Dr. C. H. Stratz: Naturgeschichte des Menschen. Grundriss der somatischen Anthropologie, Stuttgart 1904, Enke.

En systematisk Fremstilling af Menneskets og Menneskeracernes Naturhistorie synes at være en vanskelig Opgave. Der har i ethvert Tilfælde ikke hidtil foreligget nogen saadan, som kan betegnes som fuldt tilfredsstillende, og det sidste, her foreliggende Forsøg i denne Eetning lider ligeledes af saa væsentlige Mangler, at Opgaven fremdeles henstaar uløst. Bogen er særdeles smukt udstyret, med talrige fortrinlige Illustrationer og indeholder mange gode Ting, men i sin Helhed er den mislykket, fordi den ikke hviler paa nogen sikker Opfattelse af Mennesket som naturvidenskabeligt Objekt, og dette gælder da navnlig om dens sidste Halvdel, der behandler den egentlige Raceantropologi fra et artistisk-æstetiserende Synspunkt paa en Maade, som ikke er egnet til at bibringe Læseren nogen Forstaaelse af, hvad man i Øjeblikket ved og ikke ved om Menneskeracernes Naturhistorie.

Forfatterens Metode er den, at han udvælger, hvad han efter sit personlige Skøn anser for typiske Individer,og beskriver dem med Benyttelse af skematiske Figurer, som dem man i lange Tider har anvendt i Kunstens Tjeneste, en Metode, der kan have sin Betydningved Tegneundervisning, men som savner al videnskabelig Berettigelse, fordi saadanne typiske Individer,hvor smukt og harmonisk byggede de end er, ikke svarer til den virkelige Racetype. Og hertil kommerendvidere, at Forfatterens Kendskab til den moderneAntropologis Opfattelse af de forskellige Menneskeracerer saa mangelfuld, at han endog taler om

den evropæiske Idealfigur, som om Evropas Befolkning var ensartet og ikke sammensat af en hel Bække forskelligeElementer. Ganske vist er Forfatterens systematiskeOpstilling af Racerne saa hypermoderne, at det er vanskeligt at se, hvad den egentlig hviler paa, men før man forsøger paa at konstruere Racernes Stamtræ, skulde man dog gærne kende dem, og det, der fortællesom dem i denne Bog, er saare lidt og saare usikkert.Naar det saaledes hedder om Australerne, at de danner en afsluttet Race, der er den ældste paa Jorden,saa er dette urigtigt, idet der i Australien lever i det mindste to vel karakteriserede Racer, en høj, glathaaret og forholdsvis lys, og en lav, krushaaret og sort Race, som begge er more eller mindre stærkt blandede med før eller senere indvandrede Elementer fra de omliggende Øer og fra Sydindien, og om hvis Alder man absolut intet ved. Naar Eskimoerne betegnessom Urmongoler, er det urigtigt, idet man med langt større Ret kan kalde Mongolerne Ureskimoer, hvis man overhovedet vil tillægge det mongoloide Elementi den eskimoiske Type nogen Betydning ved Siden af det langt overvejende amerikanske Element. Disse Anker er ikke Smaafejl af den Art, der aldrig kan undgaas helt; det er Udslag af et helt igennem skævt Syn paa Raceforholdene, som paa den ene Side skyldes mangelfuld Kendskab til Emnet, paa den andenSide Forfatterens ejendommelige Opfattelse af Mennesket, som skabt efter æstetiske Principer. Forfatterenhar tidligere udgivet en hel Kække Bøger om kvindelig Skønhed og lignende interessante Materier, som har opnaaet en usædvanlig Udbredelse, og i hvilke han har udviklet denne Opfattelse paa en Maade, som har skaffet ham et stort og taknemligt Publikum. I saadanne Bøger kan man selvfølgelig tumle med Teorier og Hypoteser efter Forgodtbefindende, men til videnskabelig Behandling af Emner, som det her foreliggende, stiller man nu en Gang større Fordringer.