Tibet.

Engelsk-indiske Topografer har i den senere Tid udfoldet en
overdentlig stor Virksomhed i Henseende til Udforsk-

ningen af det egentlige Tibet, og „The geographical Journal" bringer stadig nye Kort af stor geografisk Interesse fra disse Egne, der til Dato har været saa godt som ukendte. Operationsobjektet er de beboede Dalstrøg og Søplateauerne Nord for Himalayas Fod og drejer sig om intet mindre end et Bælte af Bjærgland fra Bramaputras Gennembrud af Himalaya mod Nordvest over Egnene ved Tengri Nor, over Lhasa og Sikhim til Søterrænet omkring Yeshilkul og Byerne Srinagar og Leh i Kashmir opad mod Nord ad Khotan til, fra hvilken By der fra gammel Tid gaar god Karavanevej over flere større Byer op i Kashgarien, Grænselandet mod Øst for russisk Pamir. Det her nævnte Bjærgterræn ligger i Hovedsagen imellem 27° og 37° n. Br., 83° og 93° østl. Lgd. Grw. Med Leh, Hovedbyen i Kashmir, som Basis har Capt. Rawling eksploreret det vilde og indviklede Bjærgland, hvorover Ruten fra Indus øvre Dale gaar mod Nord til Khotan. Dette Bjærgland, hvis Kæder synes at stryge mest iØ. —V., naar gennemsnitlig Højder fra 5500 — 6000 Meter, og Dalene, der gennemstrømmes af talrige Floder, som danner et Utal af sølignende Udvidelser, mest med salt, men ogsaa en Del med fersk Vand, ligger gennemsnitlig kun c. 120 Meter under de højeste Kamme, hvoraf flere er sneklædte. Det er altsaa et Plateauland, gennemstrøget af lavere Kæder, imellem hvilke ligger Mængder af Søer, hvis Bredde er ringe, og hvis Længde er højst c. 33 Km., de fleste mindre, Terrænet er øde og ugæstmildt i Hovedsagen, men der findes dog hist og her større græsbevoksede Strækninger, paa hvilke den vilde Yak, Antilopen, Gasellen og Fuglevildtet er særdeles talrigt repræsenteret. I „The geogr. Journal" April 1905 findes en detaljeret Beskrivelse heraf med Kort, samt en Samling fortræffelige Fotografier, hvortil henvises. En anden Ekspedition under Capt. Rawling, som af Sir Frank Jounghusband var sendt ud i det vestlige Tibet for at etablere en Handelsstation i Byen Gartok ved Indus Kilder, har eksploreret Bjærglandet omkring den store Chogo Lungma Gletsjer, Tjumbidalen, en Del af Butan og Egnen omkring den vigtige tibetanske By Gjangtse, som til Dels er bleven kortlagt. Capt. Ryder og Capt. Wood har kortlagt Bramaputra fra Byen Shigatse til Flodens Kilder. Sutlej fra dens Kilder til britisk Territorium og den Del af Indus, som løber forbi Gartok.

Hovedinteressen baade for England og for den geografiske Verden har imidlertid drejet sig om Younghusbands Militærekspedition ekspeditiontil Tibetanernes hellige By Lhasa. Ordet Lhasa har som en Magnet tiltrukket alle evropæiske Rejsende i Centralasien, uden at det er lykkedes nogen af dem at trænge ind i Byen. Nu er den endelig lukket op paa vid Gab til almindelig Beskuelse af Younghusband, idet dog Æren for de første paalidelige Efterretninger herfra tilkommer Sarat Chandra Das og de russiske lamaistiske Rejsende, som omtalt af mig i tidligere Hefter af dette Tidskrift, hvilket ogsaa Younghusband i sit Foredrag i „The Royal geographical Society" meget beskedent begynder med at bemærke. I sit Foredrag slaar Younghusband en Pæl igennem de tidligere Anskuelser om, at Tibet er et øde Land, hvilke stammer fra, at evropæiske Rejsende i Tibet aldrig kom i andet tibetansk Terræn, end det, der ligger Nord for det stadig beboede Land, og som kun nominelt staar under Dalai Lama eller i hvert Fald i meget løst Forhold til Tibet. Af Younghusbands Foredrag skal her gives nogle Uddrag tilligemed Illustrationer efter hans Fotografier, som velvilligst er overladt Red. af Sekretæren for „The Royal geographical Society,, i London.

