Ritmester Gunnar Isachsens norske Spitsbergen som vendte tilbage til Kristiania den 18. September 1910, bestod ligesom det foregaaende Aar af ialt 15 Mand. Den norske Regering havde ligesom i 1909 stillet Marinefartøjet »Farm«, Kaptajn Her mansen, til Ekspeditionens Disposition. Ekspeditionen udførtes udelukkende for norske Midler.

Ekspeditionen i 1910 gik fra Hammerfest den 21. Juni. Efter en Del Arbejder paa Bjørneøen udførtes nogle hydrografiske Snit vestentbr denne Ø og Spitsbergen, hvorefter Ekspeditionen de sidste Dage af Juni gik sydover gennem Forlandssundet, som befandtes passabelt. I 1909 gik Isen i Forlandssundet først op efter Midten af Juli Maaned. Ekspeditionen gik derpaa til Green Harbour i Isfjorden, hvor Møde var aftalt med den i Tromsø lejede Motorskøjte »Laila«.

Ekspeditionen arbejdede i 6 Partier, som lededes af Geologerne Hoel og Holtedahl og Topograferne Isachsen, Staxrud, Koller og Haavimb. Partierne Staxrud og Koller førte det trigonometriske Net fra Grundlinien paa Prins Charles' Forland østover langs Nordsiden af Isfjorden ind til Dickson Bay, og derfra vestover over Indlandet mod St. Johns Bay. Isachsen og Haavimb arbejdede samtidig i det Indre af Landet nordøst for Kings Bay, derpaa østover og saa sydvestover mod St. Johns Bay.

De topografiske Part'ier forenedes atter den 28. Juli ved Bunden af Kings Bay og gik saa med »Laila« til Green Harbour, hvor »Farm mødte. Herfra gik Ekspeditionen med »Farm« nord over og optog Holtedahls og Hoels Partier i Kings og Cross Bay, hvorpaa den gik til Wood Bay, hvor Koller med Laila« stødte til den (i. August. I de siden den 28. Juli forløbne Dage havde Staxrud og Koller med »Laila« fortsat Arbejderne omkring det Indre af Isfjorden; disse blev nu fortsat af Staxrud alene.

I August Maaned arbejdede de nordre topografiske og begge de geologiske Partier i Egnen omkring Wood Bay og Liefde Bay. Isforholdene var i Aar usædvanlig slemme, og Wood Bay var i Løbet af Sommeren flere Gange stængt. Ekspeditionen slap dog ud igen med -Laila« efter endte Arbejder den 24. August. Heldigvis var Farm« allerede sendt ud af Bayen den 15. August for at udføre en Del hydrografiske Snit ved Nordvesthjørnet af Spitsbergen.

Ekspeditionen gik saa i de sidste Dage af August til Vestkysten, hvor afsluttende Arbejder blev udført. Derfra gik den til Green Harbour, hvor Staxrud stødte til den 5. September. Ekspeditionen var nu forenet.

Hoels geologiske Parti arbejdede i Begyndelsen paa Øen Prins Charles' Forland og foretog dernæst blandt andre Arbejder en Sla'detur til Snefjældene Øst for Cross Bay. Senere arbejdede Hoel omkring Liefde og Bock Bay, hvor Fossiler blev samlet og Grænser opgaaet.

Holtedahls geologiske Parti arbejdede i Begyndelsen af Juli paa Østsiden af Forlandet. I Resten af Juli gjorde Holtedahl blandt andre Arbejder en Slædetur i det Indre Øst for Kings Bay. I August arbejdede dette Parti paa Østsiden af Wood Bay, hvor den saakaldte Grey Hoek-Formation studeredes.

Geologerne Hoels og Holtedahls Undersøgelser har bl. a. vist, at Forlandssundet paa begge Sider er begrænset af Forkastninger. Den paa Vestsiden begynder nær Nordspidsen af Prins Charles' Forland, forløber i det store og hele fra NNW. til SSØ. og gaar i Søen ved den nordligste Del af Geikiebræerne. Den følger i den nordlige Del Grænsen mellem Abrasionstladen og de paa Vestsiden af samme stejlt opstigende Fjælde, mens den Syd for Buchananbræerne afskærer et Bælte ogsaa af de højere Fjælde. I den aller sydligste Del — Syd for Ferrier Haven — gaar den midt over Abrasionsfladen. Paa Østsiden skærer Forkastningen i samme Retning ind over Fladlandet SW. for English Bay, til den gaar ud i Søen paa Nordsiden af Mundingen af St. Johns Bay. Det indsunkne Omraade bestaar af tertizere Skifere, Sandsten og Konglomerater med Plantefossiler og Jamellibranchiater. De stærkt foldede og omvandlede Bjærgarter: Fylliter, Kvartsiter, Konglomerater og Kalksten, østenfor og vestenfor Tertiærfeltet, studeredes nærmere.

Paa Halvøen vestenfor Kings Bay, Brögger Halvö, bestemtes Grænserne for det lille i karbonske Kalke indsunkne Tertiæromraade. Stratigrafiske og palæontologiske Studier foretoges i Karbonen her og videre i de af Bræerne opstikkende Fjældpartier indover i Syd og Øst. I Egnene omkring de tre Kroner fandtes de overkarboniske Kalke konkordant liggende paa rød underdevonisk Sandsten.

