|
Geografisk Tidsskrift, Bind 20 (1909 - 1910)De vigtigste af danske foretagne Rejser og Forskninger i Asien.Oberst Emil Madsen, Side 196
(Fortsættes).
Den nyeste Tid er
forholdsvis rig paa Rejser Som de tidligste af disse maa nævnes dem, som foretoges af daværende Forstmand og Løjtnant i den danske Hær Thor H. E. Branth som Deltager i tre store, russiske Ekspeditioner. De to første foretoges til Taimyrlandet og til det østligste Sibirien under Ledelse af Hofraad Alexander v. Middendorf1). Efter at Bering havde foretaget sine udstrakte Undersøgelser i det nordlige Sibirien i den første Halvdel af det 18. Aarhundrede2) var der forløbet næsten 100 Aar. uden at nogen sagkyndig Undersøgelse af hine Egne derefter havde fundet Sted, og de Kort angaaende samme, som man var i Besiddelse af, afveg meget indbyrdes. Det bragtes da i 1835 i Videnskabernes Selskab i Set. Petersborg i Forslag, at en fornyet Undersøgelse skulde foretages under v. Middendorfs Ledelse, og Undersøgelsen bragtes derpaa til Udførelse i 1842. Branlh var samme Aar rejst til Rusland, og da han blev bekendt med Planen angaaende v. Middendorfs Foretagende, meldte han sig og blev antagen særlig som kyndig i Zoologi og Botanik. Ekspeditionen afrejste den 14. Novbr. 1842 fra Set. Petersborg gennem Moskov, Kasan, Jekaterinburg, Omsk, Tomsk og Jenisejsk til Turuchansk, hvor den indtraf d. 9. Marts 1843 paa Slæder ad Jenisejflodens Isdække. Derfra fortsattes efter et længere Ophold til Bogadino (c. 711/?0 n- B.), N. for Trægrænsen, der her omtrent findes paa 691/, °1). 1) Enkelte gunstige Steder kan der endnu findes Træer indtil ca. 72 ° n. Br. Baade i Sibirien og i det n. Rusland findes Træerne ved Skovgrænsen i lange Striber, der med Mellemrum gaar fra V. til Ø„ nordligst Naaletræer, lidt sydligere Birke. I Tundraen lindes hist og her Træstammer, der til Dels er gaaede ud og til Dels har Skud fra Roden, der endnu er frisk. 1) Se nærmere om disse Middendorf, Reise in den aüssersten Norden und Osten Sibiriens. I—IV. Set, Petersborg 1848—1873, med Atlas. — Om Branth se Knoph Röhr, Slægterne Knoph og Poppe, Kristiania 1895. 18 f. 2) Omhandlede i Geogr. Tidskr. XXIX, 38 f. Side 197
Her skiltes Ekspeditionen, og medens v. Middendorf selv drog videre paa Slæder, trukne af Rensdyr, over Tundraen og i Juli naaede Ishavets Kyst i Taimyrbugten (paa ca. 753/4 °n. B.), forblev Branth i Bogadino for i Sommerens Løb at foretage store botaniske og zoologiske Indsamlinger til Museerne i Set. Petersborg. Den 21. Oktbr. samledes Ekspeditionen atter i Bogadino, og Rejsen fortsattes til lTdførelse af den 2. Ekspedition gennem Jenisejsk, Krasnoyarsk og Irkutsk til Jakutsk, hvor Ekspeditionen indtraf den 25. Februar 1844. .Jakutsk forlodes den 23. April, og ad meget besværlige Veje naaedes Udskoj Ostrog den 21. .Juni. Med Baade besøgtes derpaa forskellige Punkter paa Sydkysten af det ochotske Hav og flere Øer, der iblandt den store Ø Sjantar (i den s.