V. Walfrid Ekman: On Dead-water. With a preface by Professor Vilhelm Bjerknes. The Norwegian North Polar Expedition 1893—1896. Scientific Results Vol. V No. XV.

Dødvande er et Fænomen, der optræder paa Steder, hvor det salte og tunge Havvand dækkes af et lettere Lag Ferskvand eller Brakvand. Det viser sig ved, at Skibet pludselig mister baade Fart og i Reglen ogsaa Styreevne, er navnlig ofte iagttaget i norske Fjorde. Da „Fram" i Efteraaret 1903 sejlede langs den sibiriske Kyst, mødte det tre Gange Dødvande ud for TaimurØen; derved vaktes Professor Nansens Interesse for Fænomenet, han henvendte sig til Professor Bjerknes, og denne foranledigede atter, at Dr. Ekman tog Sagen op til nøjere Undersøgelse. —

Nærværende Afhandling indledes med en Række Beretninger fra Sømænd, som personlig har truffet paa Dødvande, og i de følgende Kapitler gøres Spørgsniaalet derpaa til Genstand for indgaaende matematiske og rysisk-eksperimentelle Undersøgelser; Afhandlingen er rigt udstyret med Diagrammer og fotografiske Afbildninger af Vandbevægelserne. De vigtigste Resultater er følgende:

Som allerede omtalt fremkommer Dødvande kun langs Kysterne paa saadanne Steder, hvor et Lag Ferskeller Brakvand hviler med skarp Grænseovergang ovenpaa det tungere Havvand. Kommer et Skib med ringe eller moderat Fart ind i saadanne Omraader, mister det pludselig næsten hele sin Hastighed; Saaledes sank „Fram"s Fart fra 41/»4¹/» til ca. l Knob. Sejlskibe og bugserede Fartøjer mister tillige Styreevnen, medens dog Skruedampere vedbliver at lystre Roret. Lige saa pludselig som Skibet mister Farten, naar det kommer ind i Dødvandet, lige saa pludseligt faar det paany sin sædvanlige Fart, naar det slipper ud af det igen. Dødvandet rammer kun forholdsvis langsomt sejlende Skibe; er Farten over 5 Knob, indtræder Fænomenet ikke. Medens Dødvandet staar paa, danner der sig nogle ejendommelige Bølgesystemer paa Havfladen; de mest karakteristiske er en Række lange lave Tværbølger vinkelret paa Skibets Kølvand samt ofte ogsaa Tværbølger udgaaende fra omtrent Midten af Skibssiderne. — Aarsagerne til Fænomenet maa søges i Fremkomsten af usynlige Bølger i Grænselaget mellem det ferske og det salte Vand. Disse Bølger er direkte paaviste af Dr. Ekman ved Forsøg med forskellige Skibsmodeller i store Kar, og den store Modstand mod et Skibs Bevægelse i Dødvande skyldes det Arbejde, der forbruges til Frembringelse af Bølgerne. Grunden til, at et Sejlskib mister Styreevnen, rnaa søges i den Omstændighed, at Overfladevandet omkring Agterstavnen bevæger sig i Skibets Retning, saa at Roret kommer til at virke i fremadstrømmende Vand; ved Skruedampere vil derimod disse Forhold modificeres ved Skruens Arbejden. — Et hurtigtsejlende Skib rammes ikke af Dødvande, fordi der, naar Skibets Hastighed overskrider en vis Grænse, ikke længere dannes Bølger i Grænselaget, og følgelig øves der heller ikke længere saa stor en Modstand mod Skibets Bevægelse.