Alpe-Relief. Bern i Februar 1910. Et geoplastisk Arbejde af vidtrækkende Værd for Teknik, Videnskab og Kunst nærmer sig sin Fuldendelse. Det er en Relief-Fremstilling af Berner-Oberland, man tør vel sige, af den skønneste, i bvert Tilfælde den lærerigeste Del af Alpekæden.

Fremstillingen er udført i en Maalestok, tilstrækkelig stor (iwJoo) til at Enkeltheder som Broer har kunnet gengives med en Tydelighed, der endogsaa lader Materialet vise sig gennem Bygningsmaaden.

Den Omhu og Troskab, hvormed Naturen her er gengivet, er ganske forbløffende. Allerede da den første Del af Arbejdet, »Jomfrugruppen«, forelaa, blev den enstemmig af Fagselskaberne i Schweiz, Tyskland, Frankrig, England, ja endog i Amerika, hvor Reliefkunsten staar højt, betegnet som et Mesterværk, der overgik alle hidtil kendte og vilde bevare sin Førsterangs Plads i lange Tider. Verdensudstillingen i Paris 1889 og de følgende Udstillinger paa hvilke den var fremme i andre Lande, tilkendte den alle »Grand Prix«.

Et saadant Værk skabes ikke alene ved store Ofre af Tid, Flid og Penge. Paa dette er der allerede indsat nogle og tyve Aar, en Ungdoms og Mandoms fulde Arbejdskraft og til Bestridelse af Udgifterne mere end 100000 K^{r °n er}- Endda vilde Maalet ikke være naaet, saaledes som det blev det; thi Hovedbetingelsen bliver dog de personlige Egenskaber hos den,

der skaber Værket. Der kræves en Mand med omfattende Kundskaber, dybtgaaende Indsigt i sin Opgaves Genstand, aandeligt Snille til at overvinde Vanskeligheder og en jærnfast Vilje til at holde üd, alle disse aandelige Værdier forenede med Bjærgbestigerens legemlige Smidighed og Kraft, der gør det muligt for ham at naa netop de Standpunkter (in casu mere end 500), hvorfra Bjærgformernes Hemmeligheder og indbyrdes Afhængighedsforhold sikrest kunde klarlægges gennem Afbildninger (i Tusindvis) og særlige Maalinger.

og Overslag, i sin Stue og kun behøver at afstikke Linierne
og sætte Arbejdet i Gang i Marken efter sine Tegninger.

For dem, der ikke er Fagmænd, vil den Oplysning være vejledende, at det ved Eftermaaling paa Simon's Relief har vist sig, at hvis man ved Anlæget af »Jomfrubanen« havde udnyttet de Oplysninger tilstrækkeligt, som Reliefet giver, vilde man have kunnet spare ikke faa Millioner Franc.

Lige saa umiddelbart som det i økonomisk Henseende
tjener Vej- og Baneanlæg, kommer det Skovkulturen og de

Til Lykke for Opgaven var alle disse Forudsætninger forenede hos en enkelt nulevende Mand, Ingeniøren S. Simon, Baseler af Fødsel. Derfor blev den hidtil uløste Opgave bragt til sin Løsning.

Og nu Nytten af et saadant geoplastisk Kæmpearbejde.
Den, der er fortrolig med militær Bygningskunst, vil straks

være klar over Betydningen af at have et samlet Overblik i tre Dimensioner over alle Adgange, deres Former og Omgivelser for sig. Planen for deres Spærring eller Sikring er givet med det samme ikke alene i de store Træk, men paa Grund af den store Maalestok, i alle fornødne Enkeltheder. Ja endog Materialet, hvori det fortifikatoriske Anlæg skal udføres, kender han af Reliefet.

Ingeniøren, hvis Fag er Vej- eller Jærnbanebygning. vil vide, at han med et Relief, hvor l Millimeter betyder kun 10 Metre, og altsaa indtil 21/t2^l/_t Metre kan angives med Sikkerhed efter Øjemaal, og hvor Naturtroskaben er absolut, vil være i Stand til at udfare hele det forberedende Arbejde, Tegninger Nybyggere til Gode, der vil sætte Bo langs »Vildbækkene«. Det tilsteder overhovedet en planlagt Udvikling af Skovbrug og Bebyggelse, fordi det giver baade Overblik og Kendskab til Enkelthederne.

Efter disse Antydninger vil man forstaa den umaadelige
Værdi, dette Arbejde har for Schweiz,

Og nu vi andre, der ikke har Bjærge, til hvilken Nytte
er det for os? Det er for ethvert Kulturland hele Verden over
en videnskabelig Skat, der ikke kan sættes for højt.

