Historie/Jyske Samlinger, Bind 4. række, 1 (1911 - 1914) –
Til Viborg Katedralskoles Bygningshistorie
Af A. Heise.
Viborg Katedraiskoles Ombygning har laenge vseret paa Tale; men den gamle Bygning er seig; den har i Tidernes Lob undergaaet store Forandringer, og man har hidtil maattet hjaelpe sig efter Tidernes Omskiftning, for at den nogenlunde kunde svare til de paakrsevede Forbedringer. Under disse Omstaendigheder kunde det maaske have nogen Interesse — ogsaa for Byens aeldre.Topografi — at kende de addre Forhold og Skolebygningens Forhistorie.
Viborg Domskole blev rimeligvis indrettet samtidig med Bispestolens og Marie Klostrets Oprettelse og Indretningtil Domkapitel. Den hellige Kjeld var jo Skolens Rektor. I hvilken af Marieklostrets Bygninger den havde Plads, vides ikke, for i Aaret 1508 paa Skt. Margrete Dag (12. ell. 19, Juli) Viborg Domkapitel indgik en fornyetKontrakt med Brugeren af en Domkirken tilhorende Jord i St. Mortens Sogn, hvorved denne afstod et Stykke deraf til »at bygge fattige Peblinge en Skole uppaa for Hr. Bent Knudsen, Gud hans Sjael naade«. Dette sidste Udtryk tyder paa, at Hr, Bent Knudsen har testamentereten Sum til Opforelse af en ny Skolebygning, hvilket
maaske staar i Forbindelse med den Ildebrand, der faa
Aar for havde hserget Domkirken1).
Dette Jordstykke, der blev bestemt til Skolebygningens Opforelse, lob »i sin Laengde fra det Strsede, som lober til Sanct Martini Kirke og saa Sonder igen neder til Byens Gade« (osv.), og da St. Mortens Kirke laa netop lige overfor den senere saakaldte »Skolebakke« og »Skolestraede«, kan der naeppe vasre nogen Tvivl om, at der er Tale om den i de folgende Par Aarhundreder bestaaende Skole, hvilket ogsaa Dokmnentets Paategning: Fundus cedificii scole (Skolebygningens Grund) tyder paa.
Deter imidlertid muligt, at Skolebygningen forst blev fasrdig henimod Reformationen; thi ifolge en gammel viborgsk Tradition skal Skolebygningen vasre opfort »omtrent3 Aar for Reformationen« af den sidste katolske Biskop, Jorgen Fris, og have vaeret forsynet med haiis Vaaben. Det gik, som vi skulle se, altid meget langsomt med Opforelsen af de forskellige Skolebygninger. Efterretningenskyides Thura (1723), men hans Efterretninger om Viborg Skole er ogsaa i andre Henseender usikrel). — Ligeledes maa der vist vaere indhztbet Misforstaaelser
1) Dipl. Vibergense Nr. 17s; jfr. Nr. 164.
2) Thura: Idea historiae litteraris Danorum, S. 77: In diocesi Vibergensi Schola Cathedralis Viburgensis, triennio fere prius qvam incipit reformatio exstructa, ostendit etiamnunc insignia fundatoris sui Georgii Frits (osv.). Derpaa fialger en forvirret Efterretning om, at Frederik II under sit Besog 1574 sammen med sin [den Gang endnu ufodteO)] Son, Kristian IV, skaenkede Skolen den rige Gave af Tiender (jvfr. Birket Smith, Hieronymus Justesen Ranch's Skuespil, Indl. S. IXff.> Denne Efterretning skylder Thura en viborgensisk Ven, der har hart Fortaellingen af Konrektor Mag. Jens Ostenfeld, som atter har hort den af sin Fader, den senere bekendte Prof. med. Chr. Ostenfeld, der var fodt i Viborg 1619 og havde vseret Konrektor ved Skolen 1640— 47. Ham skyides vel saaledes ogsaa Bemaerkningen om Jergen Frises Vaaben.
i den Skildring, som Biskop Peder Villadsen i 1672 i sin Skoletale giver af Forholdene straks efter Reformationen idet det forst skulde vasre Superintendenten, Mag. Kield Jul, der ved Kongens Hjaelp tvang Kapitlet til at opfore en Skole »i Nasrheden af Domkirken«; tidligere havde nemlig Skolen maattet holdes i den forrige Rektor, den forste evangeliske Superintendents Mag. Jakob Skionings og hans Eftermand, Kicld Juls Bopasl i det forhenvasrendeSortebrodrekloste rJ). Dette maatte vel saaledes vsere sket efter 2. Septbr. 1558, da Kongen anviste da afdode Kantor Niels Frises Residens til Bolig for de evangeliskeBiskopper. Men sandsynligt er det jo, at denne Skolebygnings Plads allerede var bestemt 1508.
sKancelliets Brevboger« omtaler heller ikke Skolebygningen£01* 1567. Ved Domkirkens Brand dette Aar braendte tillige den evangeliske Bispegaard og ogsaa den i Nasrheden, lige Syd for Bispegaarden liggende Skole; thi 30. Juni 1567 udgik der Kongebrev til Landsdommer Axel Juul om, for at den afbraendte Skole »dessnarere maa blive genoptagen«, at forstnekke hertil saa mange Penge, han har og der ere indsamlede til et Domhus for Jylland, og hjaslpe til at Skolen snart maa blive faerdig, for at de Personer, som besoge den, ikke derover skulle forsommes2). — Den blev istandsat, og vistnok paa samme Plads som tidligere nasvnt8), og nu horer man ikke noget srerligt om denne Skolebygning for 1739, da Skoleforordningen af 17. April medforte nye Forhold. I den Anledning indgav Stiftsovrigheden 14. Marts 1740 en Forestilling til Kongen, hvori det blandt andet hedder,
1) Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 506.
2) Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 522 (jfr. Kancelliets Brevboger).
3) Eller skulde den nu forst vsere flyttet til »Skolestr£ede« si et aeldre af Jorgen Fris i andet ojemed bygget Hus? Jfr. Ursin, S. 204.
at Skoleoygningen, der forovrigt blev »sparet« ved den 1726 Byen overgangne Ildebrand, er revnet her og der i Muren samt meget forfalden, saa at den tranger til en anselig Reparation, hvilket i forrige Tider har paaligget Viborg Domkirke; men sora Kirken (der ogsaa var braendt 1726) nu er meget fattig og kun med den storste Nod kan bestride sine egne Udgifter, saa ser Stiftsovrigheden ej noget Middel til den saa fornodne Reparation at bestride, end at Kongen vilde bevilge »til Skolens Istandsasttelse og Logementers Indretning for 4 Herere, hvortil findes bekvem Lejlighed paa den overste Etage«, at der maatte ombaeres en Kollekt-Bog i Viborg Stift, baade i Kebstasderog paa Landet, da Bygningen, naar den saaledes var istandsat, formentlig med en ringe Bekostning kunde holdes vedlige, hvilket de mener at kunne ske saatedes, at Domkirken, denned de 2 andre Kirker, Graa- og Sortebrodre-Kirkerne, efter Loven [o: Forordn. af 23. Januar 1739] burde holde Skolen vedlige, kunde yde et aarligt Kontingent af 5 Rdlr., de 2 andre Kirker 4 Rdlr., hvortil kunde laegges de aarlige Tavlepenge, c. 10 Daler, undertiden mere; dette ansaa man for tilstraekkeligt, hvorforSkolens Forstandere [Provsten, Domkirkens 1. Praest og »Magistraten«, indfort ved Forordn. af 17. April 1739] maa gore aarligt Regnskab.
Forslaget blev i det hele godkendt ved et Reskript af Kristian VI af 9. April s. A. (1740). Ligeledes udstedtes s. D. Bevilling til Kollektbogens Ombaering i Stiftet, i Husene, »for derved at indsamle, hvad godvillige Gaver en og an den maatte lade sig bevaege til dette saa nyttige og gudelige Brug at meddele« x).
I den folgende Tid skaenkede Kongen ogsaa forskellige
Summer til Skolens Reparation, saaledes 19. Januar 1742
1) Landsarkivet i Viborg, Viborg Skole VI, 35 (Bispearkivet).
iooo Rdlr., 15. Juni en Bode paa 500 Rdlr., som Fru Frederikke Louise Glud, Sekretaer Johan Severin Bentzons Enke (til Estvadgaard m. m.), havde maattet erlaegge, fordi him ved sin Mands Begravelse havde forset sig mod Kongens Anordning, idet hun lod ringe med Klokkerne i alle de Kirker, hun ejede i Jylland. Atter d. 17. Juli s. A. skasnkede Kongen 400 Rdlr. til Viborg Skoles Reparation og forlangte Indberetning om, »hvorvidt der med denne Skoles Istandsaettelse er avanceret, og om de til denne Bygning skaenkede Kapitaler ikke til dens Istandsaettelsekan vaere tilstnekkelige eller om endnu flere Penge, og ohngefaerlig hvor mange dertil maatte behoves« x).
Dette sidste Brevs Udtryk ere maerkelige; thi allerede ved en Resolution af 13. Juni s. A. havde Kongen selv afgjort den gamle Skolebygnings Skasbne. Den meget foretagsomme Justitsraad (kort efter Etatsraad og fra 1744 Landsdommer) Arnoldus Christian Dyssel til Vinderslevgaardhavde nemlig indsendt folgende Andragende til Kongen: Det gamle Latinskole-Hus i Viborg er ien saa slet Tilstand, at derudi ikke kan holdes Skole, hvorfor »Vedkommende« samme gamle Latinske Skolehus gerne vilde soelge, om nogen sig derom vilde anmelde og give noget derfor, siden Huset baade var af de (zldganile grundmurede Bygninger, denned Kalk, Kampesten og *Brckningi er opfyldt, saa det vilde koste mere at nedbrydeend de derfra kommende Materialier kunde bidrage;dels paa Grund af dets store Brostfaeldighed, dels fordi det ligger afsides paa den saakaldte Skolebakke, var det hverken vasrd eller bekvemt til at indrette for nogen at bo i. Da Kongen har bevilliget Justitsraad Dyssel at maatte indrette en Hestemelle der i Byen, proponerer
1) Landsarkivet, Viborg Skole VI, 52, S71 58. (Om Fru "Bentzons Bode se ogsaa Krogh, Viborg, S. 234—35).
