https://tidsskrift.dk/herhist Herregård; Historie; Arkitektur; Landskab; Country house; History; Landscape; Architecture; Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum da-DK Herregårdshistorie 2597-064X <p><em>Alle rettigheder forbeholdes. Man må downloade artikler til privat brug eller linke til artiklerne.</em> <em>Det er ikke tilladt at dele, gengive eller kopiere Herregårdshistorie eller dele af Herregårdshistorie mekanisk, fotografisk, digitalt eller på anden måde uden Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseums skriftlige samtykke.</em></p> <p>&nbsp;</p> https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153321 Marie Kirstine Elkjær Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 1 5 https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153322 Kasper Steenfeldt Tipsmark Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 6 7 https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153323 <p>Emnet for cand.mag. Klaus Højbjergs indeldningsartikel i Herregårdshistorie 19 er at introducere til kunsten og herregårdene i perioden cirka 1830‑90.</p> <p>Artiklen belyser, hvorledes en økonomisk og socialt heterogen godsejerstand ved ovennævnte periodes begyndelse forholdt sig på forskellig vis til den nye danske samtidskunst, som netop på det tidspunkt begyndte at dominere det hjemlige marked.</p> <p>Endvidere viser artiklen, hvordan der, navnlig i sidste halvdel af den behandlede periode, lader til at ske en opblomstring af kunstneriske genrer med særlig appel til godsejerstanden.</p> <p>I begge tilfælde er der tale om perspektiver, der nuancerer – og til tider udfordrer – den etablerede fortælling om periodens kunst som udtryk for borgerlige normer og selvforståelse.</p> Klaus Højbjerg Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 8 58 https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153324 <p>I denne artikel behandler cand.mag. Kirsten Tange Maagaard selskabeligheden på Nysø i sidste halvdel af 1800-årene.</p> <p>Artiklen har særligt fokus på at undersøge, hvordan de politiske brudflader i tiden forud for og under Anden Slesvigske Krig påvirkede herregårdens selskabsliv, og artiklen argumenterer i den sammenhæng for, at det billede, der bør tegnes af Nysø, er langt mere nuanceret end den ensidige opfattelse af herregården som samlingspunkt for en homogen kreds af nationalliberale, som i store træk har formet eftertidens syn på herregården og dens herskab.</p> <p>Afsættet er den omfangsrige og i vid udstrækning ubehandlede brevkorrespondance mellem maleren P.C. Skovgaard (1817-75) og hustruen, Georgia Skovgaard (1828-68), der findes i Skovgaard Museets brevarkiv.</p> Kirsten Tange Maagaard Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 58 75 https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153325 <p>I denne artikel fortæller cand.mag. Jesper Munk Andersen om den danske landskabsmaler C.A. Kølle, der i dag er ralativt ukendt, men i sin samtid var en anerkendt og hyppigt benyttet herregårdsmaler.</p> <p>C.A. Kølles vej fra det lollandske godsmiljø til kunstneriske højder med anerkendelse, efterspørgsel og nye kundekredse udgør<br />et bidrag til forståelse af sammenhængen mellem herregårde og landskabsmaleriet i 1800-tallets politisk anspændte Danmark.</p> Jesper Munk Andersen Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 76 99 https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153326 <p>Cand.mag. Rasmus Agertoft beskæftiger sig i denne artikel med anegalleriet på Ravnholt, der hidtil kun er blevet sparsomt<br />behandlet.</p> <p>Med afsæt i en beskrivelse af forholdet mellem maleren Otto Bache og herregården Ravnholt beskrives og analyseres anegalleriet. Desuden belyses det, hvordan de enkelte portrætter kommunikerer med hinanden for at opnå en helhedsvirkning, samt hvad der er Otto Baches andel i det.</p> Rasmus Agertoft Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 100 125 https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153327 <p>I denne artikel ser mag.art. Mads Damsbo nærmere på, hvordan lensgreveparret på Hvedholm i årene 1882‑1919 gav et indtryk af deres familie- og slægtshistorie gennem portrætkunsten. Dette med særlig vægt på to kvindeportrætter, der indtager hver sin væsentlige plads i fortællingen om lensgreveparrets slægt og grevskabet Brahesminde på Sydfyn.</p> <p>Som begrebslig løftestang introduceres forsøgsvis termen familie-kuratering, der skal forstås som et forsøg på at beskrive den mere eller mindre aktive og bevidste handling, det var – og fortsat er – at fortælle sin families og slægts historie og dermed skabe kontinuitet og betydning gennem sekvensen og placeringen af portrætter og kunstværker i familiens hus.</p> Mads Damsbo Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 126 141 https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153328 <p>I denne artikel beskriver cand.mag. Sara Cecilie Utvaag, hvordan antikkens formsprog viser sig i 1700-talsinteriører på herregården Gammel Estrup.</p> <p>Brugen af antikke referencer i indretningen var central for at demonstrere herskabets tilhørsforhold til magteliten, og bidrog til at skabe de rigtige billeder af greveparret som herregårdens lærde, højadelige og måske ligefrem guddommelige hovedpersoner.</p> Sara Cecilie Utvaag Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 142 157 https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153329 <p>Cand.phil. Marie Aaberg Andersen tager i denne artikel læseren med til Gammel Estrups Blå Tårnværelse, der blev restaureret i 2020-21.</p> <p>Artiklen følger rummets udseende og funktion gennem tiden, fra hjørnetårnet blev bygget i de første årtier af 1600-tallet, indtil det i 1960’erne blev ført tilbage til sit oprindelige udseende og op til i dag, hvor man igen kan skimte de originale dekorationer i rummet.</p> Marie Aaberg Andersen Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 158 177 https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153330 <p>I forbindelse med at herregårdslandskabet ved Fussingø blev udpeget som naturnationalpark i 2020, dykker cand.mag. Klaus Højbjerg ned i fortællingen om, hvordan kunstnere og forfattere “opdagede” landskabet ved Fussingø.</p> <p>Undervejs i artiklen belyses det, hvorledes de digtede, skrev og malede herregårdslandskabet ved Fussingø ind i vores fælles kulturhistorie.</p> Klaus Højbjerg Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 178 189 https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153331 <p>I denne artikel fortæller cand.theol. Anders Sinding om formidlingsprojektet Museum uden hæmninger, der løb i 2022 og 2023 på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.</p> <p>I projektet blev der udviklet særlige forløb for unge voksne med udviklingshandicap, der er en undererpræsenteret gruppe på de danske museer.</p> Anders Sinding Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 190 197 https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153332 <p>Cand.mag. Marie Kirstine Elkjær fortæller i denne artikel om den landsdækkende temadag Herregårdenes Dag. Undervejs beskrives udviklingen af temadagen, og der gives et bud på årsagen til den succes, som begivenheden har opnået igennem de fem år, den har eksisteret.</p> Marie Kirstine Elkjær Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie 2025-02-20 2025-02-20 19 198 207