Werken uitgegeven door de Linschoten-Vereeniging-. 1: De Reis van Jan Cornlisz May 1611 —1612, uitg. door S. Muller, VGravenhage 1909. LVI -f 226 Sider.

Hvorfor ved vi saa god Besked med engelske Sørejser, medens Hollændernes unddrager sig vor Opmærksomhed og ofte ikke er til at fa a Oplysning om i den trykte Literatur? — Fordi Hakluyt Society ved sine talrige Publikationer har sørget for at lægge det i engelske Arkiver og Biblioteker opbevarede Materiale af Kort og Rejsebeskrivelser frem for os, medens Hollænderne næsten intet har gjort i saa Henseende.

Paa denne Mangel er det den nydannede Linschoten-Forenings Opgave at bøde. Dens første Publikation maa derfor hilses med Tilfredshed, ikke mindst her i Landet. Hollændernes Rejser havde jo nemlig ofte det danske Monarkis Farvande som Maal, og vor ældre Søhistorie griber stadig ind i Hollændernes og fremkalder Alliance og Samvirken eller Konkurrence og Strid. Den ældre nordiske Kartografi og Geografi hviler ogsaa i høj Grad paa Hollændernes Kort, Verdensbeskrivelser og Rejseskildringer. Holland var jo i det 16^—17. Aarhundrede et Midtpunkt for den lærde Geografi. Naar man nu giver sig til at trykke det rige Materiale, der findes i de nederlandske Arkiver, saa er vi, ved Siden af Holland selv og England, det Land, der har mest Udbylte i Vente for vor egen og vore Koloniers Historie. At vi faar det Materiale, vi har Brug for, udgivet i en solid og tilforladelig Form, derfor borger Artikel 2 i den ny P'orenings Statuter: »Linschoten-Foreningens Formaal er at udgive i Grundsproget de mærkeligste uudgivne nederlandske Sø- og Landrejser samt Landbeskrivelser«.

Hertil kommer, at den Mand, Dr. S. Muller, der har udgivet det foreliggende l sie Bind, er den fornemsle geografihistoriske Autorilel i Holland. Hans Bog om »de Noordsche Compagnie« er el Hovedværk for Kendskabet til Hollændernes Rejser og Farler i det nordlige Atlanterhav og Ishavet, ja den er en Slags sammenfattende Indledning til det Stof, hvis Enkeltheder sandsynligvis vil danne Indholdet af en hel Række Bind af den ny Forenings Skrifter.

Det Iste Bind bestaar i Journaler, Breve og andre Dokumenter vedrørende to Rejser, som Hollænderne foretog i 1611 og 1612, og som var rettet dels til Kysten mellem Newfoundland og New York. for at tinde en Nordvestpassage, dels til Ishavet nord for Evropa og langs Nova Zemljas Vestkyst for at (inde en Nordøstpassage. Rejsen var i Hovedsagen resultalløs; det vedkommende Terræn var lige blevet undersøgt af Henry Hudson.

Mullers Indledning er det en Fornøjelse at læse; thi han har Evnen til at analysere sit Stof, se de Impulser, der ligger bagved de ydre Begivenheder, trække det, der har særlig Værdi, frem i Forgrunden, og skyde de for Udviklingen ligegyldige Biomstændigheder tilbage. At han hist og her kan forbigaa et Moment af en vis Betydning, siger mindre; thi det hændes alle.

Om Nordboernes Rejser før 1611 —12 og disses Betydning ved Muller dog mindre god Besked; han har f. Eks. ikke Gustav Storms Afhandlinger præsent og ved derfor ikke, at Claudius Clavus var den første, der brød med Oldtidens og Middelalderens snævre Verdensbillede, at Columbus var den første, der fik Idéen til at søge Indien via Nordpolen, og at der findes en Tradition om en Rejse til Grønland før Sebastian Cabots til Labrador, knyttet til Navnene Didrik Pining, Pothorst og Johannes Scolvus. Ja! Muller erklærer selv, at »Grønlands historiske Mindesmærker« ikke har været ham tilgængelige, saa at han har maattet citere dem efter Nordenskiöld.

Dette burde give os herhjemme og Nordmændene noget al tænke over. Sørger vi for at gøre vore geografihistoriske Kilder og moderne Værker tilgængelige for Omverdenen? Har vi et Selskab, som svarer til Hakluyt Society eller Linscholen Sørger vore Historikere, Geografer og Søofficerer for, al Kundskaben om Danskernes Søfarter og Rejser offenlliggøres, og vel at mærke i en Form og et Sprog, der gør Publikationen til Nationernes Fælleseje?

Desværre maa vi besvare dette Spørgsmaal med el übetingel »Nej«! Og delle Nej er saa megel mere al beklage, som del ingenlunde er Slof, det skorter os paa. Tværtimod! Baade i vore Arkiver

og vore Biblioteker ligger der fuldt op af Manuskripter, som enten aldrig er udgivet eller udgivet i Uddrag eller uden at være ledsaget af Oversættelse paa et Verdenssprog. Gosch's af Hakluyt Society publicerede »Danish arctic Ekspeditions« viser, at det ikke hos fremmede Nationer skorter paa Interesse for det, vi har at byde paa, men at det er os, der ikke har det rette Initiativ. Hvorfor er f. Eks. de mange Relationer vedrørende Kristian IV's Rejser og Gesandtskaber til Finmarken (Simon van Salingens og Sivert Grubbes Manuskripter) kun udgivet halvt? Hvorfor foreligger Vitus Berings Beretninger kun paa Russisk, Peder Olsen Walløes kun i enkelte Udpluk, medens Ole Borchs og Jens Birckerods latinske Rejsebeskrivelser henligger utrykt? Hvorfor er der endnu ikke tænkt paa en ny Udgave af »Grønlands historiske Mindesmærker« med engelsk Tekst og Oversættelse i Stedet for den forældede danske?

Kunde ikke Dannelsen af Linschoten-Foreningen
give os Kraft til at gøre vor Pligt mod
Fortiden?