De vigtigste af danske foretagne Rejser og Forskninger i Afrika.

(Fortsættes).

Det hedder jo nok, at

Spanieland og Myklegaard,
De ligger saa langt af Led,

og Afrika er endnu længere borte, men ikke desto mindre har Vikinger ikke ved Afstanden ladet sig forhindre i at gæste dette Lands Nordkyst paa deres som sædvanlig voldsomme Færd.

Arabiske Forfattere beretter, at i Aaret 859^—60 kom Vikinger med 62 Skibe ud for Spaniens Vestkyst, men forhindredes i at lande af arabiske Skibe, der var sendie ud imod dem. De forsøgle sig derpaa forgæves mod Sevilla og fik først fast Fod paa Land ved Algeziras, som de indlog, og hvor de brændte den store Moské. Efter at have gjort dette Sted til Udgangspunkt for deres videre Foretagender, sejlede de over til Afrika og bemægtigede sig Byen Nechor, (Mezemma) i Mavrilanien (nu i de spanske Besiddelser i Marokko, nær ved Melilla og 8 Mile V. for Forbjærget Tresforcas, noget inde i Landet ved en Flod. som skiller mellem Landskaberne El Rif og Gåret). De gjorde alle de Indbyggere, som ikke var flygtede, til Slaver, hvoraf en stor Del senere førtes til Irland, hvor de levede længe. Anførerne paa delle Tog skal have været Bjørn Jærnside og Hasting. Da de havde været der i nogen Tid, sejlede de videre til Frankrig og Italien, hvor Pisa og den nu i Ruiner liggende By Luna indtoges, ja de skal endog have vist sig ved Alexandria. J)

Efter Vikingetiden gik der Aarhundreder, hvori der ikke var nogen Anledning for danske til at drage til Afrika. Først Korstogene, af hvilke nogle af de sidste, som dels ved Grev Vilhelm af Holland og Greven af Wied, og dels ved Ludvig den IX af Frankrig (1226—1270) fik Afrikas Nordkyst til Skueplads, vakte muligt nogen Interesse for at komme derhen sammen med andre Korsfarere. Det manglede ikke paa Opfordringer. Pave Innocentius 111 opfordrede 1215 ogsaa de nordlige Lande til et nyt Korslog. Pave Honorius 111 paalagde Biskop Peder Jakobsen i Roskilde at lade den hellige Krig prædike i hele Ærkebispedømmet Lund og tiislod de danske Korsfarere forskellige Begunstigelser, og Pave Urban IV overdrog ca. 1252 Biskop Tyge i Aarhus at virke til bedste for et Korstog. Delte synes dog ikke at have vakt nogen slørre Tilslutning, væsentligst kun at have bevirket, at enkelle loretog Pilgrimsrejser til det hellige Land. De eneste Lejligheder, ved hvilken det med nogen Rimelighed kan formodes, at nogle faa danske har dellaget, sammen med flere norske,

---

1) Saga book of The Viking Club, VI, London, 1908, 40 ff. — Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Hist. 2, XII, (1897) 111 ff.-Øverland, Vikingtog og Vinlandsfærder, Krist. og Kbh. 48.

var ved Belejringen og Indtagelsen af Damielte 1218 og 1270 ved Tunis, hvor de dog næppe er ankomne sammen med en Del Frisere førend i Mellemrummet mellem Ludvig IX.s Død og den Fred, som Korsfarerne derpaa sluttede med Herskeren i Tunis. 1)

Det nye Korstog, for hvilket Pave Gregorius X arbejdede, som besluttedes paa det andet økumeniske Møde i Lyon 1274, og som prædikedes endog paa Island og i Grønland, fandt ikke Spor af Tilslutning, og i 1291 erobrede Saracenerne Ptolemais, det sidste Sted, som de kristne endnn besad, i Palæstina.

Efter Korstogene gik der atter flere hundrede Aar, fra hvilke der i hvert Fald ikke findes Vidnesbyrd om, at danske har besøgt Afrika. Først fra det 16. Aarhundrede berettes om danske, mest fornemme Adelsmænd, hvis Rejser vel nærmest gjaldt det hellige Land, men som tillige af Videbegærlighed besøgte Ægypten, der ved sine Oldtisminder jo altid har udøvet en stor Tiltrækning.

