Arthur Chervin: Anthropologie Bolivienne. Tome I—III, Paris 1908.

Under den af de Créqui Montfort og Sénéchal de la Grange ledede store Ekspedition til Bolivias Højsletter blev der paa Foranledning af Forfatteren og efter hans Forskrifter udført en De) antropometriske Undersøgelser, der danner Grundlaget for det her foreliggende Værk, som i tre statelige Bind omhandler de to bekendte, meget nærstaaende Indianerstammer Aymaras og Quechuas Antropologi. Første Bind indeholder Etnologi, Demografi og metrisk Fotografi, andet Bind Antropometri og tredie Bind Kraniologi, alle med talrige Illustrationer i fortrinlig Udførelse. Størst Interesse har den almindelige etnologiske Skildring af den undersøgte Befolkning, som vel er noget bred, men som indeholder meget nyt, og som giver en udførlig og vistnok i det hele paalidelig Fremstilling af Samfundsforhold og Levemaade i disse afsideslig

•

gende Egne med deres ejendommelige Halvkultur paa Grænsen mellem det mere civiliserede Kystland og det ganske uciviliserede Indre. Befolkningens fysiske Antropologi er mindre tilfredsstillende behandlet. Forfatteren har givet Anvisning paa en Undersøgelsesmetode, som i rent teknisk Henseende er saa fuldkommen som overhovedet muligt, og Arbejdet er upaaklageligt udført, men Antallet af undersøgte Individer er meget ringe, og Behandlingen af del tilvejebragte Materiale for omstændelig. Resultatet er derfor ogsaa blevet noget magert i Forhold til den Vidtløftighed, hvormed det fremstilles, og navnlig under Hensyn til, at Sydamerikas øvrige Befolkning ikke er og aldrig vil blive undersøgt efter det her anvendte Princip. Den antropometriske Metode, som Forfatteren har ladet anvende, er i det væsentlige den samme, som efter Bertillons Forslag anvendes til Fremstilling af Forbrydersignalementer, suppleret med Præcisionsfotografering. Der er ingen Tvivl om, at man ad denne Vej opnaar en meget stor Nøjagtigbed, og i øvet Haand er Metoden hverken særligt vidtløftig eller besværlig at anvende, men den individuelle Variabilitet er overalt i Verden saa betydelig, at der hverken ved denne eller ved nogen anden Metode kan opnaas sikre Resultater, naar Antallet af undersøgte Individer ikke er nogenlunde stort, og her er det kun lykkedes at faa undersøgt ialt 208, af hvilke en stor Del er Straffefanger. Det skal dog siges, at Forf.'s Behandling af det lille Materiale er særdeles indgaaende. Han har sammenstillet Maalene i en Mængde tabellariske og grafiske Oversigter med meget udførlig Tekst og i det hele bestræbt sig for at faa saa meget som muligt ud af sit Stof, men han har ikke rigtig forstaaet at sondre mellem væsentligt og uvæsentligt. Det har saaledes ikke nogen særlig Interesse at erfare, hvorledes Forholdet mellem Længden af Langfingeren og Lillefingeren er, naar man savner Oplysninger f. Eks. om Hovedets relative Størrelse og om, hvorledes det forholder sig med det af Forbes iagttagne, vistnok enestaaende Fænomen, at Laarbenet er kortere end Skinnebenet, ligesom det kun har ringe Interesse, at Forf. troer at kunne paa vise en übetydelig Forskel mellem de to undersøgte Stammer, naar han ikke omtaler, at de ogsaa i andre Henseender synes at afvige ret betydeligt fra alle andre Folkeslag. Disse Mnngler staar i nøje Forbindelse med, at Forf. har valgt en Undersøgelsesmetode, som ellers ikke benyttes ved Studiet af Raceforskelligheder, og har lagt mere Vægt på a Arbejdets rent tekniske Side end paa den mere videnskabelige Behandling af de foreliggende Spørgsmaal. Forf. har med stor Grundighed gjort Rede for hele Metodens Teknik, som forresten allerede i mange Aar har været vel kendt og værdsat efter Fortjeneste, men han har ikke været opmærksom paa, at de omhandlede Folkeslags fysiske Forhold og da navnlig deres Proportionering er af den allerstørste Interesse, fordi de kaster Lys over Raceforskellighedernes Aarsager eller, om man saa vil, over Livsvilkaarenes Indflydelse paa Racernes Bygningsforhold. Den Omstændighed, at Laarbenet er kortere end Skinnebenet er i og for sig ikke mere interessant end Forholdet mellem Længden af Langfingeren og Lillefingeren, men at det netop er Tilfældet hos et saa udpræget Bjergfolk, som dem der her er Tale om, medens alle andre sydamerikanske Indianerstammer, der i andre Henseender staar disse Bjergfolk meget nær, har Laarben som er betydeligt længere end Skinnebenene, det er en Ejendommelighed, der vel fortjente en nærmere Undersøgelse.