Dyssel derfor, i) at beraeldte gamle Skolehus til ham blev solgt, da han, i Haab om efter derpaa anvendt Reparationat kunne »employere« den nederste Etage til Hestemollens Indretning, kunde give noget lidet for bemeldteHus, for hvilket ej noget var at bekomme, og 2) Kongen, da den latinske Skole ej saa hurtig kan blive faerdig, allernaadigst vilde tillade, at Skolen imidlertid kunde holdes i de nederste Varelser i en af Enderne i Landstinghuset, som dog af ingen bruges eller til Landstingets Holdelse udkrseves og bestaar af en sior Stuc med Kamin og 2de Kamre indrettet til Kakkelovne.—
Eftersom Stiftsevrigheden i deres derom afaeskede Erklsering uilstaar«, at Skolehuset af Brastfteldighed og iElde er saa aldeles fordaervet, at det ikke duer til nogefk Reparation, hvorfor de ogsaa har anholdt om Hjaelp til en ny Skoles Opbygning paa et belejligere Sted og med gavnligere Indretning, med videre, saa bevilger Kongen (ved Skrivelse af rj. Juni 1742), at det gamle Skolehus overlades Dyssel paa folgende Vilkaar: 1) at han for Huset, saaledes som det nu forefindes, med den liden tilhorende Plads straks ved Skolens ostre Side, betaler til naeste Snapsting 150 Rlr., 2) skal Dyssel uden videre Betaling skode og afhaende til den ny Skoies Bygning og Brug, al den Plads, som han har tilkobt sig Sonden for Domkirkens Kirkegaard, beliggende mellem Skole- Risten [nuvaerende Skolestnede], St. Mathiasgade og St. Mogensgade med alle derpaa vaerende Grundstene, Piksten e1) og hvadsomhelst videre enten i Jorden eller paa Jorden ved Pladsens Rydning maatte findes, dog Enken Wilberg fordum tilhorende Vaaning undtagen, hvis
1) Det samme som Brosten; at pikke Sten bruges ogsaa om Brolaegning (Kalkars Ordbog; jfr. Stenpikker).
Ttftnmer og Stene han übehindret maa lade bortfore og gore sig saa nyttig, som han kan bedst. — 3) bevilliges, at den latinske Skoles Information maa ske i det nyrepareredeDomhuses nederste Etages everste V&relser, indtil den nye Latinske Skole kommer istand, og det uden nogen Leje, og at Justitsraad Dyssel paa egen Bekostninglader udi Skillerums-Vaeggen mellem de to Kamre, som skal vaere alleroverst, gennembryde og gore en skikkelig, dog aaben Dor, saafremt hele Mesterlektien ej skulde bekvemmelig kunne rummes udi et af bemeldte Kamre, og udi samme lade indflytte og opssette de Borde og Baenke, som nu findes i Mesterlektien i den gatnle Skole. Ligeledes haver han i den store Stue, som er udenfor bemeldte 2de Kamre, at lade paa hans egen Bekostningindbringe og bekvemmelig opsaette de Borde, Baenke og Stole, som nu ere i den gamle Skoles ovrige Lektier, og endelig at han ligeledes paa egen Bekostning skal laegge Gulv af Brsedder istedenfor det nuvaerende Teglstensgulv i de to Kamre tillige med den store Stue
. . . Skolen skal ingen Reparation bekoste, uden hvad
Skade der sker af Skolens Personer paa Vinduer, eller
anden Overlast1).
Det hele stod i Forbindelse med, at Magistraten alleredei 1738 havde indgivet et Andragende om, at det ved Ildebranden 1726 ilde medtagne Domhus — det senere Staenderhus —, maatte indrettes til et Manufakturhus,hvorpaa Kongen Aaret efter bestemte, at Domhuset skulde indrettes til et Tugt- og Manufaktwrhus, hvorpaa Retten forelobig holdtes paa Raadhuset. Da Lokalet ved naermere Undersogelse viste sig übekvemt til dette Brug, kobtes 1740 en sasregen Plads til at opfore Tugthuset paa, som Etatsraad Dyssel, der stod bag ved den hele Plan
1) Skole V, 9 (Bispearkivet).
og blev Entreprenor for det hele Foretagende, tilbod sig at skiffe fasrdig bygget til 1741, og samtidig bestemtes det (1740), at Domhuset skulde repareres og genopbygge s1). Med Manufaktur- og Tugthusets Anlaeg staar ogsaa Oprettelsen af en Hestemolle i Forbindelse.
Da rette »Vedkommende« jo nu, i Modssetning til Indstillingen af 14. Marts 1740, var kommet til det Resultat,at det var heldigst at bygge en helt ny Skole. da Etatsraad Dyssel hertil havde skaffet en stor Grund, der i Virkeligheden indtog hele Pladsen (med Undtagelse af Raadhuset) mellem »Skolestnede« og St. Mogensgade, rimeligvis Brandtomter efter Branden 1726, indsendte Stiftsovrigheden under 26. Nov. 1742 en til Kongen, ledsaget af en Tegning af den paatsenkte Skolebygning,hvorpaa Kongen under 21. December 1J42 svarede: Af Stiftsovrighedens Skrivelse fremgaar, at den latinske Skole, som af ny i Viborg skal opbygges, efter den indsendte Tegning vil koste 9000 Rlr., hvoraf kun 2250 Rlr. haves »in cassa«, som dels er skaenket af Kongen, dels indkommet ved Kollekter, dels af den bortsolgtegamle Skoles Bygning. Da der saaledes mangier endrm c. 6750 Rlr., men Storrelsen, der behoves til Opforelseaf Bygningen efter Tegningen, ikke fuldt kan opgives,foreslaar Stiftsovrigheden Afholdelse af en »Auction«om Opforelsen af Bygningen. Da der desuden til Kakkelovne og 3 Bronde vil medgaa en 77— 800 Rlr., vil Summen efter Stiftsovrighedens Mening ikke blive meget ringere end 10,000 Rlr. Kongen tillader da, at Opforelsen efter Tegningen, der tilbagesendes2), stilles til offentlig >Auktion«, og at de indberette Udfaldet og gore Forslag om, hvorfra Pengene kunde tages, »da vi allernaadigst
1) Ursin, Stiftstaden Viborg, S. 219; 231
1) Ikke vedlagt.
ville v^ere betaenkte ved Lejlighed af Beder og deslige,
som kunde forefalde, noget deraf at henlaegge« v).
»Auktionen« (Licitationen) forte ikke til noget brugeligt Resultat; men Kongen holdt sit Lofte. 13. Apr. 1743 skasnkede han 100 Rlr., »som fra Justitsraad Sehestcd skal annammes«, 15. Juli s. A. 300 Rlr. af de Penge, »som for en eller anden Karakter (Titel) til Kancelliet ere betalte«, 9. Aug. 250 Rlr. som Gave, 7. Januar 1746 266 Rlr. af de Penge, som Kammerraad Petersens Enke af Lemvig har maattet betale i Bode for Forbrydelse mod Begravelsesanordningen2). D. 23. Januar 1756 godkendte Frederik 5. Stiftsovrighedens Indstilling, at de 2000 Rlr., som Biskop Trellund (f 1735) ved sit Testamente har legeret til de kgl. Kirker i Viborg Stift, maa anvendes til de fattige Kirker i Viborg, nemlig til Domkirken 1000 Rlr., til Sondersogns Kirke 400 Rlr., til Graabrodre Kirke 300 Rlr. og til den haardt afbraendte Skive Bys forarmede Kirke 300 Rlr., da de kgl. Kirker ved Resolution af 22. Juli 1755 ere solgte paa Betingelse af, at Koberne skal vedligeholde dem, og saaledes ikke lsengere traenger til Kapitalen eller Renterne. — Af samme Grund tillasgges de af Trellund til fornasvnte kgl. Kirker »den Tid manquerende Skoler« legerede 2000 Rlr. »til den Kapital og Rente, som ved vores liojsalig Hr. Faders gudelige Forsorg allerede er samlet til den i Viborg saa mange Aar forventede Latinske Skoles nye Opbyggelse*y da det ved Forordningen af 23. Januar 1739 er forordnetT at hver Kirkeejer holder Skolen vedlige, og Stiftsovrigheden derfor formener, at Kapitalen efter Testators Intention kan henkegges til et andet lignende Brag3).
Ved en snild Fortolkmng af Stiftsovrigheden var der
1) Skolen, VI, 59.
2) Sammesteds Nr. 60 og flg. Nr. Jfr. Ursin, S. 203.
3) Viborg Skole V, 7 (Bispearkivet).
saaledes tilfaldet Skolens Opbyggelsesfond en Kapital af 2000 Rlr., men Forholdene i Domhuset var ogsaa fortvivlede,hvilket vil fremgaa tydeligt af den nedenfor givne Fremstilling i Reskriptet af 5. Februar 1760, og •disse uheldige Forhold synes ogsaa at have sat Skolen tilbage. Den havde ved Frederik IPs store Gave af 2. Febr. 1574 med Oprettelsen af 30 Pladser for Disciple, der bespistes »ved Kongens Bord«, haft en Glansperiode; men nu synes Discipeltallet atter at voere faldet. 1743 udgjorde det 54, deraf 25 i » Mesterlektien*; i 1747, da der overensstemmende med Skoleplanen af 1739 var tilkommeten 6. Lektie, saa at der var 5 fornden Mesterlektien,67, deraf i Mesterlektien kun 14; 1757 var Antalletatter dalet til 58, deraf 27 i Mesterlektien.
Ogsaa Antallet af de Disciple, der nod Kongens Bord og som oprindelig havde nydt Underhold i Hospitalet, indtil Antallet i 1595 var blevet indskrcenket til 20, der skulde underholdes af Kannikerne, mod at disse nod Tienderne1), — var i Tidens Lob end yderligere indskraenkettil 15. Det fremgaar af den Bespisningskontrakt,der d. 12. Oktbr. 1747 blev indgaaet med Madam Anne Jakobsdatter Frisenberg, salig Hans Frausings Efterleverske,hvorved hun forpligtede sig til at bespise 15 Personer til 2 Maaltider, Kl. 10 og Kl. 5, med 3 Retter god og veltillavet tarvelig Mad, med alt hvad som horer til et Maaltid. For liver Person skal af Skolens Kongetienderaarlig ydes 24 Tdr. Korn, halvt Rug og halvt Byg, og i alt et aarligt Tilskud af 40 Rlr., tillagte hertil af Kongen af Konsumptionspengene. — Efter hendes Dod gik Kontrakten paa lige Vilkaar over paa hendes Dotre,
1) Kancelliets Brevboger 28. Febr. og 5. Juni 15 80; Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 538.
og 18. Oktbr 1760 »efter lovlig Opsigelse« til PostmesterTonbo
e1).
