Følgende lille Afhandling skal i ganske korte Træk gøre Rede for Danmark-Ekspeditionens kartografiske Opgaver, saaledes som de stillede sig for os, inden vi drog hjemme fra, og som de formede sig for os under vort Ophold i Grønland. Tillige har jeg ment det hensigtsmæssigt som Vejledning til Vurdering af Opgaverne og Kortene at strejfe ind paa enkelte Episoder af Ekspeditionens Historie samt løseligt berøre visse for Nordøst-Grønland ejendommelige, topografiske Forhold. Derimod er det ikke Hensigten her at give en fuldstændig topografisk Beskrivelse af Landet. En saadan vil fremkomme i »Meddelelser om Grønland«, hvor hele Opmaalingen ligeledes vil blive udførlig behandlet.

I 1871 havde »Germaniaekspeditionen« sendt et Trækslædehold mod Nord fra Pendulurnerne. Det naaede 77° 2'. De forcerede og tildels ugunstige Betingelser for Rejsen medførte imidlertid, at Kortlægningen fra 75° 43' (Haystack) til 77° 2' blev mere flygtig end ønskeligt var, navnlig forblev Kysten omkring Teufelkap og i Dove Bugt samt Yderkysten ved Kap Bismarck saa godt som ukendt.

I 1905 sejlede »Belgica« langs de yderste Øer omtrent fra 76° indtil 78°. Det lykkedes denne Ekspedition at bestemme Yderkystens Beliggenhed i store Træk indtil 78° samt at angive Tilstedeværelse og omtrentlig Beliggenhed af Land indtil 79°.

Fra 79° til 82° savnedes ethvert Kendskab til
Landet.

I 1892 og 1895 var Peary fra Kap York rejst over Indlandsisen og havde paa 81° 40'og 35° v. f. Grw. truffet et Land, som han maatte antage dannede en Del af Grønlands Østkyst. Tillige lykkedes det ham paa disse 2 Rejser at konstatere, at en stor Fjord eller et Sund øst fra strakte sig syd om Peary Land, saaledes at man maatte antage, at dette sidste Land var en Ø.

I 1900 rejste Peary fra Kap York mod Nord,
passerede Grønlands nordligste Punkt og trængte
nord fra ned langs Østkysten af Peary Land indtil

83°. Den sidste Strækning blev tilbagelagt under
ugunstige Vejrforhold, og Kortet blev derfor her
mindre fuldstændigt.

Ser man bort fra Problemet om Peary-Kanalen, kom Danmark-Ekspeditionens geografiske Opmaaling saaledes programmæssigt til at omfatte Grønlands Østkyst fra 75° 43' til Landets nordligste Punkt — c. 83° 30' — en Kyststrækning, som man paa Forhaand ikke turde anslaa til under 1000 Km.

Grundtanken i Planen hjemme fra var, at Kortlægningen skulde udføres paa Slæderejser; dog skulde Opmaaling fra selve Skibet benyttes i sag stor Udstrækning som muligt. Den sidstnævnte Fremgangsmaade kom paa Grund at de uheldige Isforhold ikke til Udførelse.

Forholdene paa lange Slæderejser er af den Art, at fotogrammetrisk Opmaaling næppe lader sig gennemføre. Ikke alene er de hertil hørende Instrumenter for komplicerede og for følsomme overfor Kulde og grov Behandling; men den Omstændighed, at man først kan fremkalde Negativerne efter endt Rejse, gør det nødvendigt overalt at tegne perspektiviske Skitser af Landskabet, selv om man tillige fotograferer det, Disse Betragtninger blev bestemmende for Instrumentariet til den geografiske Opmaaling, der i Hovedsagen kom til at bestaa af 6 smaa Hildebrandske Rejseuniversaler, 6 Lommekronometre, 6 Zeiss'ske Dobbeltkikkerter, Lommeanero'ider, Slyngthermometre, m. m.

