Montreals Havn. Efter hvad der berettes i New York Herald af 9. Jan. d. A. gøres der i Montreal overordentlig store Anstrængelser for at bringe Byen til at være en Søhavn, der i visse Maader skulde kunne konkurrere med New York.

I en Række af Aar er der anvendt en Sum, der angives
at være ca. 150 Millioner Dollars, til at forbedre Sejladsen
ad Set. Lawrecefloden og Montreals Havn.

Hvad den første angaar, da er den bleven uddybet fra
kun 10 Fod paa nogle Steder til overalt 30, og man vil yderligere
uddybe den til 35.

Hvad angaar Montreals Havn, da er man for det første i Færd med at give dens Bolværker en Udstrækning af 7 eng. Mile, og man vil tillige hæve Jordsmonnet, der nu til sine Tider er udsat for Oversvømmelse, henved 20 Fod for fremtidig at undgaa denne Ulempe. Man har bygget en Kornelevator, der kan optage l Million Bushels (ca. 253000 Tdr. dansk Maal), og flere skal følge. Man har bygget Vareskure, der kan rumme henved 150000 Tons Varer. Talrige Arrangementer er trufne for at lette Transporten til og fra Elevatoren og Skurene og for overhovedet at lette Losning og Ladning.

Ved alle disse store og bekostelige Arbejder har man haft for Øje, den overordentlig store Tiltagen af Befolkningen i Egnene om de store Søer. Der er med den foregaaet uhyre Fremskridt i Fremdragelsen af Jærn, Kobber og Kul og i Handelen med Tømmer, samtidig med at Kornavlen er gaaet frem, saaledes at Centret for Nordamerikas Hvedeland nu maa siges at ligge i Canada. Hertil kommer at Strømmen af evropæiske Indvandrere, som tidligere næsten udelukkende gik til de forenede Stater, nu mere og mere vender sig mod det vestlige Canada, medens der tillige foregaar en vidunderlig Tilstrømning af Folk og Kapital fra de forenede Stater.

Yderligere findes den Betragtning fremsat, at den Tid næppe kan være fjærn, da de forenede Stater med deres Befolkning af 100 Millioner, vil have ondt ved indenfor deres eget Omraade at skaffe det fornødne til at føde den. Deres Eksport af Fødemidler til Evropa vil tage stærkt af, og der kan ikke være lang Tid til, at Befolkningen maa behøve Tilførsel af Korn og Kød fra Canada.

Det formenes, at Transporten til Havet af Landenes
Frembringelser stiller sig lettere og billigere for Canada end
for de forenede Stater.

Medens der endnu er langt frem til, at Missisippi kan blive en tilstrækkelig god Vandvej for Eksporten fra det Indre af de forenede Stater, er nu den vigtigste Vandvej fra Egnene om de store Søer Erie Kanalen, der forbinder Buffalo ved Eriesøen med Albany ved Hudsonfloden og derfra den sidste til New York; men, om end Vandspejlet i Eriesøen ligger henved 200 Fod højere end Vandspejlet i Ontariosøen, der udmunder i Set. Lawrencefloden, formenes dog alt nu Forbindelserne ad Søvejen og ved Hjælp af Wellandkanalen, ved hvilken Niagarafaldene omgaas, og ad Jærnbanerne at være lettere for Canada, idet alt i 1908 Hvede er bleven ført fra Duluth (ved den v. Ende af Øvresøen) og andre Steder deromkring til Montreal for en Pris af 33/3³/₄ ^—4 Cents pr. Bushel, hvad der er betydeligt billigere end, hvad den samme Vare kan transporteres for ad Eriekanalen. Yderligere vil Forholdene kunne forbedres ved Anlæget af en Kanal fra Georgian Bay (den ø. Del af Huronsøen) til Ontariosøen og ved en Ombygning af Wellandkanalen.

Canada menes alt nu at besidde den bedste Vandvej fra de store Søer, en Vandvej, der tillader Skibe med 14 Fods Dybgaaende at forbinde dem med Montreal, og som angives at være 110 eng. Mile kortere end Vejen gennem Eriekanalen, som derhos kun kan modtage Fartøjer med 6 Fods Dybgaaende, saaledes at et Skib, der benytter Canadas Vandveje, kan indlade 72000 Bushele mere end et Skib. der benytter Vandvejen gennem de forenede Stater.

