Western Tibet and the british Borderland. The sacred Country of Hindus and Buddhists, with an Account of the Government, Religion and Customs of its peoples by Charles A. Sherring, M. A., F. G. S. Indian civil service, Deputy Commissioner of Almora. With a Chapter by T. G. Longstaff. M. 8., F. R. G. S. describing an Attempt to climb Gurla Mandhata. With Illustrations and Maps. London. Edward Arnold, Publisher to the India Office 1906.

Lad os straks begynde med at sige, at den 367 Oktavsider store Bog er fortræffelig, og de talrige Illustrationer ypperlige og instruktive. Det er den Art Værker, vi trænger til, og som vil blive staaende i Literaturen. Forf. begynder med i Forordet at udtale, at hans Værk maaske er overflødigt, da der jo udkommer saa meget om disse Egne i vor Tid, men slige Værker som dette faar vi aldrig for mange af. Forf., der er Embedsmand i Byen Almora tæt ved Grænsen af Nepal og det vestlige Tibet og fortrolig med Forholdene i disse afsides liggende Dele af Verden, har i Embedsmedfør foretaget Rejser i det vestlige Tibet eller Nari, der mod Vest begrænses af Kashmir og mod Nord af Kuen-Lun Bjærgkæden; han lader imidlertid sine personlige Oplevelser i Baggrunden og opruller for os en Samling af Sæder og Skikke hos Tibetanerne og nærboende lidet kendte Folk, som er af stor Interesse. Det er just det egentlige Tibet, vi her har med at gøre, den Del af Tibet, der er befolket af de fastboende Agerdyrkere, Nord for Himalaya, og ikke det nominelle Tibet, der bestaar af de udstrakte, oftest øde, übefolkede Dele, som ligger Nord for en Linje fra Nordøstenden af Kashmir til Bramaputras Tilløb fra Nord, og hvor man endog sjælden træffer spredte tibetanske Nomader.

Efter Introduktionen i det første Kapitel giver Forf. i 2. K. en Beskrivelse af de saakaldte vilde Rajis, som lever i Nærheden af Byen Askot. Det er et meget primitivt Folk med mongolsk Udseende, de bor i usle

Hytter, gaar næsten nøgne, taler et Sprog, der ligner enkelte Gruppers i Nepal, og lever i Polyandri. 3. K. omhandler Legender fra det baade for Hinduer og Buddhisterhellige Land i det vestlige Tibet, og disse drejer sig navnlig om de imponererende snedækte Toppe Nanda Devi 7830 M., Gurla Mandhata 7726 M., de hellige mystisk Søer Rakas Tal og Mansarowar, 4526 M. og 4541 M., og særlig det 6654 M. høje Bjærg Kailas, Hinduernes og Buddhisternes Himmel og VerdensAkse; heri findes tillige en Del Oplysninger af topografisk Interesse og Beskrivelse af Valfartsbyerne Kedarnath, Shivas Tilflugtssted, og Badrinath med de med de hellige Geysere (Lignende hellige Geysere findesi Garan. Olufsen, Through the unknown Pamirs London 1904) og Visnush Alter. Fra Askot kommer vi i 4. K. ind i Provinsen Chaudans, Bhotiaernes Land. Vi er imellem Mongoler, imellem Kvinder, der ler ad alt og alle, ikke skjuler deres Ansigter, men lever et frit, maaske noget for frit Liv, imellem Bedeflag, Bedepæleog utallige hæslige Stenguder. Om disse Bhotias, der er originale Tibetanere, gives i 5. —8. K. indgaaendeBeskrivelse; om Religion, Overtro, gteskabsskikkeog samt Meddelelser om etnografiskeGenstande. Blandt de ejendommelige Skikke, som Forf. henregner til Ægteskabsceremonier, kan nævnes Rambangkuri eller Stedet for Rambang, et Hus eller et Sted i hver By, hvor Mænd og Kvinder, gifte og ugifte, mødes og tilbringer Natten sammen med Sang, Drikkelag, Røgning og allehaande Udsvævelser. Forf. meddeler, at Piger fra 10 Aars Alderen, naar de ikke er forlovede, møder til Rambang, hvoraf Følgen er, at der næppe findes en dydig Kvinde i hele Egnen. Til Trods herfor er Ægteskabsceremonierne meget indvikledeog Dødsceremonierne ikke mindre, idet der foretagesutalige Processer med Liget for at undgaa onde Aanders Indflydelse (En Art Rambangkuri er af Anm. truffet i Vakhan, Nord for Hindukush). 9. K. giver en Omtale af den tibetanske Handelsvej over Lipu Lekh Passet, 5216 M. 10, og 11. K. omhandler den tibetanske Administration i Nari (Det vestlige Tibet) og Forf. udtaler her bl. a., at de Koncessioner, der er opnaaede i Lhasa m. H. t. Gartok, er af større Vigtighedfor de britiske indfødte Undersaatter end alle de øvrige Koncessioner i det østlige Tibet; thi Hinduerne faar derved fri Adgang til deres helligste Steder, og Religionen spiller større Rolle for dem end alt andet. Mansarowar Søen er for Hinduen, hvad Mekka er for Muselmanden.

