Det kongelige danske geografiske Selskabs Ekspedition til Arabien Foreløbig- Oversigt

Udsendt af det kongelige danske geografiske Selskabs Komité for Udsendelsen af geografiske Ekspeditioner afrejste jeg den 12. November 1911 til Konstantinopel, forsynet af Komitéen med Introduktion til den kejserlige tyrkiske Regering og Anbefalingsskrivelser til forskellige Institutioner, som jeg paa Rejsen mulig kunde vente at komme i Forbindelse med. Efter at den svenske Gesandt, som varetager Danmarks diplomatiske Interesser i Konstantinopel, Kammerherre Anckarsværd havde ydet mig værdifuld Støtte under mine Forhandlinger med de tyrkiske Myndigheder, forlod jeg den 28. November den tyrkiske Hovedstad og tog med den anatoliske Bane og det færdigbyggede Stykke af Bagdadbanen gennem Lilleasien til Ulu-Kischla ved den nordlige Fod af Bulgar Dagh. Her lejede jeg en Vogn og kørte i tre Dage over de ciliciske Passer til Tarsus, hvorfra jeg tog

Tod og fra den franske Konsul. Tirsdag den 16. Januar 1912 forlod jeg Bagdad med en af »Lynch« Tigrisdampere og ankom efter 6 Dages Sejlads med mange Grundstødninger til Basrah, hvor jeg fik den hjærteligste Modtagelse af Valien hans Ekscellense Hasan Risa Pascha, som med den mest levende I nieresse og en næsten faderlig Omsorg gjorde alt tor at støtte mig i Udførelsen af mine Planer. Efter Visitter hos den russiske Konsul Serge Toukholka og hos den amerikanske Mission, hvor jeg fik forskellige Oplysninger om Landet, afrejste jeg den 27. Januar mod SV. til den lille By Zobeir, hvor jeg som Valiens Protegé var Gæst hos en rig Araber Abdul Wahhab Mendil og fortsatte den følgende Dag med 4 Pakheste i lo lange Dagsmarscher til Kuweit. Efler at have afleverel mine tyrkiske Introduktionsskrivelser til Scheikh Mobarek fik jeg anvist et Værelse i hans Palads med Udsigt over Havet. Her boede jeg som hans Gæst i 26 Dage optaget af vanskelige og taalmodighedsprøvende Forhandlinger angaaende min Vidererejse. I Begyndelsen behandledes jeg med megen Mistro; men efter at Mobarek, især ved den engelske politiske Agent Kapt. Shakespear's Indgrib?n, havde indset, at jeg i politisk Henseende var ganske neutral, kom Forhandlingerne ind i et særdeles venskabeligt Spor, som førte til, at min Rejse til Hofuf skulde gaa via Bereidah og Riadh i Cenlralarabien. Efler at Kapt. Shakespear under mil Ophold havde støllel mig med Raad og Daad, og efter at den i Kuweit boende amerikanske Lægemissionær Dr. Harrison havde plejet mig under et hæftigt Feberanfald, som jeg havde mod Slutningen af Opholdet, forlod jeg den 24. Februar Kuwait i Følge med en Købmandskaravane paa ca. 100 Kameler, som skulde til Nedjd. Da Emiren af Hail paa det paagældende Tidspunkt førte Krig med Stammerne i Hadjara-Ørkenen, ansaas det for usikkerl al gaa den oprindelige paatænkte Vej langs Wadi Rummah, og Vejen over Brønden Safah til Zilfi valgles. Jeg havde selv 6 Kameler og 3 Mand med mig. Efler 19 Dages Rejser gennem Bælter af leret Steppe, øde Sandstensplateau og Flyvesand naaedes Zilfi og 2 Dage senere Bereidah, hvor et Komplot mod mit Liv blev opdaget i sidste Øjeblik, og hvor Emiren selv, Fahad Ibn Ma'amr, tog højst uelskværdigl imod mig, sullede mig el Par Dage og ved en let gennemskuelig Manøvre, hvis for ham heldige Udfald mere beroede paa hans Overmagt end paa hans Snillc, skaffede mig af med min Revolver og Kikkert. Han forhindrede min Rejse til Aneizah, og jeg blev saaledes nødt til fra Bereidah til Riadh at følge Palgraves Rute via Zilfi og Medjma'a. Fra Ghat, hvor der blev gjort et nyt Forsøg paa at faa mig skaffet af Vejen, gik Ruten hovedsagelig over de lave Sandstensplateauer, som betegnedes med Navnet Tuweik. Rejsen fra Bereidah til Riadh foretog jeg uden Karavane med mine G Kameler og nu med 4 Mand, idet jeg i Bereidah havde faaet en Sendemand fra Imamen i Riadh. Skønt denne Mands Hverv var at føre mig i Sikkerhed til Riadh, blev Turen dog en ret æventyrlig Legen Tagfat med de Farer, scm navnlig paa denne Strækning truer i Skikkelse af Ørkenrøvere.

