E. J. Chambers. Canadas fertile Northland, Ottawa 1907. — Government printing office.

Den ovenfor nævnte Bog er hovedsagelig en Samling af Rapporter og Erklæringer, afgivne af vederhæftige Mænd, der i forskellige Livsstillinger har erhvervet sig nøje Kendskab til enkelte Dele af de store Landstrækninger, der indtager den nordligste Del af Amerika og henhører under det saakaldte Dominion af Canada. Det er dog ikke samtlige disse Egne, som Rapporterne og Erklæringerne gælder. De beskæftiger sig næsten alene med de Dele af de nye Provinser Saskatchevan og Alberta, der ligger Nord for det Vandskel, som mod Nord begrænser Saskalchevans Floddal, med Ungava, der ligger Nord for Provinsen Quebec, med Keewatin, der ligger Nord for Provinserne Ontario og Manitoba, samt med Distriktet Mackenzie, der ligger Nord for Provinserne Alberta og Saskatchevan.

Disse Landstrækninger har dog en ganske overordentlig Udstrækning. Arealet af de Dele af Alberta og Saskatchevan, der ligger Nord for det angivne Vandskel, kan anslaas til ca. 11760 g. Kvm. Ungava omfatter ialt 16696 g. Kvm., Keewatin 22126 og Mackenzie 26443. Dette overskrider med mere end ca. 14100 det dobbelte af Arealet i Konfederationens 4 oprindelige Provinser Ontario, Quebec, Nova Scotia og New Brunswick og er ca. 12800 g. Kvm. større end det hele, samlede Areal af de 7 ældre Provinser, tilføjet de Dele af de nye Saskatchevan og Alberta, der ligger Syd for Vandskellet.

Det er den tiltagende Tilgang af Indvandrere, som har fremkaldt Rapporterne og Erklæringerne.¹) Strømmen af Indvandrere har i Canada som i de forenede Stater hidtil gaaet mod Vest følgende Jærnbanerne, eflerhaanden som de blev byggede. Landet om Jærnbanerne i de sydlige Dele af Canada er nu hurtig i Færd med at blive optaget, og alt som de ældre Jærnbaner efterhaanden udsender Grene mod Nord, og Tanken om en ny transkontinental Jærnbane er dukket frem, er Opmærksomheden mere og mere bleven henledet paa de store, nordlige Distrikter, der kan betragtes som en Reserve for Overbefolkningen.

Allerede i 1905 blev der fremlagt en Opgørelse, som viste, at den store Tilstrømning af Emigranter snart vilde have gjort det umuligt at skaffe Land til dem i de nu koloniserede Dele af de vestlige Provinser, og dermed fremkom Ønskeligheden af en Anbringelse i de hidtil kun tyndt befolkede nordlige Landsdele.

Der paafulgte et Forslag om ved en udvalgt Komité at foranstalte en bedre Oplysning om hine Egne. Dette Forslag kunde dog ikke straks fremmes af Mangel paa Tid; men det genoptoges i Januar 1907 og førte da til de Rapporter og Erklæringer, som udgør Hovedindholdet af den anmeldte Bog, idet de dog nærmest kun omhandler Ungava og Mackenziebassinet, medens en nærmere Omtale af de øvrige Landsdele uden Tvivl kan forventes at fremkomme senere.

Saaledes som Rapporterne og Erklæringerne nu foreligger, giver de dog mange Oplysninger om de hidtil ret übekendte Egne, navnlig med Hensyn til Agerbrug og Kvægavl, Skovbrug, Fiskeri, Bjærgværksdrift, Klima og Samfærdselsmidlerne, om end Rapporterne m. m. ikke er sammenarbejdede, men kun fremsatte, ganske som hver enkelt af de raadspurgte har givet Svar.

Hvad Agerbruget og Kvægavlen angaar, da fremsættes den Mening, at de vil kunne give ret godt Udbytte paa mere end et enkelt Sted. Det findes angivet, at der udfordres en Gennemsnitstemperatur

---

1) Antallet af Invandrere har fra 1896 til 1906 udgjort 832,606 Personer.

af mindst lIVs⁰ R- f°r at man kan være fuldkommen sikker paa et godt Resultat; men om Vinteren end er meget kold, er der dog mange Egne, hvor Sommertemperaturen naar hertil eller endog er højere, langt op imod Ishavet, idet Isotermerne Vest for Hudsonbugten ikke som almindelig forudsat gaar fra Ø. til V. men i Retning mod N.V. eller N. Al Vegetation kommer mærkværdig hurtig til Modenhed under de nordlige Breddegrader paa Grund af Dagens Længde i Planternes Vækstperiode.

