Generalstabens Kort over Sydkysten af Island. Generalstabens nye Kort over Sydkysten af Island kan med fuld Ret kaldes epokegørende; thi aldrig før har nogen Nation udgivet saa nøjagtige Kort over et saa stort polart Gletsjeromraade. Kortene har derfor vakt berettiget Opsigt i Udlandets videnskabelige Krese.

Det indre Island er som bekendt et Højland, som har sin største Højde mod S. Ø.; her er Bjærgene indhyllede i et umaadelig udstrakt Is- og Snedække, der kaldes Vatnajøkull, denne Ismark, hvis højeste Pynt mod Syd hæver sig 2119 M. op fra de milelange Sandflader, der adskiller Gletsjerverdenen fra Atlanterhavet, har et Areal af ca. 8000 n Km. Længere mod S.V. findes en anden Jøkelmasse, der kaldes Myrdalsjøkull (c. 1000 Q Km.), som i alt væsentligt ligner den østligere Kæmpejøkel. Begge disse Ismarker har tilsammen et ligesaa stort Areal som Sjælland og Lolland-Falster. Ned fra Snemarkerne strækker Gletsjere sig gennem hver en Lavning og hver en Kløft, og flere af disse overgaar i Størrelse alle Gletsjere paa Evropas Fastland. Gletsjerne adskilles fra Havet ved flade Sandørkener, der gennemstrømmes af en Mængde store og smaa Gletsjerelve med et meget foranderligt Løb, flere af disse fører en meget stor Vandmasse og er nogle Steder paa Grund af den stærke Strøm, andre Steder 'formedelst Dynd i Bunden, farlige og vanskelige at passere; det kan tage Timer at ride over nogle af disse Floder. Sandørkenerne er uden Vegetation og nogle Steder gennemtrængte af Vand; grunde og dyndede Laguner og Komplekser af foranderlige Flodarme optager mange Steder store Arealer. Befolkningen er meget spredt og bor i smaa Oaser, som paa Grund af særlige Terrænforhold er blevne skaanede for Gletsjerelvenes Oversvømmelser. Udenfor den meget flade og lave Kyst er Vandet grundt, saa Landet er her i diset Vejr meget farligt at komme nær, hvad de hyppige Strandinger noksom viser. Kystlinjen var paa de ældre Kort langt fra nøjagtig, og det var for Skibsfartens og Fiskeriets Skyld absolut nødvendigt at faa Kystlinjen nøje bestemt. Her findes ogsaa mange Fiskerbanker, som har en stor Tiltrækningskraft paa udenlandske Trawlfiskere, og da disse sjælden holder sig udenfor Territorialgrænsen, var det paa Grund af de mangelfulde Kort ofte meget vanskeligt for de inspicerende Orlogsmænd at bestemme deres Sted.

Disse praktiske Forhold gav først Stødet til, at Generalstabens topografiske Afdeling begyndte sine Opmaalinger paa Island, og Opmaalingernes Organisation og almindelige Forløb er før bleven udførlig beskreven her i Tidskriftet (16. Bind S. 194-204; 17. Bind S. 121-123; 18. Bind S. 1-14). Man kan af det før anførte nok gøre sig et Begreb om, hvor store Vanskeligheder Officerer og Mandskab maa have haft at kæmpe med ved Opmaalingen af et saa uvejsomt Terræn, med de store Ørkener og Ismarker, de rivende Elve, de stejle Fjælde og de forrevne Bræer. Dertil kommer saa hyppig uheldige Vejrforhold med Regn og Storm og Mangel paa alle Bekvemmeligheder i Telt og og Kvarter. En Del af Arbejdet maatte desuden udføresunder Slæderejser oppe paa Vatnajøkull med den

samme Udrustning, som man bruger paa Polarrejser. I de nordlige Polarlande er de klimatiske Forhold som Regel helt anderledes stabile end paa Islands Jøkler, hvor forrygende Regn og Snestorme midt om Sommeren ofte sætter den Rejsendes Taalmodighed og Udholdenhedpaa en haard Prøve. Vanskelighederne ved en nøjagtig Opmaaling under saadanne Forhold kan kun den bedømme, som har haft nogen Erfaring ved lignende Arbejder.

