Geografisk Tidsskrift, Bind 20 (1909 - 1910)

De vigtigste af danske foretagne Rejser og Forskninger i Asien.

Oberst Emil Madsen.

Side 148

(Fortsættes).

Rettelser til foregaaende Stykke af Artiklen. Side 112, 1. Sp., 22 L. f. o. Familien Rotfeld tre Ibskaller læs: Familien Rotfeld
tre Ibskaller og Familien Gøye tre Ibskaller paa en Skraabjælke. Side 113, 2. Sp., Anm 3, 2. L. f. o. 1888 læs: 1882.
Side 116, 1. Sp., Anm. 6. 2. L. f. o. 1787 læs: 1737 og 5. L. f. o. 175 læs: 1751.

Ekspeditionen forberedtes med stor Omhu. Dels fik nogle af Deltagerne af Kongen Pengesummer til forud for Rejsen at studere arabisk m. m., og dels samlede Michaelis ved Hjælp af forskellige Lærde samt det franske Academic des inscriptions et des belles leltres et større Antal af Spørgsmaal om sproglige, natur- og lægevidenskabelige Æmner, samt om Sæder og Skikke, alt med Hensyn til Beretninger i Biblen, hvilke Spørgsmaal ønskedes besvarede af de rejsende paa Grundlag af deres Undersøgelser.1)


1) Michaelis, Fragen an einer Gesellschaft gelehrter Männer etc.. Frankfurt a. M. 1769 'ogsaa udgivet paa fransk og hollandsk). Michaelis mente i øvrigt, at Rejsen skulde være udgaaet fra Trankebar.

1) Jeg taler selvfølgelig kun om den Del af Stanleys Passage, som jeg personlig har set.

Side 149

I den Instruks, der udfærdigedes til de rejsende af Kongen d. 15. Decbr. 1760 befaledes det dem at blive to eller om fornødent tre Aar i det lykkelige Arabien. Hver af Ekspeditionens Medlemmer skulde føre en særskilt Dagbog og hyppig sende Afskrifter af den, samt Besvarelser af de af Michaelis fremsatte Spørgsmaal til Overhofmarskalken Grev A. G. Moltke, derhos gøre Indkøb af især naturvidenskabelige, geografiske og historiske Haandskrifter1), indsamle Mineralier og Planter, anstille meteorologiske lagttagelser, forfærdige et Kort over det lykkelige Arabien, bestemme de besøgte Steders Længde og Bredde, iagttage Befolkningens statistiske Forhold, studere Sprogene og deres Dialekter, samt aftegne forekommende Indskrifter.

Rejsen tiltraadtes om Bord i et Orlogsskib i København d. 7. Jan. 1761, men begyndte uheldigt, idet Skibet fire Gange maatte vende tilbage for Uvejr, saa at det først endelig kom til at afgaa fra København den 10. Marts. Ekspeditionen forlod Skibet ved Tenedos i Juli og gik herfra med et tyrkisk Skib til Konstantinopel og derfra til Ægypten, hvor den paa Grund af Uroligheder maatte tinde sig i et langt Ophold, under hvilket der blev foretaget en Udflugt til Sinai2). De rejsende kunde først afgaa fra Suez i Okt. 1762 og naaede derpaa Loheia i Jemen (15° 42' n. B.) den 29. Decbr. Her berejste de saa Landet i otte Maaneder, besøgte Imanens Residens Sana, Mokka og andre interessante Byer. De rejste overalt i Jemen med ret betydelig Sikkerhed uden at forulempes. Under Opholdet i Jemen døde v. Haven og Forskå 3).

Fra Jemen sejlede de tiloversblevne d. 23. Aug. 1763 til Bombay. Om Bord paa Skibet døde Bauernfeind, og kort efter Ankomsten til Bombay døde Cramer, og Niebuhr var saaledes ene tilbage. Fra Bombay, i hvis Nærhed han undersøgte Ruinerne i Elephanta, rejste han d. 24. Marts 1764 til Surat, og det var da hans Plan at fortsætte Rejsen til Kina og derfra vende hjem med et dansk Skib; men han blev syg og bestemte sig derfor til at gaa tilbage til Bombay og vende hjem derfra over Basra. De indsamlede Naturalier var da alt sendte til Trankebar, og bagefter sendte han sine tidligere Ledsageres Optegnelser m. m. og en Del af sine egne Papirer over London til København.

