|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 1 (1911 - 1914) –Indberetninger fra Præsterne i Aalborg Stift 1638.Ved Arkivassistent, cand. mag. Hans Knudsen. De her foreliggende Praesteindberetninger findes i Aalborg Bispearkiv (B. Loc. 4. Fasc. VIII) i Landsarkivet i Viborg og er i Reversalerne af 1736 og 1779 betegnede: »Nogle praesters kundskab om hvad byer eenistegaarde, bierge, dale, dyfier kand findes i deres sogner, meddeelte episcopo Christiano Jobannis i638«. De svare ganske til den af O. Nielsen i Danske Samlinger 2. Raekke 4. Bind meddelte Ribe Stifts Beskrivelse 1638, og de er altsaa, ligesom d.enne, Indberetninger til Brug for Ole Worm. Nsesten alle de ovrige i Behold vasrende Ole Wormske Indberetninger emu samlede i Rigsarkivet, nemlig de for omtalte fra Ribe Stift, Indberetningerne fra Aarhus Stift 1622 og fra Vends Hei'red paa Fyen 1624, udgivrie af O. Nielsen i Danske Samlinger 2. R. 6. Bd. samt Indberetningerne fra Skaane og Bornholm 1624— 25 udgivne i Uddrag i Suhms Samlinger 1. Bd. De af Suhm smst. udgivne Indberetninger 1623 fra hele Fyen findes derimod i det kongelige Bibliotek (Ny kg]. Samling 4, 728). Hvorledes deter gaaet til, at de her meddelte Indberetninger er forblevet i Aalborg Bispearkiv, lader sig ikke udrede nu, maaske har Ole Worm ladet sig noje med Uddrag af dem om Runestene og Ign., i hvert Fald giver Bispearkivet ingen Oplysninger herom, idet Reversalerne stedse opforer dem som fast Bestanddel af Arkivet.
Side 74
Desvserre er Indberetningerne ikke bevarede fra hele Stiftet. Der mangier saaledes helt Indberetninger fra Jerslev, Hassing og Revs Herreder samt fra Kaer Herred undtagen Hals, ligesom der for de ©vrige Herreders Vedkommende undertiden mangier Indberetninger fra enkelte Sogne. En Udgivelse af dem har i lsengere Tid vaeret paataenkt, navnlig har Postekspedient Klitgaard i Aalborg interesseret sig varmt for Tanken, men praktiske Vanskeligheder har hindret ham i selv at udfore Arbejdet. I naervaerende Udgave er Originalernes Retskrivning bevaret, da en Normalisering ikke syntes anbefalelsesvaerdig her, hvor det drejer sig om originale Breve fra bestemte Personer og ikke om tilfaeldige Skriveres mere ligegyldige Bogstavering, dog maa det bemserkes, at Originalernes Brug af store og smaa Bogstaver ikke er fulgt, idet kun Navne er skrevet med stort Begyndelsesbogstav. Desuden er j overalt sendret til i, hvor Lyden i gengives. Oploste Forkortelser er trykt med Kursiv. I Sognenes Ordning efter Herreder er den samtidige Inddeling fulgt, hvor de fire nordligste Herreder folge efter hinanden. i parallelle Striber fra Skagerrak til Kattegat med Horns Herred som det nordligste, hvilken Inddeling i gejstlig Henseende forst ophorte ved Reskript 1841 17. November, medens den i verdslig Henseende var sendret til den nugseldende Inddeling ved Reskripterne af 1815 15. November og 1825 21. September. Hvor Sogne fra forskellige Herreder er annekterede, maa Indberetningen om Annekset sogcs under Hovedsognets Herred. Horns Herred.
Skagen. C. L. S. P. D.1) Vdi denne menigh^ er en kierch o: s. Laurentz kirche, 1 capeller med samme naffn, 2 byer 0: Schagen och Ho3^enn, 6 smaa buncher eller huße, kallis Kaaredtz buncher. En fersch lidenn soe kallis HofFsoe. Dette ville 1) Caro lectori salutem plurimam dico: Jeg sender den ka;re Lasser en flittio- Hilsen.
Side 75
jeg lade min gunstige offrigrW viide, thi ellers er her Aff Schagen., 30. Sept. Anno 1638. m. p. p.
Raabjcerg. I Roberig sogen och Gaardbo birck findeß prestgaarden ved kirken, derforuden 2 eenstedgaarde, som er i) Gaardbo och 2) Hogumhaffue. All kuornjorden er ode aff sandfluct. Ikon en liden by, som bruges auffuel til, ved naun Raaberig, den storste partt afF quornmarcken ode af sand. En liden fischerleyde heder Olbech, och iiij fiskerhuse igen aff en by, som kalledes Skiogelund, findes nogen smaa egetras vdi sandbacken). Bole och smaa verelOer 10, som er: Starholm, Tuende Soer, som er Gaardbo og Roberig SO, och Summa: Sognet er gandtze omringet med vtellige Robergse 30 Septembr. 1638. Claus Niellsj^^ m. p. p. a.
Tversted, Bindslev og Uggerby. Fortegnelse paa kircker, byer oc enstedgaarde, som Tuersted sogn. Udi Tuersted sogn, som er hoffuetsognet findiß: Tuersted kircke oc prsestegaarden derhoi.i liggende; en idelsgaard ved naffn Elkier; byer 3, som ere: Vester Puersted, oster Tuersted, Terpet; eenstedgaarde 3, som 1) Jvnf. den nuvasrende Back, Skiveren, der lober ud i Vesterhavet sendeii for Skiverbakke.
Side 76
ere Giogsiig, Horsnab, Slynge oc en liden bygsted heeder Udi Tuersted sogn findis en aae, lober omkring kircken oc prsestegaarden oc kaldiß Tuersted aae. Udi Tuersted sogn findis vel mange beche oc render, dog iche naffnkundige. Udi Tuersted sogn findis ingen schouffue, ingen synderlige bierge eller hoye, men osterst i sognet ligger en merchelig stor moratz oc udorchen, som kaldis Siorigr en stor miil lang oc bred. Bintzleff sogn Udi BintzlefF sogn, som er det ene annex, findifir Bintzleff kircke, som ligger mit i Horns herret, oc holdis der ting uden faare kirckegaarden, Bintzleff prasstegaard der hoii liggende. En adelsgaard ved naffn Steenfibech. Byer 2, som ere Sonder Bintzleff, Nor Bintzleff. Noch 2 store gaarde, udi huilcke boer 5 mend, som Enstedgaarde 8, som ere Barckholt, oster Trunsmarch, Udi Bintzleff sogn findiC megen heedejord, fornemmelig Igiennem Bintzleffsogn lober en stor aae, som kommer Udi Bintzleff sogn findifi ingen naffnkundig bierge Ugerbye sogn. Udi Ugerbye sogn, som er det andet annex, findiß: Udi Ugerbye sogn findiß ingen schouffue, ingen Nathanael Pederften. Sognepraest i Tuersted, Bintzleff oc Ugerbye sogner m. p.
Side 77
Mosbjmrg og Hormested. Mosberig sogen. I Mosberig sogen er en kirki, 4 byer (Mosberig by, Mostrup, Woen, Grorup, ij den by er in tit vden 2 smaa boel), en herregaard Eskierd med sin skoffe; enstegaarde 2, nemlich Stindrup och Bollehasde. En stor aa lober gennom Mosberig sogen osten om kircken, flyder igennom BindzlofF och Wgerby sogner, och endis ij stranden. Nogle stor hoy ij sognit: Bogenhoy, Rishoy, Reffhoy och Grydzhoy. Hormedsted. sogen, j kirki I ditte sogen er en by, vid naffn Tislom, en herregaard, Hogholt med sin skoffe; enstedgaarde: Negst, Birkit, prestegaarden, Stusholt. Wolstrup, Norgaard och Tislom bundgaard. En stor aa igennom sognit lober vnder Mosberig Stor hoye ij sognit: Gedhoy och Kragenshoy, med Ingen roffnebogstaff findis ij diße sogner. Ingen her
Elling og Tolne. El ling sogn och Elling kiercke liger i Hornz herrit imod oster haffue side. Der i ere tho herregoorde, Lerbecke och Ellinggoord, thiill huere ligger en lille egge skou vid goordene. I samme sogn ligger 3 byer. 1. Jerup, 2. Strandby, 3. Hertzhollum; Enstedgoorde: Kragskou, Tolshoue, Vinbeck,Nilstrup, Nortued, Skeltufejd, Korsholt, Strandbylund,Elling, Stabeck, Sortkierd, tho goordde. Ere i same sogn tho aaer, Elling aa, komwer vester fra skouen och lober i haffuit sonden om kiercken, den anden aa, Jerups aa, lober igiemen byen i haffuit. 3, Vgger becken 1). Vid jeg ingen documenter eller runebogstaffuer, icke eller aft den heede Dan^erliung, icke eller floder eller naffnkundige dale, icke eller hoye vden en vid Strandby, kaldis Haffnhoyen.En 1) 3, Vgger becken, er tilfejet i Margenen.
Side 78
hoyen.Ensandebierig kaldis Soebierig, liger norde/z Tolne kiercke, i same Tolne sognen bye Duerretued iliger 4 gaard och 3 boeller. Enstedgaarde: Dale, Skiorpingsheed, Tolne 2 gaard, forvden prsestgaarden, Kragheede. — Skoue thiill Dale: En. En liden thiil Skiorpingshee maxen vexen l). En skou thiil Duerrtued. En herregaard, kaldis Skorupsgaard, en lille skou thiill ligger, Skorups skou. Ingen aaer eller becke vden en lille beck om Skorupsgaard thiill mollen. Icke eller der i sogn nogn vid aff den hee Danwerliung. 1 hoye kaldis Kierckebiergit, en daal kaldis Stranderhuole.
Sindal og Astrup. Anno 1638. 26 Septemb. Fortegnelse paa huis herregaarde, byer, gaarde oc I Sindall sogin findis en herg««rd vid naffn Bagisvon, I Sindall bye er fern hele gaarde oc fern buole forudin I Fielsted bye findis sex gaarde oc 3 buole. Enstedgaarde findes der: Bradsholt, Togholt, Lund oc I Adstrup sogin findis en hergaard vid nafFn Bogsted, som welbyrdig Hendrich Sandberre besidder. Noch landsbyer 2, nemligh Adstrup oc Klastrup. I Adstrup by findis halffsiette gaarde (som dogh er ringe i sig selff) oc ingen buole. I Klastrup findis hele gaarde icke vdin to, oc buole Enstedgaarde findis i Adstrup sogin: oster Tirup. Enlig buole: Huims, Huingh, Sandagger, Vongen, 1) moxen visscn?
Side 79
Borrisholtt, Ryett, Skouboe, Bogholtt, Sonderskou er 2 I beggi disfie sogner findis ingen naffnkundig bierge eller hoie eller skoue eller huole veie wdin en huolvei, som skieller beggi mine1) sogner att oc kaldis Grue. Icke heller er der sonderlig stor vand i disfie 2 sogner vdin en stor oe, som lober sondin omkring beggi mine1) sognerne oc skill sognerne fra Wgiltt oc Hormested sogner. Erich Chrtstensson egin haandt.
Bjcergby og Mygdal. Horns herret. Bier by sogn. ( Bierby 1 eenstedgaard, onboll. Paa alle sider aff Bierby ere mangfoldige daale oc hoye vden nafFn. Vesten Bierby ligger en hoy, kaldis Kaarshoy, norden Bierby mod Asdal skow er en hoy ved nafFn, Brudderhoy. Paa Bierby kirkegaard Mygdal sogn. I dette sogn er een by ved naffn Mygdal, een herregaard, 2) mine senere tilfojet.
Side 80
| Tredholt, Vrsle, Kobbersholt, Klodskee, . j Hoytved, Hebbelstrup, Hoven, Ryggelmark, Lildtsoei
Home og Asdal. Horn sogn. i kierche; 3 byer nemlich; Horn, Terpit, Hourup. Asdall Capell sogn, haflwr enste°aarde 2: Asdall, Schouff. 1 kierche, der Andreas Thomas mpp.
Tornby og Vidstru-p, Tornby sogenn. En torn kircke. En liden bye osten opad kircken, kaldis Sonderbye. Nortoust fra itt stuort bierig, kaldis Aaskebierig, sonden suduest der neden fra en gaard, hieder Eyestrup, lobber en beck sonden om. Vestsuduest fra kircken ligger en herregaard, hieder Kiersgaard och m molle huos, litt norden fra ligger en liden bye, kaldis Kiobste; der vesten oc norden for er icke anditt end saand oc klett vd till hauitt. Liditt vesten fra kircken ligger en gaard, hieder Nestgaar, Norden fra kircken er ode aff saand, tou byer oc sex enistegaarde, dog er der for nogle faa aar sidcn, som dett groffuitt till effter haanden, her oc der, satt nogle husse och vaaninger, miesten fiskerhytter. Vistrup sogen, sonder fra Tornby. — Imellom Vistrup oc Tornby er. en liden aae, lobber vd ij haffuitt oc sonden op ad den herreg««r, Kiersg««r, :|: tilforn neffntt :|: En kollitt kircke; litt nortoust fra, en gaard hieder 1) Tilfojet med anden Haand.
Side 81
Toffte oc en lide molle huos. Vester fra kircken en bye, Thorais Niellssonn. eg-hd. Vennebjærg Herred.
HJorring St. Kathrine, St. Hans og St. Olai. Hitfirings sogner i Vinneberg herret er trende, S. Karrens sogn. Kircken kaldis s. Karrens kircke. Er der en kiobsted, Hioring, en enstegard, Bistrup. I Hiorings marck er adskillig hoje, nemlig: KlunlioJ, Algiers hoj, Cappel- IIOJ, BrondershoJe, FemlioJe. En aae vid naffn Ijllaa. En heede vid naffn Hiorings heede. S. Hans sogn. Kircken kaldis s. Hans kircke. Er der til en af ko: May: gaarde, Aastrup. Itim 4 byer: Backtrup, Crustrup, Giourup, Vansted. Itim. 4 enstegarde: Lundergard, Hiorngard, Jonstrup, Lund. En aae vid naffn Lyveraa. Er i ditte sogn, Vinneberg herrets ting, liggendis i S. Olai sogn. Kircken kaldis s. Olai kircke. Er dertil en hergard vid naffn Fogelsig. Itim byer x; Skydsbye, VeldingslioJ, Gorrestrup. Itim enstegarde 4: Bronderup, Ulstrup, Vinstrup, I disse trende sogner findis ingen runebogstaffver Niels Lauritsen s. Karrens, s. Hans
Side 82
Ugilt og Taars. Vgilt sogn, som Hgger i Venneberg herrit. Sogneskiel paa alle sider: Paa den vester side er s. Oluffs sogn i Hioring, affskild med lil aa; paa den nor side Astrup oc Sindael sogn, ocsaa affskilt med lil aa; paa den oster side Lendora sogn oc paa den Sonder side Tors sogn. Er der 3 Herregaarde: Linderumsgaard, Jegeberg oc Knudzholm. — 2 smaa skoffue, den ene til Linderumsgaard, den anden til Jegeberg, nock en stor skoff til Hogholt, kaldis Glimsholt skoff, oc en til Borlum closter, kaldis Closterskoff, item en lund til Hogholt ved Drastrup. Kircken ligger mit i sognen. Byer 5: Lorsle, 10 gaarde oc buolle, Vgilt, 4 gaarde Enistegaarde oc buole: Spangerhede, Molgaard, Aasholm, Tang, Rofiig, Norboller, Roffntued, Dalsagger, Halffodde, Smerkrogen, Seenholt, Skoffuen*), Gildeladen*), Drastrup, Tyckskoff. Alt det andet smaa buole oc ringe versteder2). Bierge: Vester i sognen er halffparten aff lilberge Aaer: Lorsle aae; item en beck, lober norden omkring Glimsholt oc Skiersheden oc endis i Lil aae. Nock j beck fra Linderumsmolle, begyndis i Barholdzdale, huoraff Lil aae bliffuer, huilcken der siden exonereris i lil aae, imellom Dalsagger oc Hogholt. Nock j beck fra Jegeberg endis ocsaa i lil aa ved Knudzholm. Skersheden. Taars sogn liger i Borlum herrit. Sogneskiel: lil aa lobber synden oc vesten om 1) Udstreget og i Stedet skrevet: Hogberg, Burskoff, Stadshede, Kolbore, Kringelboren, Romholt. 2) Vaer(e)sted: Bolig, Hus. O. Kalkar: Ordbog IV, 911.
