Poul Harder: En østjydsk Israndslinie og dens Indflydelse paa Vandløbene. En geografisk Studie. Kjøbenhavn, 1908 (227 S. -f Altas m. 21 Tv. og 3 Kort).

Afhandlingen giver et Billede af et af de sidste Afsnit af Istiden i Jylland; en mægtig Istunge strakte sig fra Kattegattet ind over de østlige Dele af Jylland til den paa medfølgende Kort angivne Linie, og selv om den ikke naaede i Hovedtrækkene at forandre vedkommende Egnes Terrænforhold, har den dog efterladt sig talrige Spor, dels ved ejendommelige og paa mange Steder storslaaede og smukke Overfladeforhold, den har frembragt, og dels ved den gennemgribende Omvæltning i Vandløbsforholdene, den har haft til Følge.

Ved en Betragtning af Jyllandskortet vil man se, at Aaerne paa mange Steder har et højst paafaldende Løb; saaledes løber Gudenaa nærmest parallel med Østkysten i det store Stykke fra Vejlefjord og op til Randers, og er adskilt fra Kattegat ved en nærmere Kysten gaaende Vandskelslinie; denne sidste falder netop paa det nærmeste sammen med den omtalte Isrand og bestaar for en Del af de ved denne aflejrede Morænemasser; Isen, som trængte frem fra Øst, udsendte mægtige Smeltevandsfloder, og mens den selv spærrede den nærmeste Adgang til Havet, tvang den

disse til at løbe som en mægtig samlet Strøm Nord paa; da Isen senere smeltede bort, havde denne Strøm skaaret sig et saa dybt Leje, at Gudenaaen derefter er vedble vet at følge dette.

Bestemmelsen af Israndens Beliggenhed er foretaget ved Undersøgelse dels af de Dannelser, der er aflejrede af Indlandsisen selv, og dels af saadanne, der skyldes de fra Isranden kommende Smeltevandsfloder. Isens ejendommeligt smaatoppet og uroligt formet Terræn, der nærmest kan betragtes som et Morænelandskab i formindsket Maalestok.

Smeltevandsdannelserne bestaar i Reglen af lagdelt Sand, der i Nærheden af Isranden oftest gaar over til Grus og Rullesten, mens det paa den anden Side i Lavninger ofte erstattes af Ler. De giver paa mange Steder, hvor Randmorænerne mangler, gode Oplysninger

Aflejringer har paa de forskellige Steder meget forskelligartet Karakter; undertiden findes de saakaldte Randmoræner, langstrakte Bakker, der er dannede umiddelbart ved Isranden, enten af selve Isens Morænemateriale eller af ældre Aflejringer, der er skudt op i Voldform af Isen; ofte finder man flere Randmoræner tæt samlede, den ene bagved den anden. Paa andre Steder erstattes Randmorænerne af Morænelandskabet, der bestaar af et stærkt kuperet og uregelmæssigt formet Terræn med talrige større og mindre Huller mellemJßakkerne; det er dannet under selve Isranden. Dette sidste Landskab gaar paa andre Steder over i et om Israndens Beliggenhed, idet de i Terrænet viser sig som ganske svagt skraanende Flader, der naar deres største Højde ved selve Isranden; de kan iøvrigt efter deres større eller mindre Bredde adskilles i to Typer: Hedesletter og Smeltevandsdale.

Angaaende den udførlige Gennemgang af de enkelte Partier af Isranden henvises Læseren til selve Afhandlingen; her skal dens Løb kun gennemgaas i meget store Træk.

Horsens Fjord Gletsjeren. Som man vil se
af Kortet strakte Isen sig i to mægtige Tunger ind i
Landet indenfor Horsens Fjord, følgende de naturlige

Fordybninger i Terrænet, Bygholm og Hansted Lavningerne. I denne Egn betegnes Isranden for det meste af Randmoræner, der i Reglen ikke er særlig høje, men ofte kan følges over store Strækninger. Den sydligste Del af Isranden, fra Engene til Rimmerslund, er ikke kendetegnet ved nogle tydelige Randaflejringer, mens derimod hele Buen udenom Bygholm Lavningen en Del Smeltevandsfloder ud fra Isen. Da denne spærrede dem ude fra Kattegattet og Vejle Fjord, og den jydske Højderyg hindrede dem i at løbe mod Vest, var der ikke anden Mulighed for dem end at søge mod Nord, og saaledes fremkom det Fænomen, at Vandet lige fra Engene saa tæt ved Vejle Fjord, maatte og endnu i Dag maa løbe helt til Randers Fjord, inden det

udgøres af en næsten sammenhængende Randmoræne, af hvilken Figur l giver et godt Billede. Den Bue, der omkranser Hansted Lavningen, udgøres kun i den sydlige Del af en sammenhængende Morænevold, men betegnes for øvrigt af et stærkt kuperet Morænelandskab. Linien fra Østbirk til Hylke ledsages derimod ikke af særlige Morænedannelser, og kun ad andre Veje har det været muligt at bestemme Israndens Beliggenhed der.

Som vist paa Kortet, strømmer der i dette Parti

kom ud i Havet. Af særlig fremtrædende Smeltevandsdannelser i dette Parti maa mærkes den store Hedeslette Vest for Rimmerslund og Løsning. Vest for Bygholm Gletsjeren har der ligget en stor Sø, som Smeltevandsfloderne ikke har naaet at faa udfyldt, og hvis Plads derfor endnu optages af udstrakte Mosedrag. Af den sydligste Dal, ved Engom, giver Figur 2 et Billede.

