praesident; lange Taler veed
Du jeg holder ikke af . . .

Alt syntes saaledes at skulle gaa godt og fredeligt. Da kom pludselig, som Lyn fra en klar Himmel, Sammenstodet med orsted d. 21. November 1842, der skulde faa vidtraskkende Folger og berove orsted for stedse hans Folkeyndest.

Ogsaa om denne Sag, om Bruuns folgende Forhold til den af ham stadig beundrede Jurist og humane Personlighed og om hans senere Stilling til Rigsretssagen 1855^—56 indeholder Familiearkivet nogle Oplysninger, som senere skulle meddeles.