At Tibet er et fattigt ugæstmildt Land bekræftes ikke af de faa evropæiske og indiske Rejsende, der har været i Lhasa, og heller ikke af Younghusband. Den nordligste Del af Tibet, som er alt, hvad de seneste evropæiske Rejsende har set, er øde, ukultiveret og værdiløs, og den Del udgør to Tredjedele af det hele nominelle Tibet. Dette er saa stort som ProvinserneBombay, Madras og Pandjab tilsammen, men heraf er dog en Tredjedel udmærket dyrket og opfyldt af blomstrende Landsbyer og rige Tibetaneres Godser; dette egentlige Tibet er sandsynligvis lige saa rigt som Kashmir eller Nepal. Dalene, i hvilke Lhasa, Gjangtse og Shigatse ligger samt Bramaputradalener hverken golde Plateauer eller V-formede Slugter: det er flade Dale med en Bredde af 6 16 Km.; overalt er Jorden god, velvandet og veldyrket. Vi vil følge Younghusband fra hans Rejses Begyndelse i Juni 1903 fra Darjiling til dens Slutning i Lhasa. Under uophørlig Regn gik Ekspeditionen igennem Sikhims store smukke Skove, under hvis Kæmpetræer der gror Bregner, som naar en Højde af 15 Meter, igennem Bjærgdale, hvis Sider var bevoksede med rig tropisk Vegetation,hvorimellem bl. a. taltes ikke mindre end 600 forskellige Slags Orkideer og 60 forskellige Arter Rhododendron. Forf. anfører endvidere, at han intetsteds har set en saadan Rigdom af Sommerfugle i mange forskellige Varieteter som her. Men kommer man over Himalayas Pashøjde, forandres alt pludseligt;

thi paa Nordsiden af Kongralamapasset ses ikke et Træ, og selv en Plante paa en Fods Højde er en Sjældenhed. I Stedet for Sikhims dybt nedskaarneDale finder vi Sletter paa 16—19 Km. brede. Himlen er skyfri, og Udsigten overordentlig vid. Ved Khamba Jong, hvor der i Forvejen var etablereten fast engelsk Lejr og hvorfra havdes en vidunderligUdsigt til Mount Everests sneklædte Tinder(8840 Meter), forblev Ekspeditionen indtil 6. December,da Forstærkning ankom ira Indien. I Begyndelsenaf December overskredes Passet Jelep-la (4368 Meter), hvorfra Rejsen gik ned i Tjumbidalen. Ved Byen Jatung, c. 13 Km. fra Byen Tjunibi, var der bygget en Mur tværs over Passagen for at hindre de engelsk-indiske Handlende i at trænge ind i Tibet; men Porten stod aaben for Ekspeditionen,og den gik uforstyrret herigennem fra FyrreskovenSyd herfor, i hvilken den havde lejret. Tjumbidalen har mindre stejle Skraaninger end Dalene i Sikhim, og baade paa Dalbunden og paa Dalsiderne fandtes store Landsbyer og dyrkede Marker. Befolkningen, der kaldes Tomos, er ikke rene Tibetanere og regner sig ikke for at staa under Tibet, hvis Grænse begynder nogle faa Dags-