-v. Del af det ochotske Hav, omtrent V. for Nordspidsen af Sakalin). Herfra vendte Branth tilbage til Udskoj Ostrog for dér at foretage Indsamlinger, medens v. Middendorf drog ind i Landet, over Stanovoibjærgene og opad Amur til Foreningspunktet mellem Sjilka og Argunj, hvor han indtraf den 26. Januar 1845, og hvorfra han rejste over Nertsjinsk og Kjachta til Irkutsk. Her sluttede Branlh, der havde forladt Udskoj Ostrog med alle sine Samlinger, sig atter til ham, og Hjemrejsen foretoges. Branth kom endnu lil al dellage i en Iredje, stor Ekspedition i 1847 og 1848. Den var planlagt af det geografiske Selskab i Set. Pelersborg som Følge af, al hele den nordlige Del af Uralbjærgene fra ca. 60 ° n. Br. var omtrent uudforsket, og den lededes af Obersl i Bjærgingeniørkorpsel E. Hoffmann1). Ekspedilionen udgik fra Perm, hvortil Branlh var kommen d. 1. April efler al være afrejsl fra Scl. Pelersborg den 17. Marts. I 1847 undersøgtes Egnen om Pelsjoras øvre Løb og de lilslødende Egne i og ved Ural baade paa den evropæiske og den asialiske Side af Bjærgkæden, som her havde sine vildesle Parlier. Vinleren lilbragle Branlh i Jekalerinburg, afrejste derfra i Maj til Tobolsk, hvorfra Ekspedilionen brød op først i Juni og undersøgte Egnene mellem ca. 66 og 701/.} °n. Br. I August naaedes Nordspidsen af det egentlige Ural og derefter Polarhavels Kysl. Derpaa undersøgtes atter en Del Egne ved Pelsjora, og Hjemrejsen paabegyndtes. Branlh har skrevet meget udførlige og især med Hensyn til etnografiske, zoologiske og botaniske lagttagelser meget interessante Beretninger angaaende Ekspeditionen til Taimyr og angaaende en stor Del af Ural-Ekspedilionen, samt Begyndelsen til lignende angaaende Ekspeditionen i det stlige Sibirien. De er alle illustrerede med mange, i Reglen smukt udførte Tegninger1), der lil Dels ogsaa er gengivne i Hovedværkerne om Ekspeditionerne. Han synes ogsaa at have deltaget i Fortsættelsen af Ekspeditionen 1850, men herom foreligger der ingen Beretning fra hans Haand. Som en anden Rejse i særlig videnskabelig Øjemed maa nævnes den, som Professor Dr. theol. C. H. Scharling foretog 1889 i det med talrige Oldtidslevninger udstyrede Landskab Hauran, der udgør en Del af det østlige Palæstina, Syd for Damaskus og Øst for Jordankilderne og Genesaret Sø. Han ledsagedes paa denne af daværende Konsul Løylved fra Beirut og de danske Præster Stahlfest Møller, nu Sognepræst til Ringsted og Benløse, og S. H. Th. Sørensen, nu Provst i Skanderborg2), og endvidere maa nævnes den Rejse, som nuværende Distriktslæge i Sorø, Dr. med. Hans S. Kaarsberg foretog 1890 til de af Kalmyker beboede Stepper mellem det sorte og det kaspiske Hav, af hvis Naturforhold, Flora og Fauna han har givet en tiltalende Skildring3), endvidere det berømte Ridt paa en og samme arabiske Hest, som den nuværende Docent i østerlandske Sprog, Dr. phil. J. E. Østrup forelog t 1893 fra Beirut gennem Syrien og Lilleasien. Bulgarien, Ungarn, Østerrig og Tyskland til København, og paa hvilket han besøgte de mest ukendte Egne i den syriske Ørken, til hvis tidligere Historie del lykkedes ham at finde nye Bidrag1). 1) Nye kgl. Saml. Kv. Nr. 390 b. c, d. Ogsaa hans lagttagelser i de nævnte Henseender er udførligt benyttede i Hovedværkerne angaaende Ekspeditionerne. 2) Scharling. Havran, Kbh. 1889. 3) Kaarsberg. Gjennem Stepperne og blandt Kalmykkerne, Kbh. 1892. 4) Østrup, Skiftende Horizonter, Kbh. 1904. — Paa Grundlag af Rejsen har Østrup tillige udgivet Hist. top. Bidrag til Kendskabet til den syriske Ørken (i Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter 6. Række. Hist. filosofisk Afdeling IV. 2\ Umar ihn Muhammed al Kindis Beskrivelse af Ægypten i Oversigt over det l<gl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 189(5, og Contes de Damas, Leiden 1897. 1) Se nærmere om denne Ekspedition: Der nördliche l* ral und das Küstengebirge Pai-Choi. untersucht und beschrieben von einer in den Jahren 1847. 1848 und 1850 durch die kaiserlich russische geographische Gesellschaft ausgerüsteten Expedition, I og 11. Set. Petersborg 1853 og 185(5. Side 198
