Geografisk Tidsskrift, Bind 20 (1909 - 1910)

Isforholdene i de danske Farvande i Vinteren 1908-1909.— Bearbejdet af C. I. Hansen. Nautisk-Meteorologisk Aarbog 1908.

Johan Gehrke.

Kaptajn C. I. Hansen ved Meteorologisk Institut har siden 1907 hvert Aar offentliggjort en Isstatistik for de danske Farvande i Nautisk-Meteorologisk Aarbog. Disse Statistiker omfatter dels Tabeller over Luftens Temperatur, Vandets Overfladetemperatur og Overfladesaltholdighed samt over Frostperioder og Frostdage i paagældende Vinter, dels. meget udførlige daglige Tabeller over Is- og Besejlingsforholdene ved en Masse Punkter langs Danmarks Kyster. For at hjælpe til en saa ensartet Bedømmelse af Forholdene som muligt, er saavel Is- som Besejlingsforholdene udtrykt i Tal, der hver for sig har en nøje fastslaaet Betydning. Desuden ledsages Statistikerne hvert Aar af en kort Afhandling, hvori der gives en Oversigt over Hovedtrækkene i den forløbne Isvinters Fysiognomi.

Der kan være særlig Anledning til netop i Aar at henlede Opmærksomheden paa dette fortjenstfulde Arbejde, da Isforholdene i den forløbne Vinter adskillige Steder har været ret usædvanlige og frernbyder adskilligt af Interesse. Man erindrer endnu, hvorledes Overfarten over Bælterne ret ofte hindredes stærkt af Is, der paa sine Steder skruede sig op til meget antagelige Højder. Saaledes skruede Isen sig i Marts paa Sprogø Østerrev op til en Højde af ikke mindre end 6 Meter. De eneste danske Farvande, der Vinteren igennem var helt isfri, var Jyllands aabne Vestkyst og Søen omkring Bornholm. Men mange andre Steder laa Isen ikke blot længe, men den opnaaede ogsaa svære Tykkelser. Ringkøbing Fjord havde saaledes Is i 100 Dage, og i Roskilde Fjord naaede Isen en Tykkelse paa */2 Meter. Endvidere kan det have Interesse at bemærke, at medens de aabne Farvande gennemsnitlig havde Is i 6,6 Dage i Vinteren 1906 —07 og kun 0,2 Dage i Vinteren 1907—08, havde de i 1908—09 Is i ikke mindre end 18,6 Dage.

Da hele Isstatistiken for de danske Farvande hidtil kun omfatter tre Vintre, kan der selvfølgelig endnu ikke uddrages almengyldige og vidtrækkende Resultater af den. Men det er hævet over enhver Tvivl, at den, naar et tilstrækkeligt Materiale bliver samlet, vil kunne give mange vigtige og interessante Oplysninger, der i lige Grad vil komme Skibsfarten og Videnskaben til Nytte. Der er Grund til at lykønske Hr. Kaptajn Hansen til det Foretagende, han her har paabegyndt.