Side 83
Herregaarde s•' Boiler, Timandzholm, Huidstegaard, Adskillige skoffue: Bollerskoff, Linholtz skoff, Aas skoff, Syndergaards skoff, Klarup skoff, Steendal skoff, Timandzholm skoff, Grxsdal skoff, Stocksted skoff, Tyckskoff oc Barholdzdale. Kircken ligger hart adt vesterst i sognen. Byer 10: Huidste 4 gaarde, Borup 3 gaarde, Houstrup 3 gaarde, Taars 8 gaarde oc buole, Sefiing 6 buole, Vugdrup en gaard oc 2 buole, Koldbroff '; buole, Trangit 6 smaa versteder1), Terpit 3 gaarde oc 3 buole, Graffuen 4 gaarde oc buole. Enistegaarde oc buole: Hefielholt, Agdrup, Karmidzholt, Tyckskoff, Barholt, Stocksted, Volsholt, Graesdal, Steendal, Klarup, Skegisholt, Rafftisodde, Bogit, Kragdrup j gaard oc j buol, Siorup, Linholt, Suenstrup, Krogen, Biornstrup, Harpso oc siden nogle smaa versteder1). Halffparten aff lilberge er i denne sogn, oc ellers En liden beck lober fra Boiler molle i lilaae, j beck fra Dalsmolle oc Stockstedmolle lober i Lorsle aae, j liden beck ved Tyckskoff lober ocsaa i Lorsle aae. Nock j beck lober fra Timandsholm synder ud aff sognet. Nock j beck fra Syndergaa[r]dz molle oc Aas molle lober i lil aae. Taars heede oc Graffuens heede.
Flade og Gjerum. Flladinge sogn ligger aller osterst i Vennebierrig herrett. Der vdi ehr: Herregaarde thvende: Bangsboe, som velb: frue fru Birgette Lindenow, salig her Otthe Skeels, haffuer; Kniffholltt, som velb: Hans Dyre haffuer. Landzbyer j nemllig Fladinge bye. Fiskeleyer thvende, nemblig Fladstrand och Bangsboestrand, Enstedgaarde: Hanbeck, som vden thvill sit naffn 1) Versted: Bolig, Hus. O. Kalkar: Ordbog IV, 911.
Side 84
beckenellerTofftebecken, Rontved, Flladbierrig, Suderboe,Steenhaaben och ellers nogle faa boell och gadehuse.Skouffue ehr der thill: Rontved, Flladbierrig, Hanbeck,Suderboe och Trunderup, it boellig, och kaldis med gaardene, de thilligger, disligest her i sognet en skouff liggendis thill Bangsboe, kalldis Ryett, och den thill prestegaarden och kaldis affgaarden. H©ye ehr der mange, som den storste deell jeg ingen naffn kand finde nu brugelige at verre dem giffuen. Paa Fladinge byes marck er thrende: Raaholltt, Kircke hoyen och Borre biergeit. I prestegaardens marck ehr och nogle, som dog ingen naffn haffuer. Heder er ingen, men Flladinge byes fellet er ved haffsiden, en liden hede er thill Rontved, Kniffholt, Steenhoben och strecker sig thill Aasted sogn, huor jeg mener den antegnis. I denne lille hede mod Kniffhollt er en b.oy, kaldis Esker hoyen, paa Fladbierrig marck er en hoy, kaldis Kiobmandzhoyen. Gierrum sogn. Der vdi ehr: Herregaarde, en, nemblig Gierrumsgaard, som velb. Hans Balk haffuer. Byer, en liden, nemlig Gierrumbye. Enstedgaarde: Dunbeck, och der ved lober en beck, som och kaldis Dunbeck, som lober i den aa ved Bangsboe och endis aaen i haffuett ved Bangsboestrand; Reffdael, Gretzkier, Vognsgaard, Vrangbeck, Roer, Rysholltt, Gierrums prestegaard, Synder Reffdaell, Gioegaard, Bodell. Paa alle diße marcker ehre hoye sammestedz, to, tre eller fire, som dog ingen naffn haffuer. Paa Gierrums prestegaardz marck ehr i blant andre mange en king fioy med store steene omkring satt, kalldis kiempegraffuen, paa Giogaardz marck och iblant andre, ingen naffn haffuer, en, kaldis Blacksh.oy, huor for nogen thid siden er funden leerpotter med brende been vdi. Fler udi sognen ehr tvende heeder: Gierrums heede, huor gansche mange hoye er vdi, mesten med steene omkringsett, som ingen naffn haffuer, mange daler i lige maade, en h©y er der, kaldis Sasbylioy, en kalldis Baalllioyen,Toernsheede, som en deell horer thill Gierrum
Side 85
sogn, en deel thill Horbye, Lendum, Skierrum och Odstedsogner. Skouffue er thill Gierrumsgaard, Dunbeck, Vrangbeck, Synder- och Norre-Reffdaell, Roer, och kalldis rned gaardene, disligest nogle faa threer thill Rysholltt — och en liden kind thill en gaard i Gierrum och kaldis Skadelund, och en lund ligger thill it boelig, heeder Hoellsig, och kaldis med boeliget. Paa Boedell marck findis en hoy, kaldis stenstuffueri, huor vdi findis i jorden ett hull omkringsat met store brede stien som en liden kellere. Paa Gierrumsgaardz marck blant andre thvende, en kaldis Gammelboe hoy, en kaldis Ris hoyen.
Aasied og Sk&rum. Antegnelße paa huad som er vaerd att antegne aff A adsted sognn. Aadsted kierke ligger i by en, huilken der haffuer I Meiling. IV Beckmand. II Qyisßell. V Foffuerholtt. 11l Ribbeholtt. Herregaard: Kniffhollt, som ligger halffpartt i Aadsted Hoye Konger | Throll | Dale. Torn \ Lodskoe \ Skoffue. Guldbeckiers | Skiorttholtz Hasder: Aadsteed och Meiling haede, Floder findes
Side 86
Runebogstaffw^r och gamble monumenter findes Aadsted prajsteg<2«rd den 16 Septembris 1638. Christen Matzon Aalb[org] Egen haandt. Skerm sognn. I. Skerm kiercke liggendendes [!] i byen, som kaldes Hergaarde: Jeggid. Enstedgaarde VI. Hoye. Item en hoy ved Studtzberg, der offuen i er en Aaer: En aae kaldett Skerm aae och lober igiennem Becker. Al \, . Hou \, , Daall. Dyb ] HorCe 1 . .. Skoffue Jeggidtz \ Harder. Skerm 1 , , C. M. A. m. m.
Side 87
Skallerup og Vennebjcerg, Wdi Schiallers sogen er 3 smaa byer nemlig Norleff, Sonderleff och Norum, en hergaard wed naffn Willerup. Enstedgaarde: Knold, Sturup, Hunderup och Tolstrup.
hem 2 moller Koldbecks molle och Willers molle. Wdi Winneberg sogen er 2 byer, nemlig Norharritzleff Er i samme sogn en liden heregaard, kaldis Orklett Ligger i samme sogn en bro ofluer forskreffhe
Rubjcerg og Maarup. Antegnellse paa huis der findis vdi Ruberg sogn. Byer: 1) Ruberg, 2) Wllstrup. Gaarde: 1) Allstrup, 2) Kaihollm. Bierge: Suduest fra Ruberg kirche haffuev verett itt stoer hoitt bierge ved naffn Ruberg knud, huilchett er lenge siden udfaldett i haffuett. Wdi annexen Morup. En by, Lonstrup, huorigiennem lober en rindendis For nogle aar siden haffuet der verett een stoer by
Jelstrttp og Lyngby. Jelstorp kiercke haffuer sin annex Lyngbye kierche. Paa Jelstorp marck norden byen ehr 2 lioye, kaldefi Thyckhoy oc Fladhoy; westen byen en liden Soe, kaldeß Kattenesfi Soe. Synden byen, en hoy kaldeß Klockhoy oc ved samme hoy en dael kaldes Agdael.
Side 88
Igiennem byen lobber en baech, som haffuer sin Paa Giolstorp march norden byen ehr 2 hoye, kaldes Thuihoye, westen byen, en hoy, kaldiß Skadhoy, synden byen en hoy, kaldes Gronhoy. Derhosß ehr en heede, kaldes Neest, oc syndenn om den hede ehr Neestkier, som gior schell imellom Giolstrup march oc Borglum sogns march. Paa Hundeloff march norden byen ehr 3 hoye, kaldes: Langaggers hoy, Kaarflvang hoy, Gammelvang hoy; der osten for en daell kaldes Raeffdael; synden byen 2 hoye kaldes Thuifi hoye; der synden for en dael, kaldes Baardael. Endnu der ved ehr 6 hoye, kaldes Woer hoy; oc en dael kaldefl Maerredhaffs dael, noch en hoy kaldes Lunhoy oc en anden hoye i kiasrrit, kaldes Huirrelbierg. Imellom Hundeloff marck oc Seglstrup march findes en baeck, kaldes Saslb^ck. Vesten byen imellom Hundeloff oc Jelstrup lobber en aae, kaldes Fiit, haffuer sin udspring aff Wennebiergh backer, oc sin flod synden om Seglstrup kierche ned igiennem Konningbroe udi Lyffuer aae oc omseer i haffuet. Thill Lyngbye sogn ligger 3 lille byer: Norlyng bye, Synderlyng bye, Lyngbye thorp. Paa Norlyngbye marck osten byen er en heede oc der en hoy, kaldes Signehoy, derhofi findes 3 hoye, kaldis Lynghoye. Imellom Lyngbye march oc Furebye march en dael kaldes Kokdael. Pouell Jens Con Mppa-
Harridslev, Rakkeby og Sejlstrup. Haritsleuff kircke. Til den kircke er en eniste liden bye, huor udi ere 14 gaarde och boell. Sonden byen ligger en steenhoy, heeder EBhoy, strax derhofl ligger itt kier, kaldis Moßkier,lober ned til aaen. Vesten byen ligger en hoy, kaldis Staxhoy. Der lidet vesten for ligger 5 hoye, kaldis Molhieshoye, der norden for ligger en hoy, kaldis Kylling
Side 89
hoy. Synden for ligger en vang, heeder Molhien, och der vesten lor ligger et kier, kaldis Damgreene. Norden for iigger en vang, som kaldis det Gamble, och derhos ett kier, kaldis Norkier. Norden och osten byen ligger en hiede, kaldis Gramboe hasde, derhos en beck, kaldis Grambo beck. Aaen, som kaldis Liffuer aae, lober om samme marck paa oster side. Raacheby kircke. Thil den kircke ere 2 byer, som er Raackeby och Vesten Raackeby ligger 2 hoye ret tilhaabe, kaldis Biornhoye. osten til byen ligger en haede, kaldis Trasmarcken. Vesten orakring byen lober aaen, som kaldis Liffuer aae, och gior skielsmyß imellom Segelstrup marck och dieris marck. I Snarups marck vesten for byen ligger en dall, Lober der en beck imellem Snarup och Aastrup En enstedgaard med naffn Lundergaard. Segelstrup capell; siges att vere opbygt aff 12 hotfmend i de store bispers tiid. Segelstrup slott ligger nordost derfra. Ligger til samme capel en liden bye, heeder Smidstrup, 2 enstedgaarde nemblig: Aalstrup och Aagaard. Ett boel heder Staxted. Hart hos capellet ligger norden til en runddeel med Børglum Herred.(Indberetninger mangier fra Vraa, Em og Skaeve Sogne.)
Sceby. Saebye er en liden kiobsted, liggendis mod osten ved Vdi. byen mod stranden ligger en kircke, som haffuer
Side 90
verit en gammell munckekircke tned 32 munckestole udi choret; och berettis at schall haue vaerit it closter der ved med nauffn Mariested closter, huorfore byen endnu i sit signete forer jomfra Marias billede. Norden igennombyen lober en ae, som kommer aff vesten och for ©ster ende aff byen gaar i haued. Huad skouffue, bierge, dale, byer oc eniste gorde endoch adelens, der ligger nest ved oc omkring dendne bye, horer thil Albeck, Volstrup oc Vndersted sogner, er derfor hofi mig inted videre at annotere. Niels Christenfion Spend. Loci ecclesiastes. mppna.
Understed og Karup. Vndersted och Carop sogner, som ligger i Borglum herritt
1. 1. Vndersted sogenn, liggendis fraa Sagbye nord och norduest V2 miill, er i sinn skichellse nesten thrindt, i lengden fraa Sonden thill norden L/2 stor miill, i bredden fraa vesten thill ostenn IV2 store fierdingvegs; for osten er haffuit eller ostersoen, huorved er henved xxj smaa och store va?rsteder *), thill huillche alle brugis auffll, och haffuer bonderne enn diell dieris aggre och enge diet thill strandsidenn, och kalldis alld dend platz hoss os »Vnder biergitu. For sonden skilles fovskreffhe sogenn fraa Ollstrup sogenn med en beck, som lobber oster i haffuitt och kalldis Suullbeck, for nordenn skilles dett fraa Gerumb sogen med enn aae fraa Boell molle och lobber oster i haffuitt. 2. Kirchenn ligger nestenn Sonderst och i sudvest hiorne 3. Prestegaardenn fraa kirchen i suduest hennved 600 4. Mange flux dybe och lostige daale och nogle hoye 1) Vaersted: Bolig, Hus. O. Kalkar: Ordbog IV, 911.
Side 91
findes saa gaatt offuer allt sognitt offuen biergit, dog 5. Elleffue smaa skoffue och lunde, nemlig: Qyiisells, Hestvongs, Vrangbechs, Hogerholltz, Norknudz, Sonderknudz, Fladholtz, Plettisholltz, item prestgardz, Tuasrkiaerdz och Rosengardz lunnde. 6. Fern Stiennstuer paa hoye steder i Hestvongs, Stienshedz, Vrangbechs, Norknudz march och enn norden det bolig Gaasested, nogle murit liige som en kiellder med maadelig kampstiene, nogle giort med 3 megtig stor stiene staaendis rett op och dend fierde lagt offuen paa. huilkett syunis ey med menniskelig magt och konst att kand vere giortt. Dend stienstue ved forskreffhe voning, Gaasestedh, bleff forst kiendt anno 1627, der itt traeboell, som bonderne haffde opreist paa lioyen, nedfielld, och slog gronningen offuen aff; ned i stuen findis i samwe stue itt holl som en kackellmunde murit, oc enn gang langt ind i jorden, huillchen ingen thor forsoge. 7. Ingenn addellsgaarde. 8. Ingenn naunkundige broer. Er dog enn lidenn brou 9. Ingen ferske soer eller floder. 10. Ingen vand- eller vaermoller, sidenn Hestvongs molle 11. Ennistegaarde 6, nogle store och nogle smaa, nemlig: Qyiisell, Hestvong, Hogerholt, Norknud, Sonderknud och Fladhollt, dog findis mange andre baade gaarde och boele, som huerchen er enniste gaarde, fordi dee ligger thillsam/^en hoss huer andre, kand ey heller kalldis byer, fordi dee er faa boliger, e. g.1) Vrangbech er 2 gaarde och itt boell, som 5 mend besidder; itim Rogtued er 3 gaarde och itt boell, som 4 mend besidder, disse kand aff forberort aarsag huerchen kalldis ennistegaarde eller byer. Atque sic de c^eteris. Iblant forskrejfhe gaarde er att eragte, att rett: ved dend gaardh, Sonderknud, 1) Exempli gratia: For Eksempel. 2) Atque sic de ca:teris: Og de andre ligesaa.