Det var et meget betydeligt Kortlægningsarbejde, Ekspeditionen havde paa sit Program, et af de største, arktisk Forskning kender. Men hertil kom, at vi maatte regne med at støde paa store Vanskeligheder fra selve Naturens Side. Ikke mindre end 5 å 7 store arktiske Ekspeditioner havde siden 1870 sat samme kartografiske Maal paa Programmet som Danmark-Ekspeditionen; men kun 4 af disse var det lykkedes at faa mindre Dele af Landet at se. Naar Opgaven lykkedes saa godt for os, saa skyldes det vel for en Del vore mindre heldige Forgængeres Erfaringer og Resultater; men først og fremmest maa Aarsagen dog søges i My li us dybe Forstaaelse af den arktiske Natur; i hans übetvingelige Energi, og i hans urokkelige Tro paa, at Heldet vilde følge ham. Hans Kraft og Tillid smittede os alle, og dette føltes paa Kortlægningens Omraade i langt højere Grad end paa noget andet Felt. Mine Kammeraters dristige Færd og ihærdige Slid kan jeg takke for, at jeg her kan forelægge Tidskriftets Læsere et saa fuldstændigt Kort over Nordøst-Grønland.

Her er ikke Stedet til at omtale de enkeltes Virksomhed; kun maa det være mig tilladt at minde om de to, der satte Livet til i Kartografiens Tjeneste: Hagen, der udarbejdede sine Kortskitser over Danmarks Fjord og Independence Sund paa en Tid, da Sult og Nød vilde have brudt al Energi hos en mindre modstandsdygtig og viljefast Natur, og B røn lund, der med Koldbrand i Fødderne slæbte sig til Depotet paa Lamberts Land og der, med den visse Død for Øje, lagde alt til rette, for at Hagens kostbare Skitser ikke skulde gaa tabt.

Nordøst-Grønland i l: 1000000 (2 Blade).
De to Kortblade i l : 1000000 giver tilsammen

en Oversigt over de af »Danmark-Ekspeditionen« berejste Egne. Jeg skal her henlede Opmærksomheden paa, at Grønland strækker sig langt længere øst over, end vi oprindelig troede. Nu kan vi alle se, at dette ikke kunde være anderledes, naar Grønland med Peary Land skulde danne et harmonisk Hele. Men denne Bagklogskab havde vi desværre ikke, da vi i 1906 drog hjemme fra. Da antog vi nærmest, at Kystlinien maatte forløbe omtrentlig i en lige Linie fra det nuværende Lamberts Land til Academy Bræ, en Fejltagelse, der bevirkede, at vi anslog Kystlinien omtrent 300 Km. for kort. Den ny Kystlinie har bortskaaret fra Polarhavet og lagt til Grønland et Areal paa omtrent 40000 Q Km. o: et Areal omtrent paa Danmarks Størrelse.

Et Blik paa Kortene viser, hvor overordentlig heldigt det i kartografisk Henseende var, at Ekspeditionen kom til at overvintre i Danmarks Havn (76° 46'). Herved kom vi til ligge ret centralt ide Egne, der krævede det største kartografiske Arbejde — Strækningerne fra Bessels Fjord til Lamberts Land (76°^—79°) — hvor de mange bugtede Smaafjorde og den store Rigdom paa klippefulde Øer gjorde det særlig vanskeligt at faa Overblik over Kortlægningen og System i den.

Nord for Lamberts Land bliver Kystlinien mindre indviklet, saa det her var muligt at skabe et ret fuldstændigt Kort ved en eneste kolossal Kraft anspændelse — en Slædeekspedition, der omfattede 10 Mand, 10 Slæder og 86 Hunde, og som for et enkelt Slædeholds Vedkommende strakte sig over Tidsrummet fra Slutningen af Marts til Begyndelsen af December 1907.

