„Danmark"-Ekspeditionen blev udrustet af den danske Stat og private Bidragydere i Danmark i Forsommeren 1906. Planen til Ekspeditionen lagdes af nu afdøde L. Mylius Erichsen, og Ekspeditionens Opgave var efter denne videnskabeligt at undersøge den indtil da uundersøgte Del af Grønlands N. O. Kyst fra 77° N. Brd. til de af den amerikanske Opdagelsesrejsende Rob. E. Peary byggede Varder paa Grønlands N. Kyst, c. 82° N. Brd., og Peary Lands Østside, c. 83° N. Brd. og tage det eventuelt nyopdagede Land i Besiddelse for den danske Stat.

Forinden Afrejsen overtog Hs. Maj. Kongen Pro

tektoratet over Ekspeditionen, hvis Rederikomité bestod
af:

Ekspeditionens Skib var en Skruebark paa 242,43 Reg. Tons (Netto), indkøbt i Tønsberg og døbt „Danmark". Der medførtes Proviant for 3 Aar, Slædemateriel, Motorbaade, moderne videnskabelig Udrustning samt 41 grønlandske Hunde.

Oprejsen.

Efter at Godset var omstuvet under et Ophold i
Frederikshavn, blev Trangisvaag paa Færøerne anløbet
d. 12. Juli.

Her stødte 3 nye Deltagere til Ekspeditionen, nemlig
Kateket Jørgen Brønlund, Fanger Tobias Gabrielsen
og Kivfak Hendrik Olsen, alle fra Vestgrønland.

Desuden kom her 69 Hunde samt det i Grønland
indkøbte Skindtøj ombord.

Rejsen fortsattes til Eskefjord paa Øst-Island,
hvilken Havn blev anløbet i Dagene 18.—21. Juli.

Vejret var uroligt og blæsende paa Overrejsen, og
med den lidet søvante Besætning førtes smaa Sejl og
navigeredes forsigtigt.

Paa Eskefjord fyldtes Kul, og en Del Gods toges
ombord.

Jan Mayen paseredes d. 27. Juli, og med vedholdende
Taage holdtes N. 0.-lig Kurs indtil c. 74Va °
N. Brd. og 3° V. Lgd.

Vi holdt ind i Isen, der dette Aar var meget svær, og kom fast et Par Gange paa Vejen, men kom atter fri. Sejladsen gennem Drivisen — en Slrækning paa c. 200 Kilometer — varede 13 Dage (1.—13. August).

En Række hydrografiske Undersøgelser og Planktonindsamlinger foretoges, ligesom Loddet stadig holdtes gaaende, og der blev udkastet Strømflasker. Desuden blev der malet og tegnet Skitser af Isen og Landet. De meteorologiske Terminsaflæsninger paabegyndtes, og Meteorologen begyndte sine indgaaende lagttagelser over Luftspejlingsfænomenerne.

Den 13. August naaedes ind til Land paa Koldeweyøen paa 76° 20' N. Brd. og 18V2 ° V. Lgd. Her gjordes Landgang, det danske Flag udfoldedes, og en Varde blev bygget, i hvilken Beretning nedlagdes.

Kursen sattes videre mod Nord i nogenlunde passabelt
Kystvand. Den 14. August foretoges fra Motorbaad
Oplodning og Undersøgelser af Havneforhold i
Sundene ved K. Bismarck.

Efter at flere egnede Skibshavne var blevne forefundne, blev derefter Kursen sat videre mod Nord, indtil der mødtes svær Drivis paa c. 77Ys⁰ N. Brd. og ISYa⁰ V. Lgd. ved Orleansøen.

Da det i Planen nordligst tænkte Maal for Skibet nu var naaet, vendte Skibet tilbage efter paa det nordligst egnede Sted at have landsat et stort Depot — ved Kap Marie Valdemar paa 77¹/*⁰ N. Brd. Der landsattes desuden et Kartograferingshold til Kartografering af det omkring Depotet værende Terræn. Den paatænkte Station A blev overflødig. Derefter søgtes Vinterhavn i en lille Bugt med Aabning mod Syd, beliggende c. 7 Kilometer V. for K. Bismarck paa 76 ° 46' N. Brd. og 18° 37' V. Lgd. Skibet lagdes her i Wirefortøjning til Land med Agterenden mod Nord og begge Ankrene ude mod Syd.

