De vigtigste af danske foretagne Rejser og Forskninger i Amerika.

Side 203

(Fortsættes).

III.

Sidst i Juli gik det videre, men nu i meget lidt tiltalende Egne. Langs med Floderne voksede Træerne saa tæt, at man kunde tro sig i en Urskov; men alt øvrigt var store Flader med Græs og enkelte forkrøblede Træer, hvor man nøje skulde passe paa Lastdyrene, at de ikke skulde falde, idet deres Byrder ved det voksende Jagtudbytte stedse blev tungere. Ogsaa de Feberanfald, der stadig angreb Behns 2 Ledsagere, besværliggjorde her Rejsen.

Efter 2 anstrengende Maaneder, i hvilke der blev tilbagelagt over 1000 km, kom Behn den 27. September til Goyaz, hvor han blev venligt modtaget af Provinsens Præsident. Her maatte dog Rejseplanen forandres og i Stedet for at drage i lige Linie til Rio de Janeiro, maatte der vælges den kortere Vej til Santos, dels paa Grund af Ledsagernes stadig tilbagevendende Feberanfald og dels af Hensyn til den sig nærmende, for Evropæerne saa farlige Regntid. Derhos var de Muldyr, som de havde, ikke længer tjenstdygtige, og til Leje kunde blot faas Dyr til Sao Paulo. Fra Goyaz rejstes den 3. Oktober, og den 26. November naaedes Sao Paulo, hvor der igen for første Gang blev truffen evropæisk Civilisation. Brød, Smør og Kartofler forekom de rejsende som Delikatesser, og det var atter første Gang, de kunde sove i en Seng.

Den 17. December brød de op fra Sao Paulo
for at tilbagelægge den sidste, 62 km lange Strækning.

Endnu stod tilbage at overskride et Vandskel, endnu en Gang maatte der tages Natteleje under aaben Himmel, og endnu en Gang maatte man lade sig gennembløde af den tropiske Regn; men allerede den 18. naaedes de Højder, hvorfra Blikket opfangede det atlantiske Ocean, hvis Kyst viste sig med Bugter og Øer, klædte i al den tropiske Vegetations Pragt. Oceanet var Vejen til Hjemmet og Evropa, og dér var Ende paa alle Møjsommeligheder og Farer. Synet fremkaldte et Glædesudraab, og kort efter drog de rejsende ind i Santos, hvor de blev hjærteligst hilste og optagne i deres Landsmænds Huse.

Den 23. Decbr. gik Professor Behn om Bord paa en Damper, der bragte ham til Rio de Janeiro, hvor han saaledes først indtraf 6Y₂ Maaned efter, at »Galathea« var afsejlet.

Forsinkelsen kan dels have haft til Aarsag en Fejlregning med Hensyn til den Tid, Rejsen gennem Sydamerika vilde optage, dels de ufrivillige Ophold, som foraarsagedes ved, at der ikke overalt kunde faas Lastdyr til Leje, eller at disse søgte saa langt bort efter Græsning, at det stundom optog Dage at indfange dem, endelig ogsaa Ønsket om at erhverve interessante Dyreformer og tilberede det Udbytte, Jagten paa dem bragte.

Rejsens Udbytte var vel ikke Opdagelsen af übekendte Landstrækninger eller hidtil ligeledes übekendte Natunnærkværdigheder, derimod en stor Berigelse af Museerne i København og Kiel. Allerede tidligere havde Professoren bragt 62 Kasser med zoologiske Sager om Bord paa »Galathea«, og et næppe ringere Antal sendtes fra Rio de Janeiro, hvor han forblev to Maaneder, meget svækket efter Rejsen, for at besørge Indpakningen.

I Begyndelsen af Marts 1848 indskibede han sig i en Damper, der hørte hjemme i Altona, og i den første Halvdel af Maj naaede han Bremen og derfra hjem.