Den tibetanske Administration besørges af de saakaldte Garphans eller Vicekonger, der er udrustede med stor Myndighed, har Ret til at fængsle Folk i længere Tid, stikke Øjnene ud eller hugge Fødder af Forbrydere, og Djongpens og Tarjums, der dels sorterer under, dels er ligestillede med Garphanerne. De erhverver alle deres Embeder ved Køb, hvoraf man kan slutte sig til Administrationens Elendighed. Hertil kommer de yderst fordærvelige kønslige Forhold, Polyandri, Munke- og Nonnevæsen, som nærmere beskrives. Lejlighedsvis omtales de store Mineral- og Metalrigdomme i disse Dele af Tibet. 12. K. giver en spændende Skildring af Longstaffs Forsøg paa at bestige det 7726 høje Bjærg Gurla Mandhata, som ligger Syd for Mansarowar Søen: man savner her nøjagtige Maalinger. 13. K. indeholder en kort Beskrivelse af Hinduismen i Forbindelse med den groteske lamaistiske Religion, Dalai Lamas Indsættelse og mange mærkelige religiøse Skikke, deriblandt Djævledansen. I intet Land spiller Religionen større Rolle end i Tibet, hvor intet kan udføres uden Lamaer, og Lhasa er saa hellig, at intet Væsen maa dræbes indenfor dens Rayon, hvorfor Slagtere maa bo udenfor Byen, l 14. og 15. K. behandles de hellige Søer Mansarowar og Rakas Tal, som ligger paa et ca. 4600 M. højt Plateau, staar i Forbindelse med hinanden ved en Kanal og danner med deres blaa Vandflader en prægtig Forgrund for den høje Bjærgkæde med det snedækte hellige Bjærg Kailas. Talrige Dysser med Bedeflag, hellige Altre og Monasterier findes trindt om, og Stederne besøges af Mængder af Pilgrimme. Paa Grund af Søernes Hellighed er det forbudt at fiske i dem, og kastes en Fisk op paa Bredden af Bølgerne, maa den undergaa forskellige Processer af Hensyn til onde Aanders Magt. 15. K. omhandler Hovedbyen Gartok og dens Vicekonger samt Besøg hos disse, og talrige fortræffelige Fotografier illustrerer de fremmedartede Forhold, der er fulde af aflukket Ælde, Mystik og Snavs. Forf. modtoges med stor Elskværdighed af de indfødte, der i det hele bekræfter de tidligere Anskuelser om, at Tibetanerne er fredelige Folk. 16. K omhandler de store Markeder i Gyanema Vest for de hellige Søer ved Indus Kilder, hvor de Handlende møder fra alle omliggende lidet kendte Lande og kamperer i malerisk Uorden i deres forskelligartede Telte. Sidste Kapitel giver Oplysning om Passerne til det vestlige Tibet og Vest-Bhotiaernes Sæder.

De forskellige Passer, der fører fra Indien til det vestlige Tibet er følgende: 1. Ruten fra Srinagar i Kashmir over Leh ad Indusdalen til Gartok, der benyttesaf Handlende fra Kashmir og Turkestan. 2. Fra Lahaul i Kangradistriktet besøger Handlende Rudok

(By i Tibet Vest for Kashmir) ved Hjælp af et Pas imellem Hanle og Demchok. 3. Kulu-Købmænd fra Kangradistriktet passerer over Spiti og benytter ShangrangPasset ad en slet Lastdrager v ej. 4. Simla-Ruten følger Sutlejfloden og gaar over Shipki- og Sirang-Passerne;det er den vigtigste Vej for Købmænd fra den indfødte Stat Bashahr, og Forf. mener, at denne Vej i Fremtiden bliver af stor Betydning for Handelen paa Indien. 5. For de indfødte Stater Tehri Garhwal er der Lilangpasset. 6. I britisk Garhwal er der to Passer,Mana 5453 M. og Niti 5105 M., adskilte ved det mægtige Bjærg Kämet 7756 M. 7. Passet over Untadhura5861 M., Janti 5182 M. og Kingri Bingri 5577 M. Disse tre Passer maa alle passeres paa en Dag, da der ikke findes Brændsel paa Vejen, og den kolde Vind ellers gør det af med Lastdyrene. 8. Darma Passet eller Nev Dhura 5641 M., som fører til Gyanema. 9. Lankpya-Lekh Passet, 5531 M., til Gyanema. 10. Lipu- Lekh Passet til Taklakot Syd for de hellige Søer, og 11. Et Pas i det yderste Nordvesthjørne af Nepal.

Ikke alene for Specialister i Studiet af disse Dele af Asien har dette Værk stor Interesse, men for enhver geografisk interesseret vil det med nogle Forudsætninger kunne læses med rigt Udbytte, og de let overskuelige Kort giver Læseren tilstrækkelig Orientering.