Roald Amundsens Ekspedition til Sydpolen

Det vakte ikke ringe Opsigt, da Roald Amundsen i Oktober 1910 pludselig drejede Roret og stod sydpaa med »Fram« i Stedet for at gaa mod Nord paa en fleraarig Drift i Nordpolarhavet. Forinden den lange Tur i de arktiske Egne skulde der nu gøres en lille Ekspd. sydpaa med det Formaal at naa Jordens sydligste Pol, medens andre rnulig forefaldende Undersøgelser kom i 2. Linie. Trods Overraskelsen ved det pludselige Omslag i R. A.s Planer, tvivlede næppe nogen, der kendte R. A., paa at det vilde lykkes ham at udføre sit Forehavende, og i Marts d. A. kom da ogsaa Meddelelsen til Evropa om, at R. A. havde naaet det eftertragtede geografiske Polpunkt.

Med stor Forudseenhed havde R. A. udvalgt Stedet for sin Fremrykning mod Polen, nemlig i Hvalbugten paa den store Isbarriere, der blev opdaget af Nordmanden Borchgrevink. Her vilde han nemlig med Skib kunne komme nærmere Polen end andetsteds; ligeledes vilde den vældige Isbarriere, der for Størstedelen svømmer paa Vandet og er jævn og egnet for Slædefart, byde ham færre Hindringer end Shackleton-Ruten. Ross tiltager i Bredde fra V.^—Ø. og begrænses af del antarktiske Plateaus store, stejle Affald med dets store Bjærgtoppe, hvoraf de højeste er Mount Markham 4600 M. paa 83° S. og Mount Lister 4690 M. paa 78 °S. Medens Shackleton paa 170 °

østl. Lgd. allerede paa SSI^⁰ S. stødte paa Bjærgranden og begyndte sin Opstigning, kunde Amundsen paa 164 ° vestl. Lgd. gaa paa den jævne Barriere lige til 85 ° S., inden han stødte paa Bjærgranden. Medens Shackleton brugte 49 Dage til at naa den 85° Br., brugte R. A. kun 27 Dage dertil. R. A. gik paa sin Rejse ad Polen til 25 km pr. Dag, medens Shackleton kun opnaaede at tilbagelægge c. 17 km om Dagen.

»Fram« sejlede direkte fra Madeira til Ross rieren, hvor den lagde sig i Hvalbugten den 13. Januar 1911. Paa Barrierens Is c. 2L/22^L/₂ km fra Landingspladsen i en Højde af 50 m over Havet paa 78° 40' s. Br. blev Vinterkvarteret »Framheim« indrettet.

Den 20. Oktober 1911 afgik Amundsen, Hansen, Wisting, Hassel og Bjaaland sydpaa med 4 Slæder, 52 Hunde og Proviant for 4 Maaneder. For hver Breddegrad blev Depoter udlagte, og det gik rask fremad over den jævne Barriere. Paa 85° stødte Ekspd. paa den stejle Bjærgrand, der har Toppe til 4500 m, og som uden Tvivl er en Fortsættelse af de af Shackleton opdagede Alexandra Bjærge. Amundsen kaldte dem Dronning Mauds Bjærge. — Efter 20 Dages vanskelig Klavren over store med Spalter fyldte Gletsjere (18. Novbr.-—6. Decbr.) naaedes den 6. Dec. 87° 40' og den største Højde 3275 m. Bjærgene er her mere udstrakte end paa Beard more Gletsjeren, men der synes at være to Kæder, af hvilke den ene er Randen af Victoria og den anden udgrener sig fra Alexandra Range og gaar via Dominion Range til Dronning Mauds Bjærge. Fra 87 ° 40' sænkede et ensfromigt Plateau sig mod Syd, og i smukt Vejr gik det hurtigt paa Slæder og Skier mod Polen, der naaedes den 14. December 1911, 10 Dage før man havde ventet. R. A. rejste sil Telt her i 3200 m's Højde og hejste del norske Flag og »Fram«s Vimpel. Ekspd. blev i Omegnen af Polen i 4 Dage, i hvilke der blev lagel Rækker af aslronomiske Stedbestem

melser med Sekstant og kunstig Horisont, ligesom
Terrænet i en Omkres af 8 km omkring Polen blev
udforsket.

Tilbagerejsen blev tiltraadt den 17. Decbr. og gik betydelig lettere end Udrejsen; der tilbagelagdes gennemsnitlig 36 km pr. Dag, og den 25. Januar 1912 naaede Ekspd. med 2 Slæder og 11 Hunde atter »Framheim«. Den 30. Januar forlod Skibet Hvalbugten og ankom den 7. Marts til Hobart paa Tasmanien, hvorfra det afgik med hele Ekspd. den 20. Marts til Buenos Aires.

Af videnskabelige Resultater vil der, trods den forcerede Tur, kunne ventes adskillige; saaledes Beskrivelsen af Ross Barrieren, de store Bjærgkæder og deres Forbindelse med de tidligere opdagede for ikke at tale om de meteorologiske Observationer etc., der er forelagne i »Framheim« et helt Aar igennem og mange andre.

Det fremhæves særlig, at Sydlysene optraadte hyppigt og med stor Pragt, de ventede Storme indtraf ikke, og i »Framheim« faldt kun ringe Sne. Mærkelig er de observerede lave Lufttemperaturer om Vinteren, saaledes 1. Aug. 1911 -i- 54°, 13. Aug. -f- 59°, Aarstemperaturen angav R. A. til -|- 26°, medens Nordpolens Aarstemperatur af Mohn angives til -f- 22°,7.

Det er en glimrende Færd, R. A. her har præsteret, fortrinlig planlagt, dristig og energisk udført. De fleste havde vel næppe ventet, at den var gaaet saa glat og hurtigt fra Haanden, som den er; men det er kun en yderligere Grund til at lykønske Roald Amundsen og hans Mænd paa det allerbedste.

Skønt Ekspd. er udført med en for vor forcerede Tid passende Hurtighed, er der ingen Tvivl om, at den under Ledelsen af en saa skolet Forsker som R. A. vil bringe Videnskaben de Resultater, den med Billighed kan forlange. R. A.s Haab orn at finde tilstrækkelige Midler til sin Drift i Nordpolarhavet vil og bør heller ikke blive skuffet.