.Jordbunden er imidlertid langt fra overalt gunstig for Agerbrug. I Ungava er der intet Sletteland. Landet er klippefuldl og maa kaldes meget ujævnt og knudret, omtrent som Landet paa Nordsiden af Lake Superior, om ikke fuldt saa ujævnt som dette. Derhos er Klimaet for koldt, og der indtræffer Frost i alle Aarets Maaneder.

I Keewatin, der støder umiddelbart op til Hudsonbugten mod Øst, er Landet ikke højt, gennemsnitlig ca. 1000' og fladt mod Vest, og her for en stor Del skikket til Agerbrug. Der er ikke megen Nattefrost. Der findes derhos et Strøg ved Churchill¹) og nogle Strimler ved Jamesbugten, som anses for dyrkelige. Der findes dog omkring Churchill Jord, som endnu er frossen i Juli i en Dybde af 3^x/₂', men Laget er kun 8 " tykt og uden Betydning for Plantevæksten.

Arealet af dyrkeligt Land i Mackenzie og Alberta Nord for den 55. Breddegrad anslaas til at være af en meget betydelig Størrelse. Det bedste Strøg i saa Henseende er Egnen om Peace River, som til Dels alt er opdyrket ved Fort Vermilion (58¹/;)⁰ n Br.); hvor der er bygget en stor Dampmølle til Formaling af det høstede Korn. Der avles her Hvede, Byg, Havre og Ærter, og Udbyttet for 1906 angives at have været noget over 6000 d. Td.

Som gode Strøg nævnes ogsaa Egnen Nord for Winipeg Sø, hvor det dyrkelige Areal skal udgøre mellem 200 og 500 g. K vin., ved Lille Slave Sø, hvor Agerbrug drives af der bosatte Missionærer, ved Alhabaska Sø, hvor Kolonisation ved Fort Murray har fremkaldt en By med en Bank, Post- og Telegrafstation. Skole og Hoteller, men hvor Høsten altid trues meget af Nattefrost, endelig ogsaa ved Store Slave Sø.

Endnu langt nordligere, end hvor Kornavl kan drives, har det vist sig, at der med Held kan dyrkes Kartofler og andre Urter. Ved Fort Good Hope ved Mackenziefloden (66° 16' n. Br.) altsaa tæt ved Polarkresen, er den i mange Aar med Held dyrket Kartofler m. m. Her er Jorden dog stadig frossen.

I Ungava gaar Trægrænsen fra nogle faa Mile Syd for Ungavabugten til Nord for Richmondbugten. Den Rygning, som gaar langs Atlanterhavets Kyst med en Højde af 3000—6000', fra Indløbet til Hudsonstrædet sydpaa, er hovedsagelig skovklædt. Bugterne ved Havel har Skov i deres inderste Dele; men Kysten er nøgen indtil Hamilton Inlet (ca. 54° n. Br.), hvorfra Skoven naar lige ud til Kysten, medens de udenfor liggende Øer er træløse. Inde i Landet findes dog mange aabne Steder, og ude ved Kysten er betydelige Strækninger ødelagte af Ild, som Fiskere har antændt.

Vest for Hudsonbugten begynder Trægrænsen
ved Churchill, men gaar derpaa mod N. V., næsten
helt op til Ishavet.

Træbestanden er hovedsagelig Fyre- og Lærketræer, nogle Steder ogsaa Æsp. I det sydlige er Træerne store nok til at afgive godt Tømmer. I det nordlige er de tyndere og kun egnede til Fabrikation af Træmasse. Mangfoldige Steder har Skovbrande ødelagt store Skovstrækninger. Ved Peace River vokser Hindbær, Jordbær, Stikkelsbær og Ribs.