I Bombay blev han nødt til at opholde sig under hele Regntiden og kom først derfra d. 8. Decbr. 1764. Han kom først til Maskat i Januar og vilde da gerne have undersøgt Landskabet Oman; men han turde ikke anvende Tid derpaa. Den 4. Febr. kom han til Busjeir og gjorde herfra en Udflugt til Sjiras og Persepolis, af hvilken sidste han gav en omstændelig Beskrivelse med talrige Afbildninger. Paa denne Udflugt maatte han tilbagelægge Vejen ved Hjælp af Æsler, og den tog saa lang Tid, at han først kom tilbage til Busjeir den 28. Maj 1765. Herfra afsejlede han til Karedj, men maatte saa paa Grund af Krig mellem forskellige smaa Fyrster dér i Nærheden, forblive dér til 31. Juli. I Basra, som han derpaa naaede, maatte han ogsaa blive længe, saa at han først kunde fortsætte Rejsen d. 28. Novbr. Han sejlede derfra ad Evfrat til Hilla. Ruinerne af Babylon, som findes dér i Nærheden, vilde han gærne have undersøgt grundigere, end det kunde ske, da de omboende forjog ham derfra. Fra Hilla rejste han til Bagdad, og drog i Marts 1766 til Mussul, derpaa videre med en stor Karavane over Nisibin til Mardin. Undervejs besøgte han kortelig fra Mussul, hvad der var tilbage af Ninive, og rejste derpaa videre over Diarbekr til Haleb. Dér modtog han en kongelig Befaling at afgaa til Cypern og kopiere nogle, formentlig fønikiske Indskrifter ved Larnaka. Formentlig havde han ogsaa paa den Tid faaet Underretning om Frederik V's Død, og at Christian VII havde befalet ham at fortsætte og efter Hjemkomsten udgive sin Rejseberetning. Som Følge af den nævnte Befalaling rejste han fra Haleb over Alexandrette til Antiochia og derfra til Cypern, men fandt kun dér nogle Stumper af Indskrifter, der senere viste sig at være gammel-armeniske. Paa Tilbagevejen over Ramle besøgte han i August Jerusalem, af hvilken han gav en nøje, men kortfattet Beskrivelse. Derefter rejste han gennem Drusernes Land til Damaskus og derfra efter i Afstand at have set Baalbek tilbage til Sidon (Saida). hvorfra han paany vendte tilbage til Haleb, hvor han indtraf den 5. Septbr., og hvor han maatte blive tii Begyndelsen


1) Betydelige Samlinger af Haandskrifter, især arabiske og hebraiske, indkøbte ved v. Haven, findes i det kgl. Bibliotek.

2) Om denne haves en paa tysk affattet Dagbog, ført af F. C. v. Haven fra 6. til 25, Sept. 1762 (Nye kgl. Samling Fol. Nr. 140).

3) Af denne haves Forskal, Flora Ægyptiaco Arahica, Kbhvn. 1775.

Side 150

af Novbr. for at kunne slutte sig til en Karavane. Med denne naaede han Konia den 11. Decbr. efter undervejs at have været meget besværet af Vinterkulde og endog havde maattet ligge stille to Dage paa Grund af Snefald. Den 16. Februar 1767 kom han til Konstantinopel over Brussa, efter at have lidt en Del af Regn, Frost og Sne, og fra Konstantinopel kom han endelig gennem Bulgarien, Vallakiet, Polen og Tyskland velbeholden til København d. 20. Novbr. 1767. Det fortjener at fremdrages, at Niebuhr var særdeles vedholdende i at bestemme de af ham besøgte Steders Længde og Bredde, i hvilken Henseende han var den første, der anvendte den da nye, af Tobias Mayer fremsatte Maade at bestemme Stedernes Længde baade til Søs og til Lands ved Hjælp af Maanedistancer, hvilken Maade blev indført i den engelske Marine 1765x). Niebuhrs Arbejde angaaende Jemen har endnu betydeligt Værd, og hans Skrifter2) indtager i det Hele taget en fremragende Plads i den geografiske Literatur.

Den næste, større Rejse fra Danmark i videnskabeligt Øjemed var den, som foretoges af Rasmus Rask, hvilken Rejse dog ikke havde geografiske, men kun sprogvidenskabelige Formaal. Efter at have godtgjort sine overordentlige Kundskaber i Sprog, fik Rask 1816 Understøttelser til at foretage en længere Rejse, hvis Maal foreløbig skulde være gennem Sverig og Finland at gaa til Sydrusland for at undersøge, hvilke Levninger der muligt dér kunde findes efter vore Forfædre eller i det' mindste efter de senere Goter. Denne Rejse kom dog til at strække sig langt videre. Han kom i Oktober 1816 til Stockholm, hvor han forblev P/4 Aar, studerende Sprog. Efter at have faaet Tilsagn om yderligere Understøttelse fra Kongen, rejste han i Februar 1818 til Åbo og derfra til Set. Petersborg, hvor han ogsaa forblev i IY4 Aar, særlig studerende russisk og orientalske Sprog. Derfra rejste han, efter atter at have faaet Tilsagn om yderligere Hjælp, i Juni 1819 over Moskov til Astrakan, hvor han forblev til Oktober, studerende persisk. Fra dette Sted rejste han over Mosdok (i Guvernementet Stavropol) til Tiflis, forblev her i fire Maaneder, derpaa med en Karavane til Tabris, som han naaede i Marts 1820, derpaa videre gennem


1) Niebuhr 1. c, 111, Anhang, 20.