Side 92
i sudost er itt berg, slett offuen paa och bratt ned som tackitt paa it huus paa nor-oster och Sonder siide, fraa offuerst thill nedderst 78 Siaellandz aline, ingen sand, men deilig gron m^gresalleuegne. Sam we berg kalldis Knud, huorpaa sigis enn liden festning 1 gamwell dage att skall standet och enn megtig herre med na'ffn Knud aff Berrig at haffuc boet, brugt seilatz och med sine skibbe thogit paa Soeroffuere och hollt Soen ren for dennom, ti haffuit skall i dee dage gaaitt op thill biergett ofiuer alld dend voning, som disse offuerschreffne xxj boligger er sidenn paabogt, som kiendis deraff, att enn mand med naffn Lauritz Tysen henved 50 aar sidenn haffuer oppeplojett itt themwzelig skibe anchere strax vnder biergitt, och er for faa aar siden funden store stocher rau i jorden. Paa bierget er kiendeligt huor 2 vindbroer haffuer Vceritt; aff huillche aarsager dend salig velbyrdige herre, her Otthe Scheell, thill Hamwell moese, (huis \elbyrdige efftherleffuersche forskreffwz gaard Sonderknud och bergit thillliorer) der sligt hannorn er for 01'nen kommen, haffuer i sinn bundes Jens Pallisons neruerelse (som endnu i forskreffwt gaardh er boesiddendis) samwe plattz med forundring flitteligen beseett, som fors&refthe bunde mig nogle gange ved sinn ed beret haffuer. Samme berg ligger fraa kirchenn i ost nordost, nogett meere ennd 1 stor fierdingvegs. 12. Trennde srnaa byer, nemllg Kiis, Skiptued och Dette om Vndersted sogen.
2. i. Car op sogenn er itt lidett sogen liggendis vester och sudvest: fraa dett andett, lengden fraa vester thill oster iV2 fierdingvegs, bredden 1/2 fierdingvegs, for senden skielles dett fraa Ollstrup sogen med enn bech, och for norden skillis dett fraa Gerumb sogen ochsaa med en bech, som lobber ©ster thill boell molle. 2. Kirchen, som ligger paa itt hoytt berg och kannd
Side 93
sees mange vegs SOCS1) i ostersocnn, ligger fraa 3. Trinde smaa skoffue, nemlig Tueddens, Stiendaalls 4. Tuinde smaa moller, Tueddens och Stiendaalls. 6. Enn liden gam/wel adderlls gaardh med naffnn Tuedden, liggenndis fraa kirchen i norduest henved 1/s fierdingvegs, som nu en bunde besidder. Hoss samwe gaard schall eragtes, att rett i oster siide dog wdenn thill gaardenn finndis enn stcr fiirkantitt mur 2 all. tych och 2 all. hoy offuen jorden, med store kampstiene muritt, stor som enn flux stor stuue eller sail, huillchenn muur schall verett enn grunduoll thill itt svaar hoy murit huus 6 lofit hoytt, huor paa enn fornem/rae mand med naffn Raadengod i gamwell dage skall haffue hollt huus och aff sarame huus hafft sin vdsiende offuer skoffuenn i ostersoenn, huillchett enn trofast gammell bunde med naffnn, Christen Niells.swz, som 20 aar forledenn dode her i Carop sogen, haffuer aff sinn farfaders relation, offuer 200 aar, berett och ved sinn ed holldett fast och vist att vere. Och offuer dette finndis nu itt aggerlangt yderst i skouen liige sonder fraa Tuedden 11 enn hoy, kalldis Bedelundz hoy, aff huilchen skoffuen sonden gaardenn kaldis Bedelund, huorpaa staar och voxer mannge smuche och rette boge traer, itim berettis enn lund att haffue veritt osten och norden gaarden i gamwsel dag med naffn Rosenslund, men nu dend storste diell ode, aff huilke berortt aarsager her fulldkommeligenn menis, att dend gamle smuche vii.se, som i dend hundret kietnpe viise bog findis om iors&rejfne steder och person, skall vere giortt, lyudendis: Dette var rigen Raadengod, Och nu gielder omen i Bedelunden saa aarlig. 1) Vegs sees o-. uge Sos: Somil. Kalkar: Ordbog IV, 621.
Side 94
7. Enn nauffnkundig kiellde, strax nordenn kirchenn 8. Ingen broer, Soer eller floder. 9. Tu stienstuer, en ved Carops prestgard, en paa Dette om Carop sogenn. Vnderstedh prestegardh dennd 24. Octobr. 1638. Peder Hansenn Merch. Mppa-
Volstrup og Horby. Beschriffuellse paa Her by sogn. Herbye kirke ligger geradt vdi oster fra Torsleff kirker der emelluni er en aa, huoroffuer landveyn gaar till Sasby. Norden fra Horby kirke ligger strax nogle heye, som siunis (effter heedensche viifi) att vere begraffuellser. I nordvest ligger en gard kalldis Haslemarck, paa samme kant nogle sma bogger och bolliger. I nor liger Nyhollm, en gard, och Herbylundt, en herregaard, it bolig, Kaasager, it andit, Vollden, 3. Merbusche. Noch en gaard Gierndrup, Trankierd en gard, it bollig Trundbeken, Gundestrup en gaardt, en gard Kraghede och Horbylundtz molle. I oster fra kirken liger 2 garde: Horby, Horby prestegaar. 3 garde kallis Swee, en gard orvad, alle mellum skoffuene. Sender fra kirken ligger en gaard Gamelhollm, sydost it boell kalldis Rosenshaffue. En melle paa forskrefthe aa och Herby degnboe.ll, huike [sic] alle liger imellum schoffuene, som kaldis effter gaardene. Paa Horby mark i ester ligger nogle store lioye, omsette med steene. Sudost fra samme molle en by heder Estrup, en gard, Vester Estru]). Der strax sender fra ligger itt sted, som siunis at haffue verit fordum en festing, kalldis endnu Voider. Derfra ligger i sydost en laaga/zrdt, som er vnder Sasbyg««rd: Haffuen. Itt bollig Klemen, en gard Legtued, derfra i sender it bollig: Slengborg, en schou: Bastkierd, huor er 2 sma huse. oster fra mellen med aen ligger MoWgaard, derfra i sydost ligger en gaard: Fauerhollt, ett bollig kallds Suangen.
Side 95
Vollstrup sogn ligger i oster fraa Horby sogn. Vester fra kirken ligger allene prestegaarden och marken med schoue och enge. I nor fra kirken ligger en hexxegaaxd kallit Steenshede, en gard: Lille Steenshede, der emellum lobbr en bek. Derfra i nordost ligger en gaaxd Krettrup. Der oster fra en gaaxd Schollesdrup, i nordost derfra en by oxenhede. En gard, Gaddensgardt, 3 garde Tamhollt. Her hofi ligger itt mectig stort berg, kalldis Giddeberg, huor om inted rarurn er sandferdigt att notere, men megit fabell lader sig sige om en schatt, der schall vere forborgen. Derfra i nordost en gard: Langtued, en moratz: Vandkierd. I oster fraa kirken ligger en herreg^ard Ssebygaard, derhoß en molle, it bollig Kotrenge, Aggeledet. Her vidtag^r Sieby frihed. Mellum Sssbygaax och kirken lober en aae till mollen. Sydost fra kirken offuer samme aa ligger Ronbrov. En pafl sydost derfra ligger en gaaxd: Kneuerhede, en gaaxd, Kragelund, en gaaxd, Dyrhede, ett boell, Uggellhollt, en gaaxd, Gronhede. Mod stranden ligger Fogellsang, Sollsbek, orhede, Krafsted nogle sma bolliger. Sonder fra kirken ligger en by Vollstrup (huor emellum lobber en aa i oster till Saebygardz molle), en gaaxd: Skousgaard, it bolig GJrauerhusit. Her komtner en strom aff schoffuen, lober och till Sxbygaaxdtz molle, offuer den er en brov: Brydzbrov. Derfra i sydost liger en gard:: Kellstrup, en by ottofft, en gaaxd: Baddensg««rdt, it bollig: Lille Badensg^^rdt, derfra sydvest: Hollted, Birckmoße. ¥oxskreffhe. tuende sogner ligger i schoffue, och schouene neffnet effter garde och bolliger; findis ellers ingen rariteter eller antiquiteter, schrifftuerdig. Vid Vollstrup kirke allene sigis at haffue verit en hellig killde S. Martino consecrered. er med alle forvusted. "Otte Jacobsson e. h.
Torslev og Lcndum. Thorslef och Lendom sogners beskriffvelfie. Thorslef sogn. Thorslef kircke ligger moxen aller osterste i sognet,
Side 96
I sognet ere 3 byer: En liggendis nor fra kircken ved naffn Hogstrup, en anden Sonder fra kircken, heeder Trye, och den tredie vester fra kircken vngefehr en halff miil, heeder Vraa. I sognet liger en herregaard velbyrdigeFrederich Rantzov tilstendig, heeder Orumholt. Der ere 7 eller 8 vandmoller i sognet. Der er och allevegnei sognet mange heele gaarde, mens enddaa flere halffgaarde eller boel och andre sinaa boliger bygt her och der i skoffvene. I det gandske sogn er paa begge sider mange skoffve och skovsparter langs med den sondre och norre side, saasom Giodeye skov, Thamstrup,Fiemme, Fogelsang och Try skov, Beenskoffven, Raunßholts och Vrengsmouße skov, Wraaeye, Norvraa skov, Gerfiholt skov, Hammerholtz lund, Vangriis, Vangfellieoch Skaffvange skov, mens mit igienem sognet fra osten til vesten er en sletning med marcke, eng och heede. Tvende aaer begyndis der vester i sognet, den ene gaar vd i haffvet veed Sasbye, den anden veed Waarsaa. Trende hoye, som ere naffnkundige, findis der i sognet: En strax vesten kircken paa heeden veed naffn Gyldenhoy, en anden strax sonder fra, heeder Huggerhoyen, den tredie mit i sognet paa heeden. heeder Boelhoyen, thi der pleyer mand i feydistid at opreyse och opsette baal. Sognet haffo^r til den Sondre side Skeffve eller Skove sogn, til den vestre Jerslef och Thors sogn, til den nordre side Lendom sogn och til den ostre Horbye sogn. Ingen antiqviteter er der at finde. Lendoms sogn. Lendoms kircke ligger vhngefehr mit i sognet. Omkringkircken ligger Lendoms bye, ellers er der ingen flere byer i det gandske sogn; thi deter lidet och haffver ellers faa och ringe enstedgaarde, men en hob smaa bolige, allevegne bygt i steeden for de forhugnc skove, som kaldis Lendoms fellie, som for nogen tid siden ere slet bleffven afhuggen. En herregaard ligger der i sognet veed naffn Lengsholm, som horer velbyrdige Knud Rotsteentil. Skove er der: Ringsholt lund, Biergeskoffven och Bremous skov. Haffo^r sognet omkring liggende i sin circumferentz til vesten Vgilt sogn, til norden Hormested,til ©sten Skerum och Gerum sogner och sonden
Side 97
til Thorslef sogn. Deter beliggendis i Venneberg herredt strax offver herritzskillet: norden Thorslef sogn, som ligger paa den anden side skillet i Borlum herredt. Ingen antiqviteterer der at see. Christopher Frandtzon. mppa.
Albcek og Vor. Fortegnelse paa hves som ehr att optegne i Albech sogn. i. Albech kirche som sigis att kallis s. Peders kirche 2. I sam?/ze sogn findis en gam well hersajde vid naffn 3. Findis 3 byer vid strandsiden, den 1 heder Soraa, 2 Vorsaae, then 3 Lyngsaa. I mellom Vorsaa och Longsaa udschiuder en odde eller reffu, som kallis Nesse eller Neist. 4. Paa Soraa hede findes en stor hoj i mod stranden, 5. Findis i samme sogn 2 store berge, dett ene Holttberg, 6. Skoffve findis adschellige, saasom Albech schou, 7. Vid Lyngsaa findis en stor hoy vid naffn Raffnhoy. 8. Enistegaarde ehre Dunsted, Kringellhede, Heyseltt, Voer sogn. 1. Voer kirche, strax hos den en heregaard vid naffn 2. I samwe sogn findis thou byer, den ene heder Eegschou, 3. Paa samwe Aggersted march findis 3 hoye, blant 4. I mellom Albech sogn och Voer sogn lobber en stor 5. Findis enistegaard en, som heder Gaarsholtt; her-
Side 98
foruden boulsgaarde eller halffgaarde: Trangit, Endeell, Peder Iverson. egen haand.
Borglum, Furreby og Vejby. Borglum priest hafver Borglum sogn oc tuinne capeler: Borglum sogn hanWr ingen herregaarde uden. Findijß udi samme sogn enstegaarde tuinne: Stenbergaard oc Hiortenii]; byer fire: Fristrup liggendis synden fra kirchen, Skiotrup vesten fra kirchen, Witorp norden oc Borglum bye osten fra kirchen. Vdi kirchen findes tuinne gamle biscopers begrafvelser, nemlig: Jep Friiß, som udi nor vdschou i vesterende af kirchen ligger begrafven, Nicolaus Stygge begrafven i vesterende vdi synder vdschou af kirchen. Noch findiß i Borglum kirche mod altergoullet en ridder begrafven, her Nielß Tostessen vid nafn. Fischevand eller Soer findis her i sognet intet af Hove er her ingen nafnkundige, men vid closterit Broue findiO tuinne nafnkundige udi Borglum sogn, den enne Nieskierbrou liggendis i nor fra closterit oc gior schell mellem Borglumbirch och Weneberg herridt. Munchbrou ligger oster fra closterit, vdi gamle dage af munchene funderit, at di deris paß mellem Borglum oc Wreleff closter dis bedre kunde hafve. Videre findis intet udi Borglum sogn at antegne. Fuorbye capel. Fuorbye menis at hafve sit nafn af en stour Fuerschou,som 1) ejusdem fundatrix: sammes Grundlasggerske.
Side 99
byen oc kirchen oc at det Oceanische hauff borttagit, Vdi denne lille bye eller capel findis ingen antiqviteter. Wei bye capel. Weibye kaldis hellers Weilbye af en vaadested eller brou, som ligger sudvest fra samme lille bye oc kaldis Weilbrou endnu denne dag. Her findifi oc udi denne lille bye eller capel ingen antiqviteter; men synderst i byen findiß en veldespryng, som udi gammell tid kaldist s. Willadzis kialde, huilchet vand i fordum tid hafde stor krafft mod adschellige sygdom oc brech effter gamle folchis berettelse. Osten oc sudost fra kirchen lober en ae, kaldis Peder Jensen.
(.'.. haandt.
Vrejlev og Hcßstrufi. Vdi Wreglo sogn ligger kirchen moxen mit vdi sognet. Wreglo kircke er aff gammel folck kaldett s. Nilus. Vid Wreglo kircke paa synder side ligger Wreglo closter, oc vid en hall fierding veis nor fraa kircken ligger en hergaard, kaldett Tierid. oster fraa Wreglo kircke vid en stor hall mill vejs ligger en skov, kaldett Lennifitvid. Enseeder i Wreglo sogn ere diCe: Sudost fraa Wreglo kircke ved halffanden fierding veis ligger Bastholm, synder fraa Wreglo kircke en fierding veis ligger Gionderup, oc lidett der osten for Monderup, huor er to smaa lunde med en hall snefi traser i huer. Lidett vesten for Gionderup ligger Saxagger. Nordost fraa Wreglo kircke vdi en moratz ligger Haurbolm, lidett der oster fraa ligger Lie. Lidet osten Wreglo closters march ligger Plett oc lidett nor der fraa Obenterp. Vdi Wreglo sogn er to moller, den ene ved forskreffnzBastholm
Side 100
skreffnzBastholmoc kaldis Bastholm molle, den anden Anlangendis hoye da findis ved ioxskreffnz Gionderup adskellige lioye, iblandt andet en, kaldis Grydhoy, 2 kaldis Knappishoye, oc sammesteds itt langt bierg, kaldis Langdigs. Vesten for Bastholm er adskillige store hoye, ved nafFn Abelhoy, Naffvershoy, Skipperhoy. Itt aggerlangt nor fraa paa Ronneberg marck er adskelligge hoye ved naffn: Aggerhoy, Skoverhoy, Hiortzhoy, Horflhoy, Riishoy. Der lidett nor fraa ved to aggerlangt ligger en hoy, kaldis Bovenhoy. osten for Wreglo kircke paa gaardsens march ligger en hoy, kaldis Hiortshoy, oc en lang jordrondell, kaldett Langdigs. Lidett vesten for Wreglo ligger en liden lund med itt bierg, kaldett Lunderbierg. Noch paa Svinbomarck vesten Wreglo ligger en hoy, heder Fugelshoy. Norden for Wreglo paa Lund oc Guldagger marck ligger Moggellioy, Bremhoy oc Vlffhoy. Hestrup. Hestrup kircke sigis aff gamle folck att vere itt capell, bygt fraa Wreglo kircke, oc att der farst bleff begynt med detz bygning synden for Hestrup moldam, men om nattertide skulle bleffvitt forflytt, huefi dertill var laffvett, vester paa till den sted, huor kirchen nu staar. Hestrup er ickun en liden bye aff 8 smaa gaarde oc en molle. Noch ligger lidett vesten kirchen en hergaard ved naffn Hestrupgaard, hueß jord oc march er skilt fraa byens ved en liden beck. Christen Laurifion. egen haand. Kær Herred.Hals. Fortegnelfie paa antiqviteter, som kand antegnis att Halß sogn er et slet land oc ingen store bierge der vdi. En skou er der, kaldis Halß schou, er delt i tre parter i) Strandmarcken, 2) Middelskou og 3) Norskou.Siden er der en liden fisker by Hou, huor til ligger ocsaa en skou, kaldis Huskou. Aff difie skoue
Side 101
lober der store becke neder i stranden. Andet findis her Actum HaliS 28. Novemb. 1638. Jeannes Matthiae. pastor eccWz'ae Hal/S mppa. (Indberetningerne mangier for alle de ovrige Sogne i Hvetbo Herred.