Paa lignende Maade forholder det sig med den rigt illustrerede, kraniologiske Del af Værket, som bl. a. indeholder en enestaaende Række Gengivelser i Fotogravüre af ikke mindre end 432 Kranier efter Præcisionsfotografier fra Siden, forfra, bagfra og fra oven, ganske vist i ret lille Maalestok. Til Fotografering af dette anseelige Materiale har Forf. anvendt en af Bertil lon angivet Præcisionsteknik, der i Modsætning til almindelig Fotografering tillader en nøjagtig Udmaaling af Kraniets Dimensioner paa Billedet og forsaavidt frembyder store Fordele. Metoden er fortrinlig og beskrives med stor Grundighed, men Forf. har heller ikke her været opmærksom paa, at Teknik kun er et videnskabeligt Hjælpemiddel, som kun har Værdi, for saavidt det tillader en Løsning af videnskabelige Spørgsmaal, der ikke kan løses ad anden eller lettere Vej. Det her foreliggende Materiale er gamle gravfundne Kranier, af hvilke en stor Del er mere eller mindre kunstigt deformerede, og en rationel anatomisk Beskrivelse af dem vilde have haft stor Interesse, men herpaa har Forf. ikke indladt sig. Detailleret Præcisionsmaaling af Kranier er ikke noget nyt. Navnlig Benedikt og v. Török har angivet udmærkede og meget omstændelige Metoder, som dog aldrig har faaet praktisk Anvendelse, fordi det dermed forbundne betydelige Arbejde ikke

stod i rimeligt Forhold til Resultaterne. Der er heller ingen Udsigt til, at Forf. vil komme til at danne Skole med den af ham anbefalede Metode, da det ikke er lykkedes ham at yde noget positivt Bidrag til Løsningen af det Spørgsmaal, der her har størst Interesse, Spørgsmaalet om, hvorvidt den i tidligere Tid almindeligt anvendte, kunstige Deformering af Hovederne, der nu er gaaet af Brug, har haft nogen Indflydelse paa den nulevende Befolknings Hovedform. Hvis der paa denne Maade var ført et Bevis for Metodens Fortrin, kunde der være Tale om, at ogsaa andre vilde benytte den, men Forf.'s Anbefaling er ikke tilstrækkelig. Der er fuldt op af kraniometriske Metoder i Forvejen, og ikke blot Præcisionstekniken men al detailleret Udmaaling af Kranier er i de senere Aar kommen stærkt i Miskredit.

Selv om der saaledes kan være et og andet at indvende, saa er det dog et stort og i mange Maader interessant Arbejde, der er behageligt frit for Teorier og Hypoteser, og giver en grundig objektiv Beskrivelse af Folkeslag, som ikke har været nærmere kendte før. Og selv om den rent tekniske Side af Arbejdet er behandlet med større Vidtløftighed end nødvendigt, saa indeholder den dog mangt og meget af betydelig Interesse. Det er i mange Henseender et særdeles lærerigt Værk af stor og blivende Værdi.