Denne Slædeekspedition kan fuldt ud staa Maal

med de største og vanskeligste Rejser af lignend< Art, og med Hensyn til kartografisk Udbytte er der næsten enestaaende. Den Rute, de enkelte Hok har fulgt, er i store Træk indtegnet paa de 2 Kort blade, og tillige er Maalestationerne angivne mec Dato samt med B (Bistrup), K (Koch) eller T (G Thostrup). For Hagens Vedkommende har det der imod ikke været muligt at betegne Stationerne, ford hans Observationsjournaler fra denne Rejse ei gaaet tabt. Den meget betydelige Del af »Nord

merophold i Danmarks Fjord har sammenarbejdet ti
et sammenhængende Kort.

Dette Kort blev, som man vil mindes, eftei Hagens og Mylius-Erichsens Død af Jørgen Brøn lund bragt til Depotet paa Lamberts Land, og hei fandt jeg det ved Brønlunds Lig, da jeg i Mart; 1908 rejste nordover for at søge Efterretning on vore tre forulykkede Kammerater.

Da Hagen har savnet Midler til en nøjagtigen
Beregning navnlig af Lænederne, maatte hans Kor

øst-Grønland, nordlige Blad«, der skyldes Hagen (Danmarks Fjord, Hagens Fjord og Independence Sund), blev udarbejdet af ham selv i Kortskitser under selve Rejsen. Da jeg den 28. Maj 1907 traf Mylius-Erichsens Slædehold ved Kap Rigsdagen (Indgangen til Independence Sund), viste Hagen mig en af sine Journaler. Han havde her i selve Journalen for hver enkelt Station, og medens han var paa Stedet, tegnet perspektiviske Skitser samt en lille Kortskitse paa Grundlag af en overslagsmæssig Beregning af Observationerne. Det er disse Smaaskitser, han senere under det tvungne Som

komme til at lide af visse Mangler; men herpaa blev der bødet ved en heldig Omstændighed. Da jeg i Mai 1907 fra Kap Kjøbenhavn (Peary Land) rejste sydover, foretog jeg selv de fornødne Observationer til Bestemmelse af Beliggenheden af Kap Rigsdagen samt af Retningen til Kap Knud Rasmussen, og herved er det blevet mig muligt at tegne et nogenlunde korrekt Gradnet til Hagens Kort.

Paa »Nordøst-Grønland, sydlige Blad« er optaget to Slæderuter: Bistrup Rute i April_—Juni 1908 til Bessels Fjord og Egnen omkring Teufelkap, og Mylius-Erichsens Rute i November_—December

1907 til Shannon Ø og Pendulurnerne. Den sidstnævnte Rejse, hvori jeg selv deltog, havde ikke kartografisk Formaal. Den er mærkelig, fordi den er udført med uøvet Mandskab, i ukendt Terræn og efter al Mørketiden er indtraadt; den er karakteristisk tor Mylius-Erichsen ved den Dristighed, den Hensynsløshed og det Held, hvormed han førte den igennem.

To af de øvrige langt udgaaende Slæderejser

Plads for det aabne Vand eller for Drivisen, er dette ikke Tilfældet i Nordøst-Grønlands store Bugter og Fjorde. Selv i saa sydligt beliggende Strøg som Farvandet indenfor Shannon Ø og Dove Bugt synes det at være Reglen, at Sommeren ikke helt kan opløse eller boriføre Isen, og allerede om Skærfjorden maa det antages, at der maa kræves en Række af gunstige Aar for her at skabe fuldstændig aabent Vand. Store Strækninger af Kyslerne dækkes her

af kartografisk Belydning er antydede ved Maalestationerne. J (Jarner, Maj 1908, til del indre af Ardencaple Inlet) og H (Hagen, Oktober 1906, til den sydlige Del af Jøkelbugten).

De 2 Korlblade i 1:1000000 er legnede saaledes, al de kan klæbes sammen lil et Kort. Sammenklæbningslinien ligger omtrenl paa 78° 45'; den er markerei paa begge Blade ved en fin Stipling i Øst- og Vestrammen.