Som den første Evropæer, der har besøgt det store Vandfald Salto de las Siete Cahidas (Sete Quedas, Guayrå, Syvfaldet), som man ogsaa har kaldt Sydamerikas Niagara, og som dannes af Floden Parana ved det n. ø. Hjørne af Paraguay paa Grænsen af Brasilien (ca. 24° s. Br. 54° v. for Gr.), maa nævnes Greve H. A. Holstein. Han drog ud i April 1876 fra den tyske Nybygd Dona Francisca i Provinsen Scta. Catharina i Brasilien til Indianer Nybygden Jatahy i Provinsen Parana, ca. 80 Mil fra

Side 204

Dona Francisca, og tog derfra i Kanoer med nogle faa Ledsagere ad Floderne gennem vilde Egne til Vandfaldet, hvor han indtraf den 19. Juli. Flodens Vandløb optager Vand fra 13 andre Løb eller Kanaler, og herved frembringes Faldene, der snart er lodrette med en Højde af ca. 100' og snart kun er Strømhvirvler. Det havde i Forvejen været nogle faa Gange besøgt af sydamerikanske Rejsende, men ikke af nogen Evropæer¹).

Sammen med Hofjægermester T. K. Ben/on til Stamhuset Benzon, om Bord paa dennes ca. 100 Tons drægtige Lystjagt »Tumleren«, som ved hans Død blev testamenteret H. K. H. Prins Valdemar, sejlede Dr. phil. William Sørensen 187(5 fra Stranden udfor Beuzon forbi Buenos Aires til Asuncion i Paraguay og derfra med Damper til den de Herrer Christiernson og Strunck tilhørende Plads ved Rio del Oro, ca. 10 Mil Nord for Sammenløbet af Rio Paraguay og Rio Parana, hvor de drev Skovbrug i den argentinske Provins El gran Chaco i de omkringliggende øde og vilde Egne, der mest bestaar af Sletter med Skovøer. Dr. Sørensen studerede her Naturlivet, særlig Lydorganerne hos nogle Fiske (Maller og Karpelaks) samt Anatomien af en her hjemme ikke forekommende Gruppe af Mejere (Opiliones). Han vendte tilbage til Danmark 1878 2). Flere Gaver fra ham er komne til Zoologisk Museum.

Af videnskabelige Rejser i Sydamerika er der
yderligere ikke faa.

Den danskfødte Apoteker Staal i Valencia i Venezuela har berettet om store Fund af Gravkar og Oldsager fra uddøde indianske Folkefærd, i Omegnen af den nævnte By i Aarene nogle og halvfjers, samt om de i Klippehulen Ataruipe ved Orinoco mellem Atures og Maypures fundne, paa forskellig Maade præparede Skeletter, der var indesluttede dels i Kurve af Palmestilke, dels i Kar at halvbrændt Ler¹).

Omtrent 1880 besøgte den senere nærmere omtalte H. F. A. Baron v. Eggers den ganske af el vildt, skovrigt Bjærgland med Toppe indtil 5300' bestaaende Ø Dominica, navnlig tor at undersøge den saakaldtc kogende Sø, der var meget lidt kendt, og som ligger i en Højde af 2400' over Havet og med el Tværmaal af 300^—400' en halv Dags Rejse fra Øens Hovedstad Roseau. Den fandtes tør med en Solfatare i Midlen. Dens Dybde var kun 20'. Han beskriver ogsaa Virkningerne af den vulkanske Eruption samme Aar i Søens Nærhed og de hede Kilder og Solfatarerne ved Øens Sydspids-).

Til de videnskabelige Rejser maa ogsaa henregnes de, som er forel agne i Brasilien i Aarene 1891 til 93 af nuværende Konsulent i Dansk Fiskeriforening og Redaktør af Dansk Fiskeritidende mag. scient. J. O. Bøving-Petersen. Han var ansat ved den af et Selskab i Rio de Janeiro med Understøttelse af den brasilianske Regering opretlede biologiske Station Cachoeira, som skulde udvikles til en Landbrugsstation og Skole, hvilken sidste dog ikke kom i Stand paa Grund af revolutionære Forhold.