Den af Dyssel udsete Plads til Skolen horer man ikke noget om efter det mislykkede Forsog med Licitationen (1743); men da kom Stiftamtmand v. Heinen, der rimeligvis allerede da havde bestemt sig til at tage sin Afsked, som han fik 16. September 1760, den betnengte Skole til Hjaelp ved at tilbyde paa billige Betingelser at afstaa sin store Gaard i St. Mogensgade lige overfor Domkirken. Hvor glad man blev over Tilbudet, og hvor uheldige Forholdene vare i Domhuset, fremgaar klart af Frederik $'s Approbation paa Sagens Ordning paa denne Maade den 5. Februar i?6o:
». . . Af Eders til os under 7. Januarii sidstleden indsendte Fremstilling er os allerunderdanigst bleven refereret, at endskontvor elskelige kaere Hr. Fader ... d. 21. December 1742 haver reskriberet davaerende Stiftamtmand over Viborg Stift og Dig, Biskop Woldike, at den nye latinske Skoles Bygningefter den indsendte Tegning til entreprenering ved ofFentlig Auktion opbydes, haver I dog ikke set Eder i Stand til nogen ny Bygning, formedelst at Kapitalen ej dertil er tilstrsekkelig og end mindre til at vedligeholde en saa kostbar Bygning, og som Skolen imidlertid ikke ordentlig har vaeret samlet, men enhver Lmrer har taget Disciplene paa Kammer med sig undtagen i nogle faa Maaneder om Sommeren, da Skolen er bleven holden i Kaelderen under Landstings Domhuset, hvorover en og anden Uorden undertidener forefalden, saa haver I med hverandre overlagt, hvorledesdenne Vanskelighed kunde haeves og Byen igen faa et Skolehus, som ikke alene kunde bekostes, men endog vedligeholdesaf den Fond, som for naervaerende Tid til en ny
1) Viborg Skole V, 12.
Skolebygning haves og prtzterpropter kan belobe sig til 10,000 Rlr., til hvilken Ende Hr. Stiftamtmand von Heinen, for at fremme Publikum, allerunderdanigst har tilbudt at vil overlade en sig tilhorende Gaard i Viborg til en Skolebygning,for det samme, Du haver kobt den af Din Formands Enke, nemlig i alt for 3000 Rlr., og hvilken Gaard, som er to Etager hoj af Grunden og 3 Fleje af Bindingsvaerk, Du, Biskop Woldike, tilstaar ikke alene er fuldkommen rummelig, og efter faa fornodne Indretninger aldeles bek'vem til en latinsk Skole, hvorudi Larerne kan bo og Disciplene sarnies, men og Prisen derpaa saa billig, at man ikke for 3 ell. 4 Gange saa meget kunde opfere en Bygning af ny . . .«
Som Folge heraf approberes Indstillingen om Kobet
af Gaarden for 3000 Rlr., og det befales:
»At I, efter at de fornodne Indberetninger ere gjorte, anviser Lsererne Vaerelser deri, da deiimod de Residens- Penge, som hidtil er vordne betalte i Steden for fri Hus, skal henlsegges og tillige med Renteme af den overblivende Skolens Kapital anvendes til Skolehusets aarlige Vedligeholdelse« 1).
Den j. Maj 1760 tilskodede derpaa Caspar Hermann von Heinen til Hollufgaard, orbaeklunde og orritzlefgaardi Fyn, Stiftsbefalingsmand over Viborg Stifc og Amtmand over Hald Amt, til den nye Latinske Skole i Viborg eller dens Direktorer og Forstandere, den ham tilliorende Gaard, beliggende i St. Mogensgade, og bestaarden af 4 Lcengder, nemlig ud til St. Mogensgade
1) Notarial-Afskrift, sammenbunden med v. Heinens originate Skodebrev. (Skolen, Pakke VI, 47, Bispearkivet, hvor ogsaa de folgende Dokumenter findes.)
en grundmuret Bygning 2 Loft hoj og i Laengden 11 grundmurede Fag med Raider under og Kvist over 3 Fag, ved den nordre Ende et Sidehus, bestaaende af mur- og bindindingsvaerk Stue og Loft, i Langden ud mod Nytorvegyde 22 Fag med en durchgaaende Kvist over 4 Fag og hv&lvet Kcelder under Huset. — Videre bag i Gaarden et Tvarhus med en Port i Midten, bestaaendei Lasngden af 16 Fag, indrettet til Staid og HO. — Endelig ved Gaardens sondre Ende en afbrandt Plads, der tilforn har tilhort adskillige Ejere, nemlig afg. Niels Arctander, Borgmester Ole Gerner, Oberst Parsbergog Justitsraad Kierulf, men siden under et kobt og samlet. — Og da ham for bemeldte Gaard og Plads udi indevasrende Aars Snapsting af den latinske Skole ved Hs. Hojasrvasrdighed Biskop Woldike er betalt den Summa 3000 Rlr. Dansk Kurant, saa af hinder han den til den latinske Skole med al den Ret, hvormed han har kobt den af salig Fru Katharine de Hattsmann, afg. Stiftsbefalingsmand Hr. Johan Albrecht Withs paa den Tid efterlevende Enkefrue ved Skode af 26. April 1755.
Tillige overleveredes folgende ffildre Skodebreve:
I. Auktionsskode til Anders Lyngby af ig. Apr. 1738: 6. Dcbr. 1737 blev udi afg. Hr. Hans Knudsen Rafns, forrige Borgmesters og Handelsmands her i Byen sidst iboende og fradode Stervbos store Gaard liggende i Set Mogensgade, holdt Auktion over bemeldte Gaard. Da blev samme Gaard, som bestaar 1) udi et grundmuret Hus fra Nytorvsgyde til Synden hen til salig Niels Arctanders ode Gaards ede Plads, bestaaende af — Alen Grundmur, 2) af et Hus derfra til Vester langs med bemeldte Niels Arctanders Gaards ode Plads, bestaaende af 21 Fag, som, bor nyde og have fri og übehindret »Tagdrop« og Reparationsrumpaa Synder Side, mellem det nustaaende Hus
og hvad Hus der i Tiden kan vorde bygget paa bemeldte Salig Arctanders, nu velbaarne Justitsraad Kierulfs ode Gaards Plads, ligesom disse Huse for Ildebranden har vaeret fra hinandensepareret, — 3) et Hits af 16 Fags Bindingsvserk fra bemeldte Arctanders eller Kierulfs ode Gaards Plads fra Svnder og i Nor til Sttmpen mellem det andet Hus, som gaar med Siden ud til Nytorvsgyde, paa hvilken Laengde Hus nu er en Port ind udi velbaarne Hr. RegimentskvartermesterSteffen Hansens paa salig Borgmester Rafns Auktion kobte liden Gaard op til Nytorv, hvorigennem al baade »Tagdraab« og Rendestensvand af bemeldte Hansens Gaard er hidtil Dags loben igennem denne nederste1) store Gaard. Dersom samme Port efter Auktionskonditionerne maa til- og efterlukkes, saa border inde udi Hansens Gaard vaere og blive fri og übehindret »Tagdrob« af dette fra Synden til Nor lobende Hus og den forbemeldte overste Gaards Ejer, Regimentskvartermester Hansen, eller hvo den efter ham bekommer,bor med Frafaldsrender, hvor bedst ske kan, sig saaledes forsyne, at Vandet ikke bliver staaende, enten imod den store Gaards Hus, eller faar Gang igennem den nederste store Gaard, mindre i nogen Maade foraarsager Skade ved Vandets »/Edelse« under Fodtraeeme af den nederste store Gaard. Og som et Hus af den overste Hr. Regimentskvarterm.Hansen nu ejende Gaard er bragt udi et af (o: med?) den store Gaards Hus, som vender Sonder og Nor med Enderne, der foraarsager tvende Vandgangs Kvistrenderi bemeldte store Gaards Hus, saa bor og skal Ejerne af den overste lille Gaard, som Regimentskvartermester Hansen nu ejer, tilligemed Ejeren af den store nederste Gaard holde disse tvende Ibygningsrender i forsvarlig god tset Stand, at de ikke foraarsager ringeste Skade paa enten, af Sideme.
1) 0: lavere liggende.
4) Et Hus fra Vesier hen i oster i Nytorvsgydc, bestaaende af 10 Fag, hvoraf den vesterste Stolpe(?), som den store Gaard er tilhsrende, er Skillerummet mellem dens Gaard og det Hus, som Christen Tinstober og efter ham Sgn. Johannes Heide ved Aioktion efter salig Borgmestcr Rafn sig haver tilkobt. Ved samme Laengde Hus befindes en Smoge eller Smuge fra den store Gaard til bemeldte Hddes Hus, som Ejeren af den store Gaard i Anledning af Auktionskonditionerne *), naar han det for godt befinder, har Frihed at efterlukke, saa vel som det tilkommer samme Gaards Ejer at holde forsvarlig vedlige saa vel Taget for oven som og upaaklagelig god Lukkelse med Vaegge og Gavle, og hvis nu i Skillerummet befindende Dore aflukkes og vedligeholdes, saa selve Lukkelsen af den store Gaard, hverken ved Tagdrup eller ved Vands L©b af Renden, i nogen Maade bliver beskadiget, og naar sligt skulde findes fornedent at paaankes, skal Ejeren af Heides nu tilhorende Hus vaere forpligtet at gore saadan Anstalt, at bemeldte Skade for den store Gaard kan praecaveres.
Gaarden solgtes for 1560 Rlr.
Det fremgaar af dette Skode, at Gaarden — vistnok allerede for den 1726 afbraendte, har tilhort Borgmester Rafn, og at denne tillige har ejet Naboejendommen ud mod Nytorvet, der kun var adskilt fra den storre Gaard ved den saakaldte »Smoge«, et smalt, af en rindende Rendesten gennemlobet Mellemrum mellem Ejendommene, der i Tidernes Lob har medfort Katedralskolen store Ulemper og Omkostninger til Kloakanheg m. m.