Som saadanne Rejsende nævnes Gerhard Rantzau til Breitenburg, der 1578 paa Rejsen til det hellige Land besøgte Tripolis, Jakob Ulfeld til Ulfeldsholm, der ca. 1590 ligesom alle de følgende besøgte Ægypten, Otte Skram til Hammergaard 1591, Just Høeg til Østrupgaard, senere til Gjorslev ca. 1614, Frederik Rantzau tit Asdal ca. 1616, Jens Rodsten til Rodslenseje i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, Jesper Friis til Ørbæklunde ca. 1620, Heinrich Rantzau til Schønweide ca. 1623, Magister Augustin Poulsen, senere Præst til Thereby paa Laaland død før 1658, og Povl Resen, død 1657 i Ægypten.²)

Nogle af disse har efterladt sig Beretninger
om deres Rejser, saaledes Jakob Ulfeld 3) og Henrik
Rantzau.4)

Disse Beretninger har dog paa Nutidens Standpunkt kun ringe Interesse. De paaviser nærmest, hvor vanskeligt og farligt det da var at rejse i Æ- gypten, idet de besøgende ikke turde rejse over Land fra Palæstina, men sejlede fra Jaffa, og det var i Reglen nødvendigt at de havde Eskorte. Ingen af dem kom længere sydpaa end til Pyramiderne. Sammen med hine rejsende maa nævnes Sønderjyden Theodor Petræus, som med Understøttelse af Frederik 111. foretog en Rejse, paa hvilken han ogsaa kom til Ægypten, hvor han tilbragte 2 Aar i Kairo. Hans Rejse havde nærmest til Formaal Sprogstudier, og han beretter intet af Interesse for Geografien.*)

Af danske rejsende i det 18. Aarhundrede er der næppe flere end to, daværende Premierløjtnant i Søetaten F. L. Norden og Naturforskeren Carsten Niebuhr, der har Krav paa nærmere Omtale. Paa Christian Vl.s Befaling rejste Norden i 1737 til Ægypten og foretog her, sammen med en fransk Æventyrer Grev d'Esneval, derhos ledsaget af en koptisk Præst, 2 Missionærer og 2 Tolke, i Skib en Rejse paa Nilen. Det var hans Agt at trænge frem til den 2. Katarakt, men paa Forlangende of vrighederne i Nubien, som han ikke kunde yde saa store Gaver, sorn de ønskede, naaede han kun til Derri (Derr) (22° 40' n. Br.) og maatte her vende om.

Det var i Florens, hvor han opholdt sig for forskellige Studiers Skyld, at han modtog Kongens Befaling. Han rejste derpaa til Alexandria og kom den 7. Juli til Kairo. Her blev han, som var svagelig af Helbred, syg af Lungebetændelse og saa sig først i Stand til at begynde den videre Rejse sydpaa den 18. Novbr. Han kom til Derr sidst i Decbr., begav sig derpaa paa Hjemvejen den 6. Jan. 1738 og naaede saa atter Kairo den 24. Febr. Foruden en Undersøgelse af selve Alexandria og Kairo med Omegn, besøgte han paa sin Rejse Pyramiderne og beskrev dem, baade de nordlige ved Ghizeh, nærmest ved Kairo, og de sydlige ved Sakkara, Ruinerne ved Theben, deriblandt Karnak, ved Syene, ved Assuan (Elefantine), Phitæ m. fl. Grotterne ved Siut er beskrevne, men ikke af ham selv besete. I det store Pragtværk²), der udkom paa fransk noget efter hans Død, er kun de 3 første Afsnit, der omhandler Alexandria og Kairo, udarbejdede af ham selv, der alt døde 1742

---

1) Riant, Skandinavernes Korstog og Andagtsrejser til Palæstina, Kbh. 1868, 459f, 4tf6, 498.

2) Vedel Simonsen, Udsigt over Nationalhistoriens ældste og mærkeligste Perioder, Kbh. 1813—16, 11, 171 ff.

3) Thott Saml. Kv. Nr. 1294. — Det bør maaske ikke forbigaas, at Ulfeld meddeler, at der paa den Tid han foretog sin Rejse, endnu forekom Flodheste i Nilen 3 Mile Syd for Damiette, og at der ved Kairo fandtes en Have med Balsamplanter.

1) Se nærmere om ham og hans Skrifter Biogr. Lex.

