FraMexico. Ernæringsmidler: l Byen Mexico findes talrige Nixtamel-Møller, hvorfra Nixtamel Massen udsælges; den behandles i store Kar med en kogende 3 pCt. Kalkmælk, hvori den henstaar 5-^—6 Timer, indtil den er bleven blødgjort, hvorpaa den udvaskes og males sammen med Vand til en Dejg, som sælges straks, idet den ret hurtig gærer. Denne Dejg er sammenhængende og lader sig klappe ud i Hænderne til en Pandekage, som straks lægges paa Rlikpladen »el comal« uden Smørelse, og i Løbet af et Par Minutter er den bagt og kaldes en »tortilla«. Hele Bybefolkningen spiser disse tortillas. »Arbejderen medbringeren Stabel paa ca. 20^—30 tortillas i et Forklæde, som er bundet sammen i Hjørnerne, og ved Spisetid gør han lidt Ild af et Par Pinde eller Trækul, og spreder sine tortillas over Gløderne for at gøre dem mere delikate.

Kogte brune Bønner; Ris dyppet i kogende Fedt og dernæst
kogt med Løg og Tomater samt tortillas, er den almindeligste
Ernæring.

Istedetfor Majspandekagerne »tortilla», som her erstatter Brød for langt den største Del af Befolkningens Vedkommende, anvendes i Troperne en Kæmpeart af Bananer, som skaaret i tykke Skiver paa en 3—43^—4 Tommer i Diameter bliver udbanket og stegt til Pandekager. Ris præpareret i kogende Fedt, og derefter kogt i Vand, samt kogte brune Bønner (frijoles) spises af enhver Mexicaner til Middag og Aften.

Foruden disse Hovedretter kendes utallige andre, som sammensatte danner et almindeligt 4—54^—5 Retters Maaltid. Majsmasse fyldt med hakket Kød og en Mængde forskellige Krydderier, eller hel Peber fyldt med lignende Sammensætninger er yndede Retter, hvorimod rene Kødretter er faa og enkle, saa som en Skive Kød stegt paa Rist, og til ingen Retter anvendes Sauce, uden netop den almindelige vegetabilske Sauce, lavet af presset chile, Tomat og Løg, og gjort flydende ved Tilsætning af Vand Maaltiderne afsluttes i Reglen med en »dulce» (Kompot) lavet af kogte Frugter med rigelig Tilsætning af Sukker.

Smør kendes næsten ikke, hverken til Bord eller Køkkenbrug, og Te er først med Udlændinge indført i de bedre Hjem. Kaffen drikkes som kold Ekstrakt tilsat varm Mælk, og Chokolade er en yndet Morgen- og Aftendrik, Landet frembringer Kakao, men Fabrikationen af Chokolade er slet, og indenlandsk Chokolade er tilsat Kanel, Nellike, Mel og Sukker.

Agerbrug: Da Republiken strækker sig ca. 14°, til ca. 33°, nordlig Bredde, samt bestaar af Kystland, Bjærgland og Højland, kan næsten alt i Planteriget finde passende Forhold. Majs er den mest almindelige Kornsort, som dyrkes overalt, men selv ikke da rækker Høsten til til Forbruget. I daarlige Aar har Staten maattet indføre Majs fra Argentina, for at Prisen ikke skulde fordobles.

Af de vigtigste Agerbrugsartikler nævnes: Sukkersprit, Majssprit, Pulquesprit, Druesprit, Sesambønner, Bomuld, Indigoblaat, Ris, gule Ærter (arvejon), Havre, Sukker, Jordnødder, Kakao, Kaffe, søde Kartofller, Cascalote, Byg, Rug, tør Pebber,

grøn Pebber, chicle (Tyggegummi), brune Bønner, garbanzo (store Ærter), Copal Gummi, Mezquite Gummi, store gule Bønner, Henequen, Higuerilla (Recin), Rastchonc, Ixtle(Pibe), Lin. ser, Hørfrø, Mezcal, Honning; Kartofler, Pulpue, Jalaparødder, Ramie, Majroefrø, Hvede, Tepuila, Tobak, Vanille, Druevin. Zarzaparillo (Rødder).

Blandt de utallige Frugter nævner jeg:

Ahuacate, Anona Arrayan, Bonete, Cabezq de Negro, Caimito, Capulin, Kastanjer, Kirsebær, Cidra, Ciruela, Kokos, Cuajilote, Fersken, Chico, Zapote, Chirimoya, Dadler, Aprikoser, Hindbær, Jordbær, Garambullo, Granatæbler, Figen, Hobo, Huamuchil, Ficama, Jinicuil, Jocaixtle, Lima (Citronart), Citron, Limon, Real, Mamey, Mango, Æbler, Melon, Membrillo, Mora, Nanche, Appelsiner, Lima-Appelsiner, Nødder, Papaya, Pærer, Ananas, Peiion-Nødder, Pitahaya, Bananer, Quioto, Vandmelon, Tamarinder, Tejocote, Timbiriche, Toronja, Tuna, gul, hvid og sort Zapote.