De ovrige Bilag ere:
1) Auktionskondition 5: Indkorselen af denne Gaard udi den af Sgn. Sevel iboende Gaard bliver af den kebende aflukket, og saaledes vorder det forrige Faellesskab derved afskaflfet.
11. ig. Maj 1738. Anders Lyngbye, Fuldmaegtig paa
Tjele, transporterer Skodet til Hr. Christian Fischer til
Allinggaard, med sarame Rettighed, som han har haft.
111. 75. Juli 1*738. Christian Fischer til Allinggaard transporterer igen Skodet til velb. Monsr. Edvard Trellund [Landsdommer, Son af den 1735 afdode Biskop] ». . . i samme Kraft, som om det paa ham havde vseret udfserdigeU. Ved Kontrakt af 20. Maj er Gaarden (ligesom tidligere, hvilket fremgaar af Konditionerne) udlejet til Hr. Justitsraad Arnoldus Christian Dyssel, hvilken Kontrakt skal vedblive at staa ved Magt.
IV. //. Oktober 1740, Kristiania. Afg. Justitsraad, Assessor og Justitiarius ved Over- og Hofretten i Norge, Lucas Kierulfs Enke, Fru Sophie Dorothea Moinichen, tilstaar at have faaet Betaling af Landsdommer Trellund for to qfbrcendte Gaardspladser, nemlig saa vel den hende tilhorende afbraendte Gaardsplads, som tilhorte den Gaard, som afg. Niels Ar dander, Borger og Handelsmand i Viborg, boede i og som han ved Skode af 12. April 1715 haver kobt af forrige Raadstueskriver, Johan Eriksen ibidem, som og for den afbraendte Gaards Plads, hvilken hendes sidste salig Mand af Sgr. Mathias Gandorf i bemeldte Viborg ved Skode af 13. Apr. ijig haver sig tilforhandlet, hvilke samme Plads ers Bygninger med andet af By en d. 23. Juni 1726 blev lagt i Aske. — Hun overdrager nu Landsdommer Trellund sine Skoder herpaa1).
V. Ved offentlig Auktion saelger Stervboet efter LandsdommerTrellund
Boets store Gaard med hosliggende
1) Niels Arctander, Vmhandler og Kobmand i Viborg (f 1726), havde vajret gift med Sofie Dorothea Memichen (Soster til Oversekretcer Moinichen); hun asgtede 2. Gang Lucas Kierulfs da Kancelli-Assessor og Prokurator i Viborg. (Om ham og hans og Mainichens Forhold til de Rostgaard-Deichmannske Forhold, se Chr. Bruun, Rostgaards Levned, I, 318—19.)
Byggepladser d. 4. Marts 1747 for 1221 Rdlr. til StiftamlmandJohan Albrecht With, Ridder, Etatsraad m. m. — Man havde forst sogt at faa Byggepladserne sserlig solgte; Major Luttichau bod endogsaa 1220 Rlr. for den store Gaard alene; men da der intet saerligt Bud var sket paa Byggepladserne alene, mente Skiftekommissionen, at dette var til Skade for Boet, der saaledes vilde blive hsengende ved Pladserne. — Derefter blev tre i Gaarden endnu staaende Kakkelovne solgte for 21/a21/a Rlr. med Vilkaar, at Generalinde Galton, som har dem i Leje^ beholder dem tillige med de Vserelser, hun ibor, indtil Lejetiden udlober.
VI. Selve Auktionsskodet af 4. Marts 1747. Selve »den store Gaard« med dens forskellige Sidehuse beskrives paa lignende Maade som i de foregaaende Skoder. Om det Sondre Sidehus bemserkes, at det vender ud »til fordum Niels Arctanders og Kierulfs afbrsendte Gaardes Plads; mod Vestsiden vender den »store Gaard« ud til Hr. RegimentskvartermesterStefan Hansens og Hr. Johan Sander Bogbinders Gaard. Det fremhaeves, at i Hovedflejen ud til Mogensgade er der, foruden Bryggers og Kalder, i 2. Etage en stor Sal, 10 Fod lang, midt i Huset, og en Port midt i samme Hus ud til Gaden, og i den nordre Sidefiejud til Nytorvsgyde »muret gevalfter Kselder«. Om den hele Gaard siges, at den »haver paa ostre og norre Sider ud til Gaden fri Fcrtog, Ud- og Indkersel, paa ostre Side til Gammel Torv, men paa syndre og vestre Side kun fri »Tagdraab«; den er over alt siden den ulykkelige Ildebrand1J26 opbygt, og i det grundmurede Hus (ud til Mogensgade) dobbelte Lofter og udi Gaarden Brand med Laenker og Spande, hvortil dog ellers og nu er henhorende og ved Stervboens Registrering henlagt de afbr&ndte Gaarde paa sondre Side af samme, som salig Landsdommer haver tilforhandlet sig og tilforn som sagt vseret salig Niels Arctander,Borgmestcr
tander,BorgmestcrOle Gerner, Oberst Parsberg og JustitsraadLucas
Kierulf tilhorende.
VII, 26. April 1755. Stiftanitmand Withs Enke, Catharine de Hausmann, tilskoder Stiftamtmand v. Heinen den store Gaard i St. Mogensgade, bestaaende af 4 Laengder, nl. en grundtnuret Bygning ud til St. Mogensgade, 2 Loft hoj, med Kaelder under og Kvist over 3 Fag, og 2 Sidehuse, bestaaende af Mur og Bindingsvaerk, saint. bag i Gaarden et Tvarhus med en Port i Midten, indrettet til Staid og Holoft. »Endelig ved Gaardens synder Ende en afbrcsndt Plads, som har tilhort adskillige Ejere, nL afg. Niels Arctander, Borgmester Ole Gerner, Oberst Parsberg og Justitsraad Kierulf, men af min salig Mand af afg. Landsdommer Trellund er kebt og nu under et er samleh.
Det fremgaar saaledes af disse Skodebreve, at »den afbrzendtePlads« er kommen i Skolens Besiddelse ved Kob sammen med den ovrige Ejendom, og at denne saaledes har fuldt juridisk Ret til Pladsen. Borgmester Rafn, der naevnes som forste Ejer efter Bran den 1726, har da rimeligvis genopfortden store Gaards afbrasndte Bygninger. Man kan dog folge Gaarden laengere tilbage endnu; thi »i66j, d. 18. April ved Kl. 7 slet Eftermiddag opstod lid i Anders Jensen Bygums Bryggers, som da boede paa den Sendersideaf Nytorvsgyde paa Hjernethuset i Set Mogensgaden,altsaa netop der, hvor »den store Gaard« 100 Aar efter laa1). Men ora Anders Jensen Bygum ogsaa har ejet »den store Gaard* eller kun Flojen ud mod Nytorvsgyde,er maaske uvist. — Paa Resens Atlas (kgl. BiblioteksEkseraplar), der skriver sig fra Tiden kort efter, synes der paa Skolens Plads — Brandtomten medregnet — at vsere angivet 4 Gaarde med Gavlene ud til Mogensgad
1) Saml. til jydsk Historie og Topografi 3. R. I, 513.
gade1). Men hvorledes det end forholder sig hermed, saa viser den store Kalder under Hovedbygningen ud mod Mogensgade og Kaslderen med Tondehvaslvinger i Flojen ud mod Nytorvsgyde, at her i Middelalderen har ligget et storre Bygningskompleks, men hvilket, deter endnu ikke oplyst.
Fra d. 16. September 1760 dateres v. Heinens Afsked. Allerede d. Isde udstedtes paa Biskop Woldikes Foranstaltning Udmeldelse af 4 Haandvaerksmestre til at syne »Stiftamtmand v. Heinens til Latinsk Skole overladte Gaard«. Synet holdtes d. 23. Septb.; det giver en vidtloftig Beretning om de enkelte Vaerelsers Fordeling m. m. Der omtales foruden Porten midt i det 2 Etages Hus ud til Mogensgade ogsaa paa den nordre Side en Forstue med en Der ud til Gaden samt Trappe og Opgang til den store Sal i 2. Etage, der senere deltes til »Adjunktvaerelser«. — Der udsattes Reparationer til omtr. 505 Rlr., men kun til Vedligeholdelser, ikke til nye Indretninger2)-
Det varede imidlertid laenge, in den disse mldfortes, nemligi Aarene 1769— 71 for en Bekostning af 5750 Rlr., og forst 14. Oktbr. 1772 blev Skolen indviet af Biskoppen, og blev vistnok ogsaa forst da tagen i Brug. Der var foretagetstore Forandringer. Den store Midterport ud til Set. Mogensgade var forsvunden og erstattet med en Gadedor, saa at Hovedflojen fik to Indgange, en til det egentlige Skolelokale, en anden saavel til Skolestuen som til Laererboligernei 2. Etage. Skolelokalet indrettedes i Stue- Etagen, og bestod af 6n stor Sal for alle »Lektier«, der samtidig, efter Tidens Skik, undervistes i£n Sal. s/ss/s af denne kunde, ifolge en Indberetning (1806), rumme 130 Mennesker. — 2. Etage indrettedes til Lejlighed for 4
1) Resens Tegn. i Danmarks Riges Historie IV a, S. 301, og Trap. *. Ude.
2) Viborg Skole (Bispearkivet) VI, 38.
ugifte Horere, og Sidebygningernc, der saratidig opfortes af Grundmur, indrettedes til Lejligheder for Rektor og Konrekior, den Sondre, ud mod »den afbreendte Plads«, for Rektor (indtii videre), den nordre, ud til Nytorvsgyde,for Konrektor. Dog liorte de fire Hjornevaerelser i Hovednojen til Embedsboligerne, i Stuen som >Sal«, i 2. Etage som »Gjestekamre« (det nuvaerende Laerervaerelseog Rektors Kontor regnedes med til Boligen i nordre FI0J). Det hele fremgaar af en interessant Tegningover Skolebygningen, som i Anledning af Forandringenaf Skoleplanen 1805— 7 indsendtes til den da nyoprettede Direktion for Universitetet og de lserde Skoleri Den fremviser i alt vaesentlig Indretningen 17711).
