Einige Beiträge zur Kenntnis der Südamerikanischen Tong-efässe und ihrer Herstellung von Erland Nordenskiöld. Mit 20 Textfiguren. Kungl. Svenska Vetenskapsakademiens Handlingar Bd. 41 Nr. 6.

Friherre Erland Nordenskiöld, der siden sin Hjemkomst har beriget os med flere Afhandlinger om Resultaterne af sine bekendte Rejser i Sydamerika, giver os en interessant og detailleret Afhandling om Lervareproduktionen blandt Indianerne. Først gives en kort Oversigt over de Stammer og Pladser, hvorfra Lervarer er indsamlede, dernæst meddeles om de Indianere, der ingen Lervarer har, nemlig de nær Atsahuaca boende Tambopata-Guarayo; disse koger ikke deres Føde, men rister den i Led af Bambusrør, At de ikke ejer Lervarer, skyldes ikke den Omstændighed, at de ikke forstaar Kunsten at lave dem, men de er for skrøbelige at medføre paa deres idelige Vandringer. Analoge Tilfælde træffes hos Kirgisernomaderne, som f. Eks. ikke for nogen Pris vil eje Ler- eller Glasvarer, da de gaar itu paa Vandringen. Om Handelen med Lervarer fremfører Forf. den Mærkværkdighed, at enkelte Pottemagere ikke medfører Varer paa deres Handelsrejser, men opsøger Leret paa Ankomststedet, forfærdiger dem og sælger dem med det samme; der gaar altsaa intet itu under Transporten. Forf. giver derefter nærmere indgaaende Beskrivelse af Arbejdsdelingen imellem Mænd og Kvinder, Tilberedelsen af Leret, Lervarernes Form og Pudsning af Overfladen; til den sidste anvendes Halespidsen af et Bæltedyr, der er meget lettere at faa fat paa end en Sten i store Dele af Chaco Distriktet. Ornamenteringen af Fade og Krukker er ofte ret kunstfærdig, meget morsom er Lerkrukken eller Kanden i Form af en Lama. Denne minder i høj Grad om de kaukasiske Lervarer, kun har den kaukasiske et Hjortehoved. Krukkerne med tilspidset Bund, for at de let kan staa fast i Sand eller blød Jord, er næsten af ganske samme Form som den mellem- og centralasiatiske saakaldte Grædekrukke, der som bekendt intet har med Graad at gøre. Lerkrukkerne har oprindelig ingen Tud; hvor en saadan findes, er den efter evropæisk Mønster. Hos enkelte Stammer har Krukken ingen Hanke, derimod altid hos andre nærboende, hvilket tyder paa længere Tids Afsondrethed imellem Stammerne. Afhandlingen giver i det hele et interessant Bidrag til de sydamerikanske Indianeres Etnografi og Kulturstandpunkt.