Herregårdshistorie

Indhold

2024-02-01T09:54:23+01:00

Dynamoen

2024-02-01T11:02:35+01:00

Forord til Herregårdshistorie 18 - Herregårdshistorie til Britta Andersen.

Herregård og herresæde

2024-02-01T11:10:20+01:00

Dr.phil Carsten Porskrog Rasmussen behandler i denne artikel begrebet "herregård" og dets modstykker og synonymer både på dansk og i vores nærmeste nabolande. Og herregårdenes udvikling gennemgås for en forståelse af, hvordan herregårdene har udfyldt forskellige funktioner igennem tiden.

Fideikommissen i Sverige 1883-1975 i tabeller og diagram

2024-02-01T11:16:01+01:00

Ph.d. Göran Ulväng beskriver i denne artikel de svenske fideikommiser. Igennem tal, tabeller og diagrammer behandles fideikommisernes opkomst, udvikling og afvikling som følge af samfundsudviklingen i årene 1883-1975.

Moderne transformasjoner

2024-02-01T11:24:46+01:00

Dr.phil Arne Bugge Amundsen beskriver i denne artikel de to norske herregårde Hafslund og Borregård og analyserer, hvordan de blev centrale investeringsobjekter, udgangspunkter for tidlig norsk industrialisering og urbanisering, og til sidst udstillingsobjekter for store industrikoncerner.

Statholder Ulrik Frederik Gyldenløves residens i Norge

2024-02-01T11:30:09+01:00

I denne artikel fortæller konservator og MA i museologi Aina Aske om Ulrik Frederik Gyldenløve, grevskabet Larvik og den grevelige residens, som Gyldenløve opførte til sig selv og sine efterkommere.

Familien Plessen og arkitekten Lauritz de Thurah

2024-02-01T11:36:20+01:00

Mag.art. Claus M. Smidt fokuserer i denne artikel på Christian Ludvig von Plessen og hans byggevirksomhed i begyndelsen og midten af 1700-tallet, hvor især arkitekten Lauritz de Thurah stod i spidsen for flere storslåede byggerier.

Herregårdsarkitekten som holdt af multebær

2024-02-01T11:44:35+01:00

I denne artikel dykker dr.phil. Ulla Kjær ned i en hidtil ubehandlet brevkorrespondance mellem tømrermester Andreas Hallander og godsejer Poul Abraham Lehn i sidste del af 1700-tallet. Korrespondancen fortæller om både tømrermesterens og godsejerens liv, men kaster også nyt lys over den tyskfødte herregårdsaritekt Georg Dietrich Tschierske.

Thorvaldsen-manien på de danske herregårde

2024-02-01T11:51:35+01:00

Ph.d. Margrethe Floryan beskriver med udgangspunkt i Schloss Breitenburg i Holsten og herregården Gjorslev på Stevns, hvordan den verdenskendte billedhugger Bertel Thorvaldsen og hans værk påvirkede den danske herregårdskultur i 1800-tallet.

Gotikken i nygotikken

2024-02-01T11:59:18+01:00

I denne artikel stiller ph.d. Thomas Bertelsen skarpt på arkitekt Hans J. Holms gennemgribende ombygning af Aalholm under Frederik Raben-Levetzau omkring år 1900.

Tranekær

2024-02-01T12:06:37+01:00

Mag.art. Peter Dragsbo fortæller i denne artikel om herregården Tranekær - der var dominerende på Langeland, hvad angik både jord og herskabsliv - og Ahlefeldternes virke og byggerier på stedet fra 1700-årene til langt op i 1900-tallet.

Forsvundne herregårde

2024-02-01T12:14:22+01:00

I denne artikel gennemgår ph.d. Niels Peter stilling en lang række danske herregårde - som er blevet voldsomt ombygget, forandret eller helt nedrevet - og afdækker nogle af de deraf følgende kulturarvsmæssige konsekvenser.

Det forborgne renæssancehus på Brobygård

2024-02-01T12:22:22+01:00

Arkitekt MAA Peter Bering fortæller i denne lille artikel om Brobygårds hovedbygning, der selvom den fremstår som en barokbygning, rummer væsentlige dele af et renæssancehus, der blandt andet kan spores i bygningens kælder.

Haverne på Gammel Estrup

2024-02-01T12:28:16+01:00

Cand.hort. Kirsten Lund Andersen gennemgår i denne artikel herregårdshavernes og havekunstens historie med særligt fokus på de restaurerede herregårdshaver på Gammel Estrup.