1894 forelog
nuværende Professor V. A. Poulsen En særlig fremragende Plads blandt de videnskabelige Rejser indtages af de to danske Pamirekspeditioner, der udførtes i Aarene 1896/97 og 1898/99 og begge lededes af daværende Premierløjtnant i Hæren, nu Sekretær i del kgl. geografiske Selskab, Professor O. Olufsen, ledsaget paa den første af nuværende Ritmester af 5. Dragonregiment V. O. J. Philipsen, paa den anden af Botanikeren, nu Museiimsassistenl, mag. se. O. Paulsen og Fysikeren, nu Adjunkt ved Statsskolen i Randers, fand. mag. A. Hjuler. Rejsens Øjemed var en indtrængende Undersøgelse i geografisk Henseende af den Landslrækning, der fører Navnet Pamir, særlig Syd Pamir. Et væsentligl Formaal ved Siden af del geografiske var dog, især paa den førsle Ekspedition, al indsamle elnografiske og anlike Sager lil Nationalmuseet i København. Den 1. Ekspedition varede fra 25. Marls 1896 lil 1. Marls 1897 og bekosledes af Grev-Lerche og Diriktør H. Krag i Næstved samt af Lederen selv. Den 2. varede fra 23. Marts 1898 til 22. Novbr. 1899. Den bekostedes af den danske Stat og Carlsbergfondet, saml den danske Konsul A. Nissen i Rostoff og den danske Købmand Paul Mørck i Set. Petersborg, der særlig betalle for Indkøb af etnografiske Sager til Nationalmuseet Begge Ekspeditioner sløttedes af Kejseren af Rusland, Kejserinde Maria Feodorowna og Emiren af Bokhara. Om den førsle af Ekspedilionerne haves en særskilt, kortfattel Beretning 1). Rejsen gik fra København over Set. Petersborg, Moskov og Vladikavkas til Baku, derfra med Damper til Usun Ada, som da var Endepunktel for Jærnbanen paa den ø. Side af del kaspiske Hav, videre med denne over Merv og Bokhara lil Samarkand, herfra med Vogn over Tasjkent. Kodjend, Kokand og Margilan til Osj i Fergana. Ekpeditionen opholdt sig derefter i Pamir fra Juni til nogle Dage ind i Oktober, idet den med et Følge af 7—147—14 Mand, dels lejede Sarier fra Fergana, dels Kirgiser og Tadjiks fra Pamir, drog gennem den ø. Del af Pamir lil den russiske Slalion Pamirski Posl ved Floden Murgab og herfra videre til Vakhan og langs Afghanistans Nordgrænse paa Pendj-Flodens liøjre Side gennem de herværende Distrikter Isjkasjim, Garan, Sjugnan, Rosjan, Darvas og Karategin, der alle tidligere var selvstændige Riger, men nu, for saa vidt de ganske eller til Dels ligger paa Pendj højre Side slaar med russisk Kontrol under Emiren af Bokhara '). Herfra vendtes tilbage gennem Pamir til Osj, hvorfra Hjemrejsen foreloges. Længere Ophold gjordes i alle større turkestanske Byer, Kerminéh, Bokhara og Merv, Talrige Angivelser af de besøgle Sleders Længde og Bredde. Højde o. H., samt Magnetnaalens Deklination og klimatologiske lagttaggelser skilter sig til Beretningen. Philipsen var paa Rejsen bleven syg af Tyfus, og maalle fra Pamirski Posl vende lilbage lil