Medens Isen ellers overalt i de arktiske Egne
hver Sommer smelter bort og for en kort Tid giver

ved af en Bræmme af evig Is; kun hvor Polarstrømmen med fuld Kraft sætler ind mod de fremspringende Landsdele eller de ydersle Øer, brydes Bræmmen og føres borl. I de lune Smaafjorde, hvor Elvene allerede lidligt paa Sommeren begynder deres forlærende Virksomhed, opløses Vinlerisen dog som oftest, saa der all efter Forholdene i de forskellige Aar dannes større eller mindre Partier af aabent Vand i de inderste Kroge inden for den faste Bræmme. Følgen er, at det i Kortene har været nødvendigt at betegne Isbræmmens og Smaafjorde

nes ret forskelligartede Forhold paa samme Maade ved en fuld blaa Farve. Den permanente Isbræmme langs Kysterne er en medvirkende Aarsag til et i glaciologisk Henseende helt ejendommeligt Forhold, som ogsaa influerer paa Landets Topografi og derfor tildels er forsøgt antydet i Kortene:

Næsten hele den mellem den 78. og 79. Grad beliggende Jøkelbugt er dækket af en sammenhængende Masse af Indlandsis, der for en stor Del svømmer paa Vandet. Gennem Zachariaes Isstrøm skyder Indlandsisen sil Overskud ud i Bugten, hvor det tørner imod Schnauder Ø. En mindre Del bøjer herfra af mod Nord og naar indtil i Højde med Østspidsen af Lamberts Land; men Hovedmassen følger den brede og aabne Vej imod Syd og fylder Bugten ud. Kun den sydvestlige Krog af Jøkelbugten er ikke dækket af Indlandsis; nogle Gletsjere, der her naar ned til Havet, kælver og dannes smaa Isbjærge og Kaivis, hvilket viser, at der her til Tider er aabent Vand.

Isen i Jøkelbuglen har de fleste af de karakteristiske Ejendommeligheder, der kendetegner Indlandsisens Randzone: Spalter, Bølger, Smelteknolde, ligesom ogsaa Kornstruktur, Lagdeling og Overflademoræner viser, at man her virkelig befinder sig paa Indlandsis. Men i andre Henseender viser Isen særlige Ejendommeligheder, som er betinget af

— at den snart staar paa Grund og
snart er svømmende og

at Havet uden for Bugten er dækkel af en
Bræmme af permanent Havis.

Den første Omstændighed giver Isen til Pris for Tidevandet, ved hvis Indflydelse der skabes vældige Skruninger, som fuldt ud kan staa Maal med de største Skruevolde i Drivisen; den sidste Omstændighed hindrer Dannelsen af Isfjælde. Hvis Havet udenfor var isfrit eller dækket af Drivis, vilde den Indlandsis, der bryder løs ved Tidevandet, danne Isfjælde og Kaivis og drive bort med Havstrømmen, medens selve Indlandsisens yderste Rand vilde komme til at staa som en Mur, saaledes som Forholdet er i de antarktiske Egne, og som vi ogsaa træffer det i Nordøst-Grønland paa Østsiden at af Kronprins Christians Land. hvor Drivis og Indlandsis mødes. I Jøkelbugten hindres Dannelsen

af Isfjælde af den permanente Havisbræmme; Indlandsisen fortsætter her langsomt sin Bevægelse ud over Havet, idet den eflerhaanden tyndes ud ved Afsmeltning fra oven og fra neden, indtil den naar Havisens Tykkelse. Under denne Tykkelse kan den selvfølgelig ikke komme. Overgangen mellem Indlandsis og Havis bliver paa denne Maade ganske umærkelig; man kan om Foraaret, naar Snelaget er tykt, rejse halve Dage uden at kunne afgøre, om man er paa Havis eller paa Indlandsis.

Lignende Forhold som i Jøkelbugten træffes ogsaa i Nioghalvfjerds-Fjorden nord for Lamberts Land og i Wandels Hav mellem Nakkehoved og Danmarks Fjord.