Hans Hovedopholdssted, den store Landejendom Fazenda da Cachoeira, ligger oppe i Kystbjærgene Serra do mår i Staten Rio de Janeiro i Nærheden af den lille By Vassouras tæt ved Parahyba-Floden. Den var valgt til Sæde for Centralledelsen af det Landbrugsselskab (Companhia da Brazil Agricola), der med Statsgaranli opreltede en Landbrugsstation med tilhørende, af Bøving ledede, biologiske Laboratorium. Den administrerende Direktør var i øvrigt ogsaa en dansk, Ingeniør Lemvig-Fog, der senere er død. Dens Maal var at reformere det brasilianske Landbrug efter evropæiske Metoder; men Revolution, Regeringsskifte m. m. bevirkede en Nedlæggelse af Stationen.

Bøving-Petersen rejste derefter 1/₂ Aar i Stålerne Rio de Janeiro, Sao Paulo og Minas Geraes og besteg paa denne Rejse Itatiaya, som er den højeste Top i Bjærgkæden Serra da Mantiqueira og findes dér, hvor Grænserne i de ovenfor nævnte Stater mødes omtrent 200 km V. t. N. for Rio de

1) Geogr. Tidskr. IV, 21 ff.

2) Af Dr. Sørensens talrige Skrifter maa nævnes som særlige Følger af Rejsen:

1) Sur l'appareil du son chez divers poissons de l'Amérique du Sud, i Comptes rendus de l'academie, 1879, 1042 f, en foreløbig Meddelelse om Nr. 3, hvilken blev oversat i forskellige andre, udenlandske Tidskrifter.

2) Om Bygningen af Gonyleptiderne, en Type af Arachnidernes Klasse i N'aturhist. Tidsskr. 3, XII (1879) 97 ff.

3) Om Lydorganer hos Fiske, en physiologisk og coniparativ-anatomisk Undersøgelse, Kbh. 1884).

4) Træk af nogle sydamerikanske Insecters Biologi i Entomol. Tidsskr. V, Stockholm 1884, l f.

5) Om Forbeninger i Svømmeblæren, Pleura og Aortas Væg og Sammensmeltning deraf med Hvirvelsøjlen, særlig hos Siluroiderne, samt de saakaldte Weberske Knoglers Morfologi i Vidensk. Selsk. Skr. 6 R., VI (1890), 65 ff.

1) Geogr. Tidskr. 11, 46.

6) Fra et Ophold i et sydamerikansk Obraje i Tidsskr. for pop. Fremstillinger af Naturvid., 1883, 161 ff. og 394 ff.

2) Geogr. Tidskr. IV, 125 ff.

1) Geogr. Tidskr. IV, 21 ff.

2) Af Dr. Sørensens talrige Skrifter maa nævnes som særlige Følger af Rejsen:

2) Om Bygningen af Gonyleptiderne, en Type af Arachnidernes Klasse i N'aturhist. Tidsskr. 3, XII (1879) 97 ff.

3) Om Lydorganer hos Fiske, en physiologisk og coniparativ-anatomisk Undersøgelse, Kbh. 1884).

4) Træk af nogle sydamerikanske Insecters Biologi i Entomol. Tidsskr. V, Stockholm 1884, l f.

1) Geogr. Tidskr. 11, 46.

6) Fra et Ophold i et sydamerikansk Obraje i Tidsskr. for pop. Fremstillinger af Naturvid., 1883, 161 ff. og 394 ff.

2) Geogr. Tidskr. IV, 125 ff.