Ingstrup, Hjermeslev og Alstvup, Ingstrup sogn. Ingstrup sogn er det norderste sogn i Huetboe herrit, oc ligger effterschreffne byer der vdi: forst, eftersom kierchen ligger ene, saa osten fra kierchen ligger Ingstrup bye, i sudvest Brydsleff oc TrudsJeff i nor. Oc siden sandfogget haffuer forderffuet Kiettrup sogn oc kierchen er nederbrot oc odde, er diite byer ochsaa lagt til Ingstrup kierche, sorn er Kiettrup oc Horup oc nogle bygger aff Eyersted, som endnu aar effter aar jo mere oc mere forderffuis afFsand; oc er her forvden tuinde gaarde, som kaldis oster oc Vester-Borup. Vesten kierchen oc hen mod praestegaarden er en hoye, sorn kaldis Gaanhoye, oc naar mand taller aff samme hoye, gifFuer tarnet en synderlig echo eller gienlyd, vel paa fem diet sex ord. Ved det vesterste aff praestegardsmarch ligger Boelshoy, son den gaarden nogle hoye, som kaldis SkurfFuehoye. Norden kierchen ligger Skallehoy. Paa Kiettrups march er Stenlioy oc Gronhoy, oc ornbierget ved stranden. Paa Vesterrnarch er Ormhoy; ved Trudsleff ligger Huededaall, Haresleffdaal vesten praestgards iord, Douer daal synden anset, Bremkier norden til Brydsleff, Tinchoy paa Ingstrup march. Siden synden for Ingstrup march ligger Dybdaal, oc endnu der synden for Raunskier. Findis en liden soe, som kaldis Kiettrup soe; endnu en anden, som kaldis Trudsleff soe, noch en temmelig Soe, Ingstrup soe, som oc kaldis Hiermisleff soe, item Vrensted soe, fordi difie byers engi oc kier stoder paa soen.
Side 102
Hiermisleff sogn er annex til Ingstrup kierche oc er en kierchebye, oc ligger kierchen noget mod det nordeste i byen, oc kaldis mange aff gaardene med sit seer naffn, som Longbieregardt, Norgardt, Siigen, Tuergardt, Holmgardt, dog de ligger i byen oc er felligbunden med huer andre. Er der en gardt, som ligger for sig selff ved det vesterste aff Hiermisleff march, oc den kaldis Stride, oc et boel lidet derfra, som kaldis Myrtofft. Vester paa Hiermisleff march ligger Haarhoy oc en daal, som kaldis Elsisdaall. Alstrup sogn croc annex til Ingstrup kierke oc er en kierchebye, oc kierchen ligger ochsaa mod det nordeste aff byen, oc ligger i byen en bondegard, som heder Abildgaardt. Ved det osterste i kierret ligger Boelskifftet, oc med pramme oc kogge kand mand opseile fra Alborg oc hente korn vdi Rye aae, som lober strax frem ved Boelskifftet. Er paa marchen en hoye, som kaldis Jusse hoy, oc nogle daale, som kaldis »ved Langbachen«. Runebogstaffue findis ingen i mine kiercher. Soffren Christen Con.
Saltum og Hune. Saltum sogn. Saltum praestegaard. Westen for samme gaards march ehr en daall, som kaldiß oddeldaal. osten for marchen ehr Bruderbiergis daale, och en hoy der udi kaldiß Bruderbiergit. Norden for samme daal ere nogle hoye, kaldis Blat'shoye. Sonden for praestegaarden ere nogle daale och it wand deri, som kaldiß Nols. Byer med di fornemmiste hoye, daale, wand och i. Norsaltum, Der osten for findis it kier, kaldiß 2. Torpit; nock strecker samme kier sig fra denne bye 3. Sondersaltum. Der norden for er Giesling hoye och 4. ostrup. Der sonden for er it stor kier, och en soe
Side 103
5. Faarup. Sonder medt wejen icke langt fraa samme bye findis 3 hoye: Smidiehoy, Storbey och Tyckhoy. Sonden for samme bye er it kier, kaldis Elskier. 6. Edersted. Vesten for byen ere 3 hove, kaldiß Guldaggers Edersted och kaldis Jonstrup gaarde och osten for samme Enstedgaarde: Hune sogn. En bye er der, som kaldifi Hunbye, der sonden for ere Hunekier och en bro der udi, kaldifl Hunbroe. Noch findis der nogle strodde werdsteder1) i Hunetorp, Krattid, Pirup och Brogaard, som ligger emellom saandbackerne och ere mesten forderffuit aff saand. Enesseder. Vlholm, Trudzholm och Haedgaardt. Sonden for all Hune er it wand, kaldis Lunen. Sonden i Hun kirckegaardfidiggit er en steen med nogle runebogstaffuer2) paa, som er tillforn angifFuen och lest. Jacob SoiFrensonn. Egeu haandt.
Jetsmark. Jetzmarck sogn mitt udi Huetboherrett, itt kiercke Omkring klocken i taarnett findes effterskreffne ord Lundergaard, en herregaard ligendes lig vester fra 1) Vasrsted: Bolig, Hus. O. Kalkar: Ordbog IV , 911 2) Jvf. Wimtner: Danske Runemindesmasrker 11, 16. 3) Nicolaus, denne Klokke vie vi dig til Eje.
Side 104
paa Lundergords marck kalldes ornhoye. En siigh omkringLundergord kalldes Kiellinghsiigh. En muose norden Lundergord kalldes Ringels muose. En stor dall nogett nor fra Lundergord kalldes Duerdall. Nogett vester meer ligger itt kier, kalldes Helffuede, Item nogett nor fra Lundergord ligger enstedgaarde: Forshaffue, Hiedgord och Honshollm. Nordest i sognett ved Hun brou ligger en liden by, kaldes Korup, osten for Korup bye ligger nogen smae gadhus, kalldes Purkier, osten og norden Purkier ligger itt stor kier, kalldes Sokier, och itt, kalldes Huollsigh. Item en by lig nor fra kiercken kalldes Panderup. Imellem ioxskreffnt Purkier och Panderups bye ligger en enstedgaard, kalldes Tuillstegord, och Bispgaard, som aff capteen Luduvich besiddes. En liden bye osten for Panderup med smae gadhus kalldes Lille Panderup. Nogett oster och nor ligger endnu enstedgaarde: Risagere, Meelhollm, osterst i sognett ligger en gaard, kalldes Tofftgord, som er osten en stor aae her .i sognett dog liggcndes i Kier herrett. Endnu osten {orskreffnt Tofftegord ligger itt stortt bierge, huor paa er nogen store eegitras, kalldes Sandersbiergh, hellers omkring samme bierge findes der nogett riiskier och anden smae kratt. osten kierckenn ligger prestgorden, norden for prestgorden er liggendis enstedgaarde: Klostergorde, Klaerborgh, Hollmsgord, Kongesback, Kiedgord, item osten och sonden prestgordenn er liggende Bundgord, Kallsensgaarde, Krogsgord, Siisgord, Piillgord. osten och sonden kiercken er liggende en bye nembligh Sonderbye, der sonden for enstedgaarde: Brogordtt, och en gaard liggende neder i kierrett, kalldes Biedhollm, itt andet verested*) Lott kalldendis' \bidem. Lig Sonder fra kiercken er endnu liggende en bye, kalldes Kaas, der vesten for gaarde och boell: Skadback, Anden Skadback, oster Blegraff, Vester Blegraff. En hoy liggende lidett vester och nor fra kiercken kalldes Baallhoye.Nogett nor meer 3 andre smae hoye. osterst omkringsognett er liggende enge, kalldes Valdkier, en hoye 1) Vaersted: Bolig, Hus. O. Kalkar: Ordbog IV, 911.
Side 105
paa samme enge kalldes Hallderogells hoye. Siigibzafem: Tycktuerne, Flaskett. Sonderst omkringh sognitt er liggendeenge, kalldes Trankier, en hoye ibidem kalldes Trolldhoie, item Lundsigh ibidem. Westen omkring sognitt er liggende store mooser, kalldes Kolldmuosenn, Huollsigh ibidem; osten for itt lidett kier, kalldes Hallkier.Item en liden heede Sonderst, kalldes Draushiede. Niels Nielsson. Egen haand.
Gjol. Giolland er it lidit land, en miel lang oc en miel brae, som. ligger IV2 VCXSOS1) vester fraa Aalborig vd mod fiousiden, oc kand mand bruge skib till samme land paa thu sider oc aage oc gaa offuer veilen paa norside ad thuinde faslste2) eller kiorested. Er paa sara^e land en kiercke, som \\ger Sonden paa landit. En veirmolle mit paa landit. En lang bye sonden paa landit, som kaldis Giolbye. En annexgaard, som kallis Birkomgaard. Er der ocsaa paa landit it stuor hoy berig, som kallis Kierckebergit, oc vid sarawe berge liger sex smaae buolig, som folck ibouffuer. Ingen hoye, dalle eller runebogstaff fmdts der. SofFrin Anderson. Egin. handt. Han Herred.(Indberetninger mangier fra Kettrup og Gottrup Sogne.) Hanherridt i Jutland. Att ehrfare om der fandtis nogle gamle monumenter I Torslef sogen ved en enistegaard, kaldis Haffuen, 1) Ugesoes: Somil. O. Kalkar: Ordbog IV, 621. 2) Faslsted: Et Overkoringssted. H. F. Feilberg Ordbog over iyske Almuesmal I, 393.
Side 106
dees1). I Beistrup march ien hoy ligger 3 steene huald2) offuen paa huer andre. I Mandstrup march ligger en dees eller steenstoufue, som kaldis Langdees, och ligger endnu i Mandstrup march en steenstoufue, kaldis Mandstrupsteenstouffue; ved en enstedgaard ved Mandstrup bye, som kaldis Holmgaard, der paa marchen findis thuende steendeefie. Paa Aggersborg marck er en stor lioy med smaa steenn omkring. I Aggersborig sogen ved en gaard ved nafh Kryldrup ligger der sonden fra en steendees, kaldis steenstoufFuen. Paa Kiettrup march findis 3 steen, en er lagdt offuen paa den andre, och kaldis steenstoufFuen. Item vdi Kiettrup sogen er en cenistedgaard,kaldis Kragholm, som ligger en hoy, och hoyen er omkringsatt med steen oc en stor steen mit vdi hoyen. Kolderup sogen. Ved Kolderup pnestegaardt synden fra gaarden findis en stor steen opreist, kaldis Kulsteen. Ved en eenistegaardt, kaldis Aarup, der paa marchen findis en steenstouffue. Paa itt, kaldis Hogdalsbacke, findis en steenhob. Vesten en bygsted ved nafn Bieregaard ved en h.oy, kaldis Gronhoy, findis en steendees. Ved gammel Borup i klitten findis ochsaa en sthiendees. Ved Bavenhoy norden Kolderup findis en stor steen opreist. Skrem sogen. Findis vdi Skrem marck sudoest fra Dette forskrefhe findis vdi Hanherrit i Jutland, och Gregorius Ivan.
Lerup og Tranum Leerup sogen. Vdi i Leerup sogen er en kirke, som kaldis Vor 1) dees: D}-sse, jvf. H. F. Feilberg: Ordbog over jyske Almuesmal I, 229. 2) huald =- hvaslvet, smst. I, 713.
Side 107
vden enn: Tellingh. Ensteedgaarde: Leerupgaard, som er prestegaarden, Myllgard, Stagsted, Puorup. Lunde, Lien. Hoies nafFne: Nielioi, Norlioi, Stilßhoi, Lundhoi, Marschielshoi.Daaelis nafFne: Steuer daaeil, Espedaell, StaphelJs fald, Fofi er en rendendis vand och beck, som lobber alltid. Tranum so gen. Vdi Traumb sogen er en kircke, som kallis epter sognit Traumb kircke. Byers nafFne: Eystrup, Traumb, Bratbergh, Bratbergh gaarde, Jernumstii och Klitthufie. Hoies nafFne: Boeslioi, Eyerslioi, Thinghlioi, Jytzhoi, Hieaggers hoi, Gronhoi, Hefkllhoi, SmelftW, Fladzvaltzhoi, Torßhoi, Presthoi, Mellkierfihoi, Kleldhoi. Daaelis nafFne: Eyers daall, Budt[?] daall, Rumpkist. Lauers Nielli en, prest vdi Leerup och Traumb sogner.
Brovst og Svenstrup. Broust sogn med sin annex Suenstrup er tuende kiercher, nemlig Broust och Suenstrup kiercke. Vdi Broust sogn er 4 byer nemlig: Broust, Sonderoxe, Noroxe och R0gell; 2 enestedtgaarde netnlig: Jeggeromb och Ertzbeck, och vdi samme sogn det gammell hersaede BrodskoufF. SkoufFve findis der nu paa denne dag aldielis ingen, ey heller hoye eller dalle, som med nogen naftn nefthis, der nogen veed aff at sige. Vdi Suenstrup sogn er 2 byer nemlig: Suenstrup och Janum; 4 enestedtgaarde nemlig: Neestgaardt, Broegaardt, SonderskoufFsgaardt och NorskoufFsgaardt. SkoufFve aldielis ingen paa denne dag, men tuende smaa hoye: den ene Troldhoy och den anden Janumhoy; och derhos mange dalle, som dog hafFver ingen nafFne vndertagen en, som kaldis HelfFvedis dall. Huad monumenter och runebogstafF sig belanger Gregftrs Iw£;'Son.