Medens med det samme Godset blev ilandbragt, og Husene blev byggede i Land, foretoges en Rejse i videnskabeligt Øjemed af Naturforskerne og en Kartograf ind i Dove Bugt og de indre Fjorde. Formaalet med Rejsen var tillige om muligt at gøre Jagt paa Hvalrosser til Hundefoder.

Det lykkedes at faa 13 Hvalrosser samt nogle
Moskusokser, saaledes at der blev tilstrækkeligt Foder
til Hundene til Foraarsrejserne.

Vinteren 1906 — 07.

Den første nordgaaende Slæderejse fandt Sted paa Efteraarsislæget i 1906. Efter at Hundene var blevne tilkørte et Par Dage, skete Afrejsen fra Skibet den 1. Oktober med 10 Slæder.

Baade Mennesker og Hunde naaede hurtigt at blive
trænede.

Rejsen blev ledet af Mylius Erichsen, og Resultatet blev det, at et stort Depot til Støtte for Foraarsslæderejserne, Nordre Depot, udlagdes paa 78 ° 13' N. Brd. Desuden kortlagdes Strækningen 78°-78° 13' N. Brd., og Bugten imellem K. Marie Valdemar og K. Amelie.

Samme Efteraar og langt ind i Mørketiden foretoges Hundeslæderejser med forskellige Formaal; Hovedvægten blev lagt paa det kartografiske. Der blev foretaget Rejser indefter mod Indlandsisen og Syd paa rundt Koldeweyøerne for at kortlægge disse Strækninger.

Saavel Geologen, Botanikeren, Zoologerne, Etnografen og Hydrografen fik dog Lejlighed til at foretage orienterende Undersøgelser i det nærmest omkringliggende Terræn.

Meteorologen havde straks indrettet en fuldstændig meteorologisk Observationsstation i Land med Terminsaflæsninger 3 Gange i Døgnet. Desuden foretoges for første Gang paa arktiske Ekspeditioner regelmæssige Drage- og Ballonopstigninger til Registrering af Forhed, der blev ikke længere Ophold ved Stationen end nødvendigt, for at Hundene kunde hvile ud og komme til Kræfter.

Saalænge der var Hvalroskød i Behold, fodredes
Hundene med dette; det var det mest hensigtsmæssige

holdene i de højere Luftlag; — under normale Forhold
foretoges 10 Opstigninger pr. Maaned.

Desuden gjordes lagttagelser over de luftelektriske
og magnetiske Forhold.

Ved Hjælp af samtidige Maalinger af Luftens
Spændingsforskel og Ledningsevne bestemtes den vertikale
Strøm.

Det blev muligt at holde alle disse videnskabelige
Undersøgelser i Gang samtidig med Rejserne derved,
at alle hjemmeværende ydede deres Assistance.

løvrigt var alle Slæderne ude at rejse til Stadig for disse. Patentfoderet (en Blanding af Hvalrosmel og Talg) syntes Hundene ikke om, og paa længere Rejser tabte de efter en halv Snes Dages Forløb Kræfterne, dersom de ikke fik Kødernæring.

Regelmæssige Tidevandsobservationer paabegyndtes
og holdtes i Gang hele Døgnet rundt Vinteren igennem.

Fra 13. November til 4. December 1906 foretoges en Slæderejse c. 300 Kilometer mod Syd til Depoterne ved Shannonøen og Bass Rock, samt en Rejse til Pendulumøen for i Germania Havn at bestemme de magnetiske Elementer. Denne Rejse fik sin Betydning ved

den samtidige Registrering af Deklinationen ved Danmarks
Havn.

Der blev ikke som paatænkt bygget en Varde paa

Shannonøen, fordi aahent Vand hindrede Adgangen.
I Stedet derfor byggedes en Varde og deponeredes en
Beretning ved Depotet paa Bass Rock.

