Bjørnbo og- Petersen, Aneedota cartographiea septentrionalia, Kbhvn. 1908.

Som omtalt i Geografisk Tidskrift Bd. 17, 224 og 259, er der i den senere Tid udfoldet en stor Bestræbelse for at udbrede Kendskab til de ældre Tiders Rejser og Opdagelser, saaledes ved ogsaa at foranstalte nye Udgaver af gamle og sjældne Kort og Glober.

Danmark har nu for sit Vedkommende optaget den samme Opgave, og den er bleven løst ved de Herrer Underbibliotekarer ved det kongelige Bibliotek. Dr. phil. A. A. Bjørnbo og Carl S. Petersen, ved det af dem udgivne, ovenfor nævnte Værk, der indtager en særdeles fremragende Plads baade ved sit Indhold og sin elegante Udstyrelse, af hvilken F. Hendriksens Reproduktionsanstalt og Bianco Lunos Bogtrykkeri har megen Ære. Det maa fremdrages som særdeles paaskønnelsesværdigt, at det kongelige danske Videnskabernes Selskab har paataget sig den Bekostning, som Udgivelsen har foranlediget. Udgiverne har desuden til de forberedende Studier faaet Støtte baade af Carlsbergfondet og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Endvidere har det kongelige danske Videnskabernes Selskab hædret Udgiverne ved at tildele dem sin Sølvmedaille.

Værket indeholder i Faksimile følgende Kort:

1) Udsnit af et anonymt katalansk Søkort fra det
14. Aarhundrede.

2) Henricus Marcellus Germanus' Kort over Norden,
fra ca. 1490.

3) Henricus Marcellus Germanus' Kort over Skandinavien
fra ca. 1490.

4) Udsnit af et anonymt Kort over Atlanterhavet fra
ca. 1504.

5) Gornelis Anthonisz' Kort over Danmark og omliggende
Lande, fra ca. 1550—1565.

6) Marcus Jorden, Kort over Slesvig og Holsten, 1559.
7) Anonymt Kort over den indre Østersø, 1550 —1600.
8) Anonymt Kort over Nordfjord, 1594.

9) Anonym Kortskitze over Norges sydlige Vestkyst,
1586—1600.

10) Simon van Salinghen, Kort over det nordligste
Evropa, 1601.

11) Joris Garolus, Kort over Island, Grønland og det
nordøstlige Amerika, 1626.

Værket indeholder derhos en Indledning og en forklarende
Beskrivelse, affattede paa Dansk og paa Engelsk.

Originalerne til Kortene findes i forskellige af Evropas Biblioteker og Museer. Flere af dem er fundne der af Udgiverne eller fremdragne af deres tidligere Upaaagtethed ved hines ufortrødne Undersøgelser.

Reproduktionen har ofte frembudt betydelige Vanskeligheder,

især hvad der angik Stednavnene, saaledes at Udgiverne stundom har maattet ty til kunstigt at forstærke dem, dog kun, naar Læsningen var absolut sikker.

Det har ikke været Udgivernes Hensigt at give en samlet Fremstilling af Nordens Kartografihistorie, hvilken det maa være kommende Tider forbeholdt at give. De udtaler, at Værket ikke maa betragtes som en Bog eller et Atlas, men kun som en ren Materialsamling og som en kronologisk ordnet Række kartografiske Kilder vedrørende Norden fra det 14. til det 17. Aarhundrede. De har medtaget uden Hensyn til Anskueliggørelse eller Belæring alle de endnu ikke offentliggjorte Nordens Kort, der bevislig besad en selvstændig Kildeværdi, og udelukket alle andre, hvor interessante og dekorative de end kunde være. De er standsede ved Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, ikke fordi mange Kort fra den efterfølgende Tid ikke ogsaa skulde fortjene at komme frem, men fordi Materialet fra den Tid vokser stærkt i Omfang, og den kartografiske Udvikling skifter Karakter, da det omtrent er fra det til Grænse valgte Tidspunkt, at de eksakte Observationer og den med dem i Forbindelse staaende eksakte Korttegning for Alvor begynder at vinde Herredømme i Norden.