Side 108
Torslev. Torslef sogn i Hanherrit. Torslef: en bye, ved hindes sonder side er kircken, nest sonden til i en daal laa Styfl closter met nonner i pafuedomwit. Vesten derfraa ligger 18 hoye, som kaldes Wor hoye, strecker sig i sonder oc nor. Sonden fraa Torslef kircke er it hersasde, Kockedaal, oc skofuen, som blef afhugget af fienderne. I samme skof er nogle dale, men en kaldes Kragedaal. Paa backen er 2 hoye, den ene kaldes Frestmp hoye af det hersaede, Frestrup, som blef flot til Kockedal af her Anders Nielfion Banner til Asdaal i Vends3'sel. Sonden fraa Frestrup er nogle daale, ved enden ligger en gaard, som kaldes »Vnder Backen«, osten derfraa er it lidet elkierd oc engene. Vesten derfraa er en long backe, paa den ligger en bye, Atrop, norduest der fraa ligger Alsberg, er 4 bondergaarde, (men tilforne it hersaede), der laa en skoulund, Alsberg lund, ophuggit i fiendernes tid; der ligger 4 hoye. Norden derfraa er Hafuen, 1 gaard. osten derfraa ligger 6 hoye, som kalles Steengaards hoye, imellem di 2 hoye ligger steene fraa den ene hoy til den anden. Norden derfraa er Flegem, 4 gaarde. Norden derfraa ligger Aarup, 3 gaarde, naest norden til ligger forst 5 hoye efter huer andre 12 trin imellem huer hoye, som strecker sig i sonder oc nor, dernest paa den anden side er 4 hoye efter huer andre i sonder oc nor oc en stor dees1) mit imellem. Mit imellem fornefnt 2 raad hoye, som kalles Aarup hoye, ligger en slet platz saa bred som 2 agre. Mange meener, at der har veret it stor folckslactning hofi samme hoye, oc di mectige begrafuit i hoyene oc almuen i den lange daas imellem hoyene. osten derfraa er 3 hoye, som kaldes Snotofter hoye, huor meget spogeri er seet i fordum tid. Hoyene er omsaat met 3 raad stene, den ene raad ofuer den andew. I Torslef sogn findes ingen monumenta eller scrifter met runebogstafuer. Jacob Anderfion met egen 1) dees: Dysse, jvf. H. F. Feilberg: Ordbog over jyske Almuesmal I, 229.
Side 109
Haverslev og Befstruft. Hauerslef kierche, som kaldes Wor Frue kierche mett sin kierchegaard. Derhoes ligger enn liden kiaslde Sonden for kierchen, som kaldes Wor Frue kiaslde. — Sognet wdi sig selff kaldes Haffuersleff sogn, wdi huilchet sognn ehr femb byer: i) Den forste bye kaldes med sit naffn Bonderup bye, wdi huichenn [I] bye fines ingen enstedtzgaarde, men paa iorskreffne march findes hoye: 8, som ehr nemblig: Hollumhoy, Elhoy, Skiidtzhoy, Blyfilioy, Moggelhoy, Haldfihoye 2, Grandhoy. Ved samme march findes tuende dale, den ene kaldes Nordaell, den anden Sonderdaell. 2) Tanderup bye, vdi huilchenn bye findes intett andet at optegne end som en hoy, kaldes Kobbelhoy. 3) Lorsted bye, wdi huilchen bye findes intett andet at optegne end som 3 hoye: Lorstedhoye 2, Gryderhoy. 4) Hollumsoe bye. Paa Hollumsoe march findes iche andet end som 3 hoye, som kaldes Hollumsoehoye 2, Brorhoy. 5) Hauerslef bye. Paa Haffuersleff byemarch findes intet at optegne wndtagen nogle hoye, som ehr 9, huilche kaldes: Follerhoye —2, Rendhoy, Borregaardtzhoye — 2, Kierchehoye — 3, Torredoes. Vdi Haffuerslef byeuang findis hoye 13, som er nemblig: Hoydoes, der ved ligger trey hoye, som kaldes Hoydoes hoye, — Weyhoy, Langdoes, Daurehoy, Koi'shoy, KlofFuenhoy, Weeßneeshoye 2, Hassthoy, Prcestholmshoy. — Er der optegnet alt hues., som findes aff forschreffne paa Haffuerslef byemarch. Annex Beejstrup kiercke, som kaldls sancti Nicolai Wdi Beystrup bye findis ingen enstedgaarde, hoye findes der 10, som kaldes: Skaadtzbierre, Weyhoy, Hassthoy,Strandstehoy, Hornhoy, Moggelhoy, Daelshoy, Vayhoy,Gronhoy med 3 steene mit wdi, huaell paa huerandre.Rseffsho}' - med en steen mit wdi. En gard ved naffn Tanderup gaard lidet fra Bejstrup bye, doch i det samme sogn. 2. Mandstrup bye. Wdi Mandstrup bye findes enstedgaarde 2, nemblig Hollumgtftfrd och Sondestrup.Paa
Side 110
strup.Paaioxskreffnz Mandstrup march findis hoye 14. som er nemblig:, Mandtzhoy, Kloffuenhoy, Sundtzhoj liggendes offuen wdi itt bierg, som kaldes Sundtzbierre Thophoy, Kragdoes, Moggelhoy, Doenhoye 2, Lamrog. Korshoy, Kierlinglioy, en does, som kaldes Langdoes der ved samme does ligger 6 hoye, som kaldes Langdoeshoye.Steenstuer findes der ingen meere end en, och dend kaldes Mandstrup stienstue. Paa ioxskreffwt Hollumgaardtzmarch findes hoye trej, huilche kaldes Baunhoye. Paa samme march findes tuende steendose. Er der optegnet alt hues, som findes aff forschreffne Peder Thomifiew.
Aggersborg. Anno 1638 10 septemb. Aggersborg saakaldet aff en void, som endnu findes synden for kirckegaarden, eller Agersbierg, for den i sin circuitux) er gantske som en bierg met idel agermuld. 1. I denne sogn er en tornet kircke betact gantske met 2. I samme sogn er en herregaard, nu kaldis aff byen 3. Er i sognet fire smaa byer: Agersborg, er 7 gaarde, oc prasstegaarden oc en boel, Torup er 8 gaarde 3 bole, Wllerup er gaard 13: Brandgaard, Moesgaard, Vestergtfardt, Lyckeg««rdt 2, Norg««rdt, oc ellers 7, som neffnes aff byen, 3 bole. Oc er i sognet en liden b}^e, som er almindelig fergested emellom Hanherret oc Emmersyssel, kaldes Aggersund. En eenstedgaard: 4. Paa sognemarcken er mange hoje. Paa Agersborg marck, Skioldshoj, er en stor hoj omkring met smaa steen oc en stor hule offuen i. Paa Wllerup marck er Bawnhoj, Loghoj, trei store hoje staar jaffnside hoB hin anden oc nogle smaae. Er nogle dale: 1) circuitus: Omkreds.
Side 111
Bremdal, Ranckelsdal, Quindbierg, Sundshole. Oc paa en steenrimme1) emellom Agersborg oc sundet er vdi liden dal, en veld, kaldtes S. Nelaus kilde. Er ved Kryldrup en steenstouffve. Ellers er nogle besynderlige backer, som kaldes Bierge Nabe, Vesterbylie, Narbylie. som er landemeid2) dl garnsett vdi bredningen etc. Jorgen Iffuerson Brodtorph.
Koldcrup og Skrcßm. Kolderup kircke och Skrem kircke i Han herridt Vdi Kolderup sogn er trende byer i) Kolderup Hoye: 2 hoye kaldis Torshoye, liger vesten kircken, Bavnhoy Hunshgiy 1 Disse hoye ligger norden Vid prasstegaarden findis en stor steen opreist, kaldis Paa Aarup marck findis en stenstuffue, paa Hogedals Vesten Bieregaard vid Gronhoy findis en stendos; vid Gamell Borup i klitten findis en stendos, som meenis att vere en kempegrafF. Vid Bavnhoy norden Kolderup findis en stor sten opreyst. Skremb sogn. Udi Skremb sogn er tuende byer: I. Skrem by, aff huilcken kircken haffuer sitt naffn och kaldis Skremb kircke. 11. Gundestrup, som er 4 gaarde, liggendis Sonden till kircken. Udi samme sogn findis en liden kongelig 1) rimme: lang, bred, lav void af Sand eller Sten. H. F. Feilberg: Ordbog over jyske Almuesmal 111, 58. 2) med: mserke, landkending. H. F. Feilberg: Smst. 11, 567.
Side 112
Mayste/z forlening vid naffn Aalegaardt. Noch udi samme Hoye: 3 Tanderupgaards hoye. En hoy, kaldis Vangshoy. Paa Gundestrup marck findis 3 htfye, kaldis Bonshoye. En lioy strax sonden kiergaarden haffuer ingen naffn. En stenstuffue findis udi Skrem marck sudost fraa kircken. Noch en stenstuffue Sonder fraa kircken. Olaus Petri.
Hjortdals. Hiortels sogn. oster vdi sognet: I Fra stranden til Wester Suenstrup en huarff1), kaldis Ham^ersdall. II Wester Suenstrupes by, paa marcken: Marckschelshoj. 11l En s0 Sue?zstrup sO, derhoß en backe, kaldis Hojdall, Wolshoj, GraffslioJ, Sorthoj, Klinckhoj. 1111 Torup, fire gaarde; der ved en hoj kaldis Duehoj. VEn liden versted2) FaCraerlie. VI Derfra vesten for lober en aa imellora forskreffnt oc Hiortels. Vester vdi sognet: VII Fra stranden igiermem Slet huarff1) til Hiortels kircke der ligger en haers&de ved naffn Slette, en liden hoj der ved, QuindehoJ. lIX Hiortels by, som nu er ode aff sand oc ligger icke der vden it versted 2) paa. IX Pnestens gaard vdi Hiortels ode aff sand forvden et lidet versted2) der paa staar. X Der wester fra ligger di store sandbacker indtil haffuet. XI En gaardt (Haedegaardt), som ligger sodost derfra. Paa den marck ligger en dall, Lockis dall, fuld aff sand, Haffrhoj, Storh©]. Jorgen KnudCen. 1) Betydningen af dette Order usikker, se H. F. Feilber^: Ordbog I, 693, jvf. C. Klitgaard i Jydske Saml. 3. 111, 85, og V/135. 2) Vxrsted: Bolig, Hus. O. Kalkar: Ordbog IV, 911.
Side 113
Klim, Torup og Vust. Kliimb, Torup och Wust sogner vdi Hanherrett. byer 2. 1) Kliimb by, huor kirken ligger, 2) Odde liggendis der synden for. Derforuden en vandmelle, kaldis Tienlau molle, liggendis till Aagaardt. Hoye er i dette sogn ingen, som kand tegnis. Vdi Torup sogn, byer 3. 1) Torup, huor kirken er liggendis. 2) Vllerup, liggendis strax derhos. 3) Hollm, liggendis der synder fraa, dog allene hallffparten aff den ligger till Torup sogn, den anden hallffpartt till Wust sogn. Derforuden ligger der ett buoll for sig sellff vesten for Torup, kaldis Reggi. Der er iche heller vdi dette sogn nogen synderlig hoye eller dale eller andett naffnkundigtt. Vdi Wust sogn, byer: Wust by, huor kirken ligger, Holm, dog halffparten er till Torup, som tilforne er rertt. En ennistegaardt kaldis Blegsted, norden for Wust: liggendis vdi klitten. 3 smaa buolle kaldis Ellidzspill, ligger ocsaa der udi klitten. Hoye: en lidett norden for Wust paa marken kalis Andett synderligtt iindis der intett vdi sognett, uden Anders Aadersonn.
Tommerby og Lil. Fortegnelse paa Tliommerby oc Lilde sogner paa Hanneis. Themmerby sogn liger med sender side mod 1) Dette Ord atter udstreget.
Side 114
Hiardmaall sogner i Thye; med nor side mod Lilde sogn, Kiercken: Thommerby kiercke staar mod nordost Byer: i. Strax norden ved Thommerby kiercke liger en liden by, kaldis Kierup. 2. Sonder fraa iorskrejfhz kiercke en fierdingmielvegs liger en by, kaldis Houstrup, haffuer sitt naffn aff nogle hoye rett norden oc vesten fraa by en. 3. Vester fraa kiercken thoe agrelangt liger en liden bye, kaldis Froestrup. 4. Sudvest fraa kiercken en halffierding miilveys liger en by, kaldis Thommerby. 5. Vester fraa Thomerby en halffierding miilveys liger en liden bye, kaldis Langvad. Enstedgaarde: 1. Nogett vester fraa Langvad liger en boelig, kaldis Roebroff. 2. Noget norden fraa Langvad liger en gaard, kaldis Fogelsang. 3. Melem Kierup oc Frostrup liger en gaard, kaldis Dalsgaard. 4. Nordvest fraa Thomrnerbye kiercke liger nogle boeliger, kaldis Skadhaffue, som en part er i Thommerby sogn, en part er i Lilde sogn. Hoye: I iorskrejfhe Tliommerby sogn findis diße tvende hoye (forvden nogle smaae). 1. Sonder fraa Thommerby kiercke, den ene ved naffn Vegelhoy. 2. Den anden sudvest fraa samme kiercke ved naffn Aalhoy. Bierge, dale etc.: Strax norden fraa Langvad liger Ellers i forskrefthe Thomerbye sogn findis ingen Lilde sogn liger med sondre oc sudvest side mod Thommerbye sogn, med nordvest oc nor side mod haffuett, med ostre side mod Bullbiergett, Vudst sogn, Vudst fiord oc Han veyle. Kiercken: Lilde kiercke liger sonderst i sognet nordnordvestfraa Thommerby kiercke. Byer: 1. Nogett oster fraa kiercken liger en bye, kaldis Lund. 2. Nogett vester fraa kiercken liger en bye paa ett bierg, som der
Side 115
aff kaldis Biergett, oc en herregaard, Raalsgaard. 3. Nogett Enstedgaarde: 1. En fierding miilveys nordvest fraa Lilde kiercke liger en boelig, kaldis Diernis, 2, strax der norden samme boelig en gaard, kaldis Koldkier. 3, Mod nordvest oc nore side i ioxskreffm sogn langs med haffuett er en vid oc bred sandfluct langs med haffsiden, oc i samme sand iblant sandbacherne ere alle vegne smaa boliger, som formedelst fiskerie aff haffuer opholdis. Ellers findis ingen skoffue ey heller blerge, dale eller
oslos, Veslos og Arup. Paa Hanniß: osloß, Vesloß ok Arup sogner. Vdi oslof3ogin er oslof3 bye ok thoe enstegaarde, den ene Stor Bisg««rd, den andin Lille Bisgaard, ok kaldis kierken aff same bye oslofi kierke. I dette sogin findis en dal, som kaldis Kielling dal, der hoB findis 3 hoye, som kaldis aff den same dal Kiellingsdal hoye. Nok findis der i sognet 3 hoye, som kaldis Skorup hoye, indnu findis der 3 hoye, som kaldis Trsehoye. Nok findis der 3 hoye, som kaldis Froerhoye. Vdi Vesloßogin er en bye, en herregaard, som kaldis VeslofJgaard, enstegaarde 3: Den ene Odgaard, den andin Stor Efiholm, den tridie Lille Efiholm. Kierkin kaldis aff byen VeslofJ kierki. Der findis et lidet bierg, kaldis Mummer. Vdi Arup sogin er en bye ok en enstedgaard ved naffn Amtofft. Kierken kaldis aff byen Arup kierke. Der i sognet findis 3 hoye, som kaldis Sundhoye aff Faegisund. Der findis inted andit synderligt.
oland. I 01andtz kirckesogn ligger en herregaard ved naffun Oxholm med skoff derholS, dernaest 2 enlige gaarde, den ene Hullgaard, den anden Knudegaard oc ei: bierg derhoß, som saarden haffver sit naffun aff, oc en dall, Birckeriifi dall. Hans Jorgenflon.
Side 116
Hillerslev Herred.(Indberetninger mangier fra oster og Vester Vandet Sogne.)
Reer, Hansted og Vikso. 1638 die 1 Octob. findis her paa Haandstholmb 3 Berge: Hiartberig, Todzberig, siden den omliggende Peder Pederfion, mppa.
Nors og Tved. Fortegnelße offuer Nortz och Tuedh sogn effter strenge Udi Nortz sogn findeß byer— 3, nemblich: Nortz, Hoje eller duße: 1) En lang dus ved naffn Vendberg, en kilde i osterenden. 2) En anden duß paa Hinding marck. 3) JißberglioJ ved klitten, huoraff er sect meget spogerij, ja end siunligen omgaaest med mennisch^/, huilchet gamswel folch kand mindeß. 4) En hoj ved Sogaard kaldeß Hatterhoj, aff huilcken kand seeß langt ud i Vestersoen. 5) Tudberg. Stene — j, liggendeß osten for Nortz, kaldeß s. Elin^e, vel2) Helenae steen, huorpaa er ingen caracteres heller rounebogstaff^r, men allene en lang rad huler, siuneß, som er trogt med store fingre. Udi Tuedt sogn, huilchen er annexen erbbrer)rer —2: Noch en inoratz, som kaldeß Ballerum med nogle 1) Paa Bagsiden af Indberetningen er med en anden samtidig Haand noteret: Reer. Haffnsted, Vig<Soe kircke sogner paa Hanstholm haft«tr verett en omflott oe i fordum tid, som steden nocksom vduiser. 2) vel: eller.