I Kortene er de betydeligste Skruninger i Ind

landsisen angivne, og endvidere er det antydet, om Indlandsisen slutter af med en Mur, eller om den glider jævnt over i Havisen. Endelig findes der paa Korlene en Signatur for Isfjælde overalt, hvor vi har set saadanne. Et Isfjæld er et sikkert Tegn paa, at der her kan fremkomme aabent Vand^—en Omstændighed, der i flere Henseender spiller en Rolle, f. Eks. ved Vurderingen af de Forhold, hvorunder Eskimoerne har maatlet kæmpe for Tilværelsen i disse ugæstmilde Egne, inden de bukkede under for Sult og Nød eller drog bort for at friste Lykken længere mod Syd.

Strækningen mellem Haystack og Pendulum Øerne er, med Undtagelse af det indre af Ardencaple Inlet, tegnet efter Germaniaekspeditionens Kort.

Nordøst-Grønland

fra 76° 9' til 78° nordlig Bredde

Maalestok l : 500000

Kortet omfatter de Egne omkring Danmarks Havn, som blev Genstand for vore Naturforskeres direkte og jævnlig tilbagevendende Undersøgelser samt de Strækninger, der kom til at spille en mere fremtrædende Rolle i Ekspeditionens daglige Liv

Der opstod efterhaanden her et saa stort Antal
Navne, at det blev nødvendigt at fremstille et særligt
Kort i større Maalestok end l : 1000000.

Opmaalingen af Egnen omkring Dove Bugt er udført paa Grundlag af en flygtig Triangulering. Da det ikke har været muligt i Kortet at angive det Utal af Stationer, som Detailmaalingen førte med sig, har jeg her indtegnet Ruterne for de betydeligste af de Slæderejser, som blev udførte med kartografiske Formaal.

Danmarks Havn og- nærmeste Omgivelser

Maalestok l : 100000

Tanken med dette Arbejde var at give et nøj agtigt Kort over Indsejlingen forbi Danmarks Havr til Dove Bugt; men tillige ønskede jeg kartografisk at gengive Landskabsformen i dette moutonneredc Gneislandskab. Forsøget lykkedes kun tildels.

Kortet er et Maalebordsarbeide. Den grundlæg

gende Basismaaling, Vardebygning og Triangulering blev udført i Sept.^—Okt. 1906 og Resultaterne beregnede den paafølgende Vinter. Efter Hjemkomsten i Slutningen af Juni 1907 fra Slæderejsen til Peary Land paabegyndte jeg selv Detailmaalingen, der derefter fortsattes af B. Thostrup med skiftende Assistance af Koefoed, Freuchen, Lindhard, G. Thostrup, Weinschenk, Poulsen m. fl. Dybdemaalingen i Farvandet er udført af Trolle uafhængig af den øvrige Maaling, men med hans Billigelse optaget paa Kortet.

Ved et overordentlig energisi Arbejde lykkedes det virkelig Sommeren 1907 at opfylde d temmelig strænge Fordringer ti dette Arbejde. Overfor den De der blev naaet i 1907 — Stræk ningen mellem Varderyggen, Hare fjældet, Maroussia og Syttenkilo meternæsset — har det været mu ligt at fremstille et Kort, son virkelig gengiver Landskabet Detailler.

Da det i Efteraaret 1907 ble^ klart, at Mylius-Erichsen var for ulykket, maatte B. Thostrup over tage den betydelige etnografisk« Virksomhed, der ligesom Detail maalingen kræver, at det vig ligste Arbejde i Marken udføre: paa den Tid af Aaret, da Sneer skjuler saa lidt som muligt. De blev derfor umuligt for ham a fortsætte det paabegyndte Arbejd( efter Planen. For dog at gøn Kystkonturen færdig samt i store Træk angive Reliefet fortsattes Arbejdet til langt ud paa Efter aaret 1907 og genoptoges attei i April 1908, altsaa paa Aarstider, hvor alle Detailler vai skjulte,hvor Fremkommeligheden paa Land var særdeles besværlig, og hvor Kulden gjordeMaalebordsarbejdet yderst pinagtigt. At Slutningsresultatet saaledes ikke vilde komme til at staa paa Højde med det først maalte, stod os os naturligvis ganske klart. Under disse Forhold var jeg mine Kammerater og navnlig B. Thostrup dobbelt taknemlig, fordi de, trods det mindre tilfredsstillende Udbytte, ikke tabte Lysten til det ensformige og yderst brydsomme Arbejde.

