»Indianer och Hvita i nordöstra Bolivia«. Af Erland Nordenskiöld. Med 153 Illustrationer og et Skitsekort. Stockholm 1911. Albert Bonniers Forlag. B°. 259 S.

Denne Bog danner et Supplement til Forf.s i 1910 publicerede Værk »Indianlif« og er som denne en Frugt af E. N.s Ekspedition til Bolivia i 1908 —09. Ligesom »Indianlif« er »Indianer och Hvita« skrevet i et livligt og let læseligt Sprog og giver en Mængde interessante Oplysninger om Chura-, Yuracåre-, Chacobo-, Siriono- og Guaraya-Indianere; vi hører om deres Sæder og Skikke, baade socialt og religiøst set, om deres Husbygninger, Samfundsforhold, Erhvervsliv etc., som alle illustreres særdeles godt af de mange af Forf. optagne Tegninger og Fotografier. Værket giver os et godt Indblik i den Metamorfose, der nu foregaar i Indianernes Liv, ved at mange Stammer efterhaanden, desværre kun maa man med Forf. sige, gaar over til det ofte ret uhyggelige første eller laveste Stadium.af den evropæiske Civilisation, som i hvert Fald til en Begyndelse som oftest kun bringer de til et frit Naturliv vante og ofte lykkelige primitive Folkeslag Fordærv. Paa samme Tid som den fri Naturindianer modtager en Del af Civilisationens Goder, faar han oftest i Tilgift endnu flere Onder i Form af Sygdomme, Spiritus o. s. v. Ret uhyggeligt er det at høre i dette Værk om Maaden, hvorpaa Kautschukhandlerne ligefrem røver Indianerne for at anvende dem som Gummisamlere, og om hvorledes de Hvide ved at lade Indianerne komme i Gæld til sig, faar dem indviklet i et Slavenet, som de sjælden vinder ud af. Det er et Elendighedens Billede, der kontrasterer saa stærkt med Billedet af de fri Naturbørn, at man særdeles vel forstaar, at det rører Forf.s Hjærte. De katolske Missionærer har ikke alle det bedste Lov paa sig, men der findes dog dem, som virkelig udfører en fra deres Standpunkt set ideel Virksomhed, uagtet denne set med rent menneskelige Øjne dog alligevel kun trækker Indianerne fra fri lykkelige Forhold til tvungne gode Forhold

Værket er, som det ogsaa fremgaar af Titlen »Indianer och Hvita« et Indlæg til Gunst for de af de Hvide undertrykte Indianere samtidig med at det etnografisk-etnologisk set giver meget af Interesse. En Bemærkning af Forf. kan Anm. i høj Grad slutte sig til, nemlig den, at man fra geografisk Side maa udvise den størst mulige Energi for at faa undersøgt de endnu i Sydamerika frit levende Indianere, forinden deres særegne Kultur helt er gaaet tabt; at grave efter de gamle Sager i Jorden haster derimod ikke; disse Skatte ligger vel forvarede endnu i lang Tid.