Side 205

Janeiro. Det er Sydamerikas højeste Punkt (2712 m) udenfor Andeskæden og dens Forgrening i Venezuela. Han besieg ogsaa del næsthøjeste Bjærg del Serra da Itacolumi (i Minas Geraes), og besøgte Lagoa Santa. Han meddeler, at denne By snart vilde udtræde af den ensomme Beliggenhed, hvori den tidligere befandt sig, idet man var i Færd med al bygge en Jærnbane, som vilde komme lil al gaa forbi Lagoa Sanla i en ikke stor Afstand, og ved hvilken Lagoa Santas Station vilde blive opkaldt efter Lund (Estacao Lund). Han meddeler endvidere, at man havde paalænkl al Hylle Lunds Lig, der var begravel udenfor Byen, ind i samme og al oprejse ham el Mindesmærke i Form af et Museum, der skulde bære hans Navn og indeholde topografisk-geologiske Kort over de af ham undersøgte Huler, Knogler fra disse og Afstøbninger af hans i Københavns Museum opbevarede Samlinger. Af Bjærgbestigningen og af Besøgel i Lagoa Santa haves to nærmere Beskrivelser¹). Bøving-Petersen har fra Brasilien, særlig fra Slalen Rio de Janeiro og fra Italiaya, hjembragt forskelligt zoologisk og botanisk Materiale, som er skænket lil Københavns zoologiske Museum og Bolanisk Haves Museum.

Omtrent samtidig, nemlig i Vinteren 1891/92 dellog cand. phil. H. Lassen med Stalsunderstøttelse i en botanisk Rejse, som lededes af Professor Warming. De opholdt sig dels paa enkelle af de vestindiske Øer, i Begyndelsen forti insvis Barbados og Trinidad, dels i det n. Venezuela, hvor de fra Caracas i Følge med en derboende Dansk besteg det 2800 m høje Bjærg Silla. Paa dette gjordes der over Skovgrænsen Indsamlinger af sjældnere, sydamerikansk-alpine Planler. De rejste derpaa i Januar over Portorico lil de dansk vestindiske Øer og opholdl sig en Maaned paa Scl. Croix, hvornæsl Warming og den nedenfor nævnte Meinert tillraadte Hjemrejsen, medens de andre Ledsagere endnu forblev noget længere i Vestindien. I Hr. Lassens Skrift om Rejsen 2) fremsættes Oplysninger om Sargassohavet, der belegnes som udstrakt fra 22 til 35° n. Br. og fra 40 til 75° v. Længde, medens Tangens Ordning i Flager kun findes i det strømslille Belte mellem Vendekresen og 30° n. Br. Der omhandles særlig for Vestindiens Vedkommende Temperalurforholdene og Luftens Fugtighed, og del fremdrages, at Trope/onens Klimatologi har stor Betydning for Forstaaelsen af de geografiske Forhold. Særlig skildres Barbados, Øens geologiske Forhold og de vestindiske Orkaner. Hans Skrift giver tillige en god Skildring af Liv og Forhold paa Øerne. I den nævnte Rejse dellog tillige Stalskonsulenl, Tilsynsførende ved Ferskvandsfiskerierne, mag. sclent. J. C. L. Løfting (fh. Forstkandidat Levinsen) og Museumsinspektør, Dr. phil. F. Meinert med Frue.

Dels for al drive naturhistoriske Studier, dels for at indsamle Dyr og Plan ler til Skolebrug og i videnskabeligt Øjemed foretog daværende Lærer i Randers A. C. Jensen Haarup *) i 1904 en Rejse til det vestlige Argentina, navnlig lil den saa kaldte Chanar- eller Espinal Region, der har sit Navn efter de dér forekommende, særdeles talrige, tornefulde Planter. Den omfaller Stålerne Mendoza, La Rioja, Catamarea, San Juan, San Luis og Cordoba og naar til omtrenl 100 d. Mil N. for Mendoza og lil omtrent 50 S. for samme med en Bredde af lidt over 50 fra Andeskæden østefler. Den udmærker sig ved sin Mangel paa Regn og den i Sommertiden stærke Hede, der her synes at naa den højeste Grænse i Argentina eller maaske i hele Sydamerika 2). Han rejste ud i September 1904, kom tilbage i April 1905 og var saa heldig at opdage flere, hidtil ukendte Dyreformer. len fortræffelig Beretning³) omhandler han det vigtigste af den i de af ham besøgte Egne boende Dyreverden, særlig Insekterne, og der gives bl. a. ogsaa en Beskrivelse af den da ikke færdige Transandino-Bane, der fører over Bjærgene til Chile 4).