De nu foreliggende Resultater af den topografiske Afdelings Arbejder i Skaptafellssyssel langs Sydranden af de store Jøkler, de prægtige Kortblade, udgivne 1905, er og vil altid blive et Monument om dansk Dygtighed og Energi. Generalstabens topografiske Afdeling paatænker lidt efter lidt, eftersom Opmaalingen skrider frem, at udgive 115 Atlasblade (l : 100,000) over Island, der igen deles i Kvartblade (l : 50,000) hvoraf 20 er udkomne. De udkomne Kort strækker sig over Sydkysten fra Papös i Øst til Skögasandur i Vest og omfatter følgende Kvartblade: 106 SV.: Len; 97 NÅ, NV, SV: Kålfafellsstadur; 96 SÅ: Heinaberg; 88 NÅ, NV: Ingolfshøfoi; 87 NÅ, NV, SV, SÅ: Øræfajøkull; 79 NV: Grimsstadir; 78 NV, NÅ, SV, SÅ: Kirkjubæjarklaustur; 77 SA: Lömagnüpur; 69 NV, NÅ: Hjørleifshøfoi; 68 SÅ: Skaptårtunga; 59 NÅ: Portland. Endvidere følger et Titelblad, der viser Kortenes Plan og Inddeling samt Oversigt over Signaturer. Foruden de førnævnte Kort udgives Byplaner og Specialkort i større Maalestok, heraf er udkomne Vestmanneyjar i Maalestokken l : 50,000 (med Karton: Kaupstadur l : 20,000); Någrenni Reykjavikur (1903) l =25,000; Reykjavik (1902) l : 5000, samt Hafnarfjørdur l : 5000. Kortene er trykt i tre Farver: blaat, grønt og brunt; blaat for Jøkler, Gletsjere og Floder, grønt for græsbevoksede Egne og brunt for Terræn, som udenfor Jøklerne fremstilles ved brune Højdekurver med 20 m, Mellemrum, medens disse er blaa, hvor Landet dækkes af Is og Sne.

Det siger sig selv, at det har en stor Betydning for Island at faa saa detaillerede og udmærkede Kort over Landet, de vil paa mange Maader lette det praktiske Livs Virksomheder, være til Vejledning ved Vejbygning, Telefon- og Telegrafanlæg, større Landbrugsarbejder og meget andet, endvidere har Kortene som før nævnt stor Betydning for Skibsfart og Fiskeri, da man nu med større Sikkerhed tør færdes i Nærheden af denne farlige Kyst, Kortene vil i mange Tilfælde ogsaa være et Hjælpemiddel for Administrationen o.s.v.

Allerstørst Betydning har Kortene dog i videnskabelig Henseende. Petermann's Mitteilungen udtrykker sig paa følgende Maade derom: „Durch den Beginn dieses meisterhaften Kartenwerkes hat sich der dänische Generalstab ein ungeheueres Verdienst um die Wissenschaft erworben", og endvidere: „man kann diesen Atlas als eine wissenschaftliche Grosstat Dänemarks bezeichnen". For Studiet af de islandske Gletsjere og deres Aflejringer er Kortene banebrydende, man faar her for første Gang en detailleret Fremstilling af en afsmeltende Indlandsis, dens Gletsjerstrømme, Flodnet og Aflejringer. Studiet af Syd-Islands Gletsjere og Sande har den største Betydning for Forstaaelsen af Danmarks Overfladedannelser, og det er meget beklageligt, at den udmærkede Lejlighed til disse Egnes geologiske Undersøgelse, som man havde samtidig med, at den topografiske Opmaaling udførtes, ikke blev benyttet. Nu da disse smukke Kort spredes over Verden, vil det dog næppe vare længe, inden udenlandske Glacial-Geologer benytter det fortræffelige Grundlag for deres Studier, som nu foreligger.

Ogsaa i andre Retninger har disse Kort en stor videnskabelig Betydning og vil f'aa en endnu større, naar Opmaalingen udstrækkes over større Arealer; utallige Oplysninger vedrørende den fysiske Geografi, Vulkanernes og Lavastrømmenes Geografi m. m. vil Fagmanden da kunne læse ud af Kortene, og Islands mærkelige Naturforhold vil efter Landets Kortlægning paa flere Maader bidrage til Opklaringen af mange dunkle geologiske Spørgsmaal. Den videnskabelige Undersøgelse af Island har hidtil paa Grund af Mangelen paa nøjagtige Kort haft mange næsten uovervindelige Vanskeligheder at kæmpe med; dette vil nu blive helt forandret. Geologen og Geografen vil nu uden anden Ulejlighed end den, som Naturforholdene lægger i Vejen, kunne studere Landets Morfologi og Geologi, uden at behøve at beskæftige sig med tidsspildende kartografiske Arbejder, som dog alligevel aldrig kunde blive fyldestgørende.

Generalstabens topografiske Afdeling kan være stolt af det, som allerede er udført, og vil ved Fortsættelsen gøre sig fortjent ikke blot af Staten, men ogsaa af den internationale Videnskab.