I Løbet af Vinteren foretoges Rejser i hydrografisk og zoologisk Øjemed, idet der dels blev hugget Huller i Isen og dels foretoges Undersøgelser gennem Tidevandsrevner. Desuden foretoges flere Rejser for at skaffe Jagtudbytte. I Slutningen af Januar paabegyndtes Depotudlægningsrejserne mod Nord. Disse Rejser skete under meget vanskelige Forhold og blev i længere Perioder afbrudte af Storm og Snefog. Temperaturen var i denne Tid omkring -f- 40° G. med en enkelt Temperaturstigning i Januar Maaned, hvor Temperaturen blev omkring -4-4°.

Den 28. Marts 1907 startedes den store nordgaaende
Slæderejse, 10 Slæder i 4 Hold med 88 Hunde
under samlet Ledelse af Mylius Erich sen.

4. Hold kom tilbage den 14. Maj efter at have
kortlagt Strækningen mellem 80° 13' N. Br. og Skibshavnen
langs den yderste Ørække.

3. Hold kom tilbage den 31. Maj efter at have
kortlagt Strækningen mellem 80° 40' N. og Skibshavnen
langs Kysten.

2. Hold kom tilbage den 23. Juni efter at have kortlagt Kysten indtil K. Bridgemann paa 83^l/2°N. Br. og have passeret Pearys Varde paa Peary Landets stside (omtr. 83° N. Br.).

Denne Rejse er blandt de længste Slæderejser i den
arktiske Forskning. Den tilbagelagte Vejlængde er c.
2000 Kilometer.

Den nyberejste Kyststrækning blev taget i Besiddelse
for den danske Stat, og Landet blev kaldt Kong
Frederik VIII.s Land.

Talrige lagttagelser blev gjorte med Hensyn til det ukendte Lands Naturforhold, og trods Transportvanskelighederne lykkedes det at hjembringe flere Indsamlinger.

1. Hold (Mylius Erichsen) havde den 27. Maj
været sammen med 2. Hold ved K. Rigsdagen.

Efter nogen Omfordeling af Provianten skiltes de
to Hold, idet 1. Hold gik mod Vest i Peary-Kanalen,
medens 2. Hold gik til Stationen.

1. Hold kom ikke tilbage til Stationen. Som det senere viste sig, var de blevne opholdte af deres Kortlægningsarbejder mod Nord og tvungne til at oversomre deroppe i Danmarksfjorden.

Medens disse Rejser foretoges, gennemførtes fra Ståtionen en Trækslæderejse af 12 Mand med 3 Slæder i Tidsrummet 8. April til 1. Maj. Under denne blev Depoter udlagt til Støtte for de hjemvendende Slædehold indtil en Afstand af 164 Kilometer fra Stationen.

Desuden hjembragtes fra Orleansøen en Beretning,
der var lagt i en Varde af Løjtnant Bergendahl paa
Hertugen af Orleans Ekspedition.

Fra 6. Maj til 22. Juni foretoges en længere
Trækslæderejse for at gøre geologiske Undersøgelser i
Egnen omkring Dove Bugt.

Desuden foretoges flere kortere Rejser med zoologiske,
botaniske og hydrografiske Uudersøgelser som
Formaal.

Et Hold eftersøgte og fandt den af Koldewey og
Payer fra Germaniaekspeditionen i 1870 paa 77 ° N.
Br. byggede Varde og den deri nedlagte Beretning.

Sommeren 1907.

Denne karakteriseres som Helhed som ugunstig.
Isen brød sent op (i August) og Fjordene frøs straks
efter til igen.

Hovedvægten blev lagt paa Jagten for at skaffe Foder til Hundene til de kommende Efteraarsrejser. Et Hold paa fem Mand trak Amdrupbaaden over Isen til Hvalrosodden (den Odde, paa hvilken der i 1906 var skudt 13 Hvalrosser).

Paa Grund af de ugunstige Naturforhold lykkedes
det kun at faa 7 Hvalrosser.

Naturforskerne foretog til Stadighed deres lagttagelser, og flere korte Baadture med videnskabelige (navnlig zoologiske og hydrografiske Undersøgelser som Formaal) fandt Sted. Motorbaadene viste sig meget hensigtsmæssige.

Vinteren 1907—08.

Den 22. September rejste 6 Slæder mod Nord for at undsætte 1. Slædehold. Den 18. Oktober ankom 3 af Slæderne. Føret havde været overordentlig tungt. De var naaede til 79° 8' N. Br.