Der er hist og her meget Vildt. I Keewatin er saaledes det bedste Jagtdistrikt for Hudsonkompagniet. Der findes mange Ræve, Maarer, Oddere og Ulve, især Ræve, derhos ogsaa de Væseler, der giver Pelsværket Nerts. Vest for Winnipeg Sø ligesom ogsaa mellem Churchill og Nelsonfloden er der mange Elsdyr og Rensdyr. De sidste gaar ikke Nord for den 60. Breddegrad. Bævere maa ikke dræbes, men de fredes dog kun lidet, og der er ikke mange af dem. Stundom forekommer Bjørne og langt imod Nord Moskusokser, dog ikke Vest for Kobberminefloden.

Fiskerierne er Landets bedste Rigdomskilde. Der findes flere Steder i Søer og Floder saa mange Fisk, at der næppe kan rummes flere, og Fiskene benyttes i udstrakt Grad til Føde baade for Mennesker og Dyr. I nogle Egne er der tilmed mange flere Søer, end Kortene i Almindelighed angiver, saaledes især S. V. for Chesterfield Inlet. Kystfiskeriet ved Atlanterhavet tilhører New Foundland.

---

1) Det vil erindres, at det var ved Churchill, at Jens Munk overvintrede 1619—20.

I Ungava findes der et Strøg med Klipper, som synes at være nogle og tyve d. Mile langt og to til tre Gange saa bredt. Der findes her Jærnmalm af saa god Beskaffenhed, at der menes, at den vil kunne give et stort Bidrag til Canadas Forsyning med Jærn. I Mackenziebassinet er Undersøgelserne angaaende Mineralier ikke skredne videre frem, saa at der blot haves Antydning af, at der findes mange værdifulde Mineralier i Landet Nord for den 60 ° n. Br., især Nord for Athabaska Sø. Imellem denne og Peace River menes der al være store Pelroleumslejer, og ved Store Slave Sø betydelige Saltlejer. Enkelte Steder, saaledes især i Egnen om Fort Good Hope og ved Althabaska har man iagttaget stærke Udstrømninger af Gas. Kun Øst for Althabaska Sø synes man at have fundet Stenkul.

Klimaet er ganske vist meget koldt i Vintermaanederne, men dog med kun ringe Snefald i det indre. Den laveste Temperatur, som er iagttagen ved Fort Good Hope, er i Januar -f- 46 ° R., derimod har Temperaturen dér i Juli naaet indtil 24 °. Sommermaanederne er saaledes forholdsvis varme. I Mackenzie Bassinet sker Løvspringet midt i Maj, førend Isen endnu har forladt Floderne, og det foregaar overordentlig hurtigt.

Hvad Samfærdselsmidlerne angaar, har Opmærksomheden selvfølgelig meget knyttet sig til Besejlingen af Hudsonbugten. I dens sydlige Del, Jamesbugten. findes imidlertid ingen gode Havne, Vandet er lavt, og Flodmundingerne spærrede af Barrer. I den store nordlige Del er Churchill den eneste, naturlig gode Havn. Der er her dog Skibsfart egentlig kun i August Maaned. Derimod er der mange gode Havne paa begge Sider af Hudsonstrædet, saaledes især ved Digges Ø. Strædet kan nogenlunde sikkert besejles fra 1. Juli til 1. November, da Polarisen indtræffer, fylder den østlige Del af Strædet og stundom naar ind til dets Midte; men allerede i September indtræffer megen Taage og stærkt Snefald. Der er tilmed stærk Strøm i Strædet, ud efter langs Nordsiden og ind efter langs Sydsiden. Der er stor Forskel paa Vandstanden ved Ebbe og Flod. I Churchill stiger Vandet 9 til 16', i Ungavabugten ca. 50', hvad der er den næststørste Stigning, som overhovedet nogetsteds forekommer.

I det indre er det eneste praktiske Samfærdselsmiddel endnu hovedsagelig Fart med Kanoer paa Floderne. Dampskibe findes endnu kun faa Steder, paa Athabaska Sø og paa Mackenzie, der kan besejles fra den nævnte Sø og indtil Deltaet, hvor Sejlads atter er vanskelig, Skibsfart her finder Sted til Oktober. Flere Jærnbaneprojekter er fremsatte, saaledes angaaende en Bane fra Peace River over Athabaska til Churchill og en anden fra Winnipeg til samme Punkt.

Til Bogen er føjet en Række gode Illustrationer,
og den er ledsaget af en Samling Kort, der
oplyser de forskellige omhandlede Forhold.