https://tidsskrift.dk/gfp da-DK jes@geoforum.dk (Jesper Høi Skovdal) jes@geoforum.dk (Jesper Høi Skovdal) Wed, 10 Jul 2013 12:45:55 +0200 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8010 <span style="font-family: Times New Roman; font-size: small;"> </span><p style="margin: 0cm 0cm 10pt;" class="MsoNormal"><span style="font-size: small;"><span style="font-family: Calibri;">Artiklen diskuterer og kvalificerer begreberne grunddata og autoritative geodata. Autoritative geodata beskrives som retlige geodata, der umiddelbart og uden yderligere prøvelse kan lægges til grund for retlige beslutninger, og der foreslås nogle kriterier for vurdering af, hvad der kan anses for forvaltningsmæssige geografiske grunddata. Kriterierne illustreres med fire eksempler, der samtidigt viser, hvordan den grundlæggende areallovgivning ofte er skruet sammen på en måde, så lovgivningen står i vejen for at danne autoritative datasæt. Det konkluderes, at udviklingen i retning af autoritative retlige geodata kræver, at lovgivningens arealregulerende bestemmelser stedfæstes på baggrund af kompetencenormer, hvor retsvirkningen er knyttet til selve registreringen. </span></span></p> Lasse Baaner Copyright (c) https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8010 Thu, 02 May 2013 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8006 eGovernment and autoritative public data in Denmark are still mainly focused on the landside of Danmark. But the need of eloborating the coordinating effort of administration at sea is recognised and the development of maritime eGovernment is happening within the next years. This paper discusses the data involved in this administration and focuses on the need for understanding the function and hence value of data. Some maritime data are dealing with accurate placements of objects, and as a tricky part some are dealing with floating placement. Other data are handling non-visible areas in terms of zoning, e.g. planning and interest areas and finally some data are representation of legislation, whether it is rights or restrictions. These different data are not always usable in the same manner. This paper investigates the correlation between spatial data and legislation. Experience from many years of land administration can be used as part of this discussion as well as the conclusions from this paper can be discussion as input to the ongoing development on land. Liva Kaugure, Catrine Gylling Jensen, Esben Dalsgaard Johansen, Brian Albinus Graugaard, Line Træholt Hvingel Copyright (c) https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8006 Wed, 10 Jul 2013 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8001 <p class="Abstract">Recent trends towards openness and technical connectivity have offered the ability to drive massive social and economic change; however they demand a redefinition of relationships. We have observed a move from a polarized world where companies operate in economic markets while governments drive social progress, to an interconnected, networked world of shared resources and co-creation. One of the trends driving this change is open government data. This paper presents a framework of four value generating mechanisms from use of OGD. The framework makes it easier to compare and communicate different pathways to value generation, while highlighting the current tensions between the private/public and economic/social domains. Our proposition is that these tensions bring about possibilites for synergies and value enhancement.</p> Thorhildur Jetzek Copyright (c) https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8001 Wed, 10 Jul 2013 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8567 Denne artikel beskriver træk af en nyere geografisk teori, non-repræsentationel teori, og et forsøg på at relatere denne til brugen af GIS. Ideen er at tænke udover repræsentationer som statiske reproduktioner af naturlige eller sociale (symbolske) forhold, og i stedet fokusere på de handlingssammenhænge, hvori repræsentationer bliver til i samspil med andre elementer. GIS-repræsentationer bliver hermed set som en repræsentationsform der kan gøre en forskel i forskellige videnskabspraktiske sammenhænge blandt andre mulige repræsentationsformer. Artiklen slutter med et forsøg på at begrebsliggøre, hvad det vil sige at repræsentationer kan gøre en forskel i sammenhæng med hinanden, ved at bruge John Haugelands forståelse af repræsentationer som måder at forpligte og engagere sig i forskellige praksisser. Bo Allesøe Christensen Copyright (c) https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8567 Mon, 15 Jul 2013 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8060 De seneste år er der udarbejdet digitaliseringstrategier indenfor alle myndighedsniveauer i det offentlige.Mon man i disse strategier har haft øje for, at geodata i mange sammenhænge kan hjælpe med at skabe overblik, at give forbedret beslutningsgrundlag og ikke mindst at præsentere resultater på en forståelig måde?Geoforumhar nedsat Digitaliseringsudvalget til at kigge disse strategier igennem med geodata-øjne Inge Flensted, Anne Kjølhede Revald Copyright (c) https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8060 Wed, 10 Jul 2013 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8061 Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev regeringen og kommunernes landsforening (KL) enige om et grunddataprogram i oktober 2012. Grunddata er de data, der bruges overalt i den offentlige sektor, og som er en vigtig forudsætning for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt og effektivt. Eksempelvis informationer om personer, virksomheder, ejendomme og naturarealer.Grunddataprogrammet indeholder en række konkrete forbedringer og tiltag omkring offentligegrunddata. Data skal være af en høj kvalitet, gratis at benytte for alle og på sigt distribueres via en fællesoffentlig "datafordeler". Intentionen er, at grunddata vil understøtte effektivisering af den offentlige sektor og være en kilde til innovation, vækst og nye arbejdspladser i den private sektor.Den1. januar 2013 blev Geodatastyrelsens grunddata, de topografiske data, matrikelkortet og Danmarks Højdemodel, de første grunddata, der frit kunne hentes via Geodatastyrelsens kortforsyning. Denne artikel beskriver tiden op til frie geografiske data, hvad der er sket de første tre måneder, samt hvor vii Geodatastyrelsen er på vej hen i forhold til datafordeleren og samarbejdet med omverdenen. Mads Bjørn-Møldrup, Tina Svan Colding Copyright (c) https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8061 Tue, 30 Apr 2013 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8562 Denne artikel præsenterer resultaterne fra et afgangsprojekt, hvor det er undersøgt om FOT på nuværende tidspunkt kan betragtes som værende et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag og om organiseringen af FOT understøtter principperne for digital forvaltning. Christian Helring Andersen, Rune Wøhlk Copyright (c) https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8562 Wed, 10 Jul 2013 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/7686 <p>Mercators kortprojektion er et vigtigt værktøj i landmåling og har en lang og broget historie. Baggrunden og hovedpunkterne i udviklingen bliver behandlet og vi søger især at omtale danske forhold.</p> Leif Kahl Kristensen Copyright (c) https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/7686 Wed, 10 Jul 2013 00:00:00 +0200 https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8563 Med udgivelsen af ”Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi” i 2011 og den opfølgende indsatsplan ”Gode grunddata til alle” (2012) er ’Autoritative grunddata’og ’Frie data’ blevet de nye buzz-words i geo-branchen. I dette nummer af Perspektiv vil du kunne få et indblik i strategiarbejdet pa området samt finde mere debatterende artikler om, hvad det vil sige, at være autoritative datasæt. Line Hvingel Copyright (c) https://tidsskrift.dk/gfp/article/view/8563 Wed, 10 Jul 2013 00:00:00 +0200