W. Ule: Die Insel Bornholm. Eine geographische Wanderskizze. Geogr. Zeitschrift. Leipzig. 16, 1910. (S. 241—261, l Tvl.)

Uagtet Forfatteren baade i Titelen og i Teksten fremhæver, at han skildrer Bornholm som Vandrer og ikke vil give en egentlig geografisk Beskrivelse, maa Afhandlingen efter sin Form dog nærmest betragtes som en saadan, da den behandler alle de forskellige Faktorer i den for geografiske Beskrivelser sædvanlige Rækkefølge. Forf. har gjort en Række gode lagttagelser og meddeler dem i let læselig Form, men hvor han indlader sig paa at drage Slutninger, er disse ofte udførte med en vis Naivetet og i enkelte Tilfælde næppe rigtige. Det geologiske behandles, som man kan vente, forholdsvis grundigt; de videregaaende Slutninger om Brudliniernes Forløb og Forbindelse med de svenske er tagne fra Deecke's Bog om Øens Geologi fra 1899 og svarer næppe til det Billede, som nyere Undersøgelser har givet. Om Øens Klimas oceaniske Natur skulde fremme Forvitringen af Stenene, som Forf. mener, er vel nok yderst tvivlsomt; saadanne vigtige Faktorer som Frost- og Solsprængning hører dog nærmest hjemme i kontinentale Klimaer. Der udtales den Formodning, at Hugormenes stærke Udbredelse skulde staa i-Forbindelse_-Forbin- med Mangelen paa Storke [begge,. Dyr trives dog godt sammen andre Steder], og at Muldvarpen skulde være fortrængl ved Agerdyrkningen [en Mulighed, som vore Landmænd udenfor Bornholm vist næppe vil kunne anerkende]. En længere Omtale ofres paa den (i Modsætning til hvad Forholdet er i Tyskland) store Mængder Vindmøller paa Øen; ved Hjælp af en større Række Slutninger kommer Forf. til det [ret overraskende!] Resultat, at dette Forhold skyldes den Omstændighed, at Øen er i Besiddelse af for ringe Vandkraft til at Kornet kan blive malet paa Vandmøller. Om Hundene paa Øen anfører Forf., at de tilhører en egen Race, der minder om den i Sverrig og Norge forekommende. [Efter hvad Ref. har set, adskiller de bornholmske Hunde sig ikke i nogensomhelst Retning fra almindelige Køtere]. I det hele maa det siges, at om end danske Læsere (der vel gennemgaaende ikke har saa stort Kendskab til Bornholm som ønskeligt) kan lære en Del af denne Afhandling, bør det dog ved denne Lejlighed stærkt betones, at vort hjemlige Publikum i langt højere Grad end hidtil er sket. bør lære denne interes

sante Ø at kende med Selvsyn, ligesom det.ogsaa vilde være heldigt, om vore egne geografiske Forfattere vilde tage det ingenlunde utaknemlige Arbejde op at udføre grundige Beskrivelser af Øens Natur og Menneskeliv.