Efter et kort Ophold i Riadh, hvor jeg . blev modlaget med Venlighed og Gæstfrihed af Imamen, Abderrahman Ibn Sa'ud, men af Hensyn til Befolkningens Fanatisme maatte holdes under skarp Bevogtning, rejste jeg videre i Selskab med en Karavane, hvis væsentligste Bestanddel var ca. 150 Perlefiskere paa Vej til Bahrain. Det var et overordentligt übehageligt og fjendtligsindet Rejseselskab, og da Karavanen ikke medførte Handelsvarer, rejste man endnu mere skødesløst end ellers. Man slog tankeløst Lejr paa de mest udsatte Steder og holdt ikke Vagt om Natten, og det skyldes udelukkende min egen Aarvaagenhed, at jeg ikke paa den fjerde Nat efter Riadh blev snigmyrdet af 3 Beni Murrah Beduiner.

Efter 10 Dages Marsch ad en Rute, som ligger midt imellem Palgraves og Pelly's, ankom jeg den 8. April til Hofuf, hvor jeg modtoges med den hjærteligste Gæstfrihed af de tyrkiske Autoriteter. Opholdet i Hofuf blev kun kort, idet jeg undervejs var bleven syg at noget fordærvet Vand, som jeg havde været nødt til at drikke, og derfor nskede at skynde mig til Kysten. Desuden var jeg endnu svag efter en hæftig Maveforkølelse, som havde svækket mig meget mellem Bereidah og Riadh. Efter at have nydt den største Gæstfrihed hos Kommandanten, Ahbas Hilmi Bey, fortsatte jeg til Adjer med en Eskorte paa et halvt Hundrede beredne tyrkiske Soldater. Fra Adjer tog jeg med en arabisk Sejlbaad til Bahrain, hvorfra jeg efter et Par Dages Ophold hos den engelske politiske Agent, Kapt. D. Lorimer, rejste hjem via Bombay_—Triest og ankom til København Søndag den 2. Juni.

Hvad de paa Rejsen udførte Arbejder angaar,

følger det af den af Komitéen udarbejdede Plan, at Begyndelsen egentlig først gøres i Basrah, bortset fra nogle spredte Agerbrugsundersøgelser i Mesopotamien. Vedrørende Strækningen fra Basrah til Adjer ligger det i Sagens Natur, at Hovedvægten maatte komme til at hvile paa Optagelsen af et Rutekort, som konstrueredes ved Hjælp af Marschtider og prismatisk Kompas (eller Diopterkompas), idet Anvendelsen af mere komplicerede Instrumenter var umulig paa Grund af Befolkningens Fjendtlighed. Selv Kompasset voldte megen Vanskelighed; men jeg gennemførte dog paa hele Rejsen at tage Kompasaflæsninger hvert 15. Minut, naar undtages et Par Dage mellem Medjma'a og Riadh, kvor et hæftigt Sygdomsanfald tvang mig til at aflæse sjældnere. Foruden den topografiske Undersøgelse, som følger med Kortlægningen, er der gjort forskellige Undersøgelser over politiske Forhold, Handelstorhold, Befolkningsforskydninger og Nomadevandringer. Derimod hjembringes ingen botaniske Samlinger, skønt jeg var udrustet dertil; Befolkningens Mistro og Fanatisme lagde uoverstigelige Hindringer i Vejen. Ligeledes var Fotografering forbundet med overordentlige Vanskeligheder; dog er det lykkedes at skaffe et Antal Fotografier og Tegninger fra Centralarabien og Øst-Arabien. Til disse Resultater, som vil blive publicerede i Løbet af den kommende Vinter, kommer Resultatet af Undersøgelserne, som er foretagne med Henblik paa Rejsens Hovedformaal: At udføre en geografisk Rekognoscering, som kan lægges til Grund for senere Operationer fra Selskabets Side i Arabien.

Juni 1912.