The Iron Ore Resources of the World; an Inquiry made upon the Initative Committee of the XI International Geological Congress. Stockholm 1910. 2 Vols (1068 S. + 22 Tvl) + Atlas (43 Kort).

Det er et Spørgsmaal af allerstørste Betydning, som Komiteen for Geologkongressen i Stockholm har taget op, nemlig at faa samlet alt, hvad man ved om Verdens Beholdning af Jærnmalm. Allerede nu er det jo nemlig i mange Lande saaledes, at den forhaandenværende Jærnmalm daarlig kan dække Forbruget, saa at det manglende maa erstattes med Indførsel fra andre Lande, og det er selvfølgelig übehageligt at skulle være afhængig af Udlandet i Henseende til et for enhver Industri saa nødvendigt Raastof.

Statistiken er udført paa den Maade, at der overalt skelnes mellem den virkelige (»actual«) og den mulige (»potential«) Beholdning; ved den sidstnævnte forstaas en Malm, der enten er saa uren eller findesünder saa uheldige Lejringsforhold eller i saa afsidesliggende Egne, at den ikke for Tiden egner sig til Udnyttelse; dog vil den sandsynligvis kunne komme til Anvendelse, efter Haanden som den virkelige Beholdning opbruges. Ide Lande, hvor Beholdningens Størrelse meget vanskelig kan vurderes, er Tallene erstattede med saadanne Angivelser som »betydelige« eller »enorme« Mængder.

For Evropas Vedkommende stiller Forholdet
sig saaledes for de jærnrigeste Landes Vedkommende
(Tallene angiver Millioner Tons):

Af disse Tal synes det at fremgaa, at det navnlig er Tyskland og Frankrig, der iøvrigt begge har deres største Jærnlejer liggende i Lothringen nær Grænsen mellem Landene, der i den nærmeste Fremtid har Udsigt til at kunne dominere det ev

ropæiske Marked. Storbrilanien, som for Tiden er overfløjet af Tyskland (aarlig Produktion henhv. ca. 16 og 27 Mill. Tons), og som oven i Købet kun kan dække sit Behov af Raajærn ved at indføre betydelige Mængder Malm fra Spanien, kan derimod venle en Gang i Tiden igen at komme til at indlage den første Plads i Evropa. Sverrig kan vel nok forøge sin aarlige Produktion (ca. 6 Mill.) betydelig, men kan iøvrigt aldrig komme til at spille nogen særlig stor Rolle; Norge, som for Tiden producerer overordentlig lidt, kan formodes at ville komme til at overgaa Sverrig.

For hele Verdens Beholdning stiller Tallene sig
saaledes:

Hvad der først og fremmest falder i Øjnene, er den store Beholdning i Amerika, og det er her væsentlig to Lande, der sidder inde med det meste Jærn. De Forenede Stater, som for Tiden producerer mest Jærnmalm i Verden (ca. 50 Mill. Tons), har en virkelig Beholdning paa over 4000 og en mulig paa 75,000 Mill. Tons; det bemærkes imidlertid, at der i disse Tal kun er medregnet Malm med over 50 pCt. Jærn; tages de med, der indeholder 35^—50 pCt., og som under mange Forhold kan være udmærket anvendelige, faas ganske andre Mængder; der findes saaledes ved Øvresøen et Malmdistrikt, der indeholder 37 —41 pCt. Jærn og som anslaas til 276,250 Mill. Tons. Ny Foundland, der angives at besidde 3.500 Mill, virkelig og en »enorm« mulig Beholdning, spiller for Tiden kun en meget ringe Rolle i Produktionen. Det samme er Tilfældet med de andre Verdensdele, hvoraf navnlig Afrika og Asien er meget lidt undersøgte; for den førstnævnte angives enorme Beholdninger i Transvaal, mens Asien har »sandsynligvis enorme« Beholdninger i Kina.

Den virkelige Beholdning af Jærnmalm for hele Jorden, der tilsammen er 22,408 Mill. Tons, kan antages at indeholde 10.192 Mill. Tons Jærn; det nuværende aarlige Forbrug af dette er ca. 60

Mill.; og regner man med en jævn Stigning af Forbruget, i Lighed med hvad der hidtil har været Tilfældet, skulde Jordens virkelige Jærnbeholdning være opbrugt i omtrent 60 Aar; imidlertid-er -er der ingen Tvivl om, at man til den Tid vil- være i Stand til at anvende de mulige eller de for Tiden kun lidt kendte Beholdninger, og de vil kunne slaa til i en uoverskuelig Fremtid.

Derimod kan det ikke nægtes, at Forholdene stiller sig meget ugunstigt for de evropæiske Lande, naar man ser fremad i Tiden; den forholdsvis ringe Jærn- (og forøvrigt ogsaa Kul-) beholdning i Evropa maa sikkert bevirke, at Industriens og dermed hele den materielle Kulturs Tyngdepunkt mere og mere vil vandre herfra og over til de andre Verdensdele.