2) Norden, Voyage d'Égypte et de Nubie, I. og 11., Kbh. 175.5. En Afhandling, skreven paa Brahesborg paa Fyen 1751, angaaende hans Rejse findes i Ny kgl. Saml., Kv. Nr. 390, en Del originale Tegninger fra hans Rejse og en Dagbog i GI. kgl. Saml., Fol. Nr. 447.

4) Heinrich Ranzowen, Reise-Buch auff Jerusalem, Cairo in Ægypten und Constantinopel, Kbhn. 1669.

i Paris, efter at han 1739 var ble ven udnævnt til Kaptajn. De øvrige er udarbejdede af andre, først af Gram, senere ved Videnskabernes Selskab, hvem Frederik V. paalagde at udgive Værket. Det 4. til 8. Afsnit fremtræder i Dagbogsform. Det er ledsaget af meget talrige Afbildninger, stukne i Kobber af Nordens Ven, Marcus Tuscher, som blev indkaldt 1743 for at stikke Pladerne. Forud for det udgik i England som en Prøve »Drawings of some ruins in Egypt med Tavler«, hvoraf en er raderet af Norden selv. En engelsk Udgave udkom 1757, en tysk 1779 og en ny fransk 1802. Det er ogsaa oversat paa dansk. Norden har Æren af at have foretaget den første videnskabelige Nilekspedition i den nye Tid. Hans Værk vakte ogsaa i sin Tid ikke ringe Opsigt især i England og Tyskland, og i Forbindelse med Pelræus' og Niebuhrs Arbejder viser det, at Danmark var en af de første Stater, som drog Omsorg for videnskabelig Forskning i fjærne Lande.³)

Niebuhr, der ligeledes rejste paa Foranledning af den danske Konge, forlod Konstantinopel, hvortil han paa sin Rejse var indtruffen, den 9. Sept. 1761 og sejlede til Alexandrien. Han besøgte Rosette, Kairo, Damiette og Pyramiderne, hvornæst han over Land fra Kairo rejste til Suez med en Karavane og derpaa videre, først til Sinai og saa til det sydlige Arabien. Han blev paa Grund af forskellige Omstændigheder nødt til at forblive næsten et Aar i Ægypten.²)

Alter synes der at være gaaet lang Tid, inden nogen dansk Rejsende drog til Ægypten, medens der dog omtrent ved Slutningen af det 18. Aarhundrede af en dansk, Børresen, blev foretaget en Opdagelsesrejse et andet Sted. Han skal nemlig have været den første Evropæer, som besøgte Kongen af Asjanti i hans Residens Coromantie, væsentligst dog for at opnaa Handelsforbindelser.³)

Den første, om hvilke nærmere -sides, var Arkitekt H. C. Stilling. Han rejste fra Danmark 1849 paa Akademiets Stipendium og kom efter at have besøgt mange Lande i Evropa i Decbr. 1853 til Ægypten, hvor han vistnok blev den første danske Kunstner, som gennemrejste dette Land. Han kom til Alexandria fra Smyrna, forblev dér en Uge og sejlede saa ad Mamudje-Kanalen, som Mehemed Ali med en uhyre stor Arbejdsstyrke havde faaet færdig ca. 1820, med et Dampskib til Kairo. Her besøgte han de mærkeligste Steder, deriblandt Kalifgravene NØ for Staden samt Øen Roda med sine Rester af den gamle Nilmaaler, gjorde tillige en Udflugt til Pyramidedistriktet, hvor der var 40 større, nogenlunde bevarede Pyramider og 30 delagte, besøgte Apisgravene i Memphis, som nylig, i 1851, var blevne opdagede af Marietle, og hvad der i øvrigt var seværdigt dér, hvilkel dog hovedsagelig indskrænkede sig til den 40 Fod høje men nu omstyrtede Monolit, der forestiller Ramses II (Sesostris). Efter at være kommen tilbage til Kairo sluttede han sig sammen med en græsk Købmand fra TriestDumba og den østerrigske Læge Kronser, efter at han alt tidligere i Grækenland havde faaet den belgiske Arkæolog Wagner til Ledsager. De lejede i Kairos Havnestad Bulak en Baad, som efter den trufne Aftale skulde føre dem til Assuan i Nubien og tilbage i 40 Dage.