Side 117
Enistegaarde: i. Langgaard, 2. Skielsgaardt, 3. Skielsberg, H^je: 1. Rodzberg, en stor sandklippe, 2. Commelhoj, Gamle monumenter heller stene med rounebogstaffz^r At dette er, saavidt mig er berettiget derom heller underdanigst, Kield Christenson.
Hillerslev og Kaastntfi. Fortegnelse paa byer och enstedgaarde, som leger till Hellersleff kjercke vdi Thye i Norjutland, aff huilcken vden thuill hasrreden, som kallis Heller haerredt, haffuer sin naffn, efftherdi thingen ligger rett synden fra byen och i marchen. 1. Hellersleff bye, och staar kjerchen vester i by, ocb ret synder fra kjerchen en gaar, som kallis Hoffue. 2. Sonden fra Hellersloff imellom Tiested och Hellersloff liger en by, som kallis Brund. 3. 1 sudost fra Hellersloff ligger en by, som kallis Kielstrirp och imellom ioxskreffnz bye och kierchen ligger en enstedgaar, som kallis Kielsgaar. 4. oster fra Hellersloff liger en by, som kallis Schoffsted. 5. Norden fra Skoffsted liger en enstedgaar, som kallis Odershyed. 6. Norost fra kjercken liger 1) en endstedgaar, som kallis Jensbye, 2) lidell liger der fra en gaar, som kallis Kandstrup, 3) endnu osten och norden der fra ligger nogle bygninger vnder bachen, som kallis Kortegarde, och noget her osten fra ligger en vandmolle, som kallis Bromoll. Norden fra Hellersleff kjerche liger nogle gaarde, som kallis Lielle Hellersloff, huilcke ha&uer i gamle daghe verit laadgarden til Hellersloff Huss, som haffz^r icke langt derfra verit bygt paa en void, iigendis i morasen der huss, och kallis Lielle Hellersloff void heller store void, och er same Hellersloff Huss komwen vnder orum slott vdi hyelofflighe och sallighe drogningh Mergretse tid, huorom w. s. Arild Huitfelt vdi sin schriffter kand lessis.
Side 118
Dosse heller dusse. Daa er der en stor dosse, saa got som mitt imellom Hoye findis manghe, som Odershiede hye, Kondstrup hoye, Nordosse hye och Sonderdosse hye, Thue hoye, Reffgraffuehoye, Gamel Thinge hye, oster Raffuensingh hoye, Vester Raffuensing hoye och manghe andre smaa hoye och jordberge, som mig tychis icke her er fornoen att indfore. Huad dalle anlanger, daa er der en imellom Hellersloff och Brund, som kallis Langerdaall och haffz^r sonden for sig en bach, som kallis Store Lundberigh, och norden for sig en bach, som kallis Lielle Lundberich. Huad annexen Kostrup soghen, som liger noer fra Hellersloff kjerche, anlanger, daa er der icke vden den eniste bye Kostrup, en endstedgaar, som ligger norden for kjercken, som haeder Nedergaar, och en vandmoll, som hneder Kostrup moll. At deter saa vdi sandhed, som forschreffhe stander, Oluff Nielssen.
Sennels. Seels sogn och kircke haffuer sit naffn aff s. Nicolao (som gamle documenter och forfedre i forskreffnt sogn forgiffuer), ligger vdi Thye i Hillersloff herrit en half! mil nordost fra Thystad kiobsted ved siden met Lijmfiord och 2 mile sudost fra Vesterhaff och en vegsos4) nordvest fra Morso. Dene sogn haffuer disse 3 byer nemlig Seels, Malle 1) 0r: grus, smaasten. O. Kalkar: Ordbog IV, 993 2) grud: grus. H. F. Feilberg: Ordbog over jyske Almuesmal I, 491. 3) 3: Octobris. 4) vegsos 0: ugesos: Somil. O. Kalkar: Ordbog IV, 621.
Side 119
och Hov. Vdi same sogn ligger en hergaard ved naffn i) Momtofft 2) Nor | Vdi same sogn findis 3 dysse eller dus, som indbygerne kalder denem, deris naffne ere: Langdus, Hovdus och Stenrogel, blant huilke den ene er gandsche hoy nemlig Hovdys, thi aff den kand mand see langt vdi Vesterhaff. Den 2, nemlig Langdys, er omsat met suare store steen i rand och rad effter huer andre, saa det siunis vnderligt, at de schulle vere saet och lagt menischens hender for deris stuorhed schyld. Elers findis der vel anden steds paa marken i ioxskreffnt sogn steenhobe, som er opreist vdi qvadrangelvijs och en stor bred steen lagt offuen paa de andre. Vdi iorskreffnz sogn findis der ochsaa mange hoy, Vdi same sogn findis 3 store och dybe dale, som strecker sig hen til Limfiorden, fuld aff suare och forferdelig steen. An deter der icke i iorskreff&z sogn, som behoff gioris at optegne, som merkeligt kand vere. Dette korte er mig om Seels sogn bevist, vidner ieg Oluff Atzerson.
Hundstrup og osterild. Fortegnelse offuer Hunstrup (eller Haunstrup) och ostholm (ligesom Hanstholm) meenis at haffue vaeret omflott met vand i gamle dage, er ochsaa 3 kirckesogner, som er Hunstrup (eller Haunstrup), osterild och Hiardmaal sogner, iblant huilcke de thu, som er Hunstrup och osterild, er annexerit. 1) o: Octobris.
Side 120
fil Hunstrup sogn horer fire smaa byer och en herregord, som er Hunstrup, Klastrup, Kloff och Lynderup och Kylbygord. Hunstrup, aff huilcken sognet haffWr sit naffn, ligger 3 smaa agrelangt i sud sudost fra Hiardemaal kircke och 3 steenskast i nordvest fra Hunstrup kircke vd met et bierg, som skiuder sig hen i norduest vd ad Kosse i Hiardmaal sogn. Neden til dette bierg er et kier til deris faedrifft och torre, der er och deris eng, som de kaller Kulle eng, och en liden Soe, som stoder paa engen och kierdet, som de kalder Kulle Soe, igiennem huilcken Soe der lober en liden aa fra Kosse molle, vesten til, och til Kloffs molle osten til, oc lober i Lynderup fior, vdi huilcket kier de haffuer opgraffuet hiortetacker paa sanden vnder 5 eller 6 lauff skoetorre1). Och meenis, at Vesterhaff er der indgangen i fordum tid imellem Hanstholm och Kosse och ned ad, huor nu forskrejfne kier, eng, soe och mollerne ere, vdi Lynderup fior. Kircken ligger noget siidt och nederlig i sudost fra Hunstrup ved Kloffs bierg. Knap imellem kircken och bierget ligger en herregord, som er welb. Gundi Langis til Bretning2) och kaldis Kylbygord. Igiennem Hunstrup by och lige hen til kircken, vesten om och vd met och neden til bierget och der fra til Bromolle lober landeveyen. Imellem kircken och Hunstrup begyndis en eng, som lober oster paa och kaldis Kaars eng, aff et kaars, der haff«<?r staaet i gamle dage, indtil keyserens rytter och folck kom her i landet, paa huilcken sted en mand, ved naffn Soffren Bie, som der gick och slog grass oc sammesteds kom i nogen trastte met presten och hug presten, ved naffn her Christen, mit i midie aff met sin hyllee, och der dette var giort, tog hand en hest och vndrende och bleff icke mere seet. Kloff ligger synden til Kylbygord vd met satnme bierg, (men bierget skiuder sig noget vd i vester imellem gorden och byen), och paa bierget haffuer baade gorden och byen deris marckejord. Neden til bierget thu steenskasteller tre ligger Kloffs molle, som driffuis aff det vand, der lober fra Kulle soe. Synden til Kloff, som 1) skoetorre: Skudtorv. 2) Bretning 0: Brejning.
Side 121
byen slipper, lober alfarveyen til Tidsted etc., och ned adt bierget, som de kalder Kloffs hule, vd offuer kierdet met en brow, som de i gamle dage haffuer giort aff oer X) och smaa steen vd til Bromolle, och paa samme jordbrower tuende traebrowe, som de kalder lille traebro og store traebro, vnder huilcken det vand flyder bort, som kommer fra Kloffs molle, vdi Lynderup fior. Noget synder fra KlofF ligger Lynderup ochsaa vd met samme bierg, och neden til bierget begynder Lynderup fior och strecker sig vd ned til Hoxor och siden i Limfior. Klastrup ligger i nordost fra Hunstrup; thu agrelangt, strax norden til er en liden soe, huor de och hafiWr deris enge. Der norden til er deris ildingsbierring, hoslet, vddrifFt, hede, meget forderffuit aiF Hiardmaal sande. osterild kircke ligger en halfF fierdings vey oster fra Hunstrup kircke. Til dette sogn horer effterfolgende byer, nemlich Hoxor (eller Haffsor), som ligger tre steenskast eller 4, neder fra Lynderup vd met samme bierg. Ved denne by er en kion liden hafFn, som de kand ligge i met smaa skibe och skuder, som segler op och neder i Limfior. Strax norden til Hoxor Jigger Hostrup, en enstedgaard, dernest Abildgord, lenger i nor ligger Synderby, gordene i rad effter hinanden nor paa indtil Balle, som ligger oster fra kircken. Der lige vester fra ligger Westerby och westen til en enstedgord, heder Westergord, huorfra Klastrup i Hunstrup sogn ligger icke langt i norduest, ickun en liden eng imellern. Alfarvey fra Kloffshule lober i nordost ret westen om osterild kircke vd ad Robrow och deelis langt vdi heden, saa at en wey lober ad Weslos wedel2) synden om Toußo och den anden wey ofFuer sanden ad Langwadwesten om om[l] Toußo, huilcken by, Toufio ligger ochsaa til osterild sogn, och er moxen forderfFuet aff Hiardemaal sande och haffuer i fordum tid vasret en meget lystig by. I norduest fra Touso ofFuer sanden ligger en enstedgord, Arbildhaffue, huis marck ochsaa nu 1) 0r: grus. O. Kalkar: Ordbog IV, 993. 2) wedel = vejle.
Side 122
flux tager skade aff sanden. Fra Hoxor och langs med Synderby osten til ligger osterild fior och strecker sig hen til Amp och Fegesund. Westerfra Weslos wedel i osterild hede ligger thu hoye. som kaldis Loghoy, huorom er it ordsprock: »Du saaest icke Loghoff endl«l) huor der i gamle dage haffuer vasret bygsted. Westen for disse hoye ligger ochsaa en backe med tre hoye paa, som kaldis Hoytued. oster fra Baile ligger en odde ved fiorden, som kaldis Wedl odde, fra samme odde ligger en wedel2) tuert offuer fiorden til Arup, som kaldis Arup wedel, henad Fegesund. Westen for Hostrup och Synderby paa deris marck ligger mange hoye, huilcke bonderne tor icke affstedflytte eller blende mog der afF och fore paa agerne, aff aarsag de, som saadant haffuer forsogt, er faren ilde der aff, somme haffuer mist oynen, somme er bleffuen affsindige Olluff ]acobsson.
Hjardemaal. Hiardemaal kiercke. Byer i Hiardemaal sogn: Enstegawrd: Stor Oderspill och Liden Oderspill, Bierge: KoCeberig oc Dyrsteberig, tilsamen tvinde Hoie: Bavenhoi, Qyindhoi, Tvehoi, tilsamen 3 hoi. Dall: Esdall, Merckedall, Grundall, til haabe 3 dale. At her findis ingen gamle monumenter oc skriffter 1) Dette Ordsprog kendes endnu i Viborg: »Dv har ikkc set Log- IIOJ endnu«, d. v. s.: »Det kan du ikke snakke med om endnu«. 2) wedel = vejle.
Side 123
findis i Hiardemaal sogn, saa vit jeg kunde forfare, bekienderjeg Hiardemaal prestegaard den 3 Octob. anno 1638. Christen Nielkswz Morsing. Hundborg Herred.(Indberetning mangier fra Skinnerup Sogn.)
Tisted og Tilsted. Thistedt och Thilstedt sogner wdi Hunborig herrit. Findis paa Thistedt og Thinstrup sognemarck inttet fornemllig, som er waerdt at anta::gne vndertagen j langduß, som vdi sin lenge kanndt vere lang 300 alle och fieretiffue alle bredt, och wdi den vester ende en kielde medt wandt wdi. Ellers findis der wdi Thisted och Thilstedt sognemarker nogle smaa andre hoye, som icke er saa naffnkundig, at di er nogen beschriffuelfie waerdt. Ex Thistedt den 3 Nouemb. Anno 1638. Paa Thielsted mark BafFuenhoy, Stadtzhoy, Loighoy — 2, Steilhoye — 3, LuChoye, Lockis offuen dueß, Munckhoy, Duun hoye — 2, Huidkiar hoy, Grudtzkielddall, Noell hciye — 2, Wolßhoy, Allhoy, Kuollerhoy, Engelßkiars d.all, Wormbdall, Tran hoye — 3. Paa Sielstrup mark. Thraerogel hoye — 2, Folsteback, \Vorlloy, Hoiback, Svederus Pauli K.*)
Sjorring og Thorsted. Fortegnelse offuer Sioring och Taarstedt sogner i Tye Forst udi Sioring sogn ehr femb smaa byer, nemligh:Sioring, 1) Sveder Poulsen Kitting: Wiberg: Prasstehistorie 111. 307.
Side 124
och thu ennistegaarde, den enne heder Norrentofft, den anden Laagaardt. Forskreffne Siorings kierche kaltist i fordum thidt Vor Frue kierche. Inden i samme kierhe findis ingen schriffter eller monumenter; men po kierchegaardenved sudost hiorne aff kierchen findis fiire vdhuggetliigstene, men ingen bogstaffue der po. De thu ehre rygget och po den enne ligger udhuggit it billede med en bispstaff i haanden och en bisphatt hofi sig, och po den andet ehr intet udhuggen uden it kaarß. Vid baade ender staar hoye hugne steene; de andre thu ere flade och po den enne it menischis billede, po den anden en spaade och schoull vdhuggen, men ingen bogstaffue. Neden for samme kierche findis udi sudvest ved 1/2 byfieschudt en valdt, kaldis Sioring valdt. Inden samme vald ligger en megit svaar hoy, som it slot kunde po standet, och heell dybe graffuer thrint omkring, och valden sider der omkring; och norden op till samme vald findis it styche jord, kaldis endnu po denne daugh s. Anderfi kierchegaardt. Vdi fors&reffhe Sioring sogn ehr ellers ingen naffnkundig hoye eller daale wndtagen nor op fra Dollerup udi heden findis 4 hoye, kaldis Herschabhoye, och hofi denom en liden langh daafi, besetmed steene po baade sider. 2do. Taarstedt sogn er ichun en enneste liden bye, meenis at haffue sit naffn aff en stuor hoye, ligger strax vesten till byen, kaldis Taarshoy eller Tuorshoy. Kierchen der udi sigis i fordum thidt en fristedt, och veed gamle folch endnu exempler derpo at fortelle. Vester fra byen i heden ligger en lang daaß med kampsteene beset po baade sider, och mit udi er en stuor huole udi lignelse moxen som en offven, giort aff svaare kampsteene och kaldis Duodoffven. Monumenter eller schriffter er ingen i forskreffne kierche. Videre effter vor elschelig kiere biscops schriffuelse, som verd ehr at antegne, findis intet hoB 013. Id quod testor manu subscripta1). Acta Sioring den 22. Novemb.
Janus Spendius 1) Hvilket jeg bevidner med min Underskrift. 2) Paa Indberetningens Omslag: J. Christ. Spendt.
