Isforholdene i de arktiske Have 1906. Udgivet af det danske meteorologiske Institut. Bearbejdet af V. Garde;

Foreliggende Oversigt for 1906 er som de tidligere ledsaget af en Del smukke Kort, hvorpaa Isforholdene i Nordpolarlandene fra April til August er indtegriede. Det viser sig at have været forbundet med store Vanskeligheder at faa Oplysninger om Isen i Beauforthavet, uagtet mange Skibe, Hvalfangere, færdes her, men heldigvis er der dog tiiflydt Underretninger i saa Henseende fra Gjøa-Ekspeditionens Næstkommanderende, Prmlt. G. Hansen. Dette Hav har forsaavidt aktuel Interesse for os danske, som vor Landsmand Ejnar Mikkelsen for Tiden er i Færd med at studere dets Forhold under sin planlagte Færd fra Banks Land mod Vest for at finde et oftere omtalt Land imellem Banks Land og Wrangels Land.

I Beauforthavet laa der hele Vinteren 1905^—06 langs Nordamerikas Nordkyst et übevægeligt Bælte af sammenfrossen Polaris og Vinteris. I Begyndelsen af Juni 1906 brød Mackenziefloden op. Der dannedes da Aabning langs Land, som stadig voksede sig større ved Smeltning af Isen, saa at der den 3. Juli var aabent Hav imellem Længdegraderne 130 —137 Syd for den 70' Breddegrad. Den 10. Juli naaede det aabne Vand til Hershellø. De indesluttede Hvalfangere stod da østpaa til Kap Bathurst. Isforholdene var paa dette Tidspunkt iøvrigt saaledes, at der hele Vejen langs Land var passabelt for Baade; udenfor laa et 5 Kvartmil bredt Bælte af Vinteris fastholdt af grundstødt Polaris, og udenfor dette atter aabent Vand, bredt ind mod Mackenzieflodens Munding og snevrende sig ind mod Vest indtil c. 100 Kvartmil Vest for Hershellø, hvor Pakisen laa ind til Landisen. I den følgende Maaned brød Landisen op i store Flager, saa at der i Midten af August var passabelt imellem Skodserne langs Kysten. Den 21. August kunde Point Barrow passeres. Udfor

Pynterne laa Polarisen kun l Kvartmil fra Land, og Farvandet langs Kysten var opfyldt af Skodser med snævre Kanaler imellem. Fra Point Barrow strakte Iskanten sig mod sydvest og senere i vestlig Retning. Udfor Ice-cape tables Iskanten af Sigte. Fra Beringshavet foreligger ingen Efterretninger.

Aarets vigtigste Begivenheder i de arktiske Egne er: Nordvestpassagens endelige Fuldførelse ved Roald Amundsen og Opnaaelsen af den højeste hidtil naaede Bredde ved Mr. Peary (87° 6' N. Br. den 21. April 1906).

Vinteren 1905—06 var forholdsvis mild over Spitzbergen, Barents-Sø og Kara Hav, men streng over hele Grønland og arktisk Amerika. Isforholdene var i Analogi hermed gunstige i de evropæisk-arktiske Farvande og ugunstige i de amerikansk-arktiske. Omkring Spitzbergen var Isforholdene ligeledes gunstige. I Grønland Hav var Isbæltet bredere end sædvanlig, og strakte sig paa Nordøstkysten af Grønland længere til Søs end sædvanlig. Ved Angmagsalik var Isforholdene ualmindelig ugunstige, derimod var Islands Kyster isfri hele Aaret undtagen fra Slutningen af April til Begyndelsen af Juni, da Drivisen naaede til Skagestrands Bugt. I Nordatlanterhavet mødtes der paa Grønlandsruten i April paa 58° N. Br. Drivis saa østligt som til 39° vestlig Lgd., hvilket er ret ualmindeligt. Paa Amerikaruten var der i Vinteren 1905 —06 ingen Standsning i Isfjældforekomsten, men denne var saa til Gengæld i Sommeren 1906 langt mindre end sædvanlig. Udenfor Labrador fandtes mere Drivis end sædvanlig. I Hudsonstræde- og bugt var Isforholdene ret normale, dog var Strædet ikke isfrit før Midten af August. I Davisstrædet var der isfrit ide Ql/? første Maaneder af 1906. I den vestlige Del af Davisstrædet optraadte Vestisen i store Mængder. I Baffinbugten medførte den strenge Vinter i 1905 —06 og uheldige Vindforhold, at Isforholdene i Melvillebugten var ugunstige i Sommeren 1906 end i en Aarrække. Isforholdene i 1906 giver Anledning til at vente i 1907 ret gunstige Isforhold langs Grønlands Kyster og mindre gunstige omkring Labrador og New Foundland. Den største Del af Værket optages af en Del Detailoplysninger om Nordpolarfarvandene i 1906.