Isforholdene i de arktiske Have 1909. Udgivet af Det danske meteorologiske Institut. Bearbejdet af Kaptajn C. J. Hansen.

Den foreliggende Oversigt for 1909 er som de tidligere ledsaget af en Del smukke Kort, hvorpaa Isforholdene fra April til August er indtegnede. Kommandør Garde, der ellers plejer at bearbejde

det Institutet velvilligst tilflydende Materiale, er paa Grund af anden Tjeneste forhindret heri, hvorfor Bearbejdelsen nu er overtaget af Kaptajn C. J. Hansen, Chef for Institutets nautiske Afdeling.

I den almindelige Oversigt omtales som Aarets epokegørende Begivenhed i den arktiske Forskning, at Amerikaneren »Peary«, der i Vinteren 1908^—09 overvintrede med Skibet »Roosevelt« ved Kap Sheridan, paa en Slæderejse naaede Nordpolen den 6. April 1909.

Hvad Isforholdene i Hvide Havel angaar, da har disse indtil Juni været ret vanskelige, ligeledes i Barents Havet, særlig laa her den nordlige Isgrænse langt sydlig. Hen i August forandredes Forholdene til det bedre, Hertugen af Orleans Skib »Belgica« traf da Iskanten ret nordlig, og denne trak sig i Maanedens Løb yderligere Nord paa (c. l° Br.). Belgica mødte i Barentshavets nordlige Del væsentlig Vinteris eller nylig brudt Kystis, derimod meget lidt Polaris. Spitsbergen var i 1909 ret belemret med Is; den blev længe liggende og gik sent bort fra Bugterne. Aaret 1909 tillod ikke en Omsejling af Øgruppen, hvilket ogsaa sjældent har fundet Sted. Sidste Gang, det skete, var i 1898, da den svenske Ekspedition under Nathorst tillige omsejlede Giles Land.

I Modsætning til Isforholdene paa de nævnte Steder staar Forholdene i Grønlandshavet og Danmarks-Strædet. Isgrænsen laa vestligere end normalt, og ved Angmagsalik blev der isfrit tidligere end almindeligt. Ligeledes fandtes der i Grønlandshavet meget lidt Polaris Syd for 78 ° Br. Herefter synes der at have været ringe Drift i Polarbassinets Is i Foraaismaanederne. Islands Kyster var omtrent isfri, kun fra 8.^—24. Juni laa der Is i Nærheden af Kap Nord. I Havet udfor Newfoundland og paa de transalantiske Dampskibsruter var der usædvanlig megen Is, baade Fladis og Isfjælde, og Forholdene var i Marts til Juli værre, end de har været i mange Aar.

Ved Grønlands Sydvestkyst var Aaret særlig gunstigt. Storisen naaede Kap Farvel den 10. Februar og gik i April og Maj op til Godthaabs Bredde; i Juni var der ringe Is, og i Juli saa man ingen Storis mere. Allerede i Maj var Diskobugtens indre Ej ord e isfri.

Fra Baffinsbugten og Lancaster-Sund haves ingen Efterretninger; de skotske Hvalfangere har i mange Aar givet Institutet Oplysninger herfra; i Aar var der kun et Skib deroppe, og mulig vil Hvalfangsten helt ophøre, saaledes at man rimeligvis i Fremtiden helt er afskaaret fra at faa Efterretninger derfra.

I det arktiske nordamerikanske Arkipelag synes Isforholdene at have været gunstige, da Kapt. Bernier Øst fra naaede frem til Banks Land, og i Beringshavet har de været lidt gunstigere end normalt. Den første Damper kom til Norne (By paa Nordsiden af Norton Sound i Alaska) allerede den 13. Juni. I Beauforthavet synes Isforholdene i det mindste hen paa Sommeren at have været ret gunstige, særlig var der omkring Point Barrow meget aabent Vand.

Det anføres, at Isforholdene i Eftersommeren 1909 langs Grønlands Østkyst giver Anledning til at vente mindre Istilførsel ned langs Grønlands sydlige Østkyst i 1910, og heraf kan atter følge gunstige Isforhold langs Grønlands Sydvestkyst i Sommeren 1910

Den største Del af Værket optages af en Samling
Detailoplysninger af megen Interesse for Studiet
af de arktiske Forhold. _ „, „