Side 125
Kallerup og Skjoldborg. Vdi Vendelboe stict i Hundborrig herret vdi Thye I Kallerup so gen flndes en enstedgaard, som kaldis Huorenstrup. Paa samme sogne marck findes disse effterschreffne naffnkyndige hoye: En stor kaldis Kallerup hoye, en kaldis Qyindelberrig hoy, en stor kaldis Kirchehoy, noch Graaberg hoye, item Baunhoye, en kaldes Schiffuerhoye, to store kaldes Graffuenhoye, to kaldis Reffhoye, noch en kaldis Veyhoye, noch en kaldis Schorrehoy. I Schiolborrig sogn findes en enstedboel, kaldis Stoffring, en bye liger thil samme sognekirche, heder Aaes, item nogle bolliger og huse, kaldis Moggelvang. Paa samme Schiolborrig sognemarck findis disse naffnkundigehoye: Ved Stoffring en lang does med graa kampesten omkringsat och offuen paa fire megit store stene med en stor bred sten offuerlagt, saa fire karle kand vel sidde derinde. Paa Aaes hede ligger en lang gron does med en stor sten offuen paa; derudi sigis aff gamle folck at schulde ligge en kiempe begraffuet ved naffn Vilsknud, som schul hafue flyed hen thil sundet der neden for, men paa veyen dode, som dosen er, oc af hannem schul' samme sund siden hafue bekommet sit naffn, at den nu kaldis Vils-sund. Paa Moggelvang marck findis en lang does ligesaa med sten omset oc store stene offuer paalagt. Paa Schiolborrig march findes desforuden en stor hoy, kaldis s. Povels hoy, noch en stor hoy: Attalhoye, item Troldhoy, Trehoye, Pickeihoy, Laddenhoye,Saandhoye, Bredhoy, Oddershoy, item to kaldes Storehoye oc andre to, kaldis Kors-hoye, item Baffuenhoye,Grimshoye, Jarhedzhoy. Noch ved et sted, som kaldis Byeting, findis en stor, lang, gron daes, kaldis Bytingdaes, derhos Faldzhoy, en stor hoy, oc to, kaldis Steylehoye, noch en, kaldis Troldhoy, Bredkierdhoy oc to store, kaldis Nestrup hoye, noch en oc kaldis Jarhedzhoye,en, Curhoy, to kaldis Loghoye, en kaldis Vlffuehoye,item Agerhoy, oc en stor, kaldis Aandhoy, item
Side 126
Mol-hoy oc Flekierdhoye, item Piiltoffthoy oc Kloffvenhoy.Paa Aaes march er liggendis en stor hoy, kaldis Sundhoy, en kaldis Tordhoy, item Sten-hoy, Borrehoy, noch en anden stor, kaldis Stenehoy, noch Branehoye — fire, oc Stoffringhoy. I ioxschreffnt Schiolborrig sogn er disse dale: En kaldis Voromdale, en kaldis Skiffttedaal, noch Kruk-daal, Smadal oc Naardaal, item Stochedal oc Eysendal. At dette forschreffne er det fornemste oc naffnkundigstepaa toxschreffxxz thuende sognemarche, som gamle folch nu ved at sige aff, vinder jeg vnderschreffne. Aff Schiolborrig Praestegaard idib^j-Novembml) anni 1638. Povel Christenson Paaske.
Vang og Torup. Wangs sogen. En liden by och 2 enstedgaard dertill legendis. 1. Thvorup sogen. 1 by oc 2 enstedgaard: 1. Vesterdierniis, 2. Feregaard. Ligger til {oxskrefx\z gaard en borrigh eller holem vdi Arsoe, sigis af gamle folck att skulle i gamle thiid standit en slott derpaa. Findis vdi ioxskrefhe sognekirck en stien med ronbogstafver Jens Christenfion.
Hundborg og Jannerup. En rictig fortegnelfie paa huis monumenter vdi runebogstaffuer, sogne vdi Thye. Hundborg sogn. 1. Oiiuex Hundborg kirkis vesterste dor findis en monument 1) 13. November.
Side 127
2. Foruden de 3 herregaarde: Vlstrup, Rostrup, Fadderspill findis diße effterschreffne enistegaarde vdi Hundborg sogen: Borregaard, Krogsgaard, Brunshoffue, Steensgaard, Landbo, Korßgaard. 3. Kirckebyer i Hundborg sogn ere tvende: Hundborg 4. Hoye i Hundborg marck liggendis ere diße: Boldehoye, Kroghoy, Tornhoy, Vallerhoy, Traehoy, Legerhoy, Bavnhoy, Gaasberghoy, Katterumhoy, Brydilioy, Arcklethoye, Roghoye, Brehoy, Mardal hoy, Meillhoy, Tiallerhoy, Klunshoy, Jerhoy. Janderup sogen. 1. Kirkebyer findis tvende: Janderup bye og Snestrup 2. Hoye i Janderup marck liggendis ere diße: Kloffttenhoy, 3. Dale, en eniste: Engedal. I Janderup sogen findis ingen enistegaarde, icke heller Dette forschreffne saa att vsere i sandh^ vidner jeg Bertell Christenfien.
Norhaa. Vdi Norhaae sogen vd[i] Thoy er 4 jenstedgaarde:1. Norhaagaardt, 2. Legind, 3. Fredskild, 4. Niesgaard.Er der en dall emellum Norhaae och Niesgaardt, kaldis Dybdall, och en hoye ved samme dall kaldis Dybdalllioye, noch en hoye der norden for kaldis Rodens hoye, endnu en liden hoye, kaldis Stiens hoye, noch osten for byen en hoye kaldis Smedshoye. En does i Haagaards hiede kaldis Haagaards does, noch en tioye i samme hiede kaldis Folbeck hoye ocb nogle andre hoie i samme hiede, som icke haffuer naffn; paa Fredskild marck 2 hoye kaldis Bierem hoye, der nor fra en hoye i klitten, kaldis Dyrhoye, item en kielde i Norhaae hieed,
Side 128
kaldis s. Thogers kielde, och findis intet mier naffnkundigher Anders NieLßen, prest der samme steds, med egen hanndt. Morsø Sønder Herred.
Karby, Redsted og Hvidbjcerg. Synderherrett i Mors. I. Morfiland ligger i Liimfiordt, begynder i nordost en siu mijle vester fra Ollborge, strecker sig saa vdi sudvest ocb vester, haffuer Handherredt nordost for sig, Furland osten for sig, Tyland norden och vesten for sig och Sailing synden for sig, er dog omflott alle vegne och adtskilld fra de andre lande formedelst fiord en. 2. Dervdi er kun to herreder: Norherredt och Sonderherredt, som ellers hoes alle historieschriffuerc regnes for trei herredtt, vden tuill aff den aarsag adt vdi Synderherrett ligger ett birck, kalldes Lundbirck. huor vdi er kun to sogner oster och Vester Asells; som dog icke kand regnes for nogedt herredt. 3. Der till er fire rette allfergesteder: to i Norherredt: 1. Feggesund mellom Hanherredt och den nordostische part aff Mors, 2. Villsund mellom den nordiste part aff Ty och nordvestiske partt aff Mors i Norherredt. Noch er to i Synderherredt: 1. Sallingsund er sydost och synden imellom Mors och Sailing, och Neessund vesten i Mors mellom vesterste part aff Ty. 4. I Norherredt er siu prester och 15 kircker, huorpaa findes huer stedt beschriffuellße aff sine prester. I Synderherredt er en kiobstedt Nykiobing, huor vdi er en sogneprest, ett kloster kalldes Duhollms kloster, ett hospitall och en skole, huorvdi er en skolemester och tuende horere; noch sex andre Landsb)Tprester och sexten landsbykircker med de to i birckedt, huor der er och ett lidet slodt kalldett Lund. 5. Den geistlige inspection hor till Ollborge stigtt, men
Side 129
den verdzlige hoighedt och lensrettighedt hor till 6. Adelige gaarde er i Norherrett fem l): So, Nandrup, Villderup och Syndergaardt. I Synderherredt er 8: Froflleffgaard, Damsgaardt, Hojerijfi, Blestrup, Sindbergegaardt, Huidbergegaardt, Glumstrup och orndrup. 7. De andre sogner er afF huer prest optegnede; men 8. Restedt sogn. — Dervdi er en kircke kalldet Restedt kircke, to byer: Sindberge och Restedt. Sindberge ligger osterst, vdi huifi marck osten for byen ligger en stor hoy, kalldett Hellehoi, noch vesten for byen iij hoje kalldett Schodshoje. Rested by ligger nest vesten for. Paa deris marck er ij hoje norden for byen, kalldett Mallhoje och ij vesten for byen heder Hoigs hyffue. 9. Huidberge sogn. — Dervdi er en kirke, ligger vesten for Restedt paa marken for sig sellff. Norden for kirken ligger tu stienskast fra en eenstiggaardt, Eistrup; der strax hos ligger en hoj, heder Stoffdallsbacke, synden for kirken ligger en herregaard, tilforn ommelldt, heder Glumsstrup, paa huis marck ligger en hoi, heder Glumshoi. Noch er tuende byer, ligger vesten for kirken, och den ene vesten for den anden, heder osterhuidberge och Vesterhuidberge; och en enstig bull paa Huidberge marck kalldes Huidberge molle, dog mollen er ode. 10. Kareby sogn ligger noch vesten for. Dervdi er en kircke i Kareby, der till er en herregaardt orndrup, ligger nordest derfra ved fiorden, paa huii3 marck er trei hoje, kalldes Tudsberge hoje, ligger osten for gaarden vesten for Tebring by och sogn, noch j stor backe, som kalldes Louberge backe, som der meenes her Loumand schall ligge begraffuedt i, som siunges gemeenligen om. Noch er der paa marcken en enstiggaardt, kalldes Bouberge och j molle, heder Strandmolle. Noch er till sognet fire byer: 1. Norden 1) I Margenen tilfojet: Jollbygaardt.
Side 130
for ligger Torp, en by, 2. Kareby ligger omkring kircken med prestegaarden, som ligger for sig sellff lidet vesten for; der paa marcken synden for ligger en enstigbull och trei hoie sydost for heder Treells hoie. Noch en hoi heder Huillsho] och tu hOJe vesten for prestegaarden heder en Loenhoig och en Korsbacke1). 3. Synderst i florden ligger en by, Agger, er omflott, dog mand kand gaa och vaade dertill paa et stedt. 4. NeeCby ligger vesterst paa landett, och der sudvest fra ligger en hoj ved fergestedett, kalldes Sundhoj, derfra farer mand offuer florden, er saa to sma mile till Vesterhaff. Ad dette er en rigtig fortegnellite herpaa, vinder ieg Aft" Kareby presteg##rdt Jorgen Nielßen Nestedt. Guds ords tiener der samesteds et provinciae australis praepositus -).
Nykebing, Lodderup og Else. Nykiobing i Morsoe. Vdi Nykiobing ere en kloster, som kaldis Duhollums kloster, der hos en kirche, som kaldis Kloster kirche, som ere ode, oc scheer ingen pr^edichen eller gudsthieniste vdi. Ere herforvden hartad mijt i byen byens kirche, som kaldis s. Clemmtz kirche. HafFver her i gammell thid verit en kirche ved torftvit liggendis. som var kallit den Helligandz kirche oc ere nu byens radhus. Findis der ingen runebogstaflver eller antiqviteter (Vden for byen i vester ved fiorden er en liden egelund, Di annexerede sogner till Nykiobing ere 1. Loderop oc 2. Elsoe sogner. Lyderop by ligger vesten fra Nykiobing oc i denne 1) I Margenen er tilfojet: Een dall kalldes Kortfdall sydost for byen. 2) og Sonder Herreds provst. 3) Tilfojet af Herredsprovsten Jorgen Nielsen Nested.
Side 131
der till Loderop sogen Frysbrynd, som ere fire gaarde, som ligger ved en pas 4 agger langt norost fra Loderop. Vdi Loderop bye ere thrende moller: ostermolle oc Vestermolle, oc samme vand lober hen till en enstedmolle,som ligger paa Klostermarch oc kaldis Marchmolle,oc lober sa samme vand till Klostermollen i Nykiobingoc der vd i fiffren. Fredsoe ligger synder fra Loderop oc ere en liden by, som hore till Loderop sogen, oc hos samme bye en hoy kallit Byhoy, oc mellom fornefFnte Loderop oc Fredsoe ere en dall, kallit Snolldall1). oster fra Fredsoe ligger thuende smaa byer, som ligger thiL Loderop sogen oc kaldis Korop oc Legind, oc neden till samme Legind bacher ligger en sundsted kallit Salingsund fergested, noch en lille bye Farop norost fra Legind. Elsoe sogen. Der vdi ere en bye, Elsoe bye kallk, vdi hvilchen ere en kirke kallit Elsoe kirche. osten fra Elsoe ere en hoy, kallit Harhoye, som ligger mellom ioxskreffno. Frysbryndmarch, Elsoe march oc Wstrup 2) march. Ere dette sted iche her hos os, som kaldis Dannerliung, ei heller nogit, som behoff gioris vidre at antegne, thi her ere hellers ingen enstedgaarde, bulle eller moller, som ligger jo i aggerfald med byerne. Jacob Jacobsen. Egen handt.
.Froslev og Mollerup. Frosleff oc Mollerup. Paa Frosleff indmarck findis efftzrskreffhe hoye oc dale: 1. Vdi sonden fra byen ligger en stor hoy oc 2 smaa der hofi, som kaldis Stahoye, oc liditt derfra i sonden croc tuende, som kaldis Pengshoye, derhoß er strax en dal, som kaldis Tocherdall. 2. Vdi vesten oc sudvest fra byen er en liden hoy vid nalfn SkifFhoy oc strax der vesten en, som kaldis Brunhoy, noch 4 der 1) Der kan maaske lasses Huolldall. 2) 0: Vodstrup.
Side 132
hofi, som kaldis Firhoye; paa gaden osten till byen er en dall, kaldis Dybdall. Paa Frosleff vdmarck i sudost oc osten fra byen ligger i) tuende hoy, som kaldis Slumshoy,der sonden fra en, kaldis Tornhoy, noch der fra i vesten en, som kaldis Pianckhoy. Paa Andrup indmark, som oc er till Frosleff kirki, sonden fra byen findis en hoy, som kaldis Bundhoy. I Frosleff sogn er ingen enstig gaarde vden en herrega^rd ligendis en agerlangt norden fra kirken, Frosleffg#<zrd vid naffn. Paa Mollerup marck, som er annexen, findis effterskrejfhe hoye: i, Paa indmarcken vesten fra byen en hoy, som kaldis Kieldhoy, noch en, som kaldis Tinghoy, 2, norden fra byen ligger en berg, kaldis Votberg oc der paa en liden lioy, kaldis Votberge hoy, 3, sonden fra byen op i heden oc vdmarck ligger en hoy, som kaldis Soft hoy, der strax sonden till, den store Tinghoy, som domb oc rett holdis. Sonden oc vesten om ioxskreffno. hoy ligger en dal, kaldis Tingdall. Derfra i vesten ligger nogle hoye, som kaldis Foldstedhoy, der nor fra mod byen ligger en hoy, som kaldis Printzhoy, noch der strax norden for en, som kaldis Storhoy. Ellers er der ingen enstiggaarde i {otskreffwz sogn, eller nogitt andit sonderligt att optegne. Jens Niellsonn, prsest til forskreffno.
Tcebring, Rakkeby og Ovtrup.