2) Blandt hvilke, foruden hans Reisebeschreibung særlig maa nævnes hans Beschreibung von Arabien, Kbh. 1772.

Side 151

kgl. Bibliotek efter hans Død 1832 en Del orientalske
Haandskrifter1).

En smuk Plads blandt de af danske foretagne Rejser og Forskninger i Asien indtager Botanikeren N. Wallichs Ophold i Indien og hans videnskabelige Rejser til forskellige Egne i dette Land. Han blev 1806 ansat som Læge ved den danske Koloni i Bengalen, maatte under de paafølgende Fjendtligheder mellem Danmark og England gaa i engelsk Tjeneste og blev saa 1814 ansat som Botaniker ved den bekendte, store, botaniske Have i Kalkutta. 1817 blev han Overintendant ved denne og forestod som saadan Ledelsen af Haven i de følgende Aar. Mange botaniske Genstande sendtes efterhaanden af ham til evropæiske Museer, deriblandt ogsaa til den botaniske Have i København. Mere end nogen anden har han bidraget til Kundskab om Indiens Planteverden, og han har udgivet flere Værker om denne2). Efter en Rejse til Evropa, paa hvilken han ogsaa besøgte København, blev det i 1832 overdraget ham at lede en Ekspedition til Englændernes nyerhvervede Provins Assam, navnlig for at undersøge Betingelserne for Tedyrkning. 1847 forlod han af Helbredshensyn Indien og levede derefter det øvrige af sit Liv i London, hvor han døde 1854. Han har skænket en stor Mængde engelsk-indiske Bøger og indiske Oldskrifter til Universitetsbiblioteket i København, foruden en omfattende Korrespondance til den botaniske Have i Kew, derhos en anden Samling af Breve til den botaniske Haves Bibliotek i København 3).

En stor, videnskabelig Rejse, der til Dels angik Asien, foretoges af daværende Orlogskaptajn, senere Viceadmiral, Steen Andersen Bille i 1845—47 med Korvetten Galathea under en Jordomsejling. Som Deltagere i Rejsen maa nævnes Næstkommanderende daværende Kaptajnløjtnant R. Aschlund4), daværende Kaptajnløjtnant P. W. Flensborg1) Zoologen, Professor D. M. Behn fra Kiel, Zoologen J. T. Reinhardt, Botanikeren Kamphovener, som Geolog den senere paa Grønland saa virksomme H. J. Rink, der dog som syg maatte vende hjem fra Nikobarøerne, og Entomologen Kjellerup. Som Maler medfulgte P. A. Plum og som Tegner for de naturkyndige Kobberstikker J. C. Thornam2). 2. Læge W. S. A. v. Rosen skulde deltage i de videnskabelige Arbejder som Zoolog, og 3. Læge D. F. Didrichsen som Botaniker3). Præsten A. S. Hansen4) skulde bistaa ved Indsamlingen af etnografiske Sager. Flere af disse har givet videnskabelige Beretninger om Udbyttet af deres Rejse5).

En Række særlige Instruktioner, der alle findes i Billes Rejseberetning6) blev tildelt ham inden Afrejsen, der foregik d. 16. Juni 1845 fra Københavns Rhed. Efter at have anløbet Madeira, ankom Skibet til Trankebar d. 12. Oktbr., og Bille forestod her Overleveringen af Kolonien til det engelsk-ostindiske Kompagni ifølge den med samme afsluttede Traktat af 22. Febr. 1845. Overleveringen gik for sig uden Vanskelighed. Dog forbeholdt den danske Regering sig Kirkerne og de til Missionerne hørende Bygninger. De blev senere overdragne Missionsselskabet i Dresden til Brug. Efter at have anløbet Pondichery og Madras ankom Skibet d. 5. Novbr. til Kalkutta, og under Opholdet her foregik tilsvarende Overleveringen af den danske Besiddelse Serampur og et Stykke Jord, der endnu ejedes i


1) Død 1860 som Kaptajn og Kommandant i Nyboder.