Ny Park ved New York. Paa Hudsonflodens højre Bred omtrent fra West Point til selve New York findes der en Række Basaltklipper, der kaldes Palisaderne, og som hæver sig til en lodret Højde af 400—500 Fod. For omtrent 20 Aar siden begyndte der en Ødelæggelse af Klipperne, idet nogle Selskaber uden Hensyn til de Naturskønheder, som de frembød, gav sig til at sprænge løs iblandt dem. Dette gav dog Anledning til saa megen Uvillie, at der 1894 ved gensidig Imødekommenhed mellem Staterne New York og New Jersey nedsattes en Kommission, efter hvis Tilskyndelse Staterne erhvervede sig en Strimmel af Højlandet og, hvad der ved Foden af det laa mellem samme og Floden. Der opstod saaledes en Park. der strakte sig fra Fort Lee, lidt udenfor New York, til Piermont paa Flodens højre Side, ca. 30 Mil Nord for New York, og som i 1906 har faaet en videre Udvidelse mod Nord langs Floden i lidt mindre end den halve Udstrækning af det først erhvervede Stykke, eller omtrent til den lille By Haverstraw. Om end mange Steder disse Strækninger kun er lidet tilgængelige af Mangel paa Veje, har de dog været stærkt besøgte af Selskaber,-der fra New York i dem har tilbragt en Del af Sommertiden i improviserede Lejre. Forrige Aar udstedtes ca. 2000 Adgangskort til at benytte Parken, om end især Mangelen paa en Vej langs Floden tvinger Besøgende til at benytte smaa Færger og private Baade, naar de vil naa frem til de særlig maleriske Punkter ved Foden af de høje Klipper.

Nu har imidlertid Enken efter en rig Finansmand, Fru Harriman, skænket til Anvendelse som Park en betvdelig Ejendom N. V. for Haverstraw og dertil en Sum af l Million Dollars, dog, saavidt synes, paa den Betingelse, at Staterne erhverver et til Fru Harrimans Ejendom grænsende, endnu større Stykke Land ned imod Floden .for at dette kan anvendes til offentlig Park. Idet der er aabnet en privat Subskription i den Anledning, paa hvilken Pierpont Morgan og John D. Rockfeller alt har tegnet sig med meget store Summer, formenes, at det. Staterne maa yde for at erhverve sig det paatænkte Stykke Land, vil blive ca. 2V₂ Million, idet Subskriptionen, der støttes af mange velhavende Folk i New York og Philadelphia, antages at indbringe noget over 11/.l¹/. Million Dollars, og al den Grund, der skal erhverves, menes at ville koste 5 Millioner ved Ekspropriation.

Den Park, som Kommissionen har indrettet, er kun 300 til 1200 Fod bred, fra Floden at regne, medens Udvidelsen, som den vilde faa ved Haverstraw, vilde naa ind i Landet mindst til 20 eng. Mile fra Floden. Derefter skulde den videre fortsætte sig, men kun smalt, langs Floden til Newburgh. Parken vilde herved opnaa en Udstrækning af henved 60 eng. Mile. Den vilde komme til at indeholde ca. 35000 Acres (ca. 29000 danske Tdr. Land), af hvilke Fru Harrimans Ejendom udgør de 10000, og med Undtagelse af en stor Boulevard, der skal gaa langs med Floden, og nogle mindre Veje vil der blive gjort alt, for at lade Naturen saa überørt som mulig og altsaa lade Bjærgene, Dalene, Vandløbene og Skovene være, som de er.

Sammenlignet med Yellowstone Park, vil denne nye Park, der vel faar Navnet Hudson Park, kun være ringe. Yellowstone Park omfatter nemlig noget over 2 Millioner Acres (ca. l!/ Million danske Tdr. Land). Men sammenlignet med adskillige andre, berømte Parker er den meget stor. Bois de Boulogne i Paris omfatter 2250 Acres (ca. 1650 danske Tdr. Land), Central Park i New York er kun 888 Acres (ca. 650 danske Tdr. Land), og Hyde Park i London 400 Acres (ca. 300 danske Tdr. Land).

Der findes vel i Forvejen i Staten New York Adirondack eller Parken, der omfatter omtrent lV_s Million Acres; men den ligger for langt fra New York, ca. 130 eng. Mil, til at der kan gøres kortvarige Udflugter til dem. Derimod vil Hudson Parken i sin omtrent umiddelbare Nærhed af Byen, ved den ringe Bekostning, der vil udkræves til Jærnbane- eller Dampskibstransport til den, endog blot for en enkelt Dag kunne blive til Glæde og Nydelse maaske for mange 1000 af Byens Indbyggere.

Hvis alt gaar i Orden, som det almindeligt ønskes, vil
Parken i sin Helhed saaledes blive en udmærket Besiddelse for
den store By. Emil Madsen.