Industrien er langt fra saa alsidig, som den burde være, og endnu mangler adskillige Grene, som næsten alle kunde blive rentable. Landets Forbrug af alle Slags vævede Bomuldsvarer er fabrikeret af moderne Væverier; finere Uldvarer indføres endnu for en stor Del fra Evropa.

Indførslen: Svinefedt. Der indføres aarligt 8 Millioner Kilos til en angivet Værdi af ca. 3V₂ Million Pesos. Denne uhørte Mængde Fedt indføres fra de forenede Stater. Svineavl her i Landet er saa uorganiseret, at det eventuelt vilde være værd at studere Sagen, idet Befolkningen forbruger Fedt i større Mængde til al Madlavning som Ris, Bønner etc. hvilke er Hovedretterne. Det saakaldte Svinefedt indført fra Staterne er rimeligvis en Blanding af vegetabilsk og dyrisk Fedt.

Ost indføres til en Værdi af 542,000 Pesos (800,000 Kilos),
alene fra Holland 450,000 Kilos og fra Staterne 225,000 Kilos.

Lim indføres i en Mængde af 240,000 Kilos til en Værdi
af 85,000 Pesos, hovedsagelig fra Tyskland og Frankrig.

Skindhandsker. 3,900 Kilos til en Værdi af 110,000 Pesos. Størsteparten fra Frankrig. Skindhandsker og Lædervarer i Almindelighed er eventuelt et Felt, hvor dansk Industri kunde konkurrere.

Hamp, Hør og Ramie indføres i en Mængde af 250,000
Kilos til en Værdi af 145,000 Pesos, hovedsagelig fra England.

Kartoffelmel. 1,600,000 Kilos til en angivet Værdi af 175,000 Pesos, hovedsagelig fra Tyskland, Frankrig og Holland. Mon ikke der fabrikeres Kartoffelmel i Danmark? Varen, der sælges her, er meget smudsig.

Kridt indføres mest fra Staterne. 68,000 Kilos. Værdi
18,000 Pesos.

Indførslen er 205 Millioner Pesos aarlig.

Udførslen er 293 Millioner Pesos aarlig, hvoraf alene 180 Millioner i Mineralier, saaledes 62 Millioner Guld, 80 Millioner Sølv, 38 Millioner i andre Metaller. Af vegetabilske Stoffer udføres for 90 Millioner, af dyriske Stoffer for 16 Mill, og af forarbejdede Stoffer for 4 Mill. Der er saaledes et Surplus paa ca. 90 Mill. Pesos aarlig, og da Mineindustrien samt Industrien i Almindelighed er drevet af Udlændinge, tør det formodes, at Størsteparten af dette Surplus tilfalder de herboende Fremmede, og ikke Landets egen Befolkning.

Husflid. Paa forskellige Hold laves af Indianere en Mængde Lertøj, som er overordentlig billigt og næsten udelukkende bruges i Køkkenet istedetfor Metalkar, Pander og Gryder, Keramik fra Guadalajara, Oaxaca og Cuernavaca samt Fletværk paatænkes forbedret af Undervisningsministeriet for at indføre hurtigere og mere moderne Arbejdsmetoder.

Skibsfart. I Golfen indbringes aarligt 380.000 Tons, alt
pr. Damper; Sejlskibe er omtrent udeladte. Paa Pacifickysten
indkommer 46,827 Tons pr. Damper og 6,000 Tons pr. Sejlskibe.

I Golfen er Antallet 687 med Register Tons Brutto 2,675,000
Pacifickysten 422 « » < i 889,000
Udgaaemie Dampere udfører i Golfen 302,000 Tons,
— — paa Pacific Kysten 14.000 Tons.
I Golfen løber følgende Liniers Skibe under Kontrakt
med Staten:
Frederick Leyland & Comp, Liverpool-Veracruz.
Hamburg American Line. Hamburg-Veracruz.
Harrison Line. Liverpool-Veracruz.
New-Xork & Cuba Mail S. S. Co. Ncw-York-Veracruz
S. S Line. U.S. Havne-Mexicanske Havne
Atlantic & Mexico Gulf Line. Mobile til mex. Havne.
Markley & Miller. Mob. til Laguna del Carmen.
Canada Mexico Atlantic Line. Montreal-Tampico
Southern S. S. & Banana Comp. Gasveston-Frontera.
Montes Line. Progreso New-Orleans.
Paa Pacific Kysten løber følgende Liniers Skibe under
Kontrakt med Staten;
Costa del Pacifico. San Francisco-Mazatlån.
Kosmos Line. Hamburg-Acapulco.
China Commercial. Hong-Kong-Salina-Cruz.
The Toyo Kissen Kaisha. Yokohama-Salina-Cruz.
Naviera del Pacifico. Mazatlån.-Californien.

