Herregårdshistorie

https://tidsskrift.dk/herhist/issue/feed Herregårdshistorie 2025-02-20T12:18:34+01:00 Marie Kirstine Elkjær me@gammelestrup.dk Open Journal Systems Herregård; Historie; Arkitektur; Landskab; Country house; History; Landscape; Architecture; https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153321 Indhold 2025-02-20T09:24:18+01:00 Marie Kirstine Elkjær me@gammelestrup.dk 2025-02-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153322 Forord 2025-02-20T09:27:40+01:00 Kasper Steenfeldt Tipsmark me@gammelestrup.dk 2025-02-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153323 Indledning 2025-02-20T09:29:15+01:00 Klaus Højbjerg me@gammelestrup.dk

Emnet for cand.mag. Klaus Højbjergs indeldningsartikel i Herregårdshistorie 19 er at introducere til kunsten og herregårdene i perioden cirka 1830‑90. Artiklen belyser, hvorledes en økonomisk og socialt heterogen godsejerstand ved ovennævnte periodes begyndelse forholdt sig på forskellig vis til den nye danske samtidskunst, som netop på det tidspunkt begyndte at dominere det hjemlige marked. Endvidere viser artiklen, hvordan der, navnlig i sidste halvdel af den behandlede periode, lader til at ske en opblomstring af kunstneriske genrer med særlig appel til godsejerstanden. I begge tilfælde er der tale om perspektiver, der nuancerer – og til tider udfordrer – den etablerede fortælling om periodens kunst som udtryk for borgerlige normer og selvforståelse.

2025-02-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153324 Hvor dog den Aandelige Føde er sparsom! 2025-02-20T09:33:46+01:00 Kirsten Tange Maagaard me@gammelestrup.dk

I denne artikel behandler cand.mag. Kirsten Tange Maagaard selskabeligheden på Nysø i sidste halvdel af 1800-årene. Artiklen har særligt fokus på at undersøge, hvordan de politiske brudflader i tiden forud for og under Anden Slesvigske Krig påvirkede herregårdens selskabsliv, og artiklen argumenterer i den sammenhæng for, at det billede, der bør tegnes af Nysø, er langt mere nuanceret end den ensidige opfattelse af herregården som samlingspunkt for en homogen kreds af nationalliberale, som i store træk har formet eftertidens syn på herregården og dens herskab. Afsættet er den omfangsrige og i vid udstrækning ubehandlede brevkorrespondance mellem maleren P.C. Skovgaard (1817-75) og hustruen, Georgia Skovgaard (1828-68), der findes i Skovgaard Museets brevarkiv.

I denne artikel fortæller cand.mag. Jesper Munk Andersen om den danske landskabsmaler C.A. Kølle, der i dag er ralativt ukendt, men i sin samtid var en anerkendt og hyppigt benyttet herregårdsmaler. C.A. Kølles vej fra det lollandske godsmiljø til kunstneriske højder med anerkendelse, efterspørgsel og nye kundekredse udgør et bidrag til forståelse af sammenhængen mellem herregårde og landskabsmaleriet i 1800-tallets politisk anspændte Danmark.

Cand.mag. Rasmus Agertoft beskæftiger sig i denne artikel med anegalleriet på Ravnholt, der hidtil kun er blevet sparsomt behandlet. Med afsæt i en beskrivelse af forholdet mellem maleren Otto Bache og herregården Ravnholt beskrives og analyseres anegalleriet. Desuden belyses det, hvordan de enkelte portrætter kommunikerer med hinanden for at opnå en helhedsvirkning, samt hvad der er Otto Baches andel i det.

I denne artikel ser mag.art. Mads Damsbo nærmere på, hvordan lensgreveparret på Hvedholm i årene 1882‑1919 gav et indtryk af deres familie- og slægtshistorie gennem portrætkunsten. Dette med særlig vægt på to kvindeportrætter, der indtager hver sin væsentlige plads i fortællingen om lensgreveparrets slægt og grevskabet Brahesminde på Sydfyn. Som begrebslig løftestang introduceres forsøgsvis termen familie-kuratering, der skal forstås som et forsøg på at beskrive den mere eller mindre aktive og bevidste handling, det var – og fortsat er – at fortælle sin families og slægts historie og dermed skabe kontinuitet og betydning gennem sekvensen og placeringen af portrætter og kunstværker i familiens hus.

2025-02-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153328 Antikken på herregården 2025-02-20T11:46:02+01:00 Sara Cecilie Utvaag me@gammelestrup.dk

I denne artikel beskriver cand.mag. Sara Cecilie Utvaag, hvordan antikkens formsprog viser sig i 1700-talsinteriører på herregården Gammel Estrup. Brugen af antikke referencer i indretningen var central for at demonstrere herskabets tilhørsforhold til magteliten, og bidrog til at skabe de rigtige billeder af greveparret som herregårdens lærde, højadelige og måske ligefrem guddommelige hovedpersoner.

2025-02-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 Herregårdshistorie https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/153329 Historien om Det Blå Tårnværelse 2025-02-20T11:52:35+01:00 Marie Aaberg Andersen me@gammelestrup.dk

Cand.phil. Marie Aaberg Andersen tager i denne artikel læseren med til Gammel Estrups Blå Tårnværelse, der blev restaureret i 2020-21. Artiklen følger rummets udseende og funktion gennem tiden, fra hjørnetårnet blev bygget i de første årtier af 1600-tallet, indtil det i 1960’erne blev ført tilbage til sit oprindelige udseende og op til i dag, hvor man igen kan skimte de originale dekorationer i rummet.

I forbindelse med at herregårdslandskabet ved Fussingø blev udpeget som naturnationalpark i 2020, dykker cand.mag. Klaus Højbjerg ned i fortællingen om, hvordan kunstnere og forfattere “opdagede” landskabet ved Fussingø. Undervejs i artiklen belyses det, hvorledes de digtede, skrev og malede herregårdslandskabet ved Fussingø ind i vores fælles kulturhistorie.

I denne artikel fortæller cand.theol. Anders Sinding om formidlingsprojektet Museum uden hæmninger, der løb i 2022 og 2023 på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. I projektet blev der udviklet særlige forløb for unge voksne med udviklingshandicap, der er en undererpræsenteret gruppe på de danske museer.

Cand.mag. Marie Kirstine Elkjær fortæller i denne artikel om den landsdækkende temadag Herregårdenes Dag. Undervejs beskrives udviklingen af temadagen, og der gives et bud på årsagen til den succes, som begivenheden har opnået igennem de fem år, den har eksisteret.