2) Død 6. Febr. 1908. Behn døde ca. 1870. Reinhardt døde 1882. Kamphövener døde straks efter sin Hjemkomst 1846. Plum døde 1876. Kjellerup er død 1908 efter indtil for faa Aar siden at have været først Adjnnkt og senere Overlærer i Sorø.

3) Rosen døde som Læge i Vestindien 1866. Didrichsen døde 1887, efter at han i 1885 havde taget Afsked som Professor ved Københavns Universitet.

4) Død 1889, efter en Tid at have været Kultusminister.

5) Der haves saaledes en Række Rapporter, der er sammenarbejdede i den nedenfor nævnte Bog, derhos af Kamphovener en Rapport angaaende Nikobarernes fysiske jog klimatiske Forhold, af Kjellerup en Beretning om de zoologiske Forhold paa hine Øer, af Didrichsen en Beretning om dem navnlig i fysisk, botanisk og sanitær Henseende (nævnte i Uddrag af de paa Nikobar Øerne i Foraaret 1846 anstillede Undersøgelser, Tillæget). Intet af disse Arbejder findes dog trykt. Endvidere haves Rink, Die Nikobarischen Inseln, eine geographische Skizze, mit specieller Berüchsichtigung der Geognosie. Kbh. 1847.

1) En Del Breve fra Rask, skrevne i Finland, Rusland, Persien og Indien, omhandlende dels sprogvidenskabelige mner og dels de Besværligheder, han maatte underkaste sig paa Rejsen, findes i Nyerup, Magazin for Rejseiagttagelser I, 11, 111, Kbh. 1820—1823. Se ogsaa om Rask og Breve fra ham 1821—1823 (?). Dania, X, 1903, 155 og Rasks Dagbog, Nye kgl. Saml. Okt. 389 ek.

2) Saaledes 1824—26 Tentamen florae Nepalensis illustratae og 1830-32 Hovedværket Plantae Asiaticae rariores.

3) Biogr. Lex.

6) Steen Bille, Beretning om Corvetten Galatheas Reise omkring Jorden, I—111, Kbh. 1849—1851. Bille døde 1883.

4) Død 1863 som Kommandørkaptajn og Lodsinspektør ved Københavns Lodser i.

Side 152

Balasore, saa at derefter kun Nikobarøerne var tilbage af de tidligere danske Besiddelser. Den 24. Decbr. afgik Galathea fra Kalkutia, hvor Kamphovener paa Grund af sit slette Helbred havde forladt Ekspeditionen, til Nikobarøerne, der ifølge de tildelte Instruktioner skulde nøje undersøges med Hensyn til Kolonianlæg. Under Vejs besøgtes den til Andamanøerne hørende übeboede, vulkanske Ø Barren Island. Skibet opholdt sig derpaa fra 3. Jan. til 25. Febr. 1846 ved Nikobarerne, og der foretoges en særdeles grundig Undersøgelse af dem, hvorom Indberetninger, der findes i Billes Rejseberetning, sendtes til København. Den daværende Guvernør for de dansk-ostindiske Besiddelser, Etatsraad P. Hansen1) deltog ien Del af Undersøgelserne. Resultatet af disse tillige med, hvad der angaar de tidligere Ekspeditioner til Nikobarøerne, findes i det følgende af denne Afhandling.

Fra Nikobarerne sejlede Galathea til Pulo Penang, gennem Malakkastrædet til Singapore og efter et kortvarrigt Ophold her gennem Rhio- og Bankastræderne til Batavia, hvor der gjordes et Ophold fra 22. April til 12. Maj. Der foretoges en Udflugt i Distriktet Preanger. Det havde fra først været Bestemmelsen at anløbe Samarang paa Javas Nordkyst, men dette maatte opgives paa Grund af Tidens Knaphed. Der sejledes derfor ad den korteste Vej til Manila gennem Caspar (Gaspar)stræets v. Løb (Machlefieldstrædet) og melmel Anambas og Natunas Arkipelerne. Efter et kort Ophold i Manila sejlede Galathea d. 9. Juni til Kina, hvor Ekspeditionen besøgte Macao, Hongkong, Kanton, Amoy, Chusan og Shanghai. I Kanton maatte Galathea yde Hjælp med bevæbnet Mandskab paa Grund af de indfødtes Trusler mod Faktorierne. Del sejlede fra Shanghai d. 10. Aug. sejlede gennem v. Diemens Stræde mellem Kiusiu og Arkipelet mellem Øerne Tanega Sima og Jncumo Sima, nærmede sig Kysten udfor Jeddo i Japan, hvis Havne da endnu var afspærrede for evropæiske Skibe1), og fik vel Tilladelse til at anløbe el andet Sted, men opgav dette paa Grund af Japanernes uvenskabelige Holning og forlod saa Asien, sejlende til Sandwichøerne2).