Undervisningen. Ved Centenariefesterne i September 1910 indviedes det mexicanske Universitet, hvis Konsistorium er dannet af en Rektor, Direktørerne for de forskellige fakultative Skoler, saasom Mellemskolen, Retsskolen, Medicinskolen, Ingeniørskolen, Skolen for Kunst, og Skolen for højere Studier.

Foruden disse sidder som Delegerede to Lærere og én
Elev fra hver Skole med Ret til Ordet, men ikke Stemmeret
i Raadet.

Rudimentære Skoler. Ifølge Lov af 30. Maj 1911 blev den udøvende Magt autoriseret til at anvende 300,000 Pesos aarlig til Etablering og Underhold af slige Skoler for at undervise Indianerne i at tale, læse og skrive Spansk, samt i Brugen af de fundamentale aritmetiske Operationer, i 2-Aars Kursus.

Befolkningen bestaar af Hvide og Kreoler, som er af ren evropæisk Oprindelse eller lidet blandet; Mestizerne, som er Blandinger; og de rene Indianere. Mestizerne er i Flertal, og danner Kærnen af Haandværker- og Arbejderstanden, hvorimod Indianerne hovedsagelig gør det allerlaveste og haardeste Arbejde i Marken for de Hvide og Kreolerne, hvilke sidste i Reglen bor i Byerne.

Indianerne bor ude i Landet, og tæller ca. 3,000,000, som

taler ca. 60 forskellige Dialekter.
Af 3,600,000 skoleaarlige bliver kun 900,000 underviste

i 12,418 Stats- og Privatskoler. I Betragtning af at store Strækninger
er tyndt befolkede har man kalkuleret, at for at undervise
alle skoleaarige, vilde der kræves ca. 80,000 Skoler til en

omtrentlig Udgift af 40 Millioner Pesos aarlig.
De 300,000 Pesos, der er bevilgede, vil kun gøre det mu

ligt at etablere en rudimentær Skole for hver 7,500 | | Kilometer
med 38,000 Analfabeter, baade skoleaarige og Voksne,
eller 13,600 skoleaarige, og saa er der kun beregnet 600 Pesos
aarlig til hver af disse Skoler. Med saa smaa Midler og
saa stort Antal Elever har Undervisningsministeriet faaet en
næsten urealisabel Opgave.

Hæren:

Hæren tæller 8 Divisionsgeneraler. 36 Brigadegeneraler
samt 37 Brigadieres.
Rytteriet bestaar af 20 Regimenter hver med:
l Oberst,
l Oberstløjtnant,
l Major,
4 Iste Kaptajner.
4 2den Kaptajner.
8 Iste Løjtnanter.
8 2den Løjtnanter.
4 Stabsergenter.
4 Oversergenter.
32 Sergenter.
48 Korporalel.
16 Musikere.
318 Menige.
Fodfolkstyrken tæller 34 Batallioner, hver inddelt i 4
Kompagnier med Officerer som anført ovenfor, og af Underofficerer
4 Oversergenter, 36 Sergenter, 76 Korporaler og 440

Menige.
Ingeniører: l Batallion med en Styrke lig Fodfolksbatallio

nerne.
Artilleriet: Bestaar af 5 Regimenter hver paa 4 Batterier,

med en Mandstyrke paa 330, og 31 Offisersheste, 98 Saddelheste
til Menige, samt 240 Muler. Desforuden ekisterer et
Mitrailleuse Regiment, inddelt i 2 Kompagnier, samt en Eska

dron »Madsen« Geværer.
Aspirantskolen tæller omtrent 280 Officerselever.
Elevskolen tæller omtrent 375 Elever.
I Hovedstaden forefindes endvidere Skydeskole, Artilleri

museum, Tøjhus, Vaabenfabrik, Støberi, Krudtværk, Patron

fabrik, Laboratorium og Konstruktionskorps.
Marinen: Herunder findes et Arsenal og en Flydedok, en

Kadetskole med ca. 70 Kadetter, 2 Øvelseskorvetter, 5 Kanonbaade,
l Transportskib, 6 Bugserbaade og nogle mindre Vagerog
Fyrdampere.

Som Følge af den fortsatte Revolution er Hæren bragt op til nu at tælle over 60,000 Mand, foruden de forskellige Staters Militær, og Indenrigsministeriets beredne Rural-Korps (beredne Gendarmer) hviket altsaa m. H. t. den federale Hær vil sige, at den er bragt op tif det dobbelte Antal, af hvad den var under Porfirio Diaz.