John T. Quin: The building of an island, being a sketch of the geological structure of the Danish West Indian island of St. Croix or Santa Cruz. New York 1907 (106 Pag. med 5 Tavler og l Kort).

Det foreliggende Værk giver en meget udførlig og grundig Fremstilling af St. Croix⁹ geologiske Bygning. Forfatteren, der har været Inspektør for de dansk vestindiske Skoler, er ikke Geolog af Fag, hvilket han ogsaa selv udtrykkelig fremhæver, og som Følge heraf maa man heller ikke vente sig nogen videnskabelig Beskrivelse af Øens Bjærgarter og Forsteninger; Hovedvægten er lagt paa Undersøgelsen af Jordlagenes Stilling og af de Jordskorpebevægelser, der har frembragt denne, og i den Retning har Forfatteren naaet at give en udmærket Oversigt, der er saa meget værdifoldere, som Forholdene paa St. Groix er ret indviklede og ikke kan klares uden ved en nøjagtig Undersøgelse af alle Øens enkelte Dele.

Anmelderen har for nylig her i Tidskriftet givet en ganske kort Oversigt over de Formationer, der findes paa Øen, til hvilken Oversigt Læseren iøvrigt henvises; Hovedresultaterne af Hr. Quin's Undersøgelser er følgende :

Hele Østenden og den nordlige Del af Vestenden af St. Croix indtages af en overvejende af Skifer bestaaende, saakaldet „Bluebeach"-Formation, der temmelig sikkert er dannet i Slutningen af Kridttiden. Lagene er overalt meget stejle, ofte ganske lodrette eller endogsaa overhældende; Fald retningerne kan indordnes i to Grupper, en omtrent mod Syd og en anden omtrent mod Nordøst; indføres disse Retninger paa Kortet, viser de, at hele Formationen er ordnet i en Række Folder, hvis Akser har Retning fra Nordvest til Sydost; Folderne ligger imidlertid ikke vandret, men hæver sig stærkt mod Nordvest; heraf kan man slutte, at Øen først har modtaget et stærkt Tryk fra Nordnordøst og siden et fra Nordvest. Efter den Tid har den forenede Virkning af Luften, Regnen og Havet borttaget en stor Del af Lagene, saa at der blev dannet en Slette, strækkende sig over hele den mellemste og sydvestlige Del af Øen; ved en følgende Sænkning er denne kommet under Havet og er blevet dækket med nyere Dannelser.

Disse, der udgør den anden af Øens Hovedformationer, bestaar af hvid Kalksten og Mergel, sandsynligvis fra Miocentiden. Lagene er i Reglen ganske svagt hældende, og en nærmere Undersøgelse af Hældningsretningerne viser, at de har været underkastede lignende Foldninger som de ældre Dannelser; dog er Forholdene her endnu mere indviklede end ved den ældre Formation og der findes Spor af Foldningsakser, der gaar omtrent vinkelret paa den før nævnte Retning. Efter Kalkstenens Dannelse er Øen igen hævet over Havet og den nuværende Overflade er væsentlig et Resultat af Nedbrydningens Virksomhed, hvilket ogsaa nærmere udvikles i Bogen.

Til Forstaaelsen af de ovenfor nævnte Strukturforhold er der i Teksten indsat en Del Kort og skematiske Figurer, ligesom ogsaa enkelte vel udførte fotografiske Gengivelser viser Formationernes landskabelige Udseende og nogle af de vigtigste Forsteninger.