Den internationale, sejsmologiske Association.

Som meddelt i „En sejsmologisk Oversigt" (dette Tidskrifts 18. Bind) vedtoges paa den 3. internationale Jordskælvskonference i Juli 1903 Oprettelsen af den internationale, sejsmologiske Association fra den 1. April 1904. De første, literære Resultater af denne Associations Virksomhed foreligger nu allerede, idet . dens

i Strassburg i E. 3) et mægtigt Album paa 140 Tavler, der viser Sejsmogrammer fra 78 Jordskælvstationer for det nordpacifiske og sydamerikanske Jordskælv den 16. August 1906, ledsaget af en af E. Rudolph og E. Tårns udarbejdet Tekst med et Kort over det sydamerikanske Jordskælvs Rystelsesomraade.

Hvad nu først det sidste Værk angaar, da er det af særlig sejsmologisk Interesse. De to Jordskælv, der havde deres Epicentre henholdsvis i 50 ° n. Br., 175 —180 ° østl. L. for Gr. og i eller ved Valparaiso, fulgte efter hinanden med ktm ca. 30 Minutters Mellemrum, hvorved Sej smogrammerne for dem paa de forskellige Stationer, der strækker sig gennem flere Timer, er blevne saa stærkt indfiltrede i hverandre, at man har haft Vanskelighed ved at udrede de i Virkeligheden foreliggende Forhold, navnlig da det ikke har været muligt at opspørge nogen umiddelbar lagttagelse af det nordpacifiske Jordskælv. Da Seismogrammerne paa faa Undtagelser nær er fotografiske Gengivelser af Originalsejsmogrammerne, giver Albumet endvidere en fortrinlig Oversigt over de forskellige Sejsmografers Præstationer. I den medfølgende Tekst er alle Data, som den Studerende maatte ønske sig, lagt tilrette paa den omhyggeligste og mønsterværdigste Maade.

Hvad de to Jordskælvskataloger, den makrosejsmiske
og den mikrosejsmiske, angaar, da danner de egentlig
tilsammen en nøje sammenknyttet Helhed.

Den makrosejsmiske Katalog er omtrent af sarnme Omfang som den tyske Hovedstations for 1903, maaske lidt mindre end denne. Hvad der maa betragtes som et meget væsentligt Fremskridt ved den, er en i Indledningen given, tabellarisk Oversigt over de vigtigste af de i Katalogen opførte Jordskælv. Hovedinteressen knytter sig jo nemlig særlig til disse, medens de overmaade hyppigt helt unddrager sig Opmærksomheden i selve Katalogen, fordi det beror paa mange forskellige Omstændigheder, hvor talrige og oplysende Meddelelser, man har kunnet opnaa, om umiddelbar lagttagelse af et Jordskælv. Denne Oversigt kan siges først at være muliggjort ved de mikrosejsmiske Registration er, idet Rubriken for Antallet af Stationer, der har registreret Jordskælvet, egentlig giver det bedste og sikreste Middel til Bedømmelse af Jordskælvets Betydning, langt bedre end Rubriken for den iagttagne Maximumsintensitet. For hver enkelt af de i Oversigten betragtede Landgrupper er Jordskælvene ogsaa ordnede herefter, men det turde dog være et Spørgsmaal, om en kronologisk Ordning ikke havde været at foretrække.

Af hvad Grund Forfatteren har kaldet den af ham benyttede Intensitetsskala for den Gancani'ske forstaas ikke, da Gancani selv har kaldet den Forel-Mercallis Skala, og denne kun afviger fra den i Evropa hidtil sædvanlig anvendte Rossi-Forel'ske Skala ved, at den istedetfor den sidstnævntes Grad X (Stor Ulykke, Ruiner m. m.) anvender de 3 Grader: X — Meget sørgelig (Secousse tres désastreuse); XI — Katastrofe; XII — Stor Katastrofe, hvilket er en Forbedring, som nødvendiggøres af Hensynet til de meget svære Jordskælv. Noget andet er det, at Gancani til Forel-Mercallis Skala har knyttet en Accelerationsskala, men dels er der i Katalogen slet ikke Tale om den, og som godtgjort af nærværende Forfatter andetsteds, kan Accelerationen ikke benyttes som Maal for Intensiteten, fordi i det Hele taget en Acceleration, tagen for sig alene, kun er af Betydning for Ligevægtsforhold eller altsaa statiske Forbold, hvorimod man for Bevægelsesforhold eller dynamiske Forhold som de, der forekommer ved Jordskælv, kun kan benytte Bevægelsens levende Kraft eller altsaa her dens Hastighedskvadrat som Maal for Intensiteten.

Betragter man selve Katalogen, da kan man kun meget beklage, at den kun indeholder meget faa og mangelfulde Meddelelser om det skandinaviske Jordskælv den 23. Oktober fra Danmark og Sverig, medens der findes meget fuldstændige Meddelelser om det baade fra Norge og de sydlige og østlige Østersølande. Dette kan kun forklares ved, at de detaillerede Beretninger om Jordskælvet fra de to geologiske Foreninger, der i disse Lande har paataget sig den sejsmologiske Bevogtning af Landet, endnu ikke er udkomne. For Sverrig er der tidligere bleven udgivet en sejsmologisk Beretning for hvert enkelt Aar, men siden det nævnte Jordskælv synes Virksomheden i denne Henseende beklageligt nok at være standset helt.

