Brohm, Helgoland in Geschichte und Sage. Cuxhaven-Helgoland 1907. 4°, 72 Sider, 36 Blade med Afbildninger og Kort.

Som en enlig, rød Klippe rager Helgoland op af Havet, stadig angreben af Brænding og Strøm. Hvert Aar bryder Havet noget af Kysten ned, og hvert Aar bliver Øen mindre. I Begyndelsen af det ny Aarhundrede har den preussiske Regering begyndt at foretage betydelige Ingeniørarbejder til Sikring af Kysten. Forfatteren af nærværende Afhandling, der har været Medlem af den Ingeniørkomité, som har ledet disse Arbejder, har i dette Værk nedlagt Resultaterne af sine Studier over Havets Angreb paa Øen og dennes stadige Formindskelse i Areal.

Efter et Afsnit, der giver en Oversigt over Øens almindelige og politiske Historie, følger en kritisk Gennemgang af det historiske Materiale, Skrifter og Kort, der giver Oplysning om Øens tidligere Størrelse, saavelsom af de Slutninger om Nedbrydningens Størrelse, som senere Forfattere har søgt at drage af dette Materiale. De gamle Kort viser, at Helgoland forhen ved en lav, sandet Tange har staaet i Forbindelse med den sydøst for Hovedøen liggende Klitø. l det attende Aarhundrede forsvinder denne Tange, og tilbage af den bliver kun det lave sandede Underland nedenfor Klippens sydøstlige Skrænt. Samtidig aftager ogsaa Klippeøen i Areal ved Havets Angreb. Udover den simple Konstatering af disse Fakta viser Forf., at det historiske Materiale kun har ringe Værdi paa Grund af de gamle Korts Unøjagtighed. Heller ikke de nyere Opmaalinger giver store Oplysninger, da de kun strækker sig over den korte Aarrække 1892 — 1906. Efter et nogenlunde godt Kort fra 1845 synes Forf. dog med stor Rimelighed at kunne slutte, at den aarlige Nedbrydning i de sidste to Menneskealdre ikke har overskredet 200 Q M., hvilket er lig en Arealformindskelse af 2 Hektar i Aarhundredet.

Et langt videre og tillige langt paalideligere Overblik over Nedbrydningens Forløb giver den i et følgende Afsnit fremstillede geologiske Oversigt. Ved Vestkysten findes tre velmarkerede Terrasser, betegnende tre Standsningsperioder i Øens Sænkning. Den laveste Terrasse ligger 16 —20 M. under normalt Lavvande. Helgoland var, dengang da denne dannedes ved Havets Angreb paa Kysten, landfast med Holsten. Den anden Terrasse ligger ved 10 M. Ogsaa under Dannelsen af denne Terrasse var Helgoland landfast, hvilket fremgaar af Ferskvandsaflejringer i denne Dybde paa Øens Østside. Disse Aflejringer indeholder Snegle, der endnu lever paa Øen. Det kunde have været ønskeligt, om en Liste over disse Snegle var bleven meddelt, da man derigennem vilde have haft Materiale til at konstatere de ved Helgoland skete Strandiinjeforskydningers Samtidighed med Bevægelserne ved de skandinaviske Kyster.

Den tredje Terrasse ligger mindre end l M. under normalt Lavvande. Den er dannet ved Havets Nedbrydning under den nuværende Vandstand. Dens store Bredde viser, at Sænkningen af Øen forlængst er ophørt. Dette er særdeles interessant, da Sænkningen, som kendes fra Jyllands og Hollands Kyster, synes at have fortsat sig langt ned i den historiske Tid. Forf. hylder da ogsaa den sædvanlige Bortforklaring af Sænkningen paa Fastlandet som Resultat af Sammenpresning af dybere liggende Tørvelag.

Arealet af denne Terrasse er 200 Ha., og med en gennemsnitlig Nedbrydning af 2 Ha. i Aarhundredet, bliver Tidspunktet for Sænkningens Ophør at fastsætte til 8000 Aar før vor Tidsregnings Begyndelse. Imidlertid overser Forf., at samtidig med at Øen reduceres fra 240 Ha. til 40 Ha. eller til 17 p. Ct. af sit oprindelige Areal, reduceres Kystlinjen til 40 p. Ct. af sin oprindelige

Længde. Med Reduktionen af Angrebslinjen følger Formindskelse af Angrebet, der altsaa ved Periodens Begyndelse maa have været 5 Ha. pr. Aarhundrede. Tidspunktet for Sænkningens Ophør vil herefter være at sætte til Aar 4000 før vor Tidsregning. Det er dog at bemærke, at 2 Ha. i Aarhundredet var Nedbrydningens Maksimum, saa at Tallene paa Sænkningens Ophør angiver det senest mulige Tidspunkt.

I det følgende Afsnit beskrives nøje, hvorledes de forskellige Faser af Nedbrydningen foregaar under Indflydelse af Bjærgartens uensartede Modstandskraft. Dette Afsnit frembyder intet særlig Nyt udover, hvad der er kendt fra andre Kyster. Endelig afsluttes med en Oversigt over de udførte Kystsikringsarbejder.