Turkestan og der oppebie Olufsen. Paa den anden Pamirekspedition foreloges Udrejsen lil Byen Osj paa samme Maade som paa den førsle med den Undlagelse, at Vejen lagdes N. om Kavkasuskæden lil Pelrovsk og derfra over Baku lil Krasnovodsk, der i Mellemtiden var bleven Jærnbanens Begyndelsespunkt paa det kaspiske Havs Østside. Den forlsalles med Ophold i Tjardjui, Bokhara, Samarkand, Tasjkend og Askabad, der er Centralpunktet for Handelen mellem Rusland og Persien. Ekspedilionen indtraf i Osj den 28. Maj, forlod denne By midt i Juni med el Følge af 14 Mand, som senere forøgedes lil 22, og kom lil Søen Jasjilkul i Pamir den 19. Juli. Fra denne Dag og til ind i September undersøgtes denne Sø med Omegn og liere andre, hvornæst Ekspeditionen fra 7de Seplember lil 25de Oktober var i Vakhan og Garan, hvor det yderst besværlige Jordsmon tvang til at benytte indtil 83 Lastdragere. Ekspedilionen gik derpaa i Vinlerkvarier. Del havde fra førsl været Meningen at indtage dette i Distriktet Isjkasjim ; men almindelig udbredt Spedalskhed blandl Befolkningen her og Efterretning om, at der paa afgansk Side prædikedes Oprør mod de kristne, bragte Ekspedilionen til at lage Ophold i Byen Khorok i Dislriklel Sjugnan, der ligger, hvor Pendj oplager Guml, i 2047 \Us Højde, og hvor der var en russisk, militær Styrke af 100 Mand Kosakker 1) Kn detailleret Angivelse af Rejseruten i Pamir lindes i Olufsen, Through the unknown Pamirs. London 1904, og Olufsen, Gennem Pamir, Khh. 190f>. I begge findes Kort og talrige Afbildninger. — Tillige er udkommet et lille Skrift af ham: Khiva, Bokhara og Turkestan. Kbli. 1904. fFolkeuniversitetsforehesniiig,. 1) (ieografisk Tidskrift XIV og Vcrh. der (icscllschaft für Erkunde zu Berlin 1897, 328 f. Side 199
og Fodfolk. Det frøs her baade Dag og Nat. og Temperaturen sank undertiden til 4- 25 uC. Efter al have foretaget en Udflugt i December til Kalai Varnar vendte Ekspeditionen den 1. Marls 1899 lilbage lil Os] ad samme Vej, den var kommen. Den indtraf i Osj den 3. April og besøgte derpaa indlil midl i Juni Margilan, Kokand, Samarkand og Merv. I Bokhara, hvor Ekspeditionen gjorde et længere Ophold, var den Khanen Sa'it Abdul Akhads Gæst. Fra 18. Juni til 31. August foretoges derpaa en Rejse paa Am u Darja fra Tjardjui til Khiva, hvornæst der foretoges Udflugter lil forskellige Byer i Egnen henimod Aralsø samt til Tjardjui og Merv. Der rejstes derpaa til Baku, hvorfra Ekspeditionen paa et Dampskib, efter at Bagagen var sendt forud til Petrovsk, rejste til Enseli og derpaa videre i Persien gennem Resjt og Kasvin til Teheran og samme Vej lilbage. Rejsen paa denne Strækning varede fra 10. Seplember lil 19. Oklober, og Ekspeditionen vendte derpaa hjem gennem Rusland og Finland. Den indtraf i København den 22. November 1899. Foruden de foran nævnte Beretninger om Ekspeditionen r), hvortil der slutter sig fire særskilt udgivne Afhandlinger -'), medens endnu flere er stillede i Udsigt for Fremtiden, findes der ogsaa i Geografisk Tidskrifl 15. lil 19. Bind en Række Afhandlinger, der omhandler enkelte Forhold eller Afsnil af Rejsen :!). Det vilde føre megel for vidl at forsøge al gengive de højst interessante Skildringer af Rejselivet, Landskaberne, Jordsmonnet, Befolkningerne, Sæderne og Skikkene, Ruinerne, Klimaforholdene