Geografisk Tidsskrift, Bind 19 (1907 - 1908)

Low, A. P., Cruise of the Neptune. Report on the Dominion Government Expedition to Hudson Bay and the Arctic Islands on hoard the D. G. S. Neptune 1903-04. Ottawa 1906. B°, 355 Sider, talrige Afbildninger, et Kort.

M. Vahl

Side 42

Den af den kanadiske Regering udsendte Ekspedition om Bord paa Træsejlskibet Neptune havde til Hovedopgave at oprette Told- og Politistationer ved Kysterne af Hudson Bugten og de Nord for denne liggende

Side 43

østlige arktiske Øer, hvis Befolkning af Eskimoer og Hvalfangere hidtil havde levet uden Regeringens Kontrol. Med Ekspeditionen fulgte en Stab af Videnskabsmænd

De første tre Kapitler af den foreliggende Beretning beskriver Ekspeditionens Rejse. I August 1903 forlod den Halifax og sejlede langs Kysten af Labrador til Port Burwell paa Baffin Land og derfra tilbage gennem Hudson Strædet til Fullerton Harbour, en Hvalfangerstation paa Vestkysten af Hudson Bugten, hvor Ekspeditionen forblev Vinteren over. Næste Sommer foretoges et Togt op i Davis Strædet, Baffin Bugten og Lancaster Sound, derfra tilbage til Fullerton, hvorfra Skibet efter faa Dages Ophold vendte tilbage til Halifax.

De følgende Afsnit holder sig ikke til Ekspeditionens egne Resultater, men sammenarbejder dem med det fra de talrige ældre Ekspeditioner foreliggende Materiale til en Oversigt over de arktiske Øers Topografi, Etnografi og Geologi. For at gøre Bogen let læselig har Forf. undladt at anføre Kildecitater i selve Teksten og kun givet en samlet Liste over de benyttede Værker. Herved er unægtelig opnaaet at give en let læselig og overskuelig Fremstilling, men paa den anden Side har Beretningen derved mistet noget af sin Værdi som videnskabeligt Kildeskrift; da det er bleven vanskeliggjort Læseren at se, hvilke af de i Bogen indeholdte Oplysninger, der skyldes Selvsyn, og hvilke, der stammer fra Benyttelse af Literaturen. Denne Mangel ophæves dog til Dels ved Appendices, indeholdende Lister over Observationer og Indsamlinger.

Denne Del af Bogen begynder med en historisk Oversigt over Opdagelses- og Undersøgelsesrejserne i det arktiske Amerika fra Frobishers Rejse, 1876, til Sverdrups, 1902. Derefter følger en kort topografisk Beskrivelse af Øerne. Der paavises, hvorledes Terrænformernes Forskelligheder paa de forskellige Øer skyldes de geologiske Forhold. Ligeledes omtales Iskapperne paa Bjærgene. I Nærheden af Baffin Bugten findes Iskapper paa Bjærge, der hæve sig 2— 3000 Fod over Havfladen. Længere mod Vest og Nord findes ingen sammenhængende Iskapper selv paa langt højere Bjærgdrag, hvilket med stor Sandsynlighed antages at skyldes den ringe Fordampning fra det stadig isdækkede Polarhav.

De to følgende Kapitler handler om Eskimobefolkningen. Der gives en Fortegnelse over de forskellige Stammer, deres Landomraade og omtrentlige Folketal. Derefter beskrives deres aarlige Vandringer til Kysten om Vinteren for at drive Sælfangst og til Indlandet om Sommeren for at jage Rener. Meget grundig omtales Husbygningen, Redskaber og Fangstmetoder, religiøse Skikke, selskabelige Fornøjelser, Klæder. En Del af Stammerne har allerede undergaaet betydelige Forandringer i Levevis og Fornødenheder ved Samkvemmet med Hvalfangerne, særlig ved Frobisher Bay og Cumberland Bugten paa Baffin Land er Eskimoerne beskæftigede ved Hvalfanger Stationerne den største Del af Aaret. Ligeledes har Missionen i visse Egne i høj Grad bidraget til at forandre deres Forestillinger og Levevis. De interessante Stammer, Kenipetu, der hele Aaret lever inde i Landet, og Aivillik, der stadig er knyttet til Kysten, omtales, men den korte Tid, Ekspeditionen tilbragte i deres Nærhed, har ikke tilladt den nærmere at studere deres Særejendommeligheder.