Gaardspladsen deltes mellem Rektor og Konrektor, saa de fik hver sin Halvdel — Legeplads var der i den Tids Skoler ikke Tale om —, og ligeledes deltes det vestre Tverhus imellem dem. — Tegningen er udfort af Bygmester Villads Stilling, der ejede flere Steder i Mogensgade, ogsaa Nabobygningen ud til Nytorv (f 1831).
Endnu laa den »afbraendte Plads« übenyttet hen. Da indgav samtlige Skolens Lzerere 1783 et Andragende om at indhegne og planere Pladsen til felles Have mod et Forskud af omtr. 400 Rlr. af Skolekassen. Hvor glad Stiftsovrigheden blev over dette Forslag, fremgaar af Stiftsovrighedens Indstilling herom til Kancelliet:2)
Underdanigst Pro Memorial
Samtlige nu vaerende Laerere i Viborg Latinske Skole have foreslaaet en hojst priselig og nyttig Indretning ved at forandre en Skolen tilherende saa og Byen vanzirende Plads til en for Laererae lige saa behagelig som nyttig og snart
1) »Ny Supplementreversal« 5. 328 (Viborg 1. Skole I, Nr. 172). - jfr. Krogh, Viborg, S. 229—30 (1779). — Ursin, S. 205.
2) Viborg StiftSovrigheds Kopibog 1782-99, S. 33.
uraistelig- Hauge; saa meget mere rosvserdigt er dette deres Forslag, som dette udfores uden mindste Udgift for Skolebygningskassen,af hvilken de alene begaere Forskud til Pladsens Rydning og Indhegning mod aarlig at svare lige med andre forsvarlig Rente til bemeldte Cassa samt paa egen Bekostning at besorge Haugens Anlaeg og Beplantning. Med megen Fornojelse have vi samtykket i Pladsens Rydning og dens af de opryddede Stene opferte varige Indhegning; men, endskant aldeles ikke kan tvivles om, at jo enhver Eftermandtaknemmelig vil erkende de nuvserendes priselige Omsorgog med Glaede svare den mod dens sande Nytte übetydeligeRente af de paa Indretningen gjorte og af Skolekassenforstrakte Omkostninger, finde vi dog fornodent til fuldkommen Sikkerhed for Fremtiden underdanigst paa samtligeSkolens Laereres Vegne, ifolge indlagte os tilstillede Pro Memoria, at udbede af det hoje Collegio, at De enten selv ved Deres gaeldende Decision, eller, om forncdent agtes, ville ved et udvirket allernaadigst Reskript hojstgunstigt faa denne priselige Indretning stadfaestet, saaledes at denne nu indhegnede,forhen ode Plads skal bestandig blive Hauge for samtlige Skolens Laerere, hvorimod alle herefter kommende saavel som nuvaerende Laerere aarligen svare Renten af den til denne Indretning af Skolens Kasse forstrakte Kapital, alt efter den Inddeling, som efter Omstaendighederne af os som nuvaerende Direktorer approberes og stadfaestes.
Viborg, 19. Februarii 1783.
Hauch. Tetens.
Til
det hojkongelige danske Kancelli!
Christian den Syvende (osv.):
Da I udi Skrivelse til Vores Danske Kancelli af 19. Februarii sidstleden, som os allerunderdanigst er bleven refereret,have forestillet, at samtlige Viborg Latinske Skoles Laerere have foreslaaet, at en Skolen tilherende og ved
samme beliggende afbrcendt Plads, som nu er Byen til Vanzir, maatte indrettes til en Hauge for Laererne, hvortil de ingen anden Hjselp af Skolens Bygningskasse begaere end alene et Forskud af omtr. 400 Rlr. til Pladsens Rydning og Indhegning, imod deraf at svare aarlig Rente, og som I samtykke dette Forslag, indstillende samme til Vor Approbation,
Saa give Vi eder hermed tilkende, at Vi dette saaledes gjorte Forslag allernaadigst ville have approberet og at fornsevnte afbr&ndte Plads maa bestandig blive en Hauge for samtlige Skolens Laerere, hvorimod de, saavel nuvaerende som efterkommende, aarlig skal svare Renter af den af Skolens Cassa forstrakte Kapital, efter den Inddeling, I som Direktorer efter Omstaendighedeme fastssette 23. April 1783.
Original med Kongens Haand og Segl, paraferet af J. G.
Moltke, Luxdorph, Aagaard.
Pladsen blev nu indhegnet med et forsvarligt Stengserde og omgiven med den praegtige Raekke Lindetraeer, som endnu staar. Hvorledes Stiftsovrigheden fordelte (»inddelte«) Haven mellem de forskellige Laerere, vides ikke; rimeligvis har hver faaet sin Part. Konrektor Tetens (1797—1805) opforte senere paa sin Del det bekendte »Lysthusc, som senere gik over til Rektor.
I den folgende Tid er der neppe foretaget storre Forandringermed Skolebygningen. Men da bestemtes ved Plakat af 22. Marts 1805, at der istedenfor 6 »Lektier« nu ved alle Skoler skal oprettes 4 to-aarige Klasser, der ikke Imngere maa l<zse i samme Sal, men hver skal have et lyst og rummeligt Lokale. Ved Plakat af 13.JUH 1805 oprettedes derpaa Direktionen for Unwersitetet og de l(Brde Skoler med Hertug Frederik Chr. af Augustenborgsom
borgsomPraeses og den unge og energiske Professor Laurids Engelstoft som Sekretzer. Saaledes forberedtes den store Skolelov af 1809, der skulde saette Slutstenen paa den store, gennemgribende Reform, og man henvendtesig straks til Skolerne om Indberetninger om LokalernesBeskaffenhed og de fornodne ./Endringer. — Den 5. Maj 1806 indsendtes ogsaa den her tidligere afbildedeTegning, og d. 13. Juni Forslag til Indretningen af Lokalerne; men dette Forslag, der rimeligvis endnu er udgaaet fra Rektoren, Prof. Jergen Hansen, fandt ikke Direktionens Bifald, saaledes som det fremgaar af DirektionensSkrivelse til Stiftspvrigheden af 24. Juni 1806:
I den ved Plakat af 22. Marts f. A. [1805] befalede Forandring af Skolebygningernes Indretning bestemmes, at i enhver Skolebygning maa i det mindste tilvejebringes 4 til 5 fra hinanden adskilte, rummelige Laesevserelser. Dette Hensyntilfredsstilles ikke i det d. 13. Juni indsendte Forslag. Derimod indser man efter den d. 5. f. M. indsendte, hermedtilbagefolgende Tegning, at Hovedojernedet kan naas, og tillige god Lejlighed blive tilovers for Skolelaereme, naar i Hovedetagen Vserelserne Bog C bestemmes til Laesestuer rilligemed Lokalet A, saaledes at dette sidste, den hidUlvcarendeSkolesal, deles ved et Skillerum i tvende Lsesestuer,som dog formedelst Vinduernes Stilling ikke kan blive lige store. Derved kan indrettes en Rsekke af 4 Skolestuer, af hvilke de to faa hver sin sserskilte Indgang fra TrappegangenD, de andre to fra Gangen E. — Da dette saaledes nemt kan gores ved at opfore et Skillernm i A og ved at aabne en Dar fra Indgangen D til Stuen B, og da deter meget onskeligt, at Vaerelserne til den ny Skoleplans Indforelsevar ganske fasrd^e, bemyndiges Stiftsavrigheden til straks i Sommerferien at foranstalte Indretning of Leese•u&relsersom antydet samt i sin Tid at indsende naermere
Underretning om de medgaaede Omkostninger. — Om Indretningenaf de ovrige Lokaler, hvorledes de bedst kunne fordeles mellem Skolens Larere, dog saaledes, at der forbeholdeset lyst og rummeligt Vserelse til Reservelasestue og et bekvemt Lokale til Skolcbiblioteket, forventes indsendt Betankning og Forslag.
Imidlertid havde Professor Hansen d. 6. Maj indgivet sin Ansogning om Afsked. Han synes tidligt at vaere bleven aandelig og legemlig svaekket og havde i den sidste Tid haft mange ./Ergrelser. Pastor Zarthtnann, der en Tidlang fungerede som Stiftsprovst og som saadan i Biskoppens Fravaerelse ogsaa som Biskop, havde klaget over hans Bestyrelse af Skolebiblioteket og fremkaldt en skarp Skrivelse fra Universitetsdirektionen, og Engelstoft havde selv paa en Rejse, han havde foretaget kort for Direktionens Oprettelse, i sine Dagbogsoptegnelser givet en skarp Dom over ham selv og Skolens hele Tilstand, og i en Direktionsskrivelse i Dec. 1805, konciperet af Engelstoft, havde man klaget stzerkt over det uheldige Udfald af Examen artium for de viborgske Dimittenders Vedkommende1). — Ved Plakat af 5. Sepibr. 1806 beordredesden ny Reform tilnaennelsesvis indfort i 12 af Landets Skoler. For Viborg Skole bestemtes, at Laererpersonaletskulde bestaa af Rektor og 4 »Adjunkter«. Rektor Hansen og Konrektor Tetens fik deres Afsked. Til Rektor udnaevntes Mag. Degen, hidtil Konrektor i Odense, en bekendt Matematiker (senere Prof, ved Universitetet);blandt de nye Laerere var den senere Rektor Hasselbalch. — Tetens, der endnu var i sin kraftigste Alder og blev Landvsesenskommissser medTitel af Kammerraad,vedblev
1) Saml. til jydsk Hist, og Top. 3. R. VI, S. 51. — Sofus Elvius, Prof., Rektor Jorg. Hansen og hans Slaegt, Kbhvn. 1909, S. 21 ff.
raad,vedblevat vsere Skolens Regnskabsforer og okonomiforvalter.