m. m., som findes i de foran nævnte Skrifter. Her kan der kun henvises til disse selv. Kun hør det vistnok fremdrages, at Kendskabet til hine fjærne og tidligere kun lidet udforskede Egne er blevet meget udvidet ved de af Olufsen ofte under store Farer og Besværligheder ledede Ekspeditioner. Blandt andet var han i 1896 den første hvide Mand i del nordlige Vakhan og i del ostre Garan. Omtrent samtidig med den sidste af hine Ekspeditioner nemlig 1899—1900, udførtes en dansk videnskabelig Ekspedition til Siam. Deltagerne i den var Botanikeren, cand. mag. Johs. Schmidt og Zoologen, Dr. phil. Th. Mortensen. Den bekosledes af den danske Stat, var fremkaldt ved østasialisk Kompagnis Virksomhed og støtledes navnlig af detle Selskabs Direktør, Etatsraad H. N. Andersen, foruden af Admiral A. de Richelieu og den siamesiske Regering. Ekspeditionen afsejlede fra København den 1. Oktober 1899 og ankom til Bangkok den 12. December, hvorfra den afgik til sit Beslem m eissted, den lille, bjærgrige Ø Koh Chang i den ø. Del af Siambuglen. En Skildring af Dyrelivel paa og ved Øen, især af Fiskene og andre Sødyr foreligger -1). Endelig maa
nævnes de slore Udgravninger, 1) Se S. 198 Anm. 1. 2) Olufsen, The second danish Pamir-Expedition, Meteorological observations from Pamir 1998—1899, Kbhvn. 1902; The second danish Pamir-Expedition, Old and new architecture in Khiva, Bokhara and Turkestan, Kbhvn. 1904; The second danish Pamir-Expedition, A vocabulary of the Dialect of Bokhara, Kbhvn. 1905: Hjuler, The second danish Pamir Measurements of the electric tension of the air, Kbhvn. 1903. 3) Vinterstationen 1898/99 med Tilføjelse af en Afhandling af Hjuler. Nogle Undersøgelser af Luftens elektriske Spænding, og en anden af Paulsen. Om Vegationen ved Kliorok ((}. T XV). Hejsen paa Amu Darja til Khiva (G. T. XV). Beretning om nogle Arbejder foretagne i Alitsjur-Pamir (d. T. XV). Rejsen ad den nye russiske Vej fra Kaspihavets Sydside til Teheran (G. T. XVI). Rejse i Garan 'G. T. XVI). Sommeren i Centralasien fra Kaspihavet til Ferghanas Østgrænse, klimatologisk Afh. G. 'J". XVI). Centralasiens Moskeer. Medresser og deres Gejslighed •G. T XVII, Muhamedanske Gravminder i Transkaspien. Khiva, Rokliara, Turkestan. I og II (i. T. XVII.. Beboelser og Beboelsesforhold i Bokhara, Khiva og Turkestan (G. T. XVII). Alaisteppen, den atløbsløse Sø Kara Kul i det øde rkenpamir og Ruten over Bjærgene mod Syd til Murghabfloden (f,. T. XVII). Oasen Merv (G. T. XVIII). Rejse gennem Rosjan, Darvas og Karategin, I og II (G. T. XYIII). Gennem Transkaspiens Stepper og Ørkener (G. T. XVIII). Samfærdsels- og Transportmidler i Indre Asien (G. T. XIX). Indtryk fra mine Rejser i Terekdistriktet og Nord-Kavkasus. Kosakkernes. Kabardinernes og Osseternes Land (G. T. XIX). Et Værk om to af den 2. Ekspedition fundne gammelpersiske Sprog i Vakhan, bearbejdet af Professor Dr. Vilhelm Thomsen i Kbhvn. og Professor Andreas i Gøttingen, er for Tiden i Trykken, og et botanisk Værk af Cand. Paulsen samt et geografisk af O. Olufsen om Bokhara vil blive fuldendte i 1909. 1) Geogr. Tidsskr. XVI. En Del af Udbyttet findes fremsat i den i det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter udgivne The danish expedition to Siam, I— 111, 1902 — 190(5. Side 200
