Geografisk Tidsskrift, Bind 20 (1909 - 1910)Oversigt over Verdens Malmproduktion i 1908.O. B. Bøggild. (Efter den af
Geol. Survey of U. S. udgivne »Mineral Resources«
Aaret 1908, som for de fleste Malmes Vedkommende er dét seneste, om hvilket det for Tiden er muligt at skaffe Oplysninger, vil i mange Retninger komme til at staa som et Mærkeaar i Henseende til Malmproduktion, væsentlig paa Grund af den Depression, der har hersket i de forenede Stater. Denne viser sig føleligst for Jærnets Vedkommende idet Produktionen af Raajærn er gaaet ned fra 26 Mill. Tons i de foregaaende Aar til 16 i 1908, og man vil let kunne forestille sig, hvilken Arbejdsløshed en saadan Svingning maa medføre; for de evropæiske Landes Vedkommende er Produktionen omtrent uforandret, for Tysklands og Englands Vedkommende er Produktionen hnv. 12 og 10, I Hensende til Guld er Udviklingen fortsat i samme Retning som i de tidligere Aar, saaledes at Sydafrika, som først sent er begyndt at komme med, bliver mere dominerende; det har nu 250 Tusinde Kg., mens de forenede Stater og Australien har hhv. 140 og 110; det sidste Land er i de senere Aar i kendelig Nedgang. I Retning af Sølv er derimod de forenede Stater i Nedgang og staar nu langt tilbage for Mexico (1600 Tusinde Kg. mod 2300); her maa iøvrigt særlig fremhæves Kanada, som med en voldsomt stigende Produktion (1905 200, i 1908 700) nu staar langt over de øvrige Lande i Verden. Kobberproduktionen er i det væsentligste uforandret; de forenede Stater er her i stadig Fremvækst og producerer nu 471 Tusinde Tons af en samlet Produktion paa 833: her maa særlig mærkes den store Stigning i Norge (nu 10,000 Tons mod 1000 i 1890), hvilket væsentligst skyldes de rige Lejer i Sulitelma. Sammesteds produceres ogsaa en stadig stigende Mængde Svovlkis, saa at Norge nu i den Henseende nærmer sig stærkt til at blive det mest producerende Land i Verden. I Henseende til Zink var der i de forenede Stater en kendelig Nedgang i 1908, saa at Tyskland igen naaede at blive Nr. 1; dog vides det allerede, at Staterne igen er gaaet mægtig i Vejret, saa at de synes for Fremtiden at kunne holde Førerstillingen. I Retning af Kul er Forholdene noget lignende som med Jærn, idet de forenede Stater ogsaa her fremviser en betydelig Nedgang (370 Mill. Tons i 1908, mod 430 i 1907); dog staar de stadigvæk langt over de evropæiske Lande (England 260, Tyskland 215). Petroleumsproduktionen er derimod stadig stærkt stigende i de forenede Stater, saa at disse nu frembringer 3 Gange saa meget som Kaukasus, der for 10 Aar siden kunde konkurrere med dem. De fleste andre mineralske Produkter frembyder ikke saa megen Interesse; af Metaller, for hvilke Tyngdepunktet er blevet forrykket i de sidste Aar, kan nævnes Kobolt, som nu væsentlig kommer fra Kanada (tidligere Ny Kaledonien) og Mangan, hvoraf den største Mængde produceres i Indien, mens Rusland tidligere var Hovedproduktionslandet. O. B. Bøqqild. |