Efter al Assislenl ved det zoologiske Museum Dr. phil. Th. Mortensen tillige med Bibliotekar ved Universitetets botaniske Have Dr. phil. F. Børgesen havde indgivet et Forslag om Oprettelsen af en biologisk Slalion, rejste Dr. Mortensen og han til

1) I Geogr. Tidsler, XIII. — Forfatteren har desuden skrevet »En brasiliansk Kaffeplantage» i 'Tilskueren« 1895, »En Hilsen fra Brasiliens Montblanc« i »Naturen og Mennesket' 1895, Artiklen »Brasiliens' i Salmonsens Leksikon, »Tropeskoven«, et Afsnit i »Vor Klodes Dyr«, »Tropisk Natur- og Erhvervsliv«, Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning Nr. 162, 1909, forskellige Artikler i »111. Tid.«, »BerlingskeTid.« o. fl. En 'samlet, større Bog om Brasilien er under Udarbejdelse. — Hans Biografi findes bl a. i Aften posten 6. Decb. 1909 og i Kraks »Blaa Bog«.

1) Hor nu i Silkeborg, hvor han er Lærer og fortsætter sine entomologiske Studier.

2) 46° C. i Skyggen.

3) A. C. Jensen Haarup: I Sydamerika, ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, Kbh. 190 P.

2) Geogr. Tidskr. XII, 63 ff. og 131 ff; XIII, 60 ff. cand. Lassen er død 1897.

4) Banen er først bleven fuldført 1910.

1) Hor nu i Silkeborg, hvor han er Lærer og fortsætter sine entomologiske Studier.

2) 46° C. i Skyggen.

3) A. C. Jensen Haarup: I Sydamerika, ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, Kbh. 190 P.

2) Geogr. Tidskr. XII, 63 ff. og 131 ff; XIII, 60 ff. cand. Lassen er død 1897.

4) Banen er først bleven fuldført 1910.

Side 206

Vestindien i Decbr. 1905 for at undersøge Forholdene. Mortensen forblev dér til April 1906 og kom til det Resultat, at der ikke, som muligt forventet, kunde blive et Svampefiskeri af Betydning, eller at Mangrove-Østersen kunde gøres til Genstand for kunstig Avl, men at der derimod ved nogle simple Forholdsregler kunde hidføres en betydelig Forbedring af Fiskeriforholdene, og at der var Mulighed for en Udvikling af Fiskerierne, som kunde blive af stor Betydning for Øerne *).

Som nævnt var ogsaa Dr. Børgesen 1905/06 i Vestindien, hvor han i Forvejen havde været i 1892 og 1896, den sidste Gang sammen med Museumsassistent mag. scient. O. Paulsen (senere Deltager i Pamirekspeditionen 1898/99), og da begge om Bord paa Fregatten »Fyen« som Videnskabsmænd. Han har skrevet en Del Afhandlinger om samme 2).

Endelig har Docent, mag. scient. C. Raunkiær
og Docent, cand. mag. O. B. Bøggild været i Vestindien
1905/06. Begge har skrevet om vestindiske,
naturvidenskabelige Emner *).

Omtrent paa samme Tid har Jægermester Lindegaard til Hestehavegaard foretaget en Rejse i Argentina. Han har om denne holdt et Foredrag i Det kgl. danske geografiske Selskab 2), men ellers findes ingen nærmere Beretning om hans Rejse.

Endvidere maa nævnes en Del danske, som efter at være komne til Vestindien har gjort Videnskaben stor Nytte, navnlig ved at indsende Samlinger af Planter fra Vestindien eller Nabolande til det botaniske Museum og til Dels ogsaa Gaver til botanisk Haves Bibliotek.