Parti af Winges Kyst

Maalestok l : 25000.

Ved Stormkap, 10 Kilometer vest for Danmarks
Havn, havde Manniche oprettet den ornitholoeiske

Station, hvor han drev systematiske Studier af Fuglenes
Liv. Efter hans Opfordring opmaalte Lindhard
og ieg det Terræn, der hørte til Stationen

Kortet, der er et Maalebordsarbeide. frpmstilW

Reliefet ved 5-Meter-Kurver samt de topografiske
Forhold, saaledes som de er i den kortvarige Tøbrudsperiode
(opmaalt fra 28/6 til 4/7 1908).

Snedriverne er tegnede med den Form, de havde i Øjeblikket; de utallige smaa Smeltevandsbække, der kun eksisterer i laa Uger, er tagne med; Søerne og Stormelven er fremstillede med aabent Vand; Fjordisen er angivet ved en Signatur, der antyder det indviklede Net af Vandkanaler paa den

smeltende Is; for de Fuglearter, der særlig ynder en bestemt Slags Terræn, er dette Terræn angivet ved en særlig Areal-Signatur. Forøvrigt er Navne og Betegnelser valgte paa en saadan Maade, at man af Kortet direkte faar et Indtryk af den Rigdom af Fuglearter, der her findes; dog er naturligvis ikke alle Arter komne med i Navnene (Kjove, Rype, Edderfugle m. fl.).

»Danmark_«s Vinterkvarter 1906_—08.

Maalestok l : 2000.

Assisteret af Wegener udførte jeg i Okt. 1907

en detailleret Opmaaling af selve Vinterkvarteret i stor Maalestok. Af Hensyn til Botanikeren blev Bevoksningen i Basiskæret samt de i Dagen fremtrædende Gneispartier med tilstødende sammenhængende Dryasbevoksning indtegnede paa Kortet. Formaalet med dette har iøvrigt været at give en simpel og overskuelig Fremstillig af alle de Indretninger af videnskabelig og praktisk Betydning, som fandtes paa det Sted, der i 2 Aar var vort

Hjem, og som dannede Udgangspunktet for alle
vore Rejser.

Kort over Gnipahulen.

Maalestok l : 4000.

I Nordøst-Grønland forekommer en ejendommelig Huledannelse, som opstaar derved, at en Bæk i Tøbrudsperioden baner sig Vej under en perennerende Snedrive, der udfylder et dybt nedskaaret Elvleje. Disse Huledannelser har vi gjort til Genstand for indgaaende Undersøgelser.

Gnipahulens perennerende »Snedrive« bestaar

kun i sin øverste, etaarige Del af Sne; Resten er solid Is, og Hulen faar derfor permanent Karakter, selv om Forholdene i den kan veksle noget fra Aar til andet.

Assisteret af Jarner og Wegen er m. fl. udførte jeg Opmaalingen af Hulen i Sept. 1907 ved Hjælp af et lille Universalinstrument samt Maalebaand og Maaleslænger. Da Dagslyset kun kan trænge ind

ved Indgangen samt paa enkelte Steder, hvort Loftet er styrtet sammen, er der i den største Del af Hulen fuldstændig mørkt, saa Opmaalingen rnaatte udføres ved Hjælp af Lygter og elektriske Haandlamper.

Det blaa i Kortet er Is, Resten er snefrit Land.

Kortskitse over Pustervig.

(Julespøg sendt til Freuchen i Pustervig,

Julen 1907).

Nordøst-Grønlands isfri Kyststrækninger har 3
Landskabsformer: Det moutonnerede Landskab,
Plaleaulandskabet og Alpelandskabet.