Indlandsisen i Aarhus Egnen. I dette Parti
findes ikke som længere mod Syd store Dalstrøg i Is

bevægelsens Retning, og Isranden har derfor ikke ligget
ret langt inde i Landet. Isen har maattet passere ret
mægtige Højdedrag, har derfor været af temmelig ringe
nærmest denne af det tidligere omtalte smaatoppede
Terræn.

Ogsaa fra denne Del af Isranden udstrømmede

Mægtighed, og har følgelig kun kunnet aflejre forholdsvis lidt Materiale. Fra Hylke til Skaarup findes en sammenhængende Vold; herfra til Aarhus Dalen findes derimod ingen udprægede Randdannelser. Nord herfor, indtil henimod Hestehave udgøres Isranden og Partierne

Aaens Dalstrøg af Isen stemmet op til en stor Sø, i hvilken der afsattes Sand og Ler, og da Isen smeltede bort, fandt denne Sø Afløb til Kattegattet, saa at Isranden her, i Modsætning til hvad der ellers er Tilfældet, ikke falder sammen med den nuværende Vandskelslinie. Nordligere findes en udpræget Smeltevandsdal, Lilleaa Dalen, der endnu har Fald mod Gudenaa.

Indlandsisen i Grenaa Halvøen. Her findes de største og smukkeste Randmoræner, man i det hele kender i Østjylland. Egnene omkring Djurslands sydlige Bugter er berømte for deres Naturskønhed; den rige ikke af særlige Israndsdannelser, men er konstrueret ved Hjælp af Smeltevandsaflejringerne.

Disse spiller en overordentlig stor Rolle paa Djursland, hvor der navnlig strækker sig et bredt Bælte af Smeltevandsdannelser gennem hele Midten af Halvøen. Afløbsforholdene er ret komplicerede, da Smeltevandsfloderne stadig har fundet nye Veje, eftersom Isranden rykkede tilbage. De paa Kortet tegnede Flodløb refererer sig til Isens yderste Stilling; man vil se, at en mægtig Vandmasse passerer forbi Tistrup, Ryomgaard og Skaføgaard for at ende i Kattegattet udenfor Randers

Afveksling af frugtbare Marker, pragtfulde Bøgeskove og øde Lyngbakker i Forbindelse med de storslaaede Terrænformer frembringer tilsammen en Virkning i landskabelig Henseende, som man ikke finder mange andre Steder her i Landet. Eksempler paa disse Terrænformer viser Figur 3 og 4. Ved nærmere Undersøgelse lader alle disse Bakker sig samle i Randmorænedrag det ene udenom det andet. Kortet vil vise, hvorledes Isranden, der endnu i den vestlige Del af Omraadet er enkelt, Øst paa opløser sig vifteformet i talrige Grene, hvoraf man kan slutte, at Afsmeltningen er foregaaet langt hurtigere i denne Egn end andet Steds. Den yderste, stærkt optrukne Linie betegnes i Reglen

de imponerende Grusmasser (se Figur 5), som nu graves ved Glatved Strand, væsentlig paa Grund af den store Mængde Kalksten, der findes i dem. Herfra løb den mod Nordvest, forbi Hallendrup, og derfra i en Bue mod Nordøst og Øst, forbi Grenaa og ud i Kattegattet. Senere da Isranden stod ved Gratbjerg, forsvandt denne Flod, og Kolindsund Dalen dannede nu kim Afløb for de mindre Floder, der udsprang i de vestligere Dele af Isranden. Ved at de senere Flodløb har skaaret sig Render ned i de tidligere dannede Dalsystemer, er der mange Steder i Djursland navnlig i den store Ryomgaard Dal fremkommet pragtfulde Terrassedannelser.

Ved en Betragtning af de almindelige Slutninger, der kan drages om den nævnte Israndslinies Forhold til andre lignende Dannelser her i Landet, kommer Forfatteren til det Resultat, at den Is, som har staaet ved den nævnte Linie, er den yngste, som har passeret denne Del af Jylland; sandsynligvis var paa det Tidspunkt Vendsyssel allerede isfrit, mens Øerne var dækkede af en sammenhængende Ismasse, der næredes af en Isstrøm gennem Østersøen. Mægtigheden af Isen over Østjylland kan ikke have været ret stor, hvad man kan se af, at den ved sin Fremrykning er blevet paavirket i høj Grad af Højderne og Lavningerne i Terrænet. Isranden er dannet ved et særligt Fremstød af Isen og betegner ikke et Stilstandsstadium i dens almindelige Tilbagerykning; dog er den ikke ved noget meget langt Tidsrum skilt fra den Tid, da hele Østjylland dækkedes af Is, hvad man kan slutte af, at der endnu, da Isranden dannedes, fandtes betydelige „døde Ismasser", Rester af den tidligere Nedisning, Vest for den. De mægtige Randmoræner paa Djursland og de vidtstrakte Smeltevandsdannelser baade der og i Gudenaa Dalen viser, at Isen i et anseligt Tidsrum maa have staaet ved den nævnte Linie, et Tidsrum, som dog end ikke tilnærmelsesvis lader sig nøjere bestemme.

Den geografiske Betydning af Israndslinien ligger først og sidst i, at den har dannet det tidligere omtalte Vandskel mellem Gudenaa Dalen og Kattegattet. Hvilken Forskel vilde det ikke have gjort paa Østjyllands Fysiognomi, hvis Gudenaa ikke havde eksisteret, men i dens Sted en Del mindre Vandløb til Kattegat, saaledes som Terrænets naturlige Fald nødvendigvis maatte betinge, hvis Isen ikke, inden den tog endelig Afsked med Jylland, ved en sidste Kraftanstrængelse havde naaet at sætte en Stopper for disse Aaløb.