Som saadanne fremtræder, foruden de alt foran omtalte Isert, West, Warming, Lassen, Børgesen og PauJsen, Plantageejer J. Ryan, der ogsaa rejste i Surinam og Brasilien³), Apoteker P. E. Benzon, der kom til Set. Croix 1816, og efter hvem Planteslægten Benzonia er opkaldt⁴), Landfysikus, Dr. med. H. B. Hornbeck, der først var i Vestindien 1823 med Korvetten »Diana« og sluttelig kom der ud 1827⁵), Regimentskirurg, cand. med. P. Ravn, der efter først at have besøgt Vestindien som Læge paa et Orlogsskib 1820, kom derud 1834 «), Professor F. M. Liebmann, der ogsaa har foretaget en stor Rejse i Meksiko 1841^—43 og har skænket Nationalmuseet flere værdifulde Gaver fra Meksiko⁷), Apoteker A. H. Ruse⁸), sv. n. Konsul, Købmand, cand. pharm. H. J. Krebs, der 1843 kom til Set. Thomas og har foretaget mange Rejser baade i Vestindien, Nord-, Central- og Sydamerika⁹), Professor, Dr. phil. A. S. Ørsted, der 1845 berejste nogle af de vestindiske Øer og i 1846 Nicaragua

1) Mortensen: Om Fiskerierne paa vore vestindrske Øer, Kbh. 1907; Mortensen og Børgesen: »En biologisk Station i Vestindien« i Atlanten I, 1904: Mortensen og Børgesen: »Vestindiens Betydning for dansk Naturforskning« i Det ny Aarhundrede I, 1904. En smuk og lærerig Skildring af Dansk Naturforhold, særlig dets Plante- og Dyreliv af Herr Mortensen findes under Titlen: Fra de dansk-vestindiske Øer i Geogr. Tidskr. XIX.

2) F. Børgesen: Om Vegetationen paa de dansk-vestindiske Øer (med 11 Tavler og 43 Figurer i Teksten, udarbejdet i Fællesskab med Museumsassistent, mag. scient. O. Paulsen), Khb. 1898; La vegetation des Antilles danoises, Extrait de la'Revue générale de Botanique« XII, 1900; F. Børgesen og F. P. Uldall: Vore vestindiske Øer, Kbh. 1900; F. Børgesen: A contribution to the knowledge of the marine Alga vegetation on the coasts of the Danish West Indian Islands i Botanisk Tidsskrift XXIII, 1900; Contributions å la connaissance du genre Siphonocladus Schmitz i Oversigt over det kgl. d. Vid. Selsk. Forhandlinger 1905 Nr. 3; The species of Avrainvilleas. hitherto found on the shores of the Danish West Indian Islands i Vid. Meddelelser fra den naturh. Forening 1908; Indtryk af en Rejse til Vestindien i Vinteren 1905—06 i Atlanten, 3. Aargang Nr. 35—36, 1906: An ecological and systematic account of the Caulerpas of the Danish West Indies i Det kgl. Vid. Selsk. Skr. 7. Række naturv. og mathem. Afh. IV, 5, 1907. The Dasycladaceæ of the Danish West Indies i Botanisk Tidsk. XXVIII, 1908; Notes on the shore vegetation of the Danish West Indian Islands, a supplement to my earlier papers on the halophyte vegetation of the Islands i Botanisk Tidskr. XXIX, 1909; Some new or little known West Indian Floridae i Botanisk Tidsskr. XXX. 1, 1909, 2, 1910; Vegetationen i Dansk Vestindien i Atlanten 1909.

1) Raunkiær: Livsformer hos Planter paa ny Jord i Det kgl d. Vid. Selsk. Skr. 7. Række, naturv. og mathem. Afh. VIII, l, 1909; Bøggild: Om Dansk Vestindiens Geologi i Geogr. Tidskr. XIX.

2) Se om dette bl. a. i Dannebrog 4. Decbr. 1907. Jægermesteren døde i 1910 i Argentina.

3) Død i Begyndelsen af det 19. Aarh.

4) Død 1848.

5) Død 1870.

6) Død 1839.

7) Død 1856.

8) Død 1882.

9) Har skrevet: Et Bidrag til St. Thomas Flora i Krøyers Tidsskrift 1846 og 1864: The West Indian Marine Shells with some remarks, Vistnok endvidere under Pseudonymet Spectator: Vore vestindiske Øer, Kbh. 1882. Er død 1907.