Rhodos. Byen Lindos, der ligger paa Øens stside og var den betydeligste af de 3 Stæder, der fra gammel Tid havde delt Øen Rhodos imellem sig, indtil de sluttede sig sammen til én Stat noget før Aar 400 f. Kr., og særlig dens paa en høj Klippe ved Byen liggende Borg eller dens Akropolis, der besad en højt anset og vidt bekendt Helligdom for Gudinden Athene, havde vel alt tidligere været Genstand for Undersøgelser; men disse havde dog ikke været mere indgribende, end at meget endnu kunde være et udmærket Maal for Forskning. Det besluttedes da herhjemme at forelage fornyede Undersøgelser, og paa Carlsbergfondets Vegne foretog da Museumsinspektør, Dr. phil. C. S. Blinkenberg og Dr. phil. K. F. Kinch i April 1902 en Rejse til Rhodos over Konstantinopel og Smyrna for at forberede Undersøgelserne, til hvilke den tyrkiske Regering havde givet et Samtykke, som fra først kun gjaldt den lavere Del af Lindos, men i Sommerens Løb ved Forhandlinger i Konstantinopel udvidedes til ogsaa at gælde Byens Akropolis. I Henhold til dette Samtykke begyndte de egentlige Udgravningsarbejder paa Borgen i Oktober 1902 med Bistand af Herr Juul Bagger, der skulde optage Kort, og Arkitekt M. H. Koch J). Blinkenberg indtraf først i Januar 1903 og forblev dér til ind i Maj s. A. Til Udgangspunkt for Udgravningerne valgtes det højeste, sydlige Punkt paa Borgen, hvor Athenetemplet findes, synligt vidt omkring fra Hav og Land i en Højde af 118 m. En Del af Templet var bevaret, og der fandtes her adskillige Indskrifter og Rester af Marmorstatuer, desværre stærkt beskadigede. Tillige lykkedes det med Sikkerhed at godtgøre, hvorledes hele det store Anlæg ved Templet havde været, hvis vigtigste Dele havde været Trapperne, der i sin Tid havde ført op til det, Propylæerne, der havde strakt sig tværs over Borgpladsen med to Fløje, en Søjlehal, der havde været foran Propylæerne og ved begge Ender bavde svinget ud i firkantede Fremspring, der dannede en imponerende Afslutning til begge Sider. Tillige godtgjordes, at medens tidligere Forskere havde ment, at der havde været 2 Templer paa Lindos' Akropolis, havde der i Virkeligheden kun været ét, idet den Bygning, der laa midt paa Akropolis og var antagen for at være det andet Tempel, ikke havde været et saadant. I og ved Søjlehallerne fandtes en Mængde Fodstykker til forlængst forsvundne Statuer og andre Kunstværker. Indskrifterne gav for en Del Navnene paa de Kunstnere, som havde forfærdiget Statuerne m. m., og de vil bidrage meget til at fuldstændiggøre den Kundskab, som i Forvejen havdes om hine, og give mange nye Oplysninger. En Kløft udenfor det egentlige Borgomraade fandtes fyldt med Terrakottafigurer, Skaar af Vaser og andre mindre Genstande, hvoraf de fleste var fra Aarene 500 til 400 f. Kr., en mindre Del ældre, nogle endog meget ældre. De havde tidligere været Votivgaver, men var senere blevne kastede til Side, vistnok ved den Ombygning af Templet, der foregik ca. 407 f. Kr. Det var et af de største samlede Fund af denne Art, som nogen Sinde er gjort, og er af stor Interesse for Studiet af græsk Kunst og Kunstindustri i det 6. og 5 Aarhundrede før Kr. Flere Fund af Genstande dels lignende, dels af anden Art, er ogsaa gjorte andre Steder paa Akropolis. De nævnte Udgravninger endte i Sommeren 1903, og der fortsattes derpaa