Otto Nordenskjold: On the Geology and physical Geography of East-Greenland. 1907. Medd. om Grønl. 28, 1909 (151—284, 5 Tvl. og l Kort).

De Undersøgelser, der ligger lil Grund for denne Afhandlig, er foretagne paa Carlsbergfondets Ekspedition under Ledelse af Amdrup i 1900; men der gives tillige en Oversigt over, hvad der vides fra tidligere Ekspeditioner, og ud fra del hele foreliggende Materiale gives der en sammenhængende og meget interessant Skildring af de geologiske og fysisk-geografiske Forhold i den Del af st-Grønland, der omgiver de store Fjorde Scoresby Sund, Kong Oscars og Kejser Franz Josephs Fjord.

Angaaende Fordelingen af de geologiske Formationer maa henvises til det med Afhandlingen følgende Kort; foruden Grundfjeldet findes først en Række Sedimenter fra Silur, Devon og Trias, der i Almindelighed udmærker sig ved deres fremtrædende røde Farver og ved at indeholde meget faa Forsteninger, og dernæst Aflejringer fra Ræt-Lias og Tertiærtiden, der oftest er forsteningsrige og ikke rødfarvede. Desudes findes der to Sæt Eruptivbjærgarter, dels mere forskelligartede, sandsynligvis fra den palæozoiske Tid, og dels den tertiære Basalt, der indtager et meget stort Omraade.

Terrænformerne af de forskellige Formationer beskrives meget indgaaende og oplyses yderligere ved talrige Fotografier. Af Yderlandet udmærker Grundfjeldet paa Liverpool Kysten sig ved overordentlig kuperet Terræn med særdeles spidse og stejle, om end ikke meget høje Bjærge; Basaltterrænel er mere plateauagtigt, om end med en Del pyramideformede Toppe, hvoraf dog ingen rager op over den almindelige Højde; Sedimentbjærgenes Terrænforhold er meget forskelligartede paa Grund af den store Afveksling i Bjærgartsbeskaffenheden, og der findes alle mulige Overgange fra stærkt kuperede til fuldstændig flade Former. Endelig udmærker de løse Jordlag og Kvartærtidens Aflejringer sig ved deres overordentlig jævne Overflade. Det høje Inderland, umiddelbart op til Indlandsisen, og sandsynligvis ogsaa under denne, udgør et nogenlunde jævnt Plateauland, gennemskaarel af dybe og brede Dale.

De forskellige Indvirkninger, som Isen har udøvet paa Landoverfladen, beskrives udførligt, navnlig maa her fremhæves de karakteristiske »Cirkusdale«. som fremtræder meget smukt i Basaltomraaderne.

raaderne. Efter den Grad, i hvilken Erosionen har paavirket Terrænet i Østgrønland, kan man i Almindelighed adskille tre Hovedtyper: l) det før omtalte Indlandplateau, der ikke har været Genstand for nogen særlig stærk Erosion, 2) den alpine Region udenfor foregaaende, hvor Is- og Vanderosion udhuler dybe Dale, adskilte ved skarpe Kamme og Toppe, og 3) Kystlandet, hvor Nedbrydningen har virket saa længe, at alle større Ujævnheder er fjærnede, saa at man faar el mere bølgeforme! Landskab med afrundede Forhøjninger.

Et karakteristisk Fænomen, som optræder almindelig her som i andre Polarlande, er den lodrette regelmæssige Stribning, som Bjærgskraaningerne ofte er i Besiddelse af, og som skyldes »Solifluktion« d. v. s. Nedglidning af løse, stærkt vandmættede Jordmasser paa et Underlag af frossen Jordbund.

Tavlerne, hvoraf nogle er farvelagte, giver
meget maleriske Billeder af de forskellige Landskabsformer.