Straks efter sin Tiltraedelse indsendte Degen under 2. Oktbr. og under 23. Oktbr. til Stiftsorigheden forskellige Forslag om Skolebygningens Indretning, hvorpaa Stiftsovrigheden under 27. Oktober gav Indberetning om de 4 Lcßsestuers Indretning i Somtnerferien og overensstemmende med Direktionens Skrivelse af 24. Juni medsendte Overslag over Udgiften, samt udtalte sig om forskellige af de andre Lokalers Anvendelse. Da Rektor Degen, hedder det heri, hellere onskede afgangne Konrektor Tetens Varelser end forrige Professor Hansensy er Stiftsevrigheden gaaet ind herpaa, da deter rimeligt, at Rektor faar den rummeligste Bolig. — Rektor Degen foreslaar bl. a. ogsaa, og Stiftsevrigheden billiger, at den store, paa Konrektorlaengdens FIOJ stodende og nu efter Direktionens egne Ordre til et eneste Loesevrerelse indrettede Stue, maatte, da den udgor mere end 8/s af den samlede store Skolesal, deles i 2 mindre; som den nu er, kan den rumme 130 Mennesker og kan ikke opvarmes med 2 Ovne, da den er over en Kselder og 5V2 Alen hoj; maaske kunde det ene Vaerelse blive til en aparte Lassestue. — Til Legepktds foreslaas den i Figur G paa den tilbagesendte Tegning1) med g. h. k. 1. m. betegnede Plads, c. 40 Alen lang og bred, som fuldkommen tilstraskkelig. — N^rmere Resolution forventes.
Paa denne Indstilling kom forst Svar den 18. Juni
1807:
Direktionen, hedder det heri, har hidtil ikke besvarel
Stiftsevrighedens under 27. Oktbr. f. A. indsendte Bemaerkningerog
Forslag angaaende Skolebygningens Indretning, der
1) Se Tegningen fra 1806, meddelt som Bilag til S. 301.
udsattes paa Grund af den fremskredne Aarstid, andre Skolers
storre Trang til Forbedring og Skolens Mangel paa Kapital
til Arbejdets Udferelse.
laden Direktionen giver en endelig Resolution, g«r den
fialgende Bemserkninger:
1) Mod Havens For deling til Legeplads for Disciplene og Haveplads for Rektor findes intet at erindre, men saa anser man det ogsaa for rigtigst, at Rektor faar Bolig i forrige Rektor Hansens Floj. Disciplenes Foretagender paa Legepladsen kunde da lettere overses af ham, ikke at tale om, at han da boede umiddelbart ved Haven, og at hans Vaerelser da fik bedre Lysning end i den anden FIOJ ud til Straedet.
2) Deter en engang antagen Grundsaetning, at kun een gift Larer med Familie faar Bolig i nogen Skolebygning, og da heist Rektor; men derimod ser man gerne, at saa mange ugifte Laerere, som Rummet tillader, faar Bqpsel. Man har andensteds fra Erfaring for, at ugifte Laerere geme vil have Kokkenlejlighed til Tevandskogning o. desl.; i saa Fald vilde den FIOJ, som forrige Konrektor Tetens har beboet, bedst kunne fordeles mellem Skolens ugifte Laerere, og den dervaerende Kokkenindretning da blive faelles.
3) Man snsker naermere Underretning om, hvorvidt det i Vinter har bekraeftet sig, at den store Stue vilde blive for rummelig til at opvarmes. Hvis dette ikke er saa, saa man heist, at den for paakommende Hojtideligheders Skyld beholdt sin nuvaerende Storrelse; hvis den blev inddelt i 2 Lsesevserelser, vilde disse blive uforholdsmaessige i Lsengde og Bredde og alt for smalle; saa vilde det, saa vidt Direktionen skenner, vaere bedre at tage et Stykke fra mod den ene Side til Gaarden.
4) Med Hensyn til de i Stiftsovrighedens Skrivelse omtalteVarelser
i 2. Etage formener man, at der er en Fejl
i Bogstavemes Anbringelse og kan ikke finde ud deraf; der
maa vistnok findes god Plads til Biblioteket; der syncs
endnu at vsere meget Rum tilovers.
Ny Betcenkning enskes snarest.
Den 4. Juli 180J besvarede Biskop Block paa Stiftsovrighedens Vegne denne Skrivelse og oplyste, at man i denne Sommer interimistisk og indtil Direktionens endelige Resolution indlob, havde forundt Rektor forrige Konrektors Flqj\ med hele Haven, og Hr. Hasselbalch og Hr. Giessing1) nogle faa Vaerelser i den notdre Flej. — Naermere Indberetning loves senere, naar Stiftamtmand Sehested kommer hjem.
Denne naermere Indberetning kom det til at vare laenge med. Noget bidrog maaske hertil, at Rektor Degen onskede de Adj. Hasselbalch tillagte Vserelser anvendte til Biblioteket. Det staar maaske ogsaa i Forbindelse med dette Mellemvzerende mellem Rektor og Hasselbalch, at Pastor Zarthmann atter benyttede sin Stilling som fungerende Biskop under Biskop Blochs Fravaerelse til en lang Indberetning til Universitetsdirektionen. Han indrommer vel, at Skolen har forbedret sig meget; den nye Undervisning (d: med Faglserere istedenfor Lserere for hver enkelt »Lektie«) gor omtr. maanedlige Forhandlinger mellem Laererne ©nskelige. Flere Laerere ere mindre heldige; den grundlasrde Matematiker, Dr. Rektor Degen, bor i de lavere Klasser afloses af andre Laerere. Der var en Tid, da denne Mand ikke syntes saa human mod sine Medlserere, som Skolens Tarv kunde onske; dette er dog nu forbi, og hans Medherere maa erkende hans Virksomhed til deres Gavn.
Hasselbalch, der formodentlig har folt sig usikker i
1) Hans Jergen Giessing var 5. Septbr. 1806 bleven udnaevnt til Adjunkt (1814 Overlaerer, f &/$ 1854 som Praest i Ballerup og Maalsv, Smoram H. ved Kobenhavn).
sin Bolig, indgav gennem Stiftsovrigheden en Ansogning om at bcholde de Vaerelser paa Skolen, han nu bebor, hvortil Direktionen d. 28. Marts 1808 svarede, at Hasselbalch»indtil videre« kan beholde Vaerelserne, »for saa vidt dcrved ingen Hindring sker i den almindelige Fordelingi Skolens Lejligheder, som maatte blive bestemt, naar den Plan indkommer, kvorom man 24. Juni 1806 har anmodeu, og da Stiftsflvrigheden under 29. August s. A. (1808) forlangte Direktioneris Anvisning af et Lokaletil Biblioteket, sfordi man ej har kunnet gore Indgrebi Direktionens endnu ukendte Plan efter den Grundtegningom Skolebygningen, som forlaengst er indsendt«, svarede Direktionen (Hertug Fr. Christian, ,Malling og som Sekretser Engelstoft) d. 18. Septbr. jßo# meget skarpt, at den i den Anledning maatte forny i Stiftsovrighedensbehagelige Erindring, hvad den allerede i sin Skr. af 28. Marts d. A. har tilkendegivet, at den endnu savner Svar paa sin Skr. of '24. Juni 1806, hvoraf hermed fplger en Genpart, og hvori man netop udbeder sig en Betaenkningom, hvorledes den Del af Skolebygningen, der ej er indrettet til Lsesevaerelser, dels kunde benyttes til Bolig for Ltererne, dels til Reservelassestue, dels til et bekvemt Lokale for Biblioteket. Direktionen venter nu inden kort Tid at modtage det for tvende Aar siden begaeredenasvnte Forslag, »hvis Indsendelse man snarest muligt vil se imode«.
Nu fik man travlt! /. Oktbr. (1808) afkraevede StiftsovrighedenForstanderskabet, saaledes som den allerede har gjort ifjor, det i Direktionens Skr. af 18. Septbr. forlangte Forslag; d. /p. Oktbr. (1808) udbeder Forstanderskabetsig af Stiftsovrigheden Grundtegningen samt de tidligere Breve fra Direktionen om samme Emne, »alt for at udarbejde Planen i Overensstemmelse med den
kgl. Direktions Hensigter« *). — Det hcle trak ud. Dcr var en daarlig Forretningsgang i Forstanderskabet; ingen ordentlige Samlinger kunde holdes paa Raadstucn; ingen Protokoller og Breve medtoges ved Afoderne o. s. v. Imidlertid besggte Engelstoft selv i Anledning af Eksamen Septbr. 1809 Skolen, og der enedes man om til Bibliotekslokaletat anvende et Lokale i 2. Etage paa sondre Ende, »som nu indbefatter en Hjornestue og 2 Smaahuller«.Den 22. Septbr. (1809) udbad Forstanderskabet sig Approbation herpaa af Stiftsovrigheden seller af Direktionen,hvis det anses fornodent«, hvorpaa StiftsevrighedensApprobation s. D. blev given. Derpaa sendte Forstanderskabet d. 25. s, M. det hele til Tetens til Udforelse;denne trak imidlertid ud; endnu i Nov. 1811, da Regnskabsvaesenet efter Kammerraad Tetens Dod overtogesaf Raadmand Bagger, fremhaeves i et Forstanderskabsmode,at det maa paalaegges denne at sorge for SnedkerarbejdetsUdforelse til det nye Bibliotek2).
Nogen Approbation af Universitetsdirektionen paa de ovrige Lokalers Indretning kendes ikke; men Hovedresultatetblev,at Rektor Degen beholdt Konrektorlejlighedeniden nordre FIOJ og det hermed forbundne Stykke af Haven, hvor ogsaa det Tetens tilhorende Lysthuslaa.Om dette foreslog Forstanderskabet i en Skrivelsedirektetil Direktionen (1. August 1808), at Skolen skulde afkobe Tetens det for de af ham forlangte 200 Rk., hvilket deter fuldelig vasrd, »og ej alene pryder Haven, men ogsaa kunde vaere den vasrdige Rektor, som
1) Kopi i Forstanderskabets Breve, Landsarkivet (Afl. fira Viborg Skole), hvor ogsaa flere af de evrige Breve findes. For ovrigt Bispearkmets Breve og Kopiboger.
2) Iblandt Skolens Breve i Landsarkivet findes fl§re Breve fra Degen om denne Sag, navnlig 27. Juli 1810 (heri om Engelstofts
Billede af Lysthuset.
for Tiden bruger det Stykke. af Haven, til uskyldig og
nodvendig Rekreation*. Sagen kom dog ikke denne Gang
i Orden: i al Fald kobte Skolen det forst i Oktbr. 1830
af Tetens (f 1811) Enke (f 1845) for 150 Rlr.1). Men hvad vaerre var, der blev ikke indrettet nogen Legeplads for Disciplene paa det paatsenkte Stykke af Haven! Denne vedblev at vsere delt mellem Rektor og Overlareren,derfik den sendre Flej til Bolig, saa at der dog blev Boliger for to gifte Familier. I al Fald boede her Overlaerer Dorph (Overlasrer 1818— 27, senere Rektor i Horsens, tilsidst Teaterdirektor, Oversaetter af Sofokles m. m.), og de senere Overlaerere lige til iB6O.