marcher nordligere. De var velhavende og fredelige. Ekspeditionen blev her i tre Uger, og midt i Vinteren, i Januar, gik den over Passet Tang-la (4633 Meter), hvor Termometret sank til -f- 28° C., og den tynde Luft i Forbindelse hermed generede betydeligt. I Byen Tuna gjordes længere Ophold, idet der mødte Udsendinge af Lamaer og tibetanske Generaler for at anmode Ekspeditionen om at gaa tilbage til Grænsen. C. 19 Km. Nord for Tuna hæver der sig en smukt formet Bjærgkæde, Himalayas Hovedakse, som danner Grænsen imellem Butan og Tibet. Med Undtagelse af en Smule Taagedis nu og da er Himlen altid skyfri, og Stjærnerne skinnede om Natten med vidunderlig Glans paa en dyb mørkeblaa Himmel (noget, som altid slaar den evropæiske Rejsende i Indreasiens Bjærgegne); enkelte Finker, Lærker og Markmus saas, ellerä herskede den store Stilhed overalt. Det fredelige Natursceneri af brødes dog af en heftig Vind, som rejste sig Kl. 10—11 om Fm. (aim. Formiddagsvind i høje Bjærgegne) og

voksede til benåd Em., og nn kom mægtige Skymasser svævende ind fra Indien, Sne faldt undertiden; tilsidst indhylledes alt i Sne, og Skildvagterne havde om Natten Møje med at holde sig oprejste i den hylende Storm og det stærke Snefald. Kulden tiltog betydeligt, og hele Januar, Februar og Marts vedblev den bidende Vind, ledsaget nu og da af Sne. Efterhaanden som Ugerne gik, steg atter Temperaturen, og i April afmarcheredes der til Byen Gjangtse. Dalen her omkring er c. 8—10 Km. bred, overalt opfyldt af blomstrende Landsbyer og gennemskaaret af Vandingskanaler. Kundtom ved alle Landsbyer og Kanaler voksede Pile og Popler. Den gennemtrængende Kulde i Tuna var nu forbi, det frøs en Smule om Natten, men Dagene var begunstigede af smukt Solskinsvejr. Freden blev her brudt af Tibetanerne, der angreb Ekspeditionen, men blev slaaede.

Den 14. Juli gik Ekspeditonen fra Gjangtse mod Øst og
Nordøst ad Lhasa til, og var mærkelig nok her i Juli Maaned

stærkt hindret i sin Marche af heftig Regn. Forf. føjer til, at September er meget regnfuld i Tibet, og at navnlig Bramaputradalen faar betydelig Regn, hvad der jo afkræfter tidligere Udtalelser om, at Tibet var et regnløst Land. Over det 4877 Karo-la Pas kom Ekspd. til den morsomt formede Sø Yamdok Tso, der som en Ring omgav en bjærgf'uld Ø, og dens Farve vekslede fra violet til turkisblaa og grøn. I tre Dage marcheredes langs den smukke Sø, og nu var der kun et Pas tilbage, før man kunde se ned i Bramaputradalen og næsten ned i Lbasa selv. Efter at have overskredet dette Pas, Khamba-la (Højden angives ikke), befandt man sig ved Floden Bramaputra, der her deler sig i et Utal af Arme, som passeredes ved at spænde Tove over dem, hvortil Færger knyttedes; under Overgangen druknede en Officer i Floden. Floddalen er 5_—8 Km. bred og vel dyrket; Hvede og Bygmarker ses overalt, der er mange Lands-

byer, Klostre og Paladser, hvori Tibets Stormænd bor, og Lunde af Pil, Poppel. Valdnøddetræer, Fersken- og Abrikostræer er almindelige her. Dalsiderne var ogsaa vel dyrkede, og de høje Skraaninger, hvorpaa intet Træ saas, var dækkede med prægtigt Græs, som ernærede talrige Faar og Geder. Alt i alt var Landskabet smilende. Her mødte snart den ene, snart den anden Deputation fra Lhasa for at anmode Ekspd. orn ikke at betræde Byen, og selve Dalai Lama sendte et Brev til Younghusband, hvori han meddelte, at hvis Ekspd. gik ind i den hellige By, vilde den lamaistiske Religion blive ødelagt og Dalai Lama selv dø. Ikke desto mindre hastede Ekspd. i stor Spænding videre mod Lhasa, idet enhver var ivrig efter at faa det første Glimt af den i Sigte, og endelig den 2. August saa man Potala Paladsets gyldne Tag glimre i Afstand for den næste Dag at kampere under dens Mure.