Fremfor meget andet giver de gamle Kort en Fremstilling af Kulturen, for saa vidt den er paa virket af Kendskab til Jordens Overflade og den af samme betingede Udveksling af Produkter, der kunde være Genstand for Handelsomsætning, og af aandelige Interesser. Det er jo umiskendeligt for enhver, hvor meget Udviklingen af Færdselsvejene og Handelen har grebet ind i Menneskenes daglige Liv og Livsanskuelser.

Udgiverne har anskueliggjort dette, idet de udtaler, at ved Aar 1300 var de nordiske Riger kartografisk sete knap mere end et Par Navne og en Række Myter. Ved Aar 1650 var de allerede blevne til en kendt evropæisk Afkrog, som den kartografiske Videbegærlighed havde forladt for at stræbe videre mod det übekendte Nord eller fordybe sig i det nye Land mod Vest. Island delte i det Hele Skæbne med de nordiske Riger, kun Grønland vedblev og er lige til nu vedbleven at holde den kartografiske Interesse fangen udenfor Fagmændenes Kres.

De fleste af Kortene frembyder megen Interesse. Vi skal her dog eksempelvis kun nævne det første Kort i Samlingen. Det er det eneste ikke hidtil offentliggjorte blandt de sydevropæiske Kompaskort, som medtager Norden. Det er, hvad Navnene angaar, særlig fremtrædende blandt de katalanske Kort, da det indeholder Navne, som ikke forekommer paa de italienske, og Navnene er mindre fordærvede end paa hine. Nogle af Kortene har en særlig historisk Interesse. Kortet Nr. 9 har saaledes paa Bagsiden en Paaskrift med Tyge Brahes Haand og et Udkast til en Kvittering, udstedt 1586 af Biskoppen i Bergen til Lensmanden Hans Lindenov, og Kortet Nr. 8, der er et ganske enestaaende Specialkort med Enkeltheder langt ud over, hvad man baade før og en rum Tid efter kender fra Nordens Kartografihistorie, har ogsaa en Paaskrift af Tyge Brahe, hvad der taler for, at det er den Omstændighed, at Tyge Brahe var forlenet med Nordfjord 1589 — 96, der har bevirket, at Kortet er blevet til, og at det er et Vidnesbyrd om den Aand og Arbejdsiver, som Tyge Brahe forstod at vække hos sine samtidige¹). Kortet Nr. 10 er Christian IV's kartografiske Indlæg i hans Strid med Sverig og Rusland om Besiddelsen af Finmarken og Kolahalvøen.

De Legender, som findes gengivne efter Kortet Nr. l og andre tilsvarende, har en vis Interesse ved deres kuriøse og naive Beskrivelser af de Lande m. v., som de angaar, og ved enkelte fabelagtige Angivelser, som vel den Gang almindeligt stod til troende, saaledes, at der i Oceanet fandtes Fisk saa store, at de Søfarende antog dem for Øer, naar Fiskene laa stille, gik i Land paa dem og gjorde Ild paa, indtil Fiskene paa Grund af Ilden mærkede deres Nærværelse og dukkede under.

Ved den store Flid og Omhu, som Udgiverne aabenbart har skænket Udarbejdelsen af deres Værk, kunde det ikke være andet, end at de har fuldstændiggjort Kortene ved Hjælp af Navnelister. Enhver, i hvis Lod det er faldet undertiden at skulle tolke de i ældre Skrifter og paa ældre Kort forekommende, som oftest indtil Ukendelighed fordrejede Stednavne, vil forstaa at skatte det store Arbejde, der saaledes er gjort. For dem, der er mindre kendt med de Vanskeligheder, Tolkningen kan afstedkomme, kan det tjene til Oplysning, at f. Eks. paa et af Kortene findes Vejle skrevet Uechelis, Eckernförde Igernesur og Roskilde Rascur. Udgiverne har ment, at Udarbejdelsen af disse Lister har paahvilet dem som en Pligt, idet den ad fotolitografisk Vej tilvejebragte Reproduktion af gamle, geografiske Kort kun fremtræder som en Halvhed og først bliver til et Hele ved Tolkningen af de ofte saa stærkt fordrejede Stednavne. De har derfor ikke sparet sig Møjen ved at fremstille de store Navnelister, der er optagne i Værket.

---

1) Begge Kort findes nævnte blandt Tyge Brahes Haandskrifter i Wien og Prag i D. Samlinger I, IV, 259.