Den 2. November ankom de 3 sidste Slæder. De havde naaet 80° 13' (Mallemukfjældet), hvor de havde mødt aabent Vand. De havde intet Spor set af det borteblevne Slædehold. Rejsen havde været meget besværlig. 6 Hunde døde af Overanstrengelse.

Den 13. — 23. November foretoges en Rejse til 78 ° for at supplere Depoterne, saaledes at de var tilstrækkelig forsynede til at sikre 1. Slædehold Retræten saavel med som uden Hunde i Behold.

Den 25. November 1907 til 23. Januar 1908 foretoges af 5 Slæder en Rejse til Depoterne paa Shannon og Bass Rock for at tælle disse op samt for at hente noget Hundefoder, der fandtes i disse.

I Løbet af Efteraaret var foretaget talrige mindre
Rejser i videnskabeligt Øjemed.

Et Hus var bygget i Pustervig c. 80 Kilometer V. fra Stationen. Automobilen havde her paa den blanke Efteraarsis gjort nogen Nytte, idet den havde transporteret Materialer ind.

Her oprettedes deri 1. November en ny meteorologisk
Station, som i Forbindelse med den allerede oprettede
holdtes i Gang indtil Juni 1908.

Saa snart der kom Sne paa Isen, viste Automobilen
sig at være übrugelig, idet den kørte fast.

I Januar og Februar foretoges flere Rejser ind til
Stationen i Pustervig. Nogle hvide Ulve forfulgte
Slæderne, men blev nedlagte.

I Løbet af Vinteren maatte 24 Hunde skydes paa
Grund af Mangel paa Hundefoder.

Den 10. Marts rejste to Slæder mod Nord for at finde Spor efter 1. Slædehold. De skulde eventuelt fortsætte gennem Peary-Kanalen og vende hjem gennem Smith Sund.

Den 26. Marts vendte de tilbage med den triste Efterretning, at 1. Slædehold var omkommet. De medbragte Brønlunds Dagbog med den korte mandigt resignerende Rapport og Höeg Hagens Kortskitser.

Jeg skal ikke her komme nærmere ind paa Katastrofens
Aarsager. En nærmere Redegørelse heraf findes
i min officielle Rapport, som er offentliggjort.

Jeg skal kun ganske kort rekapitulere, at Hovedaarsagerne
var følgende:

1. Rejsens forøgede Længde, idet Kysten gik langt
længere mod Øst end antaget.

2. De lange Omveje, der foraarsagedes af de talrige

Indbugtninger og dybe Indskæringer i Kysten.
3. Det ringe Jagtudbytte.

Mylius Erichsen, Ekspeditionens Chef, og hans to
kække Ledsagere Premierløjtnant Höeg-Hagen og Kateket
Jørgen Brønlund var døde.

De var døde som Mænd under Udfoldelsen af
Kraft og Mod til det sidste for at bevare for os og
for Verden de værdifulde Resultater af deres Arbejder.

Vi sørgede over deres triste Skæbne, men vi var
stolte over deres Bedrift.

Sommeren 1908.

Denne maa i Modsætning til Sommeren 1907 karakteriseres
som gunstig, med et meget tidligt Opbrud
af Isen.

Der foretoges allerede i Februar og Marts Rejser ind til Indlandsisen og ind paa denne, desuden var foretaget Rejser, under hvilke Maalinger af Sne- og Istykkelse samt Lodninger var blevne gjorte.

Disse Rejser fortsattes nu, medens Skibsbesætningen
tilriggede Skibet.

Fra 15. April til 24. Maj foretoges en Rejse helt
ind i Bunden af Ardencaple Inlet, dels for at kortlægge

disse ukendte Fjordforgreninger, dels og hovedsagelig
med geologiske Undersøgelser som Formaal.

Desuden foretoges fra 24. April til 5. Juni en Trækslæderejse ind paa Indlandsisen til Undersøgelse af dennes Randzone og af et stort Nuna Land, hvis Yderkyst laa c. 50 Kilometer indenfor Indlandsisens Rand.

