Det herreløse Spitsbergen. Som bekendt har den norske Regering foranlediget en international Konference angaaende det herreløse Spitsbergens Stilling. De Magter, der er indbudte til Konferencen, er Sverrig, Rusland, England, Tyskland, Frankrig og de nordamerikanske Fristater. Besiddelsen af Spitsbergen er Stridsemne imellem Sverrig og Norge. Allerede 1871 blev det forsøgt at faa Spitsbergen ind under Unionen, men Rusland gjorde Indvendinger. Nu gør Norge Fordring paa Spitsbergen for at kunne varetage de norske Fangstfolks Interesser. Disse Fangstfolk har her i lang Tid udfoldet en ivrig Virksomhed, som nu ogsaa er udstrakt til Hvalfiskefangst, siden denne, som Følge af Ophjælp af Sildefangsten, er forbudt ved de norske Kyster. Da der imidlertid er opdaget store Kullejer paa Spitsbergen og to Mineselskaber driver regelmæssig Virksomhed her, er der indtraadt en Forstyrrelse i Fangstmændenes Arbejde. De to Mineselskaber, et norskengelsk og et norsk-amerikansk har ved Advent-Bai, Hovedtumlepladsen for de norske Fiskere, annekteret store Landstrækninger til deres Minedrift og forbudt Jagt her. Til disse Foretagender kommer mulig i Fremtiden endnu flere, idet en engelsk Ekspedition, der sidste Sommer var sendt til Spitsbergen, fandt en Mængde forskellige mineralholdige Ertsprøver, hvorefter man kan vente en nærmere indgaaende Undersøgelse af Udsigten til yderligere Minedrift.

Sverig gør gældende, at de i videnskabelig Henseende har udforsket Spitsbergen, og i 1908 kunde Sverrigs videnskabelige Virksomhed der just fejre sit 50 Aars Jubilæum. At stille Spitsbergen under et bestemt Land, saaledes som Forholdene har udviklet sig, menes ikke gørligt; derimod antager man, at det vil blive stillet under en Art international Politiopsigt, og at det som udmærket Arbejdsfelt for videnskabelige Studier vil blive holdt aabent for alle Kulturnationer. (Geogr. Zeitschr. 1908. S. 642.)