Her Michels designation i Tasfring. Her findis trende smae kirckebyer strax hos hverandre som i en triangel beliggendis: Taefring oc Rackeby kircke (som fordum bafo^r veret kun kapeler) oc Offtrup Udi T^fring sogn findis en enstige gard, heder Votborg,oc hos den en molle, Votborg molle. Denne gard hafwr fordum veret et herres^ede, hvilcket er at kiende af en gammel voldsted, som findis strax hos garden med grawer omkring, som nu kaldis Gammel Votborg d: Voddeborg, af en vod kiasr oc moratze, som det ligger udi. T^fring marck lober langs ud med fioren osten oc vesten til byen. Udi ostermarck er et bierg, kaldis Trehoye, hvor
Side 133
ocsa findis 3 smae hoye strax hos hver andre, derfra lober en dal i sonder, kaldis Droisdal 0: tre hoyes dal, men backesiden for norden, som boyer ned til fioren, kaldis Piilstue. Udi Vestermarck er et bierg, kaldis Tutzebierg,hvoraf fioren der norden oc vesten for kaldis Tutzebiergdyb oc Tutzebierg bredning. Pa dette bierg findis en stor klofftet hoy, kaldis Skulderhoy, foruden de Tutzebierghoye, som hore til orndrup marck. Rackeby ligger en half fierdingveys fra Taefring lige i synder. Der i sognet findis ocsa en enstige gard heder Bladborg, hvilcken hafver ocsa veret et herressde, thi der findis ocsa en gammel voldsted tried grawer omkring. Udi Rackeby marck norden til byen findis 7 hoye, de tre kaldis Raunshoye, de andre hafver ingen synderlig naun, uden at de kaldis Biergekarlis hoye. Men synden til byen findis Stecnshoye oc <Whos et stycke jord, kaldis Steenshawe, der osten for er nogle hove, kaldis Skioldgardshoye oc endnu oster bedre tu hoye kaldis Klovenhoye, thi de ere klofTtede, oc derhos 4 eller 5 kaldis Hviilshoye. Udi Owtrup eller OfFtrup (som somme skrifver) er en herregard med naun Damsgard, sa kaldet af fiskedammen derhos liggendis. Af dette dam oc af grawene omkring garden hafver fordum trende mDller hafft deris vandlob, som er OhermaWe, Meldniolle oc Nedermolle, men den Ofvermolle er siden blefven ode, Pa Damsgards marck findis end derforuden en molle nedre ved fioren hos en gard, kaldis Smedgard. Norden til Owetorp ligger en lioy, kaldis Ogehoy, siunis at vere naunet af en mandsnaun Oge, oc deraf byen ocsa at vere kaldet 3: Ogetorp. I den ostre heede findis Marihoy, oc derforuden tvende ved naun Ulfhoye, men sj^nden byen i heeden er en stor backe, kaldis Skorebacke, derpa ligger tvende l:ioye, heeder Skorelioye. I OfFtrup sogn ligger en by, heeder Filderslow. Pa den bymarck ligger en dal, kaldis Findisdal, der findis ocsa en stor hoy, naeunis Findishoy. Andet hafo<sr jeg icke kunde udspurt her i sognet. Michel Nielfion.
Side 134
Vejerslev og Blistrup. Thill Weyersleff pnestekald i Morsoe ere thwende Weyersleff och Blistrup Praestega<zrden ligger nogett i sudost neden fra kircken, och nogett lidet norden for ligger nogle bierge, kaldis Smidjebjerge; och norden for samme bierge ligger in liden by, som horer til ioxskreffwt Weyersleff sogn, kaldis Wilse, paa huis marck findis: i, en hoy, kaldis Koberhoy, 2, en, kaldis Brendhoy, 3, en, kaldis Skenberghoy. Stfnden fra praestegaarden ligger Weyersleff by och den gaard, Weyersleffgaard, paa huis marck findis, 1, Aandtzhoy, 2, Krabdalshoy, 3, Hunderhoy. Sonden for for^r^he Weyersleffg«#rd er en molle, kaldis Sondermolle. Norden for {orskreffn.o. Weyersleffgaard ligger och en molle, kaldis Normolle och ligger thill Dueholms closter. Paa Weyersleff sognemarck er: 1, Logshoy, 2, Mallhoy, 3, Slumshoye, 4, Mettlioy, 5, Hwalpshoy, 6, Sowhoy, 7, Klowenhoy, 8, Skjeldlioy. I Blistrup sogn ere eenstigegaarde: 1, Blistrupgaard, en hergaard liggendis strax osten wid kirckegaardens digje. 2, Noget lidet derfra i sudost ligger en gaard, kaldis Moutrup, paa huis marck findis nogle hoye, men icke med nogen synderlige naffne kaldett, wden di skulle kunde kaldis Moutrup hoye. 3, Westen fra kircken ligger en liden by, kaldis Emb, paa huis marck findis *) twende hoye, kaldis Kybhoye, 2) nock thwende, kaldis Stemshoye, 3) nock en hoy kaldis Artzhoye. Endnu westen for iorskreffnz Emb marck wd med fiorden, ligger en gaard, kaldis Gammelg<2<zrd, dernest en, kaldis Noraae, och imellom diße twende gaarde findis och en buoll, kaldis Mulsg««rd, paa huis marck ere 2 hoye, kaldis Mulsgaardtzhoye. Videre, enten runbogstaffwer eller antiqviteter att optegne haffi^<?r jeg icke hortt. Jens Christensen
Side 135
Ljorslev og ording. Fortegnellfie paa huis merckeligt, som kand antegnes udi Her er tuende kircker, kalldes LiorslefT och ording. Liorsleff sognen regnes for hofl:uetsogn formedellst en herregaard, ligger her i sognett. och findes i bemellte sogn: j herregaard kalldes Hgyriis, paa huis grund findes 2 fiskerpladzer i Limfiord, kaldes Gammelloer och Noderodde. En hoy kalldes Stenhoy, och en stor backe kalldes Gammelloer backe. Tuende skoffue, denne enne kalldes Hoyris skoff, den anden Lilldriis; j enlig gaard kalldes Nebbell, j molle kalldes Lilldris molle; tuende byer kalldes Liorsleff och Vittrup. Paa Liorsleff marck ligger 3 hoye, kalldes Galltzhoye, noch andre 3. Den 1 neffnes Findzhoy, den 2 Kierling hoy, den 3 ornshoy. Paa Vittrup marck er en hoy, kalldes Murhoy. Thill ording sogn findes tuende byer, och kalldes Hoye paa ording marck findes effterskrefme: Kummellhoy, Paa Storup marck er en hoy, kalldes Trolldstuen, Noch er i samme sogn en molle, kalldes Aarbeck Actum Liorsleff den 6 Octob. zfino 1638 Peder Justzonn.
oster- og Vester-Assels. Fortegnelse paa hvis som findiß udi begge Assils sogner Vdi oster Assils sogen. 1. Rohnebogstaffver: Ingen. 2. Alle hoye ere, som effterfolger: Starhoy, Kloffnshoy,
Side 136
Tinglioy, Brunduys, Valhoy, Grutzhoy, Skiellhoy, 3. Dale, som effterfolger: Romerdam^e, Disinddall, 4. Skoffve: En liden, som kaldifi Skaderijfi. 5. Kircher: En kirche, som nu kaldiß oster Assilfi 6. Byer: oster Assilfl, Sildersleff. 7. Enstegaarde: Ingen vden Lund, er et slott. Vdi Wester AssilJ] sogen. 1. Runebogstaffver: Ingen. 2. Hoye: Liden Qyindhoy och Store Qyindhoy, Trolstedhoy, 3. Dale: Trolstedall, Koyllbergdall. 5. Kircher: En kirche, Wester Assilfi kirche, som sigis 6. Byer: Wester Assilfi. 7. Enstedgaarde: En molle, som kaldiß Mydam molle. Datum oster Assilfi den 6 Octob. 1638. S[oren] A[ndersen] T[hrane]. Morsø Nørre Herred.
Todse og Erslev. Vdi Thodze sogni Morfi© ere thre byer: Thodze, Biondrup oc Vustrup, der thil en enlig gaard ved naffn Longgaard. Paa Thodze marck ere fire hoye: oxen hoy, Graunlioy, Flogshoy oc Grauhoy. Paa Biondrup marck thuende lioye: Vaarlioy oc Thraßllhoy. Vdi Ersloff sogn er icke vden den ene b}^, Ersloff. Hans Jenßon.
Side 137
Galtrup og oster Jolby. En fortegnelse paa huis hoje oc dale titter strenge h. oc oster J(slby sogner i Morsoe. Galtrop er hoffuitsogn, udi huilcket er 2 gaarde, 1 boell, paa huis march der findis en hoj liggendis norden fra, som kallis Thnehoj. En anden bye Let till liggendis, som kallis Thoffuing, paa huis marck er 3 hoje, en kallis Stienhoj leggendis osten fra; den anden: Baunhoj vester fra och Graffverhoj sonden tra Thoffuing. Item en hergaard med en vejrmoll derhos, som kallis Ullerup. oster Jolby er en gandske liden bye, udi huilcken er 7 gaarde oc 1 boell oc 1 hui3, oc kierken gandske forarmit, saa den er tact en diell med tag oc det ganske ond, saa der regner ned oc bhtser ind, naar sadant vejrligt er. Lofften er aldelis ode oc raaden, altertafHe oc predichstolen kand neppelig gielde en halff dlr. — paa huis marck er en dall, som kallis Dyrdall oster fra, Klunb.oj oc Holbech no[r]den fra, vinder ieg evangelii thiener her samwestedz med min egen haand her underskreffuit. Datum Galtrop pr^stegord 14 Sbris1), anno 1638. Jens lifuerson.
Dragstruft og Skallerup. Fortegnelse paa dee byer, hoje oc dale, som findes i Skallerop sogn. Udi Skallerop sogn er tuinde byer, blantt huilche den forste kaldis Skallerop, udi huilchen kirchen ligger, som kaldis Skallerop kirche. Paa samme byes march findis disse effter^r^fhe hoje. 1) Tuinde lioje, kaldis Silchi hoje, 2) Torstens ho], 3) Brudehoj, 4) ligger tilsammen 5 lioje, som kaldis Maerbierge hoje, 5) Lalhoj, 6) Stindes hoj, 7) Farthoj. Den anden bye i samme sogn kaldis Torop, udi 1) o: Octobris.
Side 138
Draxstrop sogn. Udi Draxstrop sogn ligger oc tuinde byer, blantt huilche den forste kaldis Draxstrop, udi huilchen kirchen ligger, som kaldis Draxstrop kirche. Paa samrae byes march findes tuinde hoje, blantt huilche den i kaldis Tormands hoj, 2 Reffuehoj. Den anden bye i ioxskreffxxt sogn kaldis Wester Jollbye, paa huilchen byemarch der findis 9 lioJe, blantt huilche 1. kaldis LeCagger hoj, 2. Osmands lioj, 3. Hoffsagger IIOJ, 4. Smedho], 5. Nadhoj, 6. Sundlio), 7. Hesthoj, 8. Ringshoj, 9. Stienomhoj. Noch findis paa sarnme byemarch nogle dale, dog smaae, huis naffne ere: 1. Moeskierdale, 2. Fleshordal, 3. Almans dal, 4. tuinde smaa dale, kaldis oster oc Vester Ormdal, 5. Dybdal. Oc er der iche flere hOJe oc dale udi ioxskreffnt Skallerop oc Draxstrop sogner, der naffn haffuer (saa viitt jeg kand forfare). Iche heller ruenbogstaffuer, skoffue eller enistegaarde. Huad Dannerlyng er anlangendis, er der ingen i forj^r^ne sogner, som vid aff att sige. Ex Vester Jollbye 1 Novembr. anno 1638. Anders Pedersen Sterm.
Solbjcßrg og Stmdby. Solbergh kircke. Til samme kircke ligger Solbergh bye, Meddelst Annexen er Sundbye kircke. Vnder samme kircke ligger Sundbye, Favrtoft, noch en liden herregaardt ved nafn Offwrgaardt, noch en liden bundegaardt ved nafn Klittga«rdt. Lidett vesten fra kirckebye/? ligger en fergested fra Morsoe och ofo^r till Tye, kaldes Willsund. Gamle monumenter eller runebogstafver item nafnkundige dale eller hojje ere icke vdi samme sogner. Knud ]ensson priest,
Side 139
Flade og Draaby. Fortegnellfie effter strenge her cantzelers schriffuelfie otiuer Drouby kiercke och sogin er j lille kierckeby. Fladoe kiercki och sogin er och j lille by, vdin to gaarde, kaldis Nandrup. Vester fra kiercken ligger Deibere, Krogsbere, Jennerhoy, Vffnbasbiere, och Haandklit biere, Buerbiere, Clebsbiere och Horningsbiere och Skulsbiere och dale, item Trolldall och Logdall och Hoghaffndall. Norvest fra kiercken ligger it stor hoy bere, kaldis Seillgiarhoy med fliere hoye och mange daale, soni lober i Norfiord och- kaldis Stoffildall, Maerdall, Suindal, Seillegiardale, Kongens Herebere munde, Ormb tnunde, Skibsted Nor fra kiercken: Gronbere, Honsbere. Norost fra kiercken ligger Sanddalsbere och Reffshoy och Fladbere, Kieldbere och Langsbere, Roehoy, strax osten kierckedigge liger en hoy, kaldis kiercke hoy. Synder fra ligger Skierhov. I synder side paa kierckemur er indsatt en huggen stien, huori er vdhuggen kalck och disch med to nogler, en ved huer side, der vnder stoer: Obiit MCDL1) och Stephanus sacerdos 2). Datum Fladoe p^stgaardt 1638 in Octob.
Aisled og Bjcergby. Alsted kircke, paa hues gaard er en graffuesteen 1, Alsted. Udi indmarck ligger en liOJ med dobbelt volde oc graffue, udi samwe Alsteds kier ligger en hoj, som oc siunis att haffue vaerit dubbelt graffue oc volde om. Item en hoj, Fladsagger. En dal kaldis Dybdal. 2 by, Scharrum. Enistegaardt: Norgaardt. 1) Dode 1450. 2) Stephan praest.
Side 140
Annexen Bierby kircke. Paa samwze kirckes gaard er en graffuesteen med Byer der til liggendis to: 1 Bierby. HOJe paa sarnie marck: TinghoJ, Burhoj, Joens hoj, Leerbech hoj, Gryd hoj, Engebore hoj, Brudhoj, Tyrhoj, Stenor hoj, Plougryggel IIOJ, Brorehoj, Taskehoj, Gaasager IIOJ. Dale: Hollumbdal, Tinghoj dal, Tuerdal, Bundisdal, 2 by, Gullerup. En ho], Kiarbere IIOJ. Anders Frantzon.
Sejerslev, Ejerslev og Jersby. Fortegnelite paa hvis byer och enstedgaarde, der findis Byer vdi Seyersleff sogn: Nordroby, Skranderup, Hefielbiergh. Enstedgaarde: Soe, Skarregaar, Handstholm, Skierbech, Dybdall. Vdi samme sogn findis nogle bierge och adschillige smaa lioye forvden steenhobe, nemlige itt stor bierg, kaldis Feggi klitte, Krogbierg, Huilbierg. Smaa hoye: Morthens hoy, Broenhoy, Skaarshoy, Adtzers hoy etc. Eyersleff sogn. — Byer: Vester Hunderup. Ensvtdigaarde\ Jorsbou sogn. — Ingen flere byer. Enstedgaarde: Thommis Pedersfienn, pastor loci, Efterskrift.Om senere Tiders Kendskab til de her udgivne Indberetningerkan 1) o: Octobris.
Side 141
har taget Uddrag af dem samt gjort enkelte Tilfojelser, hyppigtganske umulige Stednavnetolkninger. Hans Optegnelser er dog saa vidt vides ikke mere i Behold, men kendes gennemAfskrifter af Mag. Vilhelm Rogert, 1728— 50 Sognepraest til Hvidbjaerg og Lyngs paa Tyholm, og af Landsdommer Frands de Thestrup. Begge disse Afskrifter findes nu i det kongelige Bibliotek, Ny kgl. Saml. 4.0 744 og 743 c. Thestrups Afskrift er senere benyttet ved Aalborg Stifts Beskrivelse i Pontoppidans »Danske Atlas« V Bd. Skont Dyrskjot ogsaa har kendt og ekscerperet de nu manglende Indberetninger fra Jerslev, Kaer, Hassing og Revs Herreder, kan de naevnte Afskrifter dog af fiere Grunde ikke benyttes til en Supplering af Indberetningerne. De er nemlig yderst kortfattede, og Dyrskjots Lsesning er lidet paalidelig. Deter endvidere nu ikke muligt at sondte imellera hans Tilfojelser og det, han har fra Indberetningerne, og endelig er det hele Stof optaget, ofte ganske ordret, i »Danske Atlas«, saa at en Udgave af disse Optegnelser i Virkeligheden ikke vilde bringe noget nyt. |