Malerne rejste paa Studierejse til Teufelkap, Etnografen rejste Kysten rundt, samlede af de talrige Mindesmærker fra tidligere Beboelse af Eskimoer, og optog Kort over Bopladserne. Ornitologen og Botanikeren boede i deres Telte i det Terræn, der særlig gjordes til Genstand for Undersøgelse i Germania Land. Zoologen foretog Skrabninger, Hydrografen gjorde Undersøgelser i nogle store Søer, hvor ejendommelige Forhold forefandtes, og Kartograferne kortlagde Landet Syd for og omkring Teufelkap.

Den 10. Juli kom Skipperne fra de norske Fangstskibe
„Vesterisen", „Sjøblomsten" og „Havfruen" ombord
med Post fra Danmark.

Den 18. Juli kom det sidste Parti ombord, bestaaende af Videnskabsmænd, der havde gjort lagttagelser i Terrænet omkring Hvalrosodden. De kom frem ved Hjælp af Amdrupbaaden, som dels slæbtes over Isen, dels færgedes frem i Vaagerne.

Den 20. Juli byggedes en Mindevarde for Mylius
Erichsen, Höeg-Hagen og Brønlund.

Den 21. Juli oprettedes et Depot i Danmarks
Havn med Forsyninger for 3 Mand i et Aar.

Samme Dag skete Afrejsen.

Hjemrejsen.

Paa Grund af de usædvanlig gunstige Isforhold sattes Kursen mod Nord, idet Kulbeholdningen var saa stor, at den tillod os at gøre nogle interessante zoologiske og hydrografiske Undersøgelser paa disse nordlige Breddegrader og paa Steder, hvor Isen under almindelige Forhold forhindrede saadanne Undersøgelser.

Der blev trawlet og skrabet og hentet Vandprøver,
ligesom der blev taget saavel horisontale som vertikale
Planktontisk.

I stadig Taage holdtes ud gennem Isen, der som
Helhed var betydelig mindre svær end i 1906.

Den 31. Juli brød vi gennem den yderste Iskant
paa omtrent samme Bredde, som vi kom ind.

Kedelhavari og Modvind tvang os ind til Bergen.
Herfra bugseredes „Danmark" til Kjøbenhavn, hvor

til den ankom den 22. August 1908.

Kort Sammendrag af de foretagne Arbejder.

Paa Ekspeditionen er ialt foretaget c. 175 større
og mindre Rejser, dels med Slæde, dels med Baad,
Automobil og tilfods.

Det er ikke muligt paa det nuværende Tidspunkt at overskue Resultaterne af de dels fra disse talrige Rejser, dels fra forskellige Stationer, foretagne Undersøgelser.

Der er erhvervet store Samlinger af etnografiske, geologiske, ornitologiske, zoologiske og botaniske Objekter, hvilke er afleverede til Statens respektive Museer, og de dertil hørende lagttagelser vil antagelig i en nær Fremtid blive bearbejdede og udgivne.

Det nyopdagede Land er kortlagt, og over Terrænet
omkring Stationen er optaget topografiske Kort.

Desuden forefindes et Materiale af meteorologiske
lagttagelser, hvilket for en stor Del er fremskaffet ved
hidtil ikke i arktiske Egne foretagne Undersøgelser.

For første Gang er ligeledes de dersteds optrædende
store Luftspejlinger gjorte til Genstand for videnskabelige
Undersøgelser.

Paa det hydografiske Omraade er ogsaa foretaget
nye Undersøgelser af Interesse.

Der findes et stort Materiale af henved 200 Malerier, Skitser og Tegninger, frembragte paa Stedet af Ekspeditionens to Malere, hvilket giver en indgaaende Forstaaelse af det nyopdagede Lands Naturforhold og ejendommelige Naturskønhed. Desuden findes ca. 1500 gode fotografiske Plader, og endelig er for første Gang Farvefotografering forsøgt i arktiske Egne.

Det samlede Jagtudbytte paa Ekspeditionen var:
c. 90 Bjørne, 30 Hvalrosser, 60 Moskusokser, 300 Harer,
115 Ræve og 5 Ulve.

Til Slut skal omtales, at der ingen Sygdomstilfælde
har været, fraset en enkelt Epidemi, foraarsaget af Nydelsen
af Bjørnelever.

Et Stykke af denne Lever er hjembragt og gøres
til Genstand for Undersøgelse.

Provianten, hovedsagelig leveret af Fabriken „Danica"
i Slagelse, har været af fortrinlig Godhed.