Herefter gives i to Kapitler en Beskrivelse af de arktiske Øers stratigrafiske Geologi. I den sydlige og østlige Del af det arktiske Archipel er archaiske Dannelser overvejende. Nord og vest for dem dannes Overfladen af kambriske, siluriske og devoniske Aflejringer. Paa Parry Øerne findes betydelige Aflejringer fra Kulperioden, indeholdende Kul. Længst mod Nord paa Sverdrup Øerne og Grinnell Land dannes Overfladen af Trias. Tertiærdannelser forekommer kun i smaa Pletter. Disse Egnes geologiske Historie viser saaledes en vis Analogi med Skandinaviens. En betydelig Transgression fandt Sted i den ældre palæozoiske Tid. I den sydlige Del af Archipelet afsluttedes den allerede i Silurtiden, medens den længere mod Nord og Nordvest vedvarede ind i Devon- og Karbontiden. En senere Transgression i Triastiden berørte kun Dele af Archipelet. De kvartære Aflejringer er af meget stor Interesse. Paa de sydligere af Øerne har Isdækket forhen (i Istiden) haft betydelig større Udstrækning end i Nutiden. Paa de nordligst beliggende Øer findes derimod intet Tegn paa en større Udbredelse af Isen i Fortiden. Ligesom i Skandinavien og Nordasien er der i kvartær Tid sket en betydelig Hævning af Landet, ogsaa i de Egne, der ikke i Istiden har haft større Isdække end i Nutiden.

Det geologiske Afsnit slutter med en Fortegnelse over de økonomisk vigtige Mineraler. Der findes betydelige Mængder af Kobber, Jærn og Kul, men Beliggenheden vil dog de fleste Steder stille uovervindelige Hindringer for Udnyttelsen.

De to sidste Kapitler beskriver Hvalfangsten og Besejlingsforholdene. Efter en kort Omtale at Hvalfangstens Historie beskrives dens Vilkaar og Fangstmetoder. Hvalfangsten har siden 1874 været i Tilbagegang.

Side 44

Hudson Bugten fryser ikke fuldstændig til om Vinteren og det samme gælder Hudson Strædet. Dog er disse Farvande om Vinteren fuldstændig utilgængelige for almindelige Skibe paa Grund af de store Masser af Drivis, der føres frem og tilbage af Strøm og Vind. I Hudson Bugten gaar Strømmen mod Syd langs den vestlige Kyst, mod Nord langs Kysten af Labrador. I Hudson Strædet gaar to Strømme, en udgaaende mod Syd og en indgaaende i den nordlige Del af Strædet, der ofte medfører Isbjærge. Mundingen af Strædet blokeres største Delen af Vinteren af Pakis, der føres mod Syd af den Strøm, der gaar langs Kysten af Baffin Land. Strømmene i Hudson Bugten viser sig altsaa at løbe saaledes, som man efter Teorien skulde vente.

Bogen slutter med seks Appendices, indeholdende Ekspeditionens videnskabelige Resultater. Det første Appendix indeholder de meteorologiske Observationer, dernæst følger en Liste over indsamlede Fugle og Æg med enkelte biologiske Oplysninger, en Liste over indsamlede Planter, kun med Angivelse af Findesteder, Liste over indsamlede Fossiler, hvorunder Beskrivelse og Afbildning af to ny Arter: Boreaster lowi og Labyrinthites chidlensis. Efter en Fortegnelse over den benyttede Literatur sluttes med Beskrivelse af nogle antropologiske Maalinger.

Et fortrinligt geologisk Kort ledsager Bogen.