Geografisk Tidsskrift, Bind 20 (1909 - 1910)

N. Hartz: Bidrag- til Danmarks tertiære og diluviale Flora. Danm. geol. Unders. II R. Nr. 20. 1909. (292 S. + Atlas m. 13 Tvl.)

O. B. Bøggild.

Side 335

Denne Afhandling giver en Oversigt over alt, hvad der vides om Udviklingen af Danmarks Planteverden fra (Je ældste Tider til og med Istiden; de de fleste Undersøgelser i den Retning er foretagne af Forfatteren selv, som hermed h;ir udført et overordentlig stort og fundamentalt Arbejde. De ældste danske Rester af højere Planter (udenfor Bornholm) stammer fra den jydske Cemenlslen og fra Brunkul Jene, de er imidlertid ret sparsomme og giver kun et ufuldkomment Billede af Landels Flora i TerlLerliden. Fra Istiden har man derimod gennem, de talrige inlerglaciale Dannelser opnaaet at faa en udstrakt Kendskab til den Tids Planteverden, der undertiden har haft et rent arktisk Præg, mens den lil andre Tider tyder paa, at Klimaet har været mindst ligesaa varmt som i Nutiden.

Side 336

Sæj'lig Inleresse har Forekomsten af Avnbøg og Gran, der ikke er fundne vildtvoksende her i Landet siden Istiden, mens en enkelt Form, Dulichium, endogsaa er helt uddød i Europa, og nu kun findes i Amerika. løvrigt udgjordes Inlerglacialtidens Planteverden væsentlig af de samme Former, som bor her nu til Dags. En særegen Stilling i vore Islidsaflejiinger indlager de saakaldle »Rav-Pindelag« i Diluvialsandet, der indeholder en Blanding af Planterester fra meget forskellig Tidsalder, der er blevne transporterede med Isen — hvorfra vides ikke — og ved dens Afsmeltning skyllede ud sammen med og aflejrede i Diluvialsandet.

Da Foif. i højeste Grad har Blikket aabent
for den praktiske Side ved enhver Sag, har han i

et særskilt Afsnit behandlet det vigtige Spørgsmaal om de jydske Brunkuls praktiske Anvendelighed; de Forsøg, der tidligere er gjorte paa at udnytte Brunkullene, er vel ikke faldne heldigt ud; men de talrige Analyser og Brændværdibeslemmelser af Kullene, der anføres i Afhandlingen, synes at Vise, til de ikke er væsentlig ringere end de tyske Brunkul, som brydes efter en meget stor Maalestok. I alle Tilfalde kan man være enig med Forf. om, at der bør foretages nærmere systematiske Undersøgelser, navnlig over Kullagenes Mæglighed og Udstrækning, som endnu kun er meget ufuldkomment kendte