Antikken på herregården

1700-tallets magtiscenesættelse igennem antikke referencer i Gammel Estrups herregårdsinteriør

Forfattere

  • Sara Cecilie Utvaag

Resumé

I denne artikel beskriver cand.mag. Sara Cecilie Utvaag, hvordan antikkens formsprog viser sig i 1700-talsinteriører på herregården Gammel Estrup.

Brugen af antikke referencer i indretningen var central for at demonstrere herskabets tilhørsforhold til magteliten, og bidrog til at skabe de rigtige billeder af greveparret som herregårdens lærde, højadelige og måske ligefrem guddommelige hovedpersoner.

Christen Scheel (1695‑1731) og Augusta Winterfeldt (1697‑1740) flyttede ind på Gammel Estrup straks efter deres bryllup og igangsatte en omfattende modernisering af herregården. Mo‑derniseringen centrerede sig hovedsageligt om bygningens første sal, hvor de indrettede herregårdens repræsentative sale og gemakker. Det var derfor særligt vigtigt for herska‑bet netop i disse rum at iscenesætte sig selv på en måde, der udtrykte, at de hørte hjemme i magtens elite. Portrætterne her findes i den store riddersal og er malet af Balthasar Denner (1685‑1749) i 1719. Gammel Estrup Danmarks Herregårds‑museum. Foto: Roberto Fortuna.

Downloads

Publiceret

2025-02-20

Nummer

Nr. 19 (2023): Herregårdshistorie 19 - Kunsten og herregårdene 1830-90

Sektion

Øvrige artikler

Licens

Alle rettigheder forbeholdes. Man må downloade artikler til privat brug eller linke til artiklerne. Det er ikke tilladt at dele, gengive eller kopiere Herregårdshistorie eller dele af Herregårdshistorie mekanisk, fotografisk, digitalt eller på anden måde uden Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseums skriftlige samtykke.