fra Oktober s. A. paa den nordlige Del af Borgplateauet og udenfor dette ind i Foraaret 1904. Ogsaa her forøgedes Antallet af fundne Indskrifter, saaledes at Akropolet i sin Helhed viste sig at være saa rigt paa saadanne, at ingen anden græsk Lokalitet kan maale sig med det. Ved Undersøgelsens Udstrækning udenfor Klippeplateauet afsøgtes først den Plads, som dækkedes af den middelalderlige og den tyrkiske Opgang til Borgen. Her fandtes Rester af en antik Trappe og i Nærheden gjordes et af de interessanteste Fund, som er fremgaaet af Undersøgelserne. Der saas her i Borgklippens Side et Relief, hvoraf den største Del var dækket af Jord, og hvoraf man ikke tidligere havde kunnet finde nogen Tydning. Ved Afdækningen viste Relieffet sig at fremstille Agterstavnen a!' et Skib, udført i meget stor Maalestok, idet Relieffets Højde er 4,7- ni. og Bredden næsten lige saa stor. En Afstøbning af det findes nu paa Trappegangen i det kongelige Bibliotek i København. En Indskrift paa Relieffet viser, at der paa Skibets Dæk havde været opstillet en Æresstatue af en Mand, der havde gjort sig fortjent af den lindiske Stat. En anden
Indskrift viser, at Anlæget er udført 1) Desuden er der i de følgende Aar 3rdet Bistand af Fru Helvig Kinch, der har udført Tegninger af Figurer m. m., og af Arkitekterne Baumann og Holger Rasmussen, der har udført Opmaalinger og Tegninger af de antike Bygninger og Anlæg. Side 201
Et vistnok noget ældre Relief, der viser Forstavnen af et Skib og ligeledes har tjent som Fodstykke for en Statue, er fundet paa Øen Samothrake og befinder sig nu i Louvre. I Forening giver disse tvende Afbildninger en klar Forestilling om den græske Skibsbygning i de gamle Tider. Paa Borgklippens Vestside afdækkedes derhos et Teater, hvor der fejredes Fester, som nævnes i tiere af Indskrifterne. Tilskuerpladsen og Orkestret var bevarede, men af Scenebygniugen var alt forsvundet. Nedenfor Teatrel er der el Grundstykke, som 1 det væsentlige optoges af Kirken Hagios Stefanos. og hvad der før havde været dens Kirkegaard. Efter vanskelige Forhandlinger med Kirkens Bestyrelse erhvervedes der Ret til ogsaa her at foretage Udgravninger, og disse gav da Anledning til 2 meget interessante Fund. Under den nuværende, vistnok ret gamle Kirke viste der sig nemlig Rester af en endnu ældre, hvis Gulv var dannet af antike Marmorplader med Indskrifter af stor Betydning, idet de gav Fortegnelser over den lindiske Athenes Præster for et Tidsrum af over 200 Aar, nærmest før Kristi Fødsel, hvorved der vandtes et kronologisk Holdepunkt for Dateringen af de lindiske Indskrifter, hvis Betydning er meget vidtrækkende for den græske Palæografis Historie. Yderligere fandtes en stor Marmortavle med fin Indskrift, der gav Oplysninger om Templets hellige Historie, der iblandt ogsaa om Øen Rhodos' Skæbne og Stilling under Perserkrigene, som ellers ikke findes omtalt i historiske Skrifter og saaledes tidligere var ganske übekendt. I det hele vidtløftige Aktstykke citeres Historieskrivere, hvis Værker nu tor største Delen er tabte, og det giver saaledes ogsaa Bidrag til den græske Literaturs Historie. Foruden denne er der blandt de i det Hele fundne Indskrifter nogle særdeles belydningsfulde. Saaledes fandies der el Dekret fra Overgangsperioden, da Rhodos blev