0. B. Bøggild: On the Bottom Deposits of the North Polar Sea. — Appendix I: 0. N. Heidenreich and Charles J. J. Fox: Analyses of the Bottom Deposits. — Appendix II: Hans Kjær: Thalamophora of the Bottom Deposits and the Mud from the Ice Surface. The Norwegian North Polar Expedition 1893 —1896. Scientific Results Vol. V No. XIV.

Det i denne Afhandling undersøgte Materiale bestaar af Bundprøver fra 16 forskellige Steder, af hvilke de fleste ligger langs Sibiriens Nordkyst, medens Resten af Prøverne er tagne fra Bunden af det dybe Polarbassin i større eller mindre Afstand fra Land. Fra nogle af de først nævnte Steder er der to eller flere Prøver, tagne paa forskellige Klokkeslet samme Dag for at afgøre, hvor hurtigt Bundens Natur forandres med Dybden i Nærheden af Land. Af Prøverne er 11 tagne i Kystomraadet paa Dybder fra 20 til 135 Meter; de øvrige er Dybvandsprøver, af hvilke l er taget paa 1460 Meter og 4 paa Dybder fra 3450 til 3850 Meter.

Det viser sig nu, at der kun er ringe Forskel mellem de forskellige Prøver. De er alle af meget stor Finhed; ikke en eneste Sten forefandtes, og den største af alle forekommende Partikler raaalte kun lidt over 2 Millimeter; de fleste Prøver indeholdt endogsaa ingen Partikler paa over Vä mm. Et andet fælles Karaktertræk er, at der kun forekom yderst faa Partikler af organisk Oprindelse. I de nær Land tagne Prøver er der næppe noget som helst Spor af Organismer, og selv i Dybvandsaflejringerne er der yderst faa i Sammenligning med tilsvarende Aflejringer fra andre Oceaner. Grunden hertil er, at Størstedelen af Polarhavet er isdækket hele Aaret rundt, og som Følge heraf er Havfladen meget fattig paa organisk Liv. — Endelig maa endnu fremhæves, at alle Prøverne er meget ensartede i deres mineralogiske Sammensætning, idet Kvarts og kvartsholdigt Materiale danner Hovedbestanddelene.

Af Bund prøvernes store Finhed drager Forfatteren den vigtige Slutning, at der i de af „Fram" gennemkryssede arktiske Egne ikke findes undersøiske Klipper, som rager op over Havbunden, og heraf sluttes igen, at disse Omraader ikke har været tørlagte i nogen af de nyere geologiske Perioder; i modsat Fald vilde Havbunden nemlig have været mere ujævn. — En Del af den Is, som dækker Polarhavet, hidrører fra Floder og Kystomraader, hvor ofte grovere Partikler indblandes i Isen under Vandets Frysning. Naar disse Partikler ikke atter bundfældes længere til Søs, ligger dette i, at Isen ikke — eller i alt Fald kun i ringe Grad — smelter i selve Polarhavet; Smeltningen foregaar først, efterhaanden som Isen driver længere Syd paa med den østgrønlandske Polarstrøm, og først i disse sydligere Egne vil altsaa Isens Indhold af terrigent Materiale tilføres Havbunden.

Foruden Bundprøverne har Forfatteren ogsaa undersøgt 5 Prøver tagne fra Isens Overflade paa 80 °_—83 ° N og 120°—135° E. Alle Prøverne er af stor Finhed og af en rent graa Farve. Der er i det hele taget en meget stor indbyrdes Lighed mellem dem, og dette forklarer Forfatteren ved at paapege, at da „Fram" drev af Sted sammen med Isen, saa hidrører alle fem Prøver

sikkert fra et forholdsvis snævert Omraade af denne
og har rimeligvis alle deres Oprindelse fra omtrent
samme Lokalitet paa Landjorden. —

I umiddelbar Tilslutning til disse Undersøgelser staar de i Appendix I meddelte Resultater, dels af Dr. Heidenreichs kemiske Analyser af Bundprøverne, dels af en Række Kontrolanalyser udførte i de samme Prøver af Dr. Fox. De to Undersøgelsesrækker stemmer — med en enkelt Undtagelse — godt overens. Endelig har Hans Kjær i Appendix U udført en Række Bestemmelser af nogle af de Organismer, hvorfra Bundprøvernes og Isprøvernes organiske Bestanddele hidrører.