Paa Rejsen op ad Nilen besøgte de først de berømte Gravhuler (Hypogeer) ved Beni Hassan og derpaa Siut (Assiut), hvor lignende, bekendte for deres talrige Mumier, deriblandt særlig af Sjakaler, findes. De kom dernæst, den 14. Januar, til Denderah, hvor de besaa det berømte Tempel, der er et af de bedst bevarede i Ægypten, og bl. a, udmærker sig ved at have en underjordisk Kælderetage. Den 6. Januar kom de til Luxor og tilbragte derefter 6 Dage med at bese de 4 Hovedgrupper af de berømte Templer og Mindesmærker, i Luxor, Karnak, Kurna og Medinet-Abu, som alle beskrives ret omstændeligt. Paa den videre Rejse mod Syd besøgte de det lille Tempel ved Hermontis, den store Tempelruin i Esneh og saa den Pyramide, der findes noget derfra og er den eneste udenfor det egentlige Pyramidedistrikt. Den 26. kom de til Assuan, hvor Nilen deler sig i to Anne, der omslutter Øen Elefantine, hvor der fandtes betydelige Ruiner endnu indtil Begyndelsen af det 19. Aarhundrede og findes Rester af en Nilmaaler lig den ved Øen Roda. I Nærheden af Assuan besaa de de antike Stenbrud, hvor der fandtes en paabegyndt Obelisk af den røde Granit, som forekommer her. Fra Assuan drog de over Land til overfor Øen Philæ, som bærer Ægyptens mest tiltalende Templer m. v., hvoraf meget er udmærket godt bevaret. De besaa derpaa Katarakten og traf ved den

---

1) Jvf. Biogr. Lex.

2) Niebuhr, Reisebeschreibung nach Arabien und ändern umliegenden Ländern, I, Kbh. 1874. — Se i øvrigt om Niebuhrs hele Rejse, Geogr. Tidsk. XX, 117, 148 ff.

3) Monrad, Bidrag til en Skildring af Guinea, Kbh. 1822. 331. Børresen døde i Kbh. ca 180U.

Slaver, som skulde føres til Marked. Slavehandelen
blev først forbudt lidt senere.

Sidst i Januar begyndte Stilling og hans Ledsagere Hjemrejsen. De besøgte paa denne Staden Ombos, hvor der er en smuk, stor Ruin af et Tempel, men dog halvt begravet i Sand, derefter Silselis, hvor den Sandsten, der brugtes til Templerne, var bleven brudt. De kom den næste Dag til Edfu, hvor der findes et stort Tempel med en kæmpemæssig Pylon, paa hvilken der ses flere meget store Figurer. Bygningen er større end Templet i Denderah, men opfyldt af Sand. Ved Theben anvendtes igen 3 Dage til et Besøg, af hvilke den sidste Dag anvendtes paa Ruinen Ramesseum, hvor den oprindelig overordentlige store Statue af Ramses 11. ligger knust. De besøgte endnu en Gang Denderah og kom saa den 15. Februar til Kairo. Den hele Rejse havde taget 47 Dage, hvoraf 31 var brugte til den egentlige Rejse.

I Kairo forblev Stilling i længere Tid, besøgte endnu en Gang Pyramiderne ved Gizeh og den store Sfinks, som Mariette netop var i Færd med at faa mere udgravet. Han kom ogsaa til at overvære, at Kairo fra den 13. Marts var illumineret i 3 Dage, hvad der frembød et særdeles interessant Skue, og rejste saa ad Mamudje-Kanalen til Alexandria, som han endelig forlod den 4. April.

Beretningen om Stillings Rejse¹) udmærker sig ved en sjælden klar og saa omstændelig Fremstilling, at den næsten kan benyttes som Haandbog af rejsende. Den udmærker sig tillige ved flere gode Naturskildringer og er illustreret med adskillige gode Billeder.

Den næste danske, som har foretaget Rejse i Ægypten, var den daværende Avditør senere Overformynder, Konferensraad Th. E. Petersen 2), som indtraf dér i Decbr. 1855, men blev dér ikke længere end ca. 11/2l^l/₂ Maaned. Han har ikke givet nogen Beretning om sin Rejse i hint Land.

---

1) Stilling, Reise i Ægypten, Kbh. 1869. — Stilling døde 1891.

2) Død 1907.