A. de Quervain og A. Stolberg*: Durch Grönlands Ei s wüste. — Strassburg og Leipzig. 1911. (180 Sider med talr. Illust.).

Hovedformaalet med de to Forfatteres Rejse, der blev udført i 1909, var dels at foretage Undersøgelser over Indlandsisens Beskaffenhed, dels at undersøge Bevægelserne i de øvre Luftlag ved Hjælp af Balloner. Særlig Interesse har Beskrivelsen af deres Fremtrængen paa Indlandsisen indenfor Umanak; det viste sig her, at Isen var fuld af Spalter og andre Ujævnheder i langt større Udstrækning, end man har kendt tidligere, hvorved Forfallerne blev forhindrede fra al gennemføre den af dem lagte storslaaede Plan, at gaa tværs over Isen helt til Angmagsalik. Skildringen af denne Isrejses Vanskeligheder er overordentlig interessant; men ogsaa den øvrige Del af Bogen, der er en Beskrivelse af Rejsen fra Kjøbenhavn til Godthaab og videre til Umanak, og bl. a. indeholder særskilte Kapiller om Kolonisationshislorien og om Land og Folk (herunder ogsaa Adininistrationsforhold), maa læses med stor Interesse, tilmed da Bogen er fortrinlig illustreret.

Særlig Omtale fortjener de Quervain's Forhold til Cook, sammen med hvem Ekspeditionen rejste tilbage til København. De Q. fortæller, at C. over for ham har paastaaet, at Solen, selv ved Nordpolen, stod i meget forskellig Højde ved »Middag« og »Midnat«, og at C., efterat de Q. havde paavist ham Umuligheden heraf, gik ind paa den af de Q. fremsatte Forklaring, al Paastanden maalte skyldes en Forveksling i C.s Erindring af det Tidspunkt, han var ved Polen, med et eller andel foregaaende eller efterfølgende Tidspunkt. De Q. skriver endvidere, at der efler denne Diskussion stadig hos ham holdt sig en Tvivl om C.'s Paastands Paalidelighed; han mente imidlertid ikke, at han, efter selv at have givet C. en Forklaring af hans Fejllagelse, burde fremkomme med delle Udsagn, dengang Polspørgsmaalet var brændende. Ref. kan ikke se andel, end at det nelop dengang vilde have været af meget stor Belydning at faa fremdraget alt, hvad der kunde tale for og imod C.; i alle Tilfælde er det ikke beretliget, at de Q., naar han sidder inde med en saadan Viden, andet Steds (»Die Woche«, 11. Sept. 1909) aflægger ulbrbeholdent Vidnesbyrd for C.; det hedder her bl. a.: -~ und wenn er da erzählt, so wohnte in seiner überlegenen knappen — — Ausdrucksweise eine Klarheit und Sicherheit, die den bedeutenden Charakter und die innere Wahrheil verriebt.