Skolen vedblev forovrigt i alle disse Aar at vaere
daarligt besogt; efter officiel Indberetning havde den saaledes
11. Decbr. 1810 kun 28 Elever.
1814 blev Degen Professor ved Universitetet og aflost af Hasselbalch. I dennes Rektoratstid er der neppe foretaget storre Forandringer med Skolelokalerne; men 10. Juli 1841 udnaevntes davasrende Overlserer i Randers, Mag. Chr. Fred. Ingerslev, til Rektor, og nu blev der straks Rore i Sagerne. Ingerslev havde i Aarene 1838— 39 med offentlig Understottelse gjort en Rejse til Tyskland og Frankrig, hvorefter ban udgav en Beretning om det lserde Skolevaesen i disse Lande samt Forslag om den lserde Undervisning i Danmark. Det var Forloberen for den Skoleplan, der tilsidst, efter at vasre forberedt i forskellige Skoler fra 184s, blev endelig indfort 1850 af Madvig.
Ingerslev, der forst tiltraadte sit Embede »ved den oflfentlige Eksamens Begyndelse« (Septbr.) og »havde arbejdeti Randers til Dagen for sin Afrejse«, havde efter et Besog i Viborg allerede d. 9. August indberettet til
1) Vib. Biskoppers dagl. Kopibog 1808; Rektoratsbreve, 15. Oktbn 1830 (endnu i Skolens eget Arkiv).
Direktionen, at der fandt mange Mangier Sted ved BygningensIndretning, og foreslaaet i den Anledning at sende Bygningsinspektor Thielemann til Viborg. Atter i3 Aug. skrev han til Direktionen om Ulemperne ved de 2aarige Klasscr og foreslog en partiel Deling i de 2 laveste Klasser forelobig og ndvikler nasrmere Fordelene herved.
Hvad Ingerslev isaer klagede over, var 1) Klassevarelsernes Beliggenhed; to af dem ligge aldeles isolerede; 2) fiddst&ndig Mangel pact, Legeplads; deter en Uret, der er vist mod denne Skoles Disciple, da en saadan Plads med Lethed kunde indrettes; 3) Savnet af et Gymnastiklokale; man har hidtil lejet en Sal i en temmelig langt fra Skolen liggende Gaard; 4) Bygningernes hele brestfaldige Tilstand; 5) Rektorboligen uheldig og übekvem; der er Vaerelser nok, men de ligge i to Etager og usammenhasngende. 6) Et tfe Klassevarelse er nodvendigt, om ikke mange Aar rimeligvis ogsaa et 6te; til disse to Vaerelser kan kun skaffes Plads ved en forandret Indretning af det hele.
Den 21. Aug. meddelte Direktionen Stiftsovrigheden, at den havde paalagt Thielemann sammen med Ingerslev, der fra Randers skal folge med til Viborg til Lokalernes Undersogelse, at give Forslag og Overslag. Der indsendtes ogsaa til Direktionen et Forslag og Overslag (paa 7811 Rlr.) med 2 Tegninger, hvortil Thielemann be■mserkede, at saavel Lasseva?relserne som Rektorboligen er i en yderst forfalden Tilstand og trasnger til en Hovedreparation; han foreslaar da at Icegge hele Rektorboligen i 2. Etage og i det derved vundne Rum i Sidebygningen [ud til Nytorvsgyde] at indrette dels et $te Klassevcerelse, dels Bibliothek med tilhorende Laesevaerelse, dels endelig Gymnastiklokale, samt i den bageste Flejbygning at indrette Boliger for 3 Adjunkter.
Imidlertid entledigedes d. 16. Oktober efter Ansogning
Overlserer Erslev, og hans Bolig i den sondre Floj blev altsaa ledig. I en Skrivelse af 25. Oktober til Universitetsdirektionenytrer lugerslev i den Anledning, at den paatienkte »Forfriskningsplads« for Disciplene vil kunne erholdes ved at tage det halve af Rektorens og OverlaererensGaard hertil; han henstiller derfor, om der kunde vjere Anledning til ved Indstillingen til Overkererembedet at knytte Forpligtelsen til Afstaaelse heraf. Men Direktionenforeslog i sin Betasnkning af 30. Oktbr. om hele den indgivne Byggeplan en helt anden Anvendelse af Overlaererboligen, nemlig — til Rektorbolig; thi Direktionenvar meget betaenkelig ved de store Udgifter, og meget vilde kunne spares, hvis Overlasrerboligen enten uden eller med en mindre bekostelig Forandring kunde vaire skikket til Rektorbolig, og da det ikke vilde vaere nodvendigt at indromme den nye Overlasrer et Emolu•ment,som ikke i Almindelighed er tilstaaet andre Overlasrere;Udhusenes Ombygning til Adjunktboliger bor helt undgaas; der maa tages Hensyn til, at en 6. Klasse med Tiden med Lethed kunde indrettes (0. s. v.).
Stiftsovrigheden afaeskede Ingerslev en Erklaering i Anledning af Direktionens Skr. af 30. Oktbr.. I denne (30. Novbr.) udtaler Ingerslev sig atter vidtlQftigt om Manglerne, fremhaever atter staerkt Manglen af en Legepladsog oplyser, at han derfor allerede nu lader Disciplenetilbringe Frikvartererne i Gaarden; men denne er brolagt. Han fraraader starki at tage Ovcrlcererboligen til Rektorbolig; den indeholder ikke ganske saa megen Plads, som Rektor har i den ham indrommede Sidebygning,men desuden har den slet ingen Vaerelser i Hovedbygningen,hvor Rektor har 3 ordentlige Vasrelser og 3 mindre Kamre; med Overlaererboligen kan kun en liden Familie nogenlunde vaere tjent; han vilde med sin Familieikke kunne bo der. Han ivrer st&rkt mod Opgivelsenaf
givelsenafOverlcererboligen, osv. Derimod kan man gerne lade Adjunktboligerne bortfalde; derved vilde spares onnr. iooo Rlr.; baade mangier slige Friboliger ved de fieste Skoler i Danmark, og Erfaringen l£erer, at de sjasldent, ofte slet ikke, benyttes, da mange af Lrererne ere gifte, og det vil herefter formentlig, da Befordringen af teologiske Kandidater bliver mere og mere langsom, endnu mere blive Tilfceldet. Han var meget glad over Ytringen om, at man maatte vaere betaenkt paa med Tiden at indrette en 6. Klasse. Naar Bibliotekslokalet gores lidt mindre, vil baade dette og de 2 nye Klassevasrelser kunne anbringes i Sidebygningen [mod Nytorvsgyde]. — Ved de foreslaaede Besparelser nedsaettes det oprindelige Forslag, der lod paa 7811 Rlr. til 3928 Rlr. til Forandringer,men hertil kommer de Udgifter, der ere nodvendigesom
Imidlertid, Sogtes Overlaererembedet baade af den aeldste Adjunkt, Jacob Frederik Reisz,. og Adjunkt, Mag. Albert Sadolin Wesenberg. Valget var vanskeligt; Reisz havde i sin Tid kunnet opnaa en Overl^rerplads ved Randers Skole, men Stiftsovrigheden havde faaet ham til at opgive denne Plan. Ingerslev fremhsevede begges Dygtighed som Laerere, men foretrak Wesenberg som Filolog. Under 27. Nov. blev derpaa Wesenberg konstitueretsom Overlaerer; men for at skaffe Reisz nogen Oprejsning, indstillede Ingerslev (4. Dec), heri understottetaf Stiftsovrigheden, der stserkt havde udtalt sig mod Opgivelsen af Overlasrerboligen, at Boligen overlodesReisz, da Wesenberg som konstitueret ingen Ret havde til den; Wesenberg [der vistnok allerede dengang ejede sit eget Sted] erklasrede, at selv om han med Tiden bliver definitivt udnasvnt til Overlierer, vilde han ikke alene ikke gore nogen Begasring om Boligen, men endog i intet Tilfaelde benytte den, saa laenge Adj. Reisz, hans
gamle Lrerer og nuvaerende Kollega, benyttede den. — Under 28. Dec. meddelte derpaa Stiftsovrigheden, at Benyttelsenaf Boligen var tilstaaet Reisz fra Foraaret af »for saa vidt den ikke ved Forandringer af Skolens Bygningerbliver for en Tid paa anden Maade at benytte«.
Det var nernlig Meningen, at Ingerslev selv interimistisk
under Byggeforetagenderae nseste Sommer vilde
benytte Overlcererboligen. Det fremgaar af en Skrivelse
Billede af Overlasrerboligen
af ham af 21. Februar 1842, hvori han andrager om, at Lysthuset i Haven, der er meget brost£eldigt, maa blive istandsat, hvilket vil vaere nodvendigt til Foraaret, da den Bolig, han til Sommer skal benytte i Overlcßrerboligen,er for hans Familie saa indskraenket, at han ikke godt kan undvaere den Hjselp, som i den Henseende »hint rummelige og gode Lysthus« vil kunne yde ham. — Under ip. Marts gjorde Direktionen (efter StiftsovrighedensIndstilling)
hedensIndstilling)opmrerksom paa, at Istandsaettelsen af Lysthuset egentlig maatte tilfalde Rektor Hasselbalch ifolge de Betingelser, hvorpaa det 1830 indlostes, men paa Grund af dennes trange Kaar bevilliges de til Reparationennodvendige 35 Rlr. *for denne Gang*, af Skolekassen,mod at det gores den nuvaerende Rektor til Pligt i sin Tid at aflevere det i forsvarlig Stand.