1) Raunkiær: Livsformer hos Planter paa ny Jord i Det kgl d. Vid. Selsk. Skr. 7. Række, naturv. og mathem. Afh. VIII, l, 1909; Bøggild: Om Dansk Vestindiens Geologi i Geogr. Tidskr. XIX.

2) Se om dette bl. a. i Dannebrog 4. Decbr. 1907. Jægermesteren døde i 1910 i Argentina.

3) Død i Begyndelsen af det 19. Aarh.

4) Død 1848.

5) Død 1870.

6) Død 1839.

7) Død 1856.

8) Død 1882.

Side 207

og Costarica *), Maskinbygger C. C. Berg, der efter et kort Ophold paa Set. Thomas 1864 atter kom dertil 1867 for at forestaa Uddybningen af Havnen og tilsidst blev Dokmester paa en et engelsk Kompagni tilhørende Flydedok 2), Kaptajn H. F. A. Baron v. Eggers, der i 1865 kom til Meksiko som Militær, blev fangen og atter frigiven, berejste derpaa en Del af Landet og 1869 blev ansat i den vestindiske Hærstyrke, hvornæst han ogsaa berejste mange af Antillerne, Gartner C. O. E. Ernst, der 1892 blev Bestyrer af den botaniske Forsøgsstation og har berejst Jamaica og flere andre Øer³).

Yderligere maa nævnes Skoleinspektør ved Skolerne
i Dansk Vestindien J. T. Quin, der har forfattet
et fortræffeligt Værk om Set. Croix' Geologi4).

Columbias Konsul i København, W. Haussen, har, aabenbart grundet paa Selvoplevelse, givet en udmærket Skildring af Rejselivet paa Magdalena og Lebrijafloderne med Damper, derhos paa et Stykke af den sidste i Kano til Byen Puerto Santos og fra denne op i Højlandet ved Hjælp af Muldyr. Mere om Columbia er stillet i Udsigt¹).

Foruden den foran (S. 204) nævnte Apoteker Staal har forskellige danske, der har opholdt sig i Amerika eller været paa Rejser dér, beriget vort Nationalmuseum med Gaver, saaledes har fhv. Læge paa Set. Jan H. S. Lund oversendt Afbildning af den vistnok fra Karaibernes Tid hidrørende Klipperistning der paa Øen 2), og daværende Sekondløjtnant P. H. Braém, der var om Bord paa »Galathea«, har skænket en Slags Segl af Sølv, der var funden 50' dybt nede i Guanolaget paa en af de smaa Chinchaøer 3).

Dels af Hensyn til Forretninger eller af andre særlige Grunde, dels blot som Turister er der ikke faa danske, der har gjort Rejser til Amerika, angaaende hvilke der foreligger Beretninger.

1) Død 1872. Med Hensyn til hans omfattende literære Virksomhed kan henvises til Warming: Den danske botaniske Literatur, i Botanisk Tidsskr, XII, 162 ff.

1) Geosr. Tidskr. XIX. 203 ff.. 229 ff. 02 XX. 3 ff.

2) Har særlig sendt Vedprøver.

2) Afbildet i Antiquarisk Tidsskrift 1858—60,15. En af Figurerne er ogsaa fremstillet i Geogr. Tidskr. XIX, 88, I Set. Esteban Dalen, S. for Puerto Cabello i Venezuela findes en lignendn Sten.

3) Kiærskov: Om danske Samlere af vestindiske Planter, i Botanisk Tidsskrift XXIII, 1900. H. Baron v. Eggers tog sin Afsked som Kaptajn 1885 og har siden boet dels i Vestindien dels her. Om hans mange naturvidenskabelige Afhandlinger se Biogr. Lex.

3) Se nærmere om disse og andre Gaver i Antiquarisk Tidsskrift. Braém er død 1897 som afsk. Kommandør.

4) Quin: The building of on island, NewYork 1907.