C. C. Christensen og- A. M. R. Krogsgaard: Fysisk Kort over Europa. Brinkmann og Richter. Kjøbenhavn.

Det er et Vægkort til Skolebrug, der her foreligger. Fornmalet med et saadant Kort er at give et saa tydeligt og let overskueligt Billede, at Beskueren faar et klart og bestemt Indtryk af de fremstillede Landes Relief og de Vilkaar, de i Kraft af de ved dette Relief bestemte Naturforhold byder Befolkningen. Dette opnaas som bekendt ved Benyttelsen af forskellige Farver og Signaturer. J Valget af disse ligger hovedsagelig Kartografiens Kunst; og det forekommer os, at Christensen og Krogsgaard har øvet denne Kunst med en sjælden lykkelig Haand og fremstillet et Kort, der staar langt over, hvad vi er vant til at se her hjemme. — De anvendte Farver er smukke, staar godt sammen og skiller skarpt fra hverandre.

Lavlandene er givet med grøn Farve, medens Højlandene fremtræder i hvidt og brunt. De første træder derved meget tydeligt frem, saa Børnene vil have let ved at vise, hvor de forskellige Sletter findes, ligesom ogsaa Modsætningen mellem Wales og Østengland o. s. v. derved springer i Øjnene. Og da Kortet ogsaa er forsynet med Bygsignaturer, ses det, at Højlandet er fattigt paa Byer o; Mennesker, medens Stædernes Antal er langt større i Lavlandet, l det hele taget frembyder Kortet megen Anledning til værdifulde lagttagelser fra Børnenes Side, hvorved der gives Læreren Lejlighed til at forklare mangt et geografisk Fænomen.

De lavere Højlande (200^—500 M.) er givet med hvidt. Derved ser man f. Eks., at det engelske Lavland ingenlunde er fladt, men gennemdraget af anselige Bakkekæder — at Højfrankrig sænker sig brat mod Rhonedalen, men jævnt mod Vest og Nord o. s. v. Det næste Højdetrin (500—1500 M ) er givet med brungult, medens der til Egne over 1500 M. er valgt mørkebrunt. Derved fremtræder Forskellen mellem Højbjærge som Alperne og Pyrenæerne og Mellembjærge som Wales, Højfrankrig og de tyske Bjærge, ligesom ogsaa de enkelte Toppe, der i Mellembjærgene hæver sig op over Kammene, ses som mørkere Pletter mod en lysere Baggrund. Paa denne Maade fremgaar det rent anskueligt, at Ural, Karpaterne og Højfrankrig med deres Toppe naar over 1500 M.

Hvor Terrænnet skraaner stærkt, er der tegnet Bjærge, og Kortet har vundet meget derved: det giver nemlig mange værdifulde Oplysninger om Landskabets Udseende. Herved vises ') adskillige stejle Bakkedrag f. Eks. de skaanske Aase, de nordtyske Morænebakker, Bakkeøerne i Posletten, de Plateauer, hvis Beliggenhed har faaet de tyske Floder til at gøre en eller anden uforstaaelig Krumning, 2) mange dybe Dale f. Eks. Sænkningerne mellem Weichsel og Oder („Oderbruch"), s) Bjærgenes Form: man ser saaledes, at Vesuv og Ætna har Kegleform, at Korsikas Bjærge danner en Række Parallelrygge, at Bosniens er Kæder med fælles Strygningsretning etc. Som man ser, altsammen noget, man kan lade Børnene lære ud af Kortet.

Flodernes Betydning ses l) ved de store Byer, der ligger ved deres Mundinger og Bredder, og s) ved de Kanaler, der sammenknytter dem. Af Søer er medtaget de større Søer og en Del Smaasøer for at betegne særlig sørige Jordstrøg. Moser og Sumpe er givet med én Skravering, Stepper og Marsk med en anden. Disse Signaturer kan imidlertid kun ses paa nært Hold. Der er brugt to Havfarver, en lysere for de lavvandede og en mørkere til de dybere Have. Derved kan man f. Eks. se, at Vesterhavet og Østersøen er lavvandede Have, der i Dybde ikke kan maale sig med det sorte eller det kaspiske Hav — at en dyb Rende strækker sig langs den norske Kyst — at der er dybe Huller i stersøen — at de fleste Øer, f. Eks. de britiske, ligger paa Landgrund sammen med Kontinentet <>: de er løsrevne Dele af Fastlandet — at Island og Færøerne er selvstændige (oceaniske) Øer, o. s. v.

Landstrækninger, der ligger lavere end Havniveauet, f. Eks. Dele af Holland, er givet med blaagrøn Farve, mens Søerne allesammen fremtræder i mørkeblaat, hvorved de let falder i Øjnene. De store Ismarker i Alperne, Norge og paa Islands ses umiddelbart paa Kortet ligesom ogsaa Vandfald, Bjærgpasser etc. ved Hjælp af de Signaturer, hvormed de er betegnet.

Byerne er tegnet noget større end man sædvanlig ser det paa et saadant Kort. Derved er opnaaet, at de træder tydeligere frem; og da der til Gengæld ikke er afsat særlig mange, virker deres Tilstedeværelse ikke forstyrrende. Byer med over en 1/s Mill. Indbyggere er betegnet med et lille Kvadrat, dog saaledes at de 7 Millionbyer fremtræder større end de øvrige. Byer med

et Indbyggerantal mellem 500,000 — 100,000 figurerer som en rund Plet; det samme er Tilfældet med Byer under 100,000 Indbyggere, kun er Pletten her mindre. Endelig angives Byer under 40 — 50,000 med ganske smaa Prikker, som dog ses tydeligt paa nært Hold. Denne Fremgangsmaade bar f. Eks. medført, at Norge og Sverrig bar faaet en Del af deres Byer med; men at kun Kristiania, Stockholm og Gøteborg falder stærkt i Øjnene.