Først maa det fremhæves, at Genstanden for Reliefet er i videnskabelig Henseende den heldigste, der kunde vælges. I Berner-Oberland finder man samlet alt, hvad der er ejendommeligt for Bjærgkæder, hvor man end vil søge dem hele Jorden over. Her paa et Fladerum af faa Kvadratkilometre er forenet Bjærggrupper, Længdedale, Tværdale o. s. v. Den, der efter Reliefet har studeret og forstaaet denne Del af Alpernes Kæde, har en klar og fyldig Grundforestilling om Himalaya, Andes og alle Evropas Bjærgkæder.

i

Og det er let paa dette mesterlig udførte, til det yderste nøjagtige Arbejde at studere, forstaa og forklare Bjærgenes og Dalenes Tilbliven efter de af Geologien fastslaaede Hypoteser som den samlede Virkning af Gravitation og Varmeudstraaling under Form af mægtige Foldninger, Rejsninger og Sænkninger af Lagene i Jordskorpen, der fører til Spaltninger og Blottelser af den indre Masse, Nedstyrtninger og Skred — alt dette (»tektoniske Dannelser«) krysset af Vandets og Isens Arbejde (»Erosion«), til endelig det Trin er naaet i Udviklingen, som vi nu har for os. Saa stor er Relief ets Betydning for Videnskaben, at stedlige geologiske Spørgsmaal, hvorom der har hersket Tvivl og Strid, har fundet deres Afgørelse gennem de Oplysninger, det giver.

Og nu Kunsten, der er nedlagt i Arbejdet, Aabenbaringen af det Skønne i Alpenaturen. For at kalde den fuldt til Live har Værkets Skaber taget Farverne, dog ikke stærkere end de er i Naturen, til Hjælp og derved opnaaet et fuldendt Virkelighedsbillede.

Saa fuldstændigt er dette Virkelighedsbillede, at det endogsaa gengiver det skiftende Indtryk af Lysets og Vejrets Virkninger paa Alpelandskabet, Kæmperelief et kan ved Hjælp af sit bevægelige Underlag drejes om en Vertikalakse, og Lyset fra Atelier'ets Vinduer samtidig reguleres saaledes, at det falder ind paa Reliefet ganske som Solens Straaler paa Bjærgene i Løbet af Dagen og viser da nøjagtig deres Linier og Slagskygger Bisons de skifter fra Morgen til Aften. Veddelvis eller fuldstændig Afdæmpning af Lyset kan man gaa fra klart Solskin til Bygevejr eller overtrukken Himmel og fremkalde en Stemning, der svarer ganske til den, Naturen frembringer under samme Forhold. Selv »Alpegløden« i overordentlig Skønhed lader sig frembringe, naar man lader det lavt indfaldende Dagslys gaa igennem rødt Glas.

Reliefet byder den Fordel, at man kan vælge og skifte sit Standpunkt saa ofte man vil. Man slipper for Bjærgbestigningens Besværligheder og Omkostningerne ved at stige med en Ballon for at naa de Udsigtspunkter, man ønsker. Det, man ser, og det, man lærer, er det samme. Man faar at vide, hvor lidt eller meget man i Virkeligheden vilde kunne have set fra ethvert af dem under gunstige Vejrforhold. Fra Thunersøens Vandflade eller fra en Dalbund ser man kun de nærmeste Bjærge, der standser den videre Udsigt. Fra en Højde, der svarer til Montblanc's Top, ser man kun Bjærgtoppene rundtom, ikke deres indbyrdes Forbindelse, og af Dalene kun dem, man har lige nedenfor sit Standpunkt. I en Højde svarende til Himalaya's træder til Dels Bjærgenes Forbindelse til Grupper eller Kæder frem, men kun faa af Dalene. Kommer man højere endnu, ser man som fra en Luftballons Gondol baade Bjærge og Dale i vid Omkres og lige tydelig. Der er ingen Taager eller Skygger af Skyer, alt er klart, og Skønheden overraskende. — Man ser og lærer af dette Relief i Løbet af en Time mere, end man kunde opnaa ved aarlange Vandringer i Højbjærgene selv.

Hr. Simon har haft den lykkelige Tanke at gøre sit Relief til Genstand for kinematografisk Fremstilling. Mere end tusinde Tilskuere paa en Gang vil derved gennem den optiske Illusion kunne foretage en Luftrejse over Alperne i en Højde fra 3000 til 100000 Metre over Havets Niveau, en Højde — det tør man vel nok spaa — hvortil ingen nogensinde vil kunne hæve sig over Jorden.

En Afstøbning i Bronce af dette Kæmpeværk med sine 760 Tinder og 120 Isbræer — vil koste over 350,000 Kroner. Der er ingen Tvivl om, at den schweiziske Forbundsstat, der ofrer overordentlig store Summer baade paa den lavere og højere Undervisning, vil sikre sig Besiddelsen af dette Nationalværk i Bronce. i alt Fald ved Bistand af de ikke faa Rigmænd, her findes.

Afstøbninger i Gibs er lettere overkommelige; og der er allerede Bestræbelser oppe baade i München og Berlin for Erhvervelsen af saadanne. Derefter vil Universiteter og Kunstsamlinger følge andre Steder, saa meget mere som der kan tages Afstøbninger af Relief ets enkelte Partier.

Men selv for private, der ikke kan overkomme Afstøbninger, vil der være Adgang til at drage Nytte af Reliefet ad fotografisk Vej, idet Fotografier efter dette ikke i nogen kendelig Grad lider af de Mangler, som et Fotografi efter Naturen, navnlig Fortrækninger i Konturerne og Maalene og ulige Skarphed i Billedets forskellige Dele.; Som Prøve herpaa tjener Billedet ovenfor. .•',

Det maa haabes og ventes; at dette ypperlige og enestaaende
Arbejde maa faa den Udbredelse, det fortjener.