Mellem de som Grundfjældsbjærgarter antagne Graniter,
Gneisser og Kalke og de tilstødende saakaldte Hecia Hoek

Skifere og Dolomiter i Egnene Nord og Øst for Cross Bay fandtes ingen Grænse. Saaledes har man Øst for Cross Bay en stadig Vekslen af Glimmerskifere, Gneisser, Kvartsiter, Kalksten og Dolomiter, gennemsat af Granit.

Dette Felt fortsætter ogsaa paa Østsiden af Red Bay og Monacobræen, mod Øst begrænses af en stor Forkastning, som fra Bunden af lille Red Bay gaar mod SSO. over Bunden af Bock Bay og videre. Imellem denne Linie og Red Bay-Monacobræen findes tiere isolerede, større og mindre Felter af underdevoniske Basaltkonglomerater og grønne Sandsten med Fiskefossiler tilhørende høj Oversilur eller Underdevon. Østenfor den nævnte Forkastning har man røde underdevoniske Sandsten, som paa den nordlige Del af Halvøen mellem Wood Bay og Wijde Bay med gradvis Overgang gaar over i og overlejres af den yngre, saakaldte Grev Hoek-Afdeling, væsentlig bestaaende af graa Skifere med .Jamellibranchiater.

Der er baade i de ældre grønne og de yngre røde Sandsten i en Række forskellige Horisonter gjort rige Indsamlinger af godt opbevarede Jamellibranchiater. Leperditier og Fiskefossiler.

Omkring de indre Dele af Wood Bay fandtes paa en Række Toppe Resterne af et sandsynligvis tertiært basaltisk Lavadække af betydelig Mægtighed. Dette Dække, som ligger i et udpræget, mod Nord hældende Plan i Højder paa ca. HOO m. (sydligst) til ca. 800 m. (nordligst), følger diskordant paa svagt foldede, denuderede Sandstens- eller Skiferlag. Paa Vestsiden af den indre Del af Wood Bay kunde iagttages en opstaaende Rest af en lavafyldt Eruptionskanal (Neck) ragende op over Sandstensovertladen.

Mens disse Lavadækker skriver sig fra præglaciale Eruptioner, har man i en paa Vestsiden af Bock Bay opstaaende Vulkanruin Bevis for, at den vulkanske Virksomhed ogsaa har fortsat sig i kvartær Tid. Det af vulkanske Tuffer og Bomber med periklinalt hældende Lag bestaaende kegleformige Fjæld ligger paa den flade Dalskraaning paa Vestsiden af Bock Bay. Tuflagene er gennemsat af talrige Basaltgange. Underlaget for Tuffen er krystallinsk Kalk. Vulkankeglen naar den anselige Højde af ca. 500 m. o. H. Den ligger lige ved Søen, og Højden over Omgivelserne er saaledes ikke meget mindre. Samtidig med denne er muligen en Tufkegle paa Nordsiden af Hoffnungsbræen nær Bundbræen i Bock Bay.

Som det sidste Spor af vulkansk Virksomhed i Nutiden i disse Egne har man 2 varme Kilder paa Vestsiden af Bock Bay Nord for Vulkanen, og 6 Syd for Bunden af Bock Bay lige foran Fronten af Bundbræen paa Dalens Vestside. Vandet i de to nordligste er vel 24 ° C., og i de sydligste maaltes 24^—28,3 °i Overfladen. I de nordligste er Vandføringen sparsom, og Vandet kommer ud af flade Kalktuffkegler. Ved flere af de sydligste findes udprægede, i Trappetrin liggende Bassiner, i Lighed med hvad man har ved de bekendte Kilder paa New Zealand og i Yellowstoneparken. Vandføringen er her betydelig større end ved de nordlige.

Foruden de ovenfor nævnte Undersøgelser er der ogsaa foretaget Maalinger af en Bække Terasser paa begge Sider af Forlandssundet, i Cross Bay og Wood Bay, samt indsamlet Fossiler fra flere af disse Terrasser. Desuden er de i 1907 og 1909 paa Lilliehoukbræen udlagte Stenrækkers Plads bestemt paany.

Den (i. September gik den samlede Ekspedition med
»Farm« ud af Isfjorden. Det lykkedes med Nød og næppe at
slippe ud, da Isen var under indgaaende. Skøjten ><Laila«,
som skulde gaa nogle Timer efter, slap da ikke ud og kom
til Trorasø først 14 Dage efter »Farm«. Paa Hjemvejen arbejdedes
ogsaa fra en' Del hydrografiske Stationer.

Ombord paa »Farm« er der den hele Tid udført meteorologiske Observationer, ligesom der i det hele blev udført 7 større og mindre oceanografiske Snit. Skibsofficererne Kaptajn Her man sen og Løjtnant Pete rse n-Ha n sen har desuden optaget Specialkort over og oploddet 6 Havne, ligesom de har oploddet Kings Bay og Forlandssundet i hele dets Udstrækning. Det har derunder vist sig, at dette Sund kan passeres af Skibe af indtil 31/23^l/₂ m. dybgaaende.

Ekspeditionen, som var planlagt som en 2-aarig Ekspedition
1909 og 1910, har saaledes afsluttet Feltarbejderne, og
Bearbejdelsen af det store indsamlede Materiale er i Gang.