Lhasa. I en yndig Dal, beskygget af Træer, veldyrket og velvandet af en Flod saa bred som Themsen ved Westminster, omgivet af sneklædte Bjæge ligger den forbudte By, som ingen nulevende Evropæer før havde set. For de mange, der havde troet at finde en Æventyrslad, hvis Gader var brolagte med Guld og dens Porte besatte med Perler, maatte den være en Skuffelse. Gaderne var frygtelig snavsede og Indbyggerne ligesaa. Storlamaens Palads, Potala, den massive solide Murstensbygning, ser imidlertid højst malerisk ud, sorn den hænger svaleredeagtig paa en Klippe, der dominerer hele Byen og Sletten omkring den, og der fandtes ogsaa i Byen et større Antal Huse, som var godt byggede og omgivne af skyggende Træer. Potala vil imponere enhver, der ser det, men Dalen og Byen ligner ellers alle de andre i Tibet. I Forhandlingerne med Tibetanerne havde Younghusband store Vanskeligheder, idet ingen havde Myndighed til at handle paa Landets Vegne, og Dalai Lama var flygtet fra Byen. Utallige baade gejstlige og verdslige Mænd kom for at tale med den britiske Kommissær, og alle var særdeles høflige, men de fleste kom kun for senere at kunne prale af, at de havde talt med Younghusband. Deres aandelige Standpunkt skildres som meget lavt, og det var umuligt at betragte dem som andet end Børn. Selv Ti Rimpotji, til hvem Dalai Lama havde, overladt sit Segl, da han flygtede, og som nu blev betragtet som Landets Regent, stod lavere i aandelig Henseende end en almindelig indisk Bramin, han holdt meget af at spøge, var fast overbevist om, at Jorden var trekantet, og den politiske Diskussion med ham endte altid med, at han opremsede en Del Skriftsteder fra de hellige Bøger. De øvrige ledende Lamaer havde ikke en Gang saa meget til Raadighed Et Kloster i Lhasa indeholdt ikke mindre end 10,000 Munke og et andet 7000, og alle saa de ækle og sanselige ud. Forf. mener ogsaa, at det beror paa en Fejltagelse, naar man formoder, at der i Tibet skal

findes en renere og ædlere Form af Buddhisme end andre Steder. Buddhismen og den kinesiske Civilisation har uden Tvivl hævet disse raa Stammer, der for seks til syv Aarh. siden befolkede Tibet, men alt aandeligt Liv er stivnet i Munkeceremoniel. Præget, som Tibetanerne er, af den upaavirkelige Tilfredshed, som Buddhismen indprenter, er de dog i alle Henseender Afgudsdyrkere med en grotesk Religion, og det er den mest fordærvede, ikke den reneste Form af Buddhisme, man finder her.

Under Forhandlingerne besaa de britiske Officerer alle Templer og Klostre i Lhasa, og Younghusbands Forlangende om, at Konventionen skulde undertegnes i Potala, blev ogsaa bevilget. Templer og Klostre beskrives her som udvendig solide og massive, men ikke smukke, indvendig hemmelighedsfulde fuldeog sælsomme, undertiden groteske. Forf. gik bort med Indtrykket af store passivt udseende Buddhafigurer, store Drager og Dæmoner malede paa Væggene, dekorerede Søjler og Lofter af Træ, altsammen snavset, utallige Skaale med Fedt, som brændte Dag og Nat ligesom Lysene i de katolske Kirker.

Da Konventionen hurtigere end ventet blev undertegnet, gik Ekspd. tilbage ad samme Vej, som den var kommen, medens en mindie topografisk Ekspedition under Capt. Rawling gik over i det vestlige Tibet, hvor den undersøgte og kortlagde hele Bramaputra fra Shigatse til dens Kilder, Mansorowar og tilstødende Søer, Indus og Sutlejs Kilder samt beviste, at der ikke Nord for Himalaya findes Toppe højere end Mount Everest.