Endelig under 23. April (1842) meddelte .Stiftsovrigheden Forstanderskabet, at den havde modtaget en Skrivehe fra Direktionen af /p. April (1842), at den, efter at have modtaget Stiftsovrighedens Betaenkning af 19. Januar over Thielemanns Overslag og tilhorende Tegning, og efter at man i Overensstemmelse med de foreslaaede Modifikationer i den tidligere Plan havde ladet Thielemann udarbejde et nyt Overslag, beregnet paa i det hele 6733 r->r-> ar Kongen under 8. d. M. resolveret, at der til disse Byggeforetagender maa anvendes indtil 7000 Rlr. efter Thielemanns Tegning og Overslag, »hvilke er ham herfra tilstillede, for at Arbejdet snarest muligt kan paabegyndes og Lokalerne tages i Brug til Efteraarsflyttetid* *).
Sam me Dag (23. Apr.) lejedes af Fru Vagaard Vaerelser til Skolens Brug fra 1. Maj— 1. Oktbr. i hendes i EtatsraadLeths Gaard liggende Lejlighed for 90 Rlr. — Den er kun lille, bemserker Ingerslev i sin Indberetning til Direktionen af 4. Maj, men Skolen kan hjjelpe sig dermed;efter 30. Septbr. kan Lokalet ikke faas uden stor Bekostning paa Grund af Provinsialstandernes Mode i Oktober, »og til den Tid er alt for laenge siden bortlejet«;Skolen maa ogsaa vaere i sit nye Lokale i Begyndelsenaf Septbr., da Hovedeksamen ikke godt kan holdes i det interimistiske Lokale; Gymnastikhus kan ikke
1) »Forskellige Breve c, 1842, Nr. 51 (K. Sk. Arkiv).
skaffes i Sommer; man maa indskrasnke sig til Svomning alene. — Etatsraad Leths Gaard er, ifolge Skattelister fra den Tid, Nr. 66 i Mathiasgade (senere Overretsprokurator Mollers, nu Snedkermester Bondings Ejendom).
Arbejdet kunde nu paabegyndes efter den lagte Plan; dog fordyredes dette raeget ved, at man maatte, for at faa Arbejdet fuldfort i rette Tid, forskrive Haandvaerkere fra Kebenhavn og Aarhus; fra Byens Haandvaerkere kunde kun faas »ringe Assistances; Byens Haandvaerkere havde tidt i Vinterens Lob henvendt sig til Thielemann, men paa det usikre vilde de ikke anskaffe Folk. Navnlig maatte det meste Snedkerarbejde forfterdiges i Aarhus og kores til Viborg; »saa meget uheldigere, som her er en meget dygtig Snedker*. Den gamle Bygning viste sig langt daarligere end ventet; 10 nye Bjaslker maatte indlaegges i Hovedbygningen, men navnlig viste det sig i Sidebygningen, isaer ved Indrettelsen af Gymnastiksalen, der blev noget hojere end oprindelig paataenkt, »da den tillige skal vaere Solennitetssal*l).
Ogsaa med Hensyn til Legepladsen blev der foretageten Forandring i Planen. Efter Tegningen skulde denne indrettes i den ene Halvpart af Overlaererboligens Gaardsplads; den anden Halvpart af hele Gaarden skulde vaere Gaard for Rektorboligen. Men da foreslog Reisz at gore Gaarden faelles for begge Familier og benytte den hele til Legeplads, mod at ogsaa Udhusene blev faelles. Dette gik Ingerslev ind paa, og Direktionen gav under 10. Juli (1842) i et Brev til ham sin Indvilligelse heri, saaledes, »at det Plankevasrk, som efter den allernaadigst approberede Tegning var besterat til at afslutte et eget Gaardsrum for Overlcererboligen, bortfalder*. Saaledes blev
1) Indberetning til Direktionen af 10. Nov. 1842, efter Opfordring af Thielemann.
hele Gaardspladsen Legeplads, som den er endnu. Reisz beholdt derved Halvdelen af Haven, og rimeligvis samtidiger der foretaget en Omfordeling af denne. Ingerslev klager nemlig et Par Gange over, at der kun er Adgang til Lysthuset og hans An del af Haven gennem OverlaererboligensHave. Nu deltes Haven saaledes, at den ostlige Del (ud til Mogensgade) tilfaldt Rektor, den vestligeDel (ud til »Kompagnistraede«) Overlaereren.
Demsest gik Direktionen ogsaa ind paa, at da den Del af Baglygningen, som for horte til Rektorboligen, ved Indrettelsen af Gymnastikhkalet m. ra. vil bortfalde, den tilbageblivende Del af Bagbygningen maa deles lige mellem Rektor og Overlserer, og Reisz har foreslaaet,' at der for at skafFe Plads, istedetfor 2 Stalde og Vognremiser, som der for var, indrettes en storre Staid og Vognremise til faelies Brug. Direktionen {Engelstqft — Hansen) gaar vel ind herpaa, men med den spidse Bemasrkning, >at da Staid og Vognremise er en Bekvemmelighed, som ikke horer til det nodvendige eller med Lejlighed kan forlanges til slige Embedsboliger, og allermindst ved Overlarernes, kan Direktionen ikke give sit Samtykke til, at nogen betydelig Bekostning derpaa anvendes«. — Vogn- og Staldremiserne var en Levning fra Fortiden; for det almindelige Skolefonds Oprettelse 1807, havde baade Rektor og Konrektor Brugen af deres egen Jord paa Viborg Bymark.
Ved Ombygningen fik Skolens Hovedfafade det Udseende,som den endnu har. Man opgav den dobbelte Indgang, anbragte en Indgang med en h©j Trappe i Midten af Bygningen, og lagde Indgangen til Rektorlejligheden(paa forste Sal) kun gennem Doren i Nytorvgyde.Ingerslev havde unaegtelig skummet Floden af det hele. Han fik en stor Lejlighed, der strakte sig over hele Hovedbygningens iste Sal, 5 store Vasrelser til
Gaden, 4 Vasrelser (Entre og Pigekatntner iberegnet) til
Gaarden og 2 a 3 Kvistvasrelser.
I Stueetagen blev de 4 Klassevserelser omregulerede, de nuvserende Stuer A, B, C og D; der anbragtes en Gang ud til Mogensgade, hvorfra der blev Indgang til dem alle. — Det uheldigste — navnlig for fremtidige Udvidelser — var derimod Indretningen af Sidebygningen ud mod Nytorvsgyde. Her anbragtes en 5. Klasse
Billede af Katedralskolen i sin nuvserende Skikkelse.
og med Tiden en 6. Klasse, samt Biblioteksvasrelse og Gymnastiklokale. Dette sidste samt Anvendelsen af hele Gaarden til Legeplads var jo imidlertid store Fordele;men det uheldige var, at der ikke var Plads i den snsevre Bygning til en faelles Skolegang ud mod Gaarden, saa at der senere, da Biblioteksvaerelset og tilsidst Gyranastiklokaletindrettedes til Klassestuer, blev Gennenfgang gennem dem alle. Men denne Udvikling kunde den
Gang naeppe forudses, og i det hele og store maa IngerslevsIndretning anses for heldig, naar han ikke vilde eller kunde nojes med den gamle Rektorbolig ud mod Nytorvsgyde; men at lasgge de 2 Klassevaerelser for 5. og 6. Kl. op i 2den Etage i Hovedbygningen vilde jo ogsaa have medfort Ulemper.
Skolen toges i Brug ved Hovedeksamen. Denne
endte 27. Septbr.. Da havde Skolen —.52 Disciple.
Ombygningerne 1771, 1807 og 1842 gav Skolen dens
Hovedpneg. De senere Indretninger skal derfor blot antydes.
Ingerslev blev allerede 1844 efter Opfordring fra Universitetsdirektionen forflyttet til Holding, hvor man ogsaa traengte til en Organisator. Under hans Eftermand, Professor F. C. Olsen (1844—66), indfortes efterhaanden den madvigske Skoleordning af 1850, der fordrede mindst 7 Klassevserelser. Da Reisz, der fra 1851 havde faaet Titel af Overlaerer og fra 1855 var bleven virkelig Overlserer, i Nov. iB6O dode, inddrog man Overhererboligen og vandt derved bl. a. Plads til en 7de Klasse, ligesom Biblioteket en Tidlang fandt Plads i denne FIOJ, hvorved man vandt videre Plads i den nordre FIOJ. Overkererboligens Have blev efter Forslag af davserende Adjunkt Arthur Feddersen indrettet til botanisk Have for Skolen.
Under Rektor Lefolii (1866—92) foretoges ogsaa store Forandringer med Lokalernes Brug; der oprettedes saaledes en soeregen Realklasse; for at vinde Plads til denne og til et saeregent Naturhistorie-Varelse flyttedes Biblioteketop i en dertil indrettet Plads, der indtager hele den nordre Bygnings Loft, hvor det findes endnu, hvor brandtarligtdet end er. Endelig blev der 1881—82 opfort en
ny Gymnastikbygning (paa en Del af Havepladsen), hvorved Skolen endelig ogsaa fik et stort og rummeligt Lokale til festlige Lejligheder. Det gamle Gymnastiklokaleblev anvendt til en Sangstue og et Klassevserelse, og tilsidst fik Lefolii indfort Slejd i et i Bagbygningens Loft indrettet Lokale, hvortil der imidlertid kun er en snever, ligefrem brandfarlig Opgang.
Allerede samtidig med Gymnastikhusets Opforelse bavde Lefolii ladet udarbejde en Tegning til en helt ny Skolebygning; men paa Grund af de betydelige Udgifter til Gyranastikhuset og de temmelig kostbare Nyindretninger ved den gamle Gymnastiksals Oradannelse til Klassevaerelser, blev Sagen stillet i Bero. — Efter Lefoliis Tid har Optagelsen af Piger mediort Anbringelsen af et Lokale til kvindeligt Haandarbejde; men isner har Skoleloven af 1903 medfort store Udgifter til Indrettelse af kemiske og fysiske Arbejdsrum m. m. Ethvert Rum er derved blevet optaget, og i de seneste Aar har man maattet ty til Vaerelser i Rektorlejligheden, og denne er nu (August 1912) benyttet helt til Skolelokaler mod at der gives Rpktor Huslejegodtgorelse. Men Skolen har nu ogsaa over 210 Elever, der fordre Plads. Men selv om Rektorboligen tages i Brug til Skolelokaler, undgaar man dog ikke Misligheden ved Indretning af Skolelokaler i Sidebygningerne uden tilsvarende fortlobende Skolegange. En hel Ombygning er forelobig undgaaet; men den bliver med Tiden ligefuldt en Nodvendighed.