Da B. Thostrup havde overtaget Detailmaalingen i det moutonnerede Landskab omkring Danmarks Havn, tænkte jeg en Tid paa selv at tage ind til Mørkefjord eller Sælsøen for al optage et Delailkort over et mindre Stykke af et Plateaulandskab, men Tanken maatte af forskellige Grunde opgives.

I Efteraaret 1907 blev der oprettet en meteoro

logisk Station i Pustervig, 62 Km. vest for Danmarks Havn. Wegener, Ekspeditionens Meteorolog, bad mig i den Anledning bestemme Fjældhøjderne omkring Pustervig, en Anmodning, der atter bragte Tanken om et Detailkort fra Plateaulandskabet under Drøftelse; men Sagen viste sig urealisabel, da jeg den Gang ikke kunde afbryde visse Arbejder, der var i Gang ved Danmarks Havn.

Freuchen, der forestod Stationen i Pustervig, skulde 3 Gange daglig til bestemte Tider udføre meteorologiske Observationer, og dette krævede, at han kendte sin Tid med en Nøjagtighed af 2 Minutter.

Freuchen var imidlertid ikke heldig med sine Ure; de kom alle i Uorden, saa det kneb med at overholde Tiden. Han fik derfor et solidt Skibsur sendt ind. Det gik ganske vist; men da han en Dag havde trukket det op paa en eller anden original Vis — jeg tror med et Par Søm og en Knibtang — blev Gangen saa uregelmæssig, at han ikke kunde stole paa Tiden inden for de 2 Minutter. knaus i Stjærnefjældene, 3 Km. borte. Freuchen havde nu et simpelt Middel til at bestemme Stjærnetiden, der ved Hjælp af en Almanak og en Brugsanvisning omsattes til Middeltid.

Fjældhøjderne blev ogsaa bestemte; derimod gik det galt med Detailmaalingen. Vi var komne langt ind i November; Solen var forsvundet, og det samlede Tusmørke varede kun c. 3 Timer, saa den

For at ikke Observationsmaterialet fra Pustervig skulde tabe i Værdi, besluttede Wegener og jeg da at lave en Tidsmaaler i Pustervig, som ikke kunde komme i Uorden; samtidig vilde vi bestemme Fjældhøjderne omkring Stationen, og jeg haabede at kunne udvide Arbejdet saa vidt. at der kunde komme et lille Detailkort over Stationens Omgivelser ud af det.

Tidsmaaleren slap vi nemt fra. Vi bestemte Stjærnetiden for det Moment, da Beteigeuze, set fra Freuchens Husdør, forsvandt bag en uhyre Klippedaglige Arbejdstid i Marken var kort. Hertil kom, at Snedriften uophørlig generede os og skjulte Terrænet for os. Efter 8 Dages Svien i Tæer og Fingre og Kamp mod Mørke og Snedrift maatte vi give tabt; selve de 800 M. høje Plateauer naaede vi den Gang overhovedet ikke op paa.

I høj Grad utilfreds med Resultatet ansaa jeg den Gang Arbejdet for spildt og benyttede det kun til en lille Julespøg. Senere er jeg kommet i Tanker om, at det dog maaske har nogen Værdi. Jeg fremlægger det her for Tidskriftets Læsere saaledes,

som vore 2 Kunstnere, Aage Bertelsen og Achton
Friis, formede Skitsen, inden den som Julegave blev
sendt ind til Freuchen i Pustervig.

De mange her hjemme, der under Bearbejdelsen af det vidtløftige Observationsmateriale har været mig behjælpelig, bringer jeg herved min bedste Tak.

En særlig Tak skylder jeg afdøde General Rasmussen, under hvis Tilsyn de tre Kort over Gnipahulen, »Danmark«s Vinterkvarter og Parti af Winges Kyst blev udarbejdede, samt Kobberstikker J. Petersen ved Generalstaben, der har tegnet alle de øvrige Kort. De to Herrers utrættelige Taalmodighed og dybe Forslaaelse af Arbejdet skyldes det, at det er lykkedes paa en tiltalende og naturlig Maade i Kortene at anskueliggøre de karakteristiske Træk i Nordøst-Grønlands Topografi.