én Stat, og som giver Bidrag til Rhodos' indre Historie, og et Votivoffer til den lindiske Athene fra et Skibs Besætning og dennes Fører, der gengiver Forstavnen af et Skib i formindskel Størrelse i Marmor. Nogle af Indskrifterne giver Oplysning om 2 af de Kunstnere, der har fremstillet Laokoonsgruppen, Athanodoros og Hagesandros, der levede i den sidste Del af det 1. Aarh. f. Kr., og dermed er den Tvivl hævet, der tidligere havde gjort sig gældende angaaende Tidspunktel for hint Kunstværks Tilblivelse. En anden Indskrift giver Oplysning om den ligeledes af Plinius omtalte, berømte Billedhugger Boethos, der levede ca. Aar 200 f. Kr., og som her havde fremstillet en Votivstatue af Sølv. Den egentlige Udgravning ved Lindos, der saaledes har givet et meget stort Udbytte, afsluttedes 1905. Dr. Kinch har derefter senere alene foretaget mindre omfattende Undersøgelser paa forskellige Steder af Rhodos og fortsal Kopiering al Indskrifter, indtil vistnok i 1908 det hele Forelagende er sluttet1). De af
Udgravningerne fremgaaede Oldsager Foruden de Rejser, hvis Formaal nærmest maa siges at have været af ren videnskabelig Art, er der udført et ikke ringe Antal, der maa skønnes at være fremkaldte af blandede videnskabelige, Kunst- og andre Interesser. To af disse har gældt Kavkasuslaildene. De er begge foretagne af nuværende Skolebestyrer i Haslev, Ringsted Herred, Olaf Lange, en kortere i 1886, og en længere med Understøttelse af Ministeriet for Kirke- og Undervisnings væsenet i 1890. Hans Beretning2) indeholder navnlig Beskrivelser af Naturforholdene og de i Kavkasus boende Folkestammer, derhos en Udsigt over Kavkasuslandenes Historie. Nogle har ogsaa berejst Armenien. Blandt dem er særlig fremtrædende nuværende Overkirurg, Protessor, Dr. med. E. A. Tscherning, der med Læge Price3) og senere Dr. Ammundsen4) tjente i den tyrkiske Hær i Krigen 1878 og særlig varetog en Ambulance 5). De Beretninger, der haves af andre"), 1) Oversigt over det kgl. d. Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1903, 1904, 1905 og 1907: Carlsbergfondets Udgravninger paa Øen Rhodos (Særtryk af Rerlingske Tidende 1903 og 1904). 2) Lange, Kavkasus, Kbhvn. 1891. 3) Død i Erzerum under Opholdet ved den tyrkiske Hær 1878. 4) Død som praktiserende Læge i Kolding 1886. 5) Tscherning. Erindringer og Indtryk fra et Ophold i Armenien i Aaret 1878, i Fra alle Lande 1878. 11, 1879. I. 6) Provst H. L. Larsen, nu til Gjerlev og Draaby, der i Missionens Interesse har skrevet »Fra Blodets og Taarernes Land«, Kbhvn. 1900, Enkefru W. Grünhagen, nu Bestyrerinde af Kvindelige Missionsarbejderes Børnehjem i Mezreh ved Mamuret ul Aziz i Egnen ved Karput i det s. v. Armenien, »Herren bevarer sine Helliges Vej«, Kbhvn. 1904, Frk. Christian! Hammer »Breve fra en Rejse til Armenien«, Kbh. ca. 1902. Forskellige Breve om Armenien m. m. findes ogsaa i Kvindelig Missions Arbejderes Blad »Bring L\rs;. Side 202
er meget
kortfattede og giver kun ringe Oplysning En interessant Skildring af Forholdene i Sibirien, efter at Banen gennem dette Land er bleven anlagt, er given af Journalist Holger Rosenberg (Craal), som har berejst Sibirien og Mantsjuriet. Han omtaler meget de danske, som er bosatte dér i forskellig Virksomhed 1). Om Persien og
Forholdene her haves en Beretning |