Adelige almisser i Renæssancen

2024-02-01T12:31:56+01:00

I denne artikel ser cand.mag Poul Grinder-Hansen tilbage i tiden til Renæssancen og behandler daværende danske herremænd og deres hustruers forhold til de tiggere, som stod med hatten i hånden for at få almisser til at overleve i et samfund næsten uden socialt sikkerhedsnet.

Donationer fra godsejere

2024-02-01T12:36:44+01:00

Cand.mag Søren Broberg Knudsen giver i denne artikel et indblik i donationskulturen blandt godsejere i Dronningborg Amt ved Randers, som den kommer til udtryk i værket "Hofmans fundationer" fra midten af 1700-tallet.

Da husmændene tog over på Store Restrup

2024-02-01T12:39:55+01:00

I denne artikel beskriver dr.phil. Jesper Laursen de to store husmandsudstykninger ved Store Restrup i Himmerland, der fandt sted fra slut 1800-tallet, med fokus på de nye samfund, der opstod, og de drivende kræfter og personer, der stod bag.

Standsmæssigt klædt

2024-02-01T12:56:38+01:00

I denne artikel fortæller ph.d. Mikkel Venborg Pedersen om elitens klædedragt, stil, prestige og selviscenesættelse i det sene 1700-tal.

Franske Forbindelser

2024-02-01T13:00:53+01:00

Mag.art. Ulla Houkjær dykker i denne artikel ned i den danske porcelænshistorie og fortæller blandt andet om de allerførste eksperimenter med porcelænsproduktion, baggrunden for den hjemlige produktion og initiativtagerne bag.

Når stel bliver politik

2024-02-01T13:06:36+01:00

Cand.mag. Jesper Munk Andersen fortæller i denne artikel om stellet Flora Danica, der blev fremstillet i årerne 1790-1802. Artiklen viser, hvordan stellet kan opfattes politisk og symbolsk, som langt mere end bare et fornemt spisestel.

Hendes bopæl henhører under Estrup birketing ...

2024-02-01T14:09:13+01:00

I denne artikel fortæller ph.d. Dorte Kook Lyngholm om godsejeren Jørgen Scheels (1718-86) myndighed på Gammel Estrup. Afsættet er tre dokumenter fra Gammel Estrups godsarkiv, der viser, hvordan Gammel Estrup-bøndernes trang til en dram var et omdrejningspunkt i en større kamp mellem konge og købstad på den ene side og godsejer og bønder på den anden.

Den gode tjener

2024-02-01T14:16:01+01:00

Med udgangspunkt i jobannoncer, ansøgninger og anbefalinger indkredser ph.d. Signe Boeskov i denne artikel tjenerstabens - og mere specifikt førstetjenerens - funktion og rolle på herregården Hvedholm i slutningen af 1800-tallet.

Baronessen fra benzintanken

2024-02-01T14:22:27+01:00

Ph.d. Mikael Frausing fortæller i denne artikel om skildring af herregårde og herregårdsliv i det 20. århundredes populære folkekomedier med Baronessen fra benzintanken som det ypperste eksempel.

Når adelen drak tobak

2024-02-01T14:55:25+01:00

Cand.theol. Anders Sinding tager i denne artikel læseren med ind i tobakkens verden og fortæller historien om rusmidlet i relation til de danske herregårde og det herskabelige liv med udgangspunkt i kridtpibefragmenter fundet på Gammel Estrup.

Med sanserne på besøg i herregårdenes kulturarv

2024-02-01T14:59:30+01:00

Cand.mag. Helle Ingerslev Kristensen identificerer i denne artikel en række hovedtendenser i museumsundervisningen på danske museer og diskuterer fremtidig udvikling på området, der er i stadig vækst.

Stor ståhej

2024-02-01T15:04:21+01:00

Cand.phil. Marie Aaberg Andersen fortæller i denne artikel om brylluppet mellem Misse Scheel og Valdemar Uttental, der blev afholdt på herregården Gammel Estrup i 1920 - fra forberedelser, gæsteliste og menu til begivenhedens betydning i datidens lokalsamfund.

Folkene på herregården

2024-02-01T15:27:22+01:00

I denne artikel belyser cand.mag. Marie Kirstine Elkjær de frivilliges rolle i historieformidlingen på Gammel Estrup, specifikt levendegørelse ved Gammel Estrups 1700-talsfestival, personlig formidling i herregårdskøkkenet og arbejdet omkring Skovarbejderhuset.

Forfatteromtaler

2024-02-01T15:31:16+01:00