At der i et saa stort Samlerarbejde, der jo maa stille store Krav til Bearbejderen af Materialet, kan indsnige sig mange Smaamangler turde vel være at anse som uundgaaeligt. At Rangavalla Syssel i S-Island paa S. 215 kaldes „Ranyavalla Syssel" turde være en Trykfejl.

I den mikrosejsmiske Katalog er der under „Liste A" udskilt 32 „Hovedskælv", for hvilke der paa et stort Antal Stationer haves saa fuldstændige Registrationer, at Tiderne for Begyndelsen af alle de 3 Facer kan angives, der tjener til Bestemmelse af Epicentrets Beliggenhed efter de Låska'ske Regler, nemlig af 1. og 2. Forskælv og Hovedskælvet. Disse 32 Hovedskælv har alle været, om just ikke „Verdensskælv", saa dog store, betydelige Jordskælv: men eftersøger man dem i den makrosejsmiske Katalog, viser det sig, at der i den kun findes nogenlunde oplysende Angivelser for 5 af

dem, medens 9 mangler helt i den, og for de resterende 18 giver den kun meget sparsomme eller blot rent antydningsvise Oplysninger. Man faar herved det bedste Bevis paa Mikrosejsmologiens store Betydning.

Foruden de nævnte Hovedskælv er der i „Liste C" udsondret en stor Mængde mindre Skælv, for hvilke der er angivet Tiderne for Begyndelsen af 1. Forskælv og Hovedskælvet paa flere eller færre Stationer. Blandt disse Skælv maa særlig mærkes det førnævnte, skandinaviske Skælv den 23. Okt. Det er registreret paa 22 Stationer, af hvilke de fjærneste er Irkutsk og Tashkent. Af særlig Interesse er det, at der noget forud for det, nemlig d. 9. Okt., indtraf et meget større men undersøisk Jordskælv mellem Jan Mayen og Spitzbergen, der findes opført mellem Hovedskælvene. Efter Listen C synes der endvidere at have fundet to Jordskælv Sted under det nordlige Atlanterhav, nemlig den 14. og den 24. Sept., det første vistnok i Nærheden af Island. De registreredes paa henholdsvis 12 og 17 Stationer. Et Jordskælv, der fandt Sted i Akureyri den 2. August synes endvidere at have været temmelig betydeligt, siden det registreredes paa 5 Stationer, Alt dette i Forbindelse med nogle Smaaskælv i det sydvestlige Island, et lignende i Midtengland (3. Juli) samt Rystelserne den 22. Nov. i E-Grønland viser, at der har hersket en ikke ringe sejsmisk Uro her i Norden i 1904, der for Reykjavikomraadet og E-Grønland som bekendt fortsattes ind i 1905.

Betragtes Katalogens Fortegnelse over de 110 Stationer, fra hvilke Meddelelserne hidrører, da vil man bemærke, at kun 7 af Stationerne findes paa den sydlige Halvkugle, og at den nordligste ligger paa ca. 60° (Upsala). Af den førstnævnte Omstændighed maa man slutte, at om Katalogen end maatte give en ret tilfredsstillende Forestilling om de sejsmiske Forhold i 1904 for den nordlige Halvkugle, langt bedre end den makrosejsmiske Katalog, maa den endnu lade meget tilbage at ønske for den sydlige Halvkugle, omendskønt der for denne er opført, naar der bortses fra Jordskælvene i Nærheden af Ækvator, 3 Hovedskælv, nemlig 2 i Chile og l paa Ny-Zeeland, og desuden i Liste C l Jordskælv i Peru, 6 paa Ny-Zeeland med Omgivelser, 6 i det Indiske Hav, hvoraf 3 i dettes sydlige Del, l ved Afrikas S-vSpids og l i S.Paeifikhavet. De 7 Stationer paa den sydlige Halvkugle skyldes næsten alle den af Jordskælvsforskningen saa højt fortjente Professor John Milnes Virksomhed gennem „British Association".

De nævnte Værker, der alle ligger til Afbenyttelse for Selskabets Medlemmer paa dets Bibliotek, maa hilses med stor Glæde af alle Sejsmologer. De tilfredsstiller et allerede stærkt følt Savn og lover meget for Fremtiden. De er til stor Ære baade for Associationen, de nævnte Bearbejdere af Materialet og navnlig for Direktøren for Geutralbureauet og den tyske Hovedstation Hr. Professor Dr. G. Gerland, der har været Sjælen baade i Oprettelsen af Associationen og i de nævnte Værkers Tilblivelse. Det maa endnu kun beklages, at Danmark stadig holder sig borte fra